Rømø. Diger

Rømøs dannelse
I min barndoms geografibøger var Rømø i den ene bog den sidste rest af et stort fastland og i den anden bog en samling af sand opskyllet af havet foran kysten. I dag ved jeg, at begge udlægninger er rigtige. Under sidste sidste istid og indtil for 11 700 år før nu, var der så meget havvand bundet i is, at man kunne gå tørskoet helt til De britiske Øer. Som isen smeltede, steg havet, og stormfloderne nåede helt ind til Midtsønderjylland sidste gang i 1634. Havet både tager og giver, så en del af de fjernede materialer blev af havet afleveret et eller andet sted, som det nu passede med vind og strøm. Sandvaderne på Rømø blev efterhånden så høje, at sandet blev tørt og kunne blæses sammen til de klitter, der i dag optager det centrale Rømø. Rømø var ikke dækket af is under sidste istid.

Samtidig med klitdannelsen tillagdes marsk på øens østside, og marskområderne vokser stadig trods havstigninger og trods det forhold, at mennesket er ophørt med at blande sig i naturkræfterne ved ikke mere at foretage landvinding. På Rømøs vestside dannes sandvader, idet havet sorterer sine medbragte materialer med slikaflejringer, hvor der er roligt vand og sandaflejringer, hvor større bølger er til stede. Efter et område med flade sandvader blæses af en eller anden grund en klitrække sammen langs kysten, og når klitrækken er høj nok til at være stabil, tillægges nye, plane sandvader foran. Dette mønster ses gentaget flere gange på et tværsnit over øen.

Nu var det kun slikvaderne, der havde befolkningens interesse, og når et slikområde var modent, slog man et dige omkring det, så stormfloder ikke mere overskyllede området, men området voksede så heller ikke mere, og når havniveauet steg, kom området efterhånden til at ligge under havoverfladen.

Digebygning
Digeanlæg i nyere tid er forholdsvis enkelt. Langs det udstukne planum for diget lægges et spor, hvor der kører en stor gravemaskine, der foran sig laver en afvandingsgrav og bagved sig lægges den udgravede jord fra graven op i et dige. Som regel beklædtes diget straks med græstørv, der måtte hentes i nærheden. Det hændte, at tørvene transporteredes med tipvognsbane. Det eneste problem var afvandingen. Der måtte, hvor åer passerede diget, bygges en sluse, hvorigennem det inddigede areal kunne drænes. Ved lavvande løb vandet ud i havet af sig selv, men ved højvande skulle der lukkes, så havet ikke løb ind over de inddigede områder. Slusen kunne være et større byggeri, der ikke sjældent krævede anlæg af smalspor.

Den beskrevne anlægsmetode er dansk. I Tyskland var det almindeligt, at digerne byggede af sand, der hentedes på sandvader foran kysten og gennem rør pumpedes ind til diget. Det var dog kun digekernen, der var sand. Beklædningen var slik og yderst græstørv. Tilkørsel af slik og græstørv skete også i Tyskland med tipvognstog.

Rømø var under preussisk administration mellem 1864 og 1920, men de fleste diger er bygget i dansk tid.

Et af Rømøs diger var et sandflugtsdige, der ikke skulle holde havet ude, for det gjorde klitten foran, men diget skulle bremse sandflugten, og så kunne det godt være bygget af sand.

Med tiden blev digerne højere og højere, og navnlig blev digets skråning ud mod havet mindre og mindre stejl. I dag nævnes 1 : 30 for hældningen. Det er ofte mere, end fyldgraven bag diget kan levere, så der må tilkøres materialer udefra.

Inddigede områder på Rømø
Digerne ligger på øens nord- og sydland. På øens centrale østkyst er der nok udbredte marskområder, men der er ikke diger, og i min tid har jeg da også set oversvømmelser her.

I syd ligger Havnebydiget påbegyndt i tysk tid og fulgt op i dansk tid af et nyt Havnebydige supperet af et Kirkebydige og i nord ligger det store Juvredige ligeledes bygget i dansk tid.

DET FØRSTE HAVNEBYDIGE
Det første dige på Rømø er anlagt allerede i tysk tid. Det beskyttede marsken syd og vest for Havneby og byggedes 1908 – 12, i følge anden kilde kun 1912, men ødelagdes af en stormflod allerede 1916. Bygherre var Den tyske Stat, men hverken entreprenør eller eventuel sporbenyttelse er kendt. Det var også kun et lille svagt dige bygget delvist af forhåndenværende sand. Hvad værre er, opførelsen nævnes slet ikke i de af mig foretagene søgninger i pressen. Der er kun efterretninger om, at det er blevet bygget og igen ødelagt. Endvidere, at det fik lov til at ligge hen urepareret på grund af krigen, indtil det i 1924 blev repareret og forhøjet.

DE DANSKE DIGERS NAVNE
1924 projekterede Hedeselskabet nye diger, der ikke bare skulle erstatte det ødelagte, tyske dige, men forsætte langs vestkysten om mod Lakolk og supperes med et Juvredige mod nord. De to sydlige diger kaldes Havnebydiget og Kirkebydiget, men sidstnævnte er ikke klart defineret, og forskellige kilder har benyttet forskellige navne. Se kortet herunder. I dag er begge diger  under samme bestyrelse.

DET ANDET HAVNEBYDIGE
Diget begynder sydvest for Havneby i den derværende klit og beskytter altså ikke Havneby, der stadig fra tid til anden oversvømmes. (5.) I dag begynder det ved den sydlige mole, hvor sprit- og smørbådene til Sild har deres færgeleje. Det fører langs øens sydkyst langs Listerdyb, og når marsken, slikvaderne går over i sandvader drejer det vinkelret ind mod havklitten ud mod Nordsø­en. Her fortsættes diget af Kirkebydiget.

Mellem kilderne findes nogle annoncer omhandlende Havnebydigets anlæg. De er alle fra 1924 og underskrevet af Kr. P. Dalgaard. Han er ukendt, men der fandtes på den tid en entreprenør i Lemvig ved navn Dalgård. I følge Flensborg Avis var han på egnen, idet han bød på andre arbejder således kloak- og vejarbejder ved Sønderborg.

I juni 1924 søges gennem flere annoncer blot jordarbejdere; den ene annonce søger 20 mand, men det kniber åbenbart, idet annoncen gentages senere på måneden, hvor det nu pointeres, at der er tale om akkordarbejde. I august samme år gentages annoncen, men nu er arbejdet vellønnet, men stadