Selv om jeg har boet en menneskealder i Nr. Bjert Sogn nu, startede jeg dog min tilstedeværelse på egnen i Eltang og Vilstrup Sogne. Her i Trekantsområdet er der slet ikke er oltidsminder. Der har været, men de fleste dysser og jættestuer forvandledes i starten af 1800-tallet til granitkvadre til de i øvrigt smukke broer i Kolding, ved Gudsø Mølle og andre steder. Gravhøjene, der helt givet også har været her, er tidligt blevet overpløjede. Et par runesten er dog endnu i behold, men kun den ene står offentligt tilgængeligt, og den står tilmed yderst afsides, så den er svær at finde.
Om runestenen kan du se mere på Nationalmuseets hjemmeside, der netop behandler emnet runesten. Siden hedder blot Runestene og findes med dette søgeord. Vælg Runestene register eller klik i linket, jeg har lagt ud til dig. Eltang-stenen ses på adressen:
http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Eltang-sten
og Vilstrup-stenen har adressen:
http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=S%C3%B8nder_Vilstrup-sten
Vilstrup-stenen er absolut den mest interessante, idet to af Danmarks ældste historiske konger muligvis er nævnte. Stenen blev, som man brugte dengang, delvist sprængt og hugget til skærver. Mange folkeslag ude i den store verden sprænger stadig fortidminder! I 1910 blev en rest fundet og opstillet på kirkegården ved Vilstrup Kirke. I 1966 blev stenen flyttet fra kirkegården til parken ved skolehjemmet, Landerupgård, hvor den oprindeligt var fundet. Den blev dog ikke genopsat før 1985.
Stenen ligner mest en havebænk, og man skal se godt efter for at få øje på runerne samt på teksterne på de to yderste bæresten. Foto i Landerupgårds Park 2016.
Her ses i nærbillede et bånd med runer. Solen skulle nok have stået mere skråt, for at runerne var blevet tydeligere, og alsken fotobehandling bragte ikke runerne tydeligere frem. Heller ikke teksterne på bærestenene kan tydes.
Man skal vide, at der er runer på stenen, ellers opdager man dem ikke. Stenresten ligge på tre støtter, hvor der på de to yderste også er indhugget tekster, men disse kunne på grund af tidens tand ikke læses mere.
Den står i parkens nordøstre hjørne ikke langt fra motorvejen på et idyllisk, men på grund af motorvejen lidet fredfyldt sted. Her står også fire andre mindesten dels efter landerupgårdlærere rejst af taknemmelige elever dels som minde om befrielsen 1945.
I parken stod adskillige andre mindesten over tidligere ansatte på Landerupgårdhjemmet.
Mindesten for en i en ung alder afdød lærer på Landerupgård.
Mindestenen for besættelsen og befrielsen.
Underligt. Jeg boede på egnen både i 1966 og 1985, men igen talte om stenen. Den gamle lærer Bruun i Vilstrup var dog ellers også historisk interesseret?
Et kig er vel ikke noget at køre efter, men kommer du alligevel forbi og har en time, så får du en dejlig naturtur med et pust af historiens vingesus.
Bent Hansen
Pingback: Rejser 2016 | Bents bane