Verdens top 14

Himalayas vestlige del.

Himalayas østlige del.

Himalayas vestlige del.

Himalayas vestlige del.

Indledning
Dette indlæg er forårsaget ef en skolebog, der frejdigt påstod, at ti af verdens fjorten højeste bjergtoppe lå i Pakistan. Den påstand troede jeg ikke på, men for at modbevise den, måtte jeg selv finde de fjorten højeste toppe i Verden samt deres højder. Først konstaterede jeg, at det var i Himalaya, der skulle søges og kun der. Opgaven var ikke så let, for ikke alle atlas viste alle fjorten toppe, og hver gang jeg kiggede på et nyt atlas, var der andre og afvigende højdeangivelser og ofte også andre stavemåder for navnene. Derfor skal den her opgivne liste over bjergtoppe tages med et vist forbehold. Min søgning faldt muligvis sammen med de første satellitmålinger, og de var ikke altid lige nøjagtige. Der var endog målinger dengang, der placerede verdens højeste top, Mount Everest som den kun næsthøjeste!

Geologi
Himalaya skyldes den indisk-australske kontinentalplades møde med Asien. Himalaya har to hovedkæder samt sydligst de såkaldte fodbjerge, der formentlig bliver den næste himalayakæde. De to ældste himalayakæder vokser stadig. Da det her er to kontinenter, der mødes, og de er lige tunge, glider ingen af dem ned under den anden, men støder frontalt ind i hinanden. Derved foldes de voldsomt, men stedvis glider noget af Indien ind under Asiens øverste dele og løfter dem op. Det gælder blandt andet omkring verdens niende højeste bjerg, Nanga Parbat, der er verdens hurtigst voksende bjerg, idet det løftes omkring en millimeter om året.

Her mødes Asien og Indien/Australien. Kan du heller ikke se det, så fortvivl ikke. Jeg kan heller ikke se det. Rent teoretisk vil de to personer på billedet stå på tæerne af hinanden om mindre end 100 år! Snarere vil den ene nok glide med bjergmasserne op over den anden. Jeg kan se at lagdelingen i gnejsen til venstre er vandret, mens den til højre er lodret. Sådanne forskelligt orienterede lag kan godt have andre forklaringer end mødet mellem kontinenterne. Geologer fortæller, at fra luften kan kontinentmødet iagttages over mange kilometer. Jeg har nu aldrig fløjet der. Måske fortæller bemalingen med arabiske bogstaver og tekst på urdu om mødet? Klipper og sten nær byer var dog generelt bemalede. Jeg spurgte min guide om, hvad der stod. Han sagde, at det ville jeg ikke vide. Der skulle være lokalvalg, og mere end hundrede partier stillede op. Nu lader det dog til, at et enkelt parti har taget føringen flere steder i området.

Her mødes Asien og Indien/Australien. Kan du heller ikke se det, så fortvivl ikke. Jeg kan heller ikke se det. Rent teoretisk vil de to personer på billedet stå på tæerne af hinanden om mindre end 100 år! Snarere vil den ene nok glide med bjergmasserne op over den anden. Jeg kan se, at lagdelingen i gnejsen til venstre er vandret, mens den til højre er lodret. Sådanne forskelligt orienterede lag kan godt have andre forklaringer end mødet mellem kontinenterne. Geologer fortæller, at fra luften kan kontinentmødet iagttages over mange kilometer. Jeg har nu aldrig fløjet der. Måske fortæller bemalingen med arabiske bogstaver og tekst på urdu om mødet? Klipper og sten nær byer var dog generelt bemalede. Jeg spurgte min guide om, hvad der stod. Han sagde, at det ville jeg ikke vide. Der skulle være lokalvalg, og mere end hundrede partier stillede op. Nu lader det dog til, at et enkelt parti har taget føringen flere steder i området.

Himalayas centrum, om man kan sige sådan, er bjergtoppen Kailas, der er et helligt bjerg for både tibetanske buddhister og hinduer. En af hinduismens hovedguder, Brahma er født på bjerget. Her udspringer tre floder, Brahmaputra, Indus og Sutlej, der alle gennembryder den sydlige himalayakæde. Den nordligste kæde gennembrydes ikke af nogen floder.

Top-14-listen

Af de fjorten højeste toppe i Himalaya ligger de ni i Nepal og de sidste fem i Pakistan.

