Min far havde en vis evne til på traveture at passere gamle vandmøller, også selv om de undertiden var ombygget med turbiner og fungerede som små jævnstrømskraftværker i små samfund. Endnu i min barndom i 40’erne var adskillige i drift.
Der fandtes typer af vandmøller og turbiner, der kunne fungere både ved vand med stærk strøm og lav faldhøjde, stærk strøm og stor faldhøjde samt ved ringe vandføring med både stor og lille faldhøjde. Turbiner, overfalds- og underfaldshjul benyttedes alt efter forudsætningerne, og var der kun ganske lidt vand og ikke meget fald, kunne man altid benytte en skvatmølle, som nogen også kalder en skvætmølle.
Jeg har set dem, men aldrig i drift i Danmark. På en tur gennem Tibet i 2007 løb jeg over en halv snes af sådanne møller, som jeg ellers kun tidligere havde set på frilandsmuseer.
Den ene mølle i Tibet var en kornmølle. Den anden malede røgelse. Begge møller var egentlig flere møller i samme område. Desuden kan man i Tibet finde vandmølletrukne bedemøller, men den type er ikke afbilledet andetsteds.
I en turbine løber vandet gennem turbinen og driver skovlhjulene. Et underfaldshjul drives af vandstrømmen. I et overfaldshjul er det vandets vægt, der driver vandhjulet rundt. En skvætmølle er en art turbine hvor vandet falder ned og driver vandretstillede møllevinger rundt med eller uden indkapsling eller turbinehus, om man vil. Der er heller ikke ledeskovle i skvatmøller, som der er i turbiner.
Den ene skvatmølle, der egentlig bestod af fire møller, lå nær Gyantse i Tibet. Her maledes korn. Selve det horisontale møllehjul ses ikke på mine fotos. Der var for mørkt til foto. Mit billede viser ikke andet end vandplask. Man fornemmer tragten, hvor der hældes korn ned samt kværnen, der maler kornet.
Røgelsesmøllen lå ved en bibæk til en å til floden med de mange navne, Brahmaputra på indisk og Yarlung Zang på tibetansk. Den har sikkert også et kinesisk navn. Tibetanerne er storforbrugere af røgelse sammen med katolikker, hippier og samer, der holder myg fra livet med røgelse. Et stykke vådt træ af nåletræsfamilien med et indehold af røgelsesholdig harpiks slibes ved møllens kraft på sandsten og smuldet presses til blokke, der sælges til videre forarbejdning til røgelse. Vi er mellem Himalayas to hovedkæder, så der falder endnu lidt regn eller snarere sne på de højeste bjerge. Når sneen smelter eller gletscherne når lunere egne, opstår en del mindre vandløb, der i hvert fald periodevis fører vand. Nærmere stedsangivelse kan jeg ikke give, men vi er et eller andet sted mellem Lhassa og Tibets andre større byer Gyantse og Shigatse, og vi skriver 2007.
Bent Hansen 9. marts 2014.
Kornmøllen. Yderligere en kværn med mølle ses i baggrunden. I alt var der fire i bygningen.
Kornmøllens kværn i nærbillede. Skvatmøllen fandtes under kværnen.
En arbejder lægger et harpiks- og røgelsesholdigt fyrretræstykke på plads i møllen så det smuldres på sandstenen i bunden. Bækken ser velvoksen ud, men det var ikke direkte den, der leverede vandkraften.
Vandhjulet skimtes nederst til højre.
Langs åen var der adskillige røgelsesmøller. Man stoppede en mølle ved simpelthen at fjerne møllehjulet. Møllehjulet ses til venstre ved billedets kant. En kævle ligger parrat. den skal dog lige flækkes først.
Klodserne er ikke mursten, men rå røgelse klar til salg efter tørring i solen.