Indledning
Vest for Silkeborg ligger tre teglværker, hvoraf i hvert fald et har været velbesøgt også af normalsporede jernbaneentusiaster. Grunden kan være, at dette ene havde en teglværksbane, der første under en rigtig jernbane, hvorfor normalsporfolket havde opdaget den. Imidlertid havde også andre teglværker viadukter med teglværksbaner uden at vække den store opmærksomhed, for eksempel Skalbjerg ved den fynske hovedbane, Katrinebjerg ved TKVJ og Stenstrup ved SFJ, mens Allerød og Bloustrød begge ved Nordbanen vakte større opmærksomhed, men det kan skyldes, at der her var damplokomotiver.
Beliggenhed
De tre værker lå nord for både hovedvej 15, Århus – Ringkøbing og jernbanen Skanderborg – Skjern. Som nævnt er vi vest for Silkeborg lige nord for, hvor Silkeborg – Kjellerup – Rødkjærsbro Jernbane (SKRJ) drejede mod nord og passerede hovedvej 15. Nær hovedvejen vest for SKRJ lå De forenede Teglværker, mens Bøgild og Lysbro værkerne lå øst for SKRJ. Bøgild sydligst og Lysbro lidt nordligere.
I og omkring Silkeborg anlagdes i 1800-tallet flere mindre teglværker, der ad Gudenåen fik sejlet deres produkter til Randers. Jernbanens anlæg senere i 1800-tallet udvidede markedet med Århus og flere teglværker kom til. Flere af ejerne havde også andre værker både i nabolaget og i området. Værkerne blev fra tid til anden lagt sammen eller solgt fra. I alt kan påvises mellem 10 og 12 tidligere teglværker i området. Ved Anden Verdenskrigs afslutning var kun tre i behold vest for Silkeborg: De forenede Teglværker, A/S Lysbro Teglværker og Bøgild Teglværk. Et af de lukkede, men trods alt længere levende, Silkeborg Teglværk lukkede 1942, og 350 meter 700 mm bane samt nogle vogne var til salg. Sjovt nok havde man forinden købt reservedele til 800 mm vogne! Værket havde i følge et billede et motorlokomotiv.
Teglværkerne vest for Silkeborg. Man ser banen mod Herning og Grindsted samt Silkeborg – Kjellerup – Rødkjærsbro Jernbane, SkRJ samt et udvalg af den tid veje. Kortet er dateret lige før SKRJ lukkede, men viser i øvrigt teglværksspor, der ikke ikke alle fandtes samtidigt!
Lysbro Teglværk
Værket og stednavnet Lysbro skyldes åen, Lyså. På et tidspunkt samledes flere værker på Silkeborgegnen blandt andet Lysbro i De forenede Teglværker. Det nuværende Lysbroværk var opført i år 1900. I 1911 solgtes det fra, og det hed derefter A/S Lysbro Teglværker. Hvorfor navnet er i flertal, er ikke oplyst.
1915 blev værket handlet. Det meddeltes da, at ejendommen omfatter ca. 26 tdr. land, deraf er 16 tdr land med et 10 alen tykt lag af stenfri rødler og et andre 10 alen tykt lag kalkfattig blåmergel, der ville være fortrinlig egnet til flammede mursten. Der var dengang nye maskiner, selvblander, tagstens- og drænrørs-maskiner samt ringovn. Produktionen var ca. 2 millioner årligt.
I 1931 gik værket over til eldrift. De sælger i den forbindelse dampanlæg bestående af en dampkedel med bølgeformet kanal, 33 m² hedeflade, 10 kg tryk, en dampmaskine, ca. 50 hk, høj- og lavtryk med kondensator, fabrikat Møller & Jochumsen, og en opretstående 26 hk højtryk-dampmaskine, fabrikat Tuxen & Hammerich.
Værket havde i sin tid tørrelader med spor i to etager med hånddreven elevator mellem etagerne. Løse hylder med rå sten på reolvogne flyttedes med håndkraft mellem vogne og hyldeknægte i tørreladerne.
Leret “uden for Lysbros dør” er åbenbart tidligt sluppet op, og jeg har aldrig set hverken en sporplan eller en baneplan for banen på værket. Da de første entusiaster dukkede op omkring 1950 dukkede op, fandtes en kort lerbane i Statsskoven sydøst for værket ud mod hovedvej 15. Den var 150 meter lang og havde sporvidden 600 mm. Banen endte i en rampe, hvor der tippedes i lastbiler, der kørte leret til værket. Graven var tom i midten af 1950’erne, hvor den flyttedes til Hammershøj.
I 1972 besøgtes graven ved Hammershøj. Også her var en kort bane mellem grav og et læsseanlæg til lastbiler ved offentlig vej. Ved Hammershøj nær vejen mellem Løvskal og Hammershøj lå i forvejen både Årup og Hammershøj Teglværker. Desuden havde Vindø Teglværk ved Hobro en grav i området.
Trækkraften var Pedershåb 127/1934. Maskinnummer 9227. Type PCM. Den havde fået ny motor 1954, og lokomotivet var medbragt fra værket ved Silkeborg. Vægten var 2 t. Som ny havde den en Ford benzinmotor type BB på 55 hk.
Lysbro Teglværks seneste bane, der en snes kilometer fra værket nemlig ved Hammershøj.
Hammershøjområdet med to teglværker og tre teglværkers grave. Der burde have været en fjerde også?