01 Mont Everest (Sagarmantha.) Nepal/Tibet. 8848 m. 8882 m også set.
02 Mont Godwin Austen (K2.) Pakistan. 8611 m.
03 Kanchanjunge. Nepal/Sikkim. Everestmassivet. 8586 m.
04 Lohtse. Nepal/Tibet. Everestmassivet. 8516 m.
05 Malaku I. Nepal/Tibet. Everestmassivet. 8470 m.
06 Cho Oyo. Nepal/Kina. Everestmassivet. 8201 m.
07 Dhaulagiri. Nepal. 8179 m.
08 Manaslu. Nepal. 8156 m.
09 Nanga Parbat (Dræberbjerget.) Pakistan. 8126 m.
10 Anapurna (Annapurna.) Nepal. 8078 m.
11 Gasherbrum I (Hidden Peak.) Pakistan/Tibet. 8068 m. 8080 m også set.
12 Broad Peak. Pakistan/Tibet. 8047 m.
13 Gasherbrum II. Pakistan/Tibet. 8034 m.
14 Xixabangma Feng. Nepal/Kina. 8016 m. 8013 m også set.

Noter
Kina kalder Tibet for Kina.
I – VI markerer toppe i samme massiv, men de regnes her for selvstændige toppe.
01 og 03 – 10 ligger i hovedkæden. De øvrige i Antihimalaya (Transhimalaya.)
Jeg har fra luften eller på afstand set 1 – 3. Jeg har rørt ved 9.

Bjergtoppe under 8000 m, jeg har været i nærheden af
Karakoram
(Transhimalaya)
Gasherbrum VI. 7003 m.
Masherbrum. 7021 m.
Rakaposhi. 7754 m.
Ultar. 7388 m.
Bubulimating. 6000 m.
Transhimalaya
Kailas. 6714 m. Helligt bjerg for hinduer og buddhister.
Pamir
Kongur. 7719 m. Kinas andet højeste bjerg.
Muztagh Ata. 7546 m. Kinas tredjehøjeste bjerg.
Samoni. 7495 m. Tadsjikistan. Har heddet Stalintop og Kommunismens Top.
Pobedy. 7439 m. Kirgistan.
Lenintop. 7134 m. Kirgistan.
Kunlun Shan
Mutzag Feng. 7723 m. Kina.
Tien Shan
Hantengri Feng. 6995 m. Kina.
Bogda Shan
Bogda Feng. 5445 m. Kina.
Qilian Shan På tyske atlas: Richthofen Bjergene.
Quilian Feng. 5547 m.
Hindu Kush
Tirich Mir. 7708 m. Pakistan.

Noter
Shan, kinesisk for bjergkæde.
Feng, kinesisk for tinde.
Ata, tyrkisk for far.
Muztagh tyrkisk for bjerg med is. Muztagh Ata er således Alle Isbjerges fader.
Bubulimating betyder Prinsessens Finger.
Karakoram, tyrkisk, Den sorte Mur.
Kina dækker her Xinjiang, det tidligere Østturkestan, der blev til rest, efter at russerne erobrede Vestturkestan.

Bent Hansen 8. juni 2014. Rettet 20.juni 2014.

Her sås Mont Everest, 8848 meter i det fjerne, indtil jeg fik fisket fotografiapparetet frem. Så lagde skyerne sig og blev liggende. Vi er i Ghoom ved Dardjeling i Indien 2001.!

Her sås Mont Everest, 8848 meter i det fjerne, indtil jeg fik fisket fotografiapparetet frem. Så lagde skyerne sig og blev liggende. Vi er i Ghoom ved Dardjeling i Indien 2001.

Verdens tredje højeste bjerg, Kanchanjunge, 8586 meter. Vi er i Ghoom ved Darjeeling i Indien 2001. Jeg havde i øvrigt den samme udsigt fra mit værelse i Darjeeling, men kun når fotografiapparatet ikke var i nærheden. Når bjerget så et fotografiapparet,trak det fluks en sky for.

Verdens tredje højeste bjerg, Kanchanjunge, 8586 meter. Vi er i Ghoom ved Darjeeling i Indien 2001. Jeg havde i øvrigt den samme udsigt fra mit værelse i Darjeeling, men kun når fotografiapparatet ikke var i nærheden. Når bjerget så et fotografiapparet,trak det fluks en sky for.

Fjernt i baggrunden anes her Verdens niende højeste bjerg, Nanga Parbat, 8126 meter. Vi er 100 kilometer fra den. I luftlinje. Tættere på forsvandt den bag andre bjerge. Pakistan 1995. I Himalya og i Grønland har jeg kunnet se så langt. I Danmark på en god dag højst 30 kilometer!

Fjernt i baggrunden anes her Verdens niende højeste bjerg, Nanga Parbat, 8126 meter. Vi er 100 kilometer fra den. I luftlinje. Tættere på forsvandt den bag andre bjerge. Pakistan 1995. I Himalya og i Grønland har jeg kunnet se så langt. I Danmark på en god dag højst 30 kilometer!

Mens det foregående foto var set fra syd i 1995, tog jeg 1999 et foto af jordens hurtigts voksende bjerg, Nanga Parbat fra nord. Igen på 100 kilometers afstand. Denne gang var jeg sydgående, og 50 kilometer før bjerget, tog jeg endnu et foto, men så var det også slut.

Mens det foregående foto var set fra syd i 1995, tog jeg 1999 et foto af jordens hurtigts voksende bjerg, Nanga Parbat fra nord. Igen på 100 kilometers afstand. Denne gang var jeg sydgående, og 50 kilometer før bjerget, tog jeg endnu et foto, men så var det også slut.

Rakaposi, 7788 meter set fra Gilgit i Pakistan 1999.

Rakaposi, 7788 meter set fra Gilgit i Pakistan 1999.

Kongur, 7719 meter, Kinas næsthøjeste bjerg. En heftig snestorm fejer hen over det stærkt nedslidte bjerg i Pamirkæden. Vi er nær søen Kara Kul, Den sorte Sø i et område, hvor mange forskellige etniske grupper boede tæt på hinanden, men som Kina indlemmede i 1949 efter revolutionen. Jeg skulle vist have skrevet befriede.

Kongur, 7719 meter, Kinas næsthøjeste bjerg. En heftig snestorm fejer hen over det stærkt nedslidte bjerg i Pamirkæden. Vi er nær søen Kara Kul, Den sorte Sø i et område, hvor mange forskellige etniske grupper boede tæt på hinanden, men som Kina indlemmede i 1949 efter revolutionen. Jeg skulle vist have skrevet befriede.

Muztagh Ata, Alle isbjerges Fader, 7546 meter, Kinas tredjehøjeste bjerg med Kara Kul søen i forgrunden. En prinsesse gik herop for at plukke blomster trods gudernes forbud. Guderne holdt hende derpå fangen, og hun græd, og hendes tårer frøs til is. Til højre anes ikke mindre end fire gletschere, der er ved at slide bjerget ned.

Muztagh Ata, Alle isbjerges Fader, 7546 meter, Kinas tredjehøjeste bjerg med Kara Kul søen i forgrunden. En prinsesse gik herop for at plukke blomster trods gudernes forbud. Guderne holdt hende derpå fangen, og hun græd, og hendes tårer frøs til is. Til højre anes ikke mindre end fire gletschere, der er ved at slide bjerget ned.

Pasukathedralen kaldte nogen disse forrevne toppe i Karakoram nær Pasu. Et klippeskred havde holdt floden tilbage, men efter overløbet fyldtes dalen med grus, hvorpå der var anlagt en landingsplads for små fly. Da jeg vendte tilbage fem år senere, havde floden igen ryddet dalen for grus og landingsplads. Pakistan 1995.

Pasukathedralen kaldte nogen disse forrevne toppe i Karakoram nær Pasu. Et klippeskred havde holdt floden tilbage, men efter overløbet fyldtes dalen med grus, hvorpå der var anlagt en landingsplads for små fly. Da jeg vendte tilbage fem år senere, havde floden igen ryddet dalen for grus og landingsplads. Pakistan 1995.

En dal nær kathedralen havde spor efter tidligere opdyrkning, men de omgærdede marken var ikke opdyrket, og her boede ingen. Hvilken naturkatastrofe, der her sket, kan jeg intet finde om. Pakistan 1995.

En dal nær kathedralen havde spor efter tidligere opdyrkning, men de omgærdede marken var ikke opdyrket, og her boede ingen. Hvilken naturkatastrofe, der her sket, kan jeg intet finde om. Pakistan 1995.

I baggrunden bjerget Pasu og Pasugletscheren samt den sidste vildrose inden Kina. Toppene her når 7½ kilometer.

I baggrunden bjerget Pasu og Pasugletscheren samt den sidste vildrose inden Kina. Toppene her når 7½ kilometer.

Tien Shan, Himlens Bjerge i Kina. Der var sne på mange toppe, selv om det her var over fyrre grade i skyggen. Det er ikke kædens højeste top, vi her ser, men den del, af kæden, der ligger øst for Urumchi. Vi er på vej ned i gravsænkningen ved Turfan, jordens næstdybeste sted 1995.

Tien Shan, Himlens Bjerge i Kina. Der var sne på mange toppe, selv om det her var over fyrre grader i skyggen. Det er ikke kædens højeste top, vi her ser, men den del, af kæden, der ligger øst for Urumchi. Vi er på vej ned i gravsænkningen ved Turfan, jordens næstdybeste sted 1995.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Geologi, Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.