Lastbillæsserampen. Lastbilerne kørte ind under her og blev læsset. Foto: Svend Guldvang 1971.
Øverst på anlægget kørte lertoget ind, og tipvognenes last gik ned i lastbilladdet. Foto: Svend Guldvang 1971.
Den aldrende Pedershåb, dog med en forholdsvis ny motor.
Desuden har materielhandleren Spøer i Middelfart oplyst, at han i 1953 har leveret et 2½ t kobbelstangs motorlokomotiv.
Endvidere i følge Spøer havde Lysbro teglværk mellem 16.06. og 19.06.1963 Pedershåb 72/1931 med maskinnummer 7995 og typebetegnelse PCM. Dette lokomotiv var oprindeligt leveret til entreprenør Nørgaard & Krogh, Roskilde, derefter tilhørende entreprenør Niels Krogh, Otterup. Herfra kom det til Spøer, og efter det korte intermezzo hos Lysbro, lykkedes det Spøer at afsætte lokomotivet igen, og denne gang i følge Brunkulsmuseet i Søby til Vestkraft I/S, der dog ikke anvendte den spinkle maskine til brunkulsgravning, men til anlæg af højspændingsmaster. De nærmere omstændigheder er ukendte, men ved anlæg af en højspændingslinje over Åmosen på Sjælland anvendtes der spor til udkørsel af master i mosen, idet biler og traktorer hurtigt ville gå til bunds i mosen. I 1999 fandt Vestkraft lokomotivet stående i en lade og forærede det straks til Brunkulsmuseet i Søby, hvor det – sidst jeg så det – stod udenfor.
Pedershåb 72/1931 nyrestaureret uden for en helt ny remise på Brunkulsmuseet i Søby. Lokomotivet havde et kort intermezzo i Lysbro.
Foto: BH 1999.
Mellem 1938 og 1964 købte værket næsten hvert år spor- og vogndele alt i 700 mm hos Spøer.
De forenede Teglværker
Værket med dette navn er bygget 1900, og har været handlet og moderniseret flere gange. Også dette navn står som Lysbro i flertal, uden jeg er i stand til at oplyse, hvilke andre værker “foreningen” omfatter.
Ved et besøg i 1972 var banen ude af drift. Den førte et kort stykke fra værket til en grav kort øst for værket. Ti år før havde der kortvarigt været en grav sydvest for værket, hvortil en bane første parallelt med hovedvej 15. Der var 10 tipvogne i behold, og sporvidden var 700 mm. Desuden var der rester af et Willemoes-lokomotiv. Mens banen var ud af drift, var teglværket stadig intakt. Hvor der hentedes ler, vides ikke.
I 1938 og 39 købtes reservedele hos Spøer.
I 1942 blev værket solgt.
To af De forenede Teglværkers baner ved værket. Banerne var ikke samtidige, idet banen mod vest afløste den mod øst.
Bøgild Teglværk
Værket var opkaldt efter den nærliggende Bøgild Høj. Det er grundlagt 1873 og fik ringovn 1897.
Mellem 1951 og 1964 købtes jævnligt vogn- og spordele i 700 mm fra Spøer. Blandt andet i 1953 skinner, et skifte og to vogndrejeskiver samt i 1955 yderligere et skifte og nogle 10 kg/meter brugte skinner.
Den seneste bane ved Bøgildværket. På baneplanen mangler et stykke på midten. Se oversigtsplanen.
Teglværksbanen under privatbanen til Kjellerup og Rødkjærsbro. Fotoet er taget af Finn Sørensen, der ikke har opgivet årstal. der er muligvis tale om en jernbaneudflugt?
Ved et besøg i 1964 var sporvidde stadig 700 mm. Banen var en lille kilometer lang og førte under Silkeborg – Kjellerup – Rødkjærsbro Jernbane. Teglværksbanen lå allerede, før privatbanen blev anlagt. Banen førte direkte ind på værket, men der var rester af et optræk til første sals højde, en såkaldt spilbane. I de mange første år var spillet på optrækket den eneste maskinelle trækkraft. På resten af banen brugtes en islænder.
Enkelte skinner havde hulprofil.
Skinne med hulprofil og forkrøblede lasker. Foto: Svend Guldvang 1966.
Skinner med hulprofil på Funder – Nørhede Banen.
Desuden ses tungerne af et klatreskifte, der bruges som forbindelse mellem en vogndrejeskive og banen hovedstrækning. Foto: BH 2013.
Den forkrøblede laske, der dannede overgang mellem hulprofilskinnen og en normalskinne, Det er banens direktør, Bjarne Jensen, der viser lasken fra Bøgild Teglværk frem. Foto: BH 2013.
Tipvogn fra Bøgild Teglværk på Funder – Nørhede Banen. Foto BH 2013.
Værkets motortrækkraft, der afløste islænderen, var en Willemoes.
En del skinner blandt andet skinnerne med hulprofil samt et par skifter og en vogn fra banen blev efter banens lukning solgt til den private Funder – Nørhede Banen.
Kilder og litteratur
Svend Guldvang
Peter Andersen
Peter Brøndum Nielsen
Spøer, Middelfart
Bjarne Jensen
R. Mortensen, Balle Sogn. 1946.
Rasmussen & Meyer, Gamle Teglværker. 1968.
Jyllands-Posten 27.08.1942.
Jyllands-Posten 06.02 1942 og flere.
Jyllands-Posten 11.04.1915 og flere.
Jyllands-Posten 16.01.1931 og flere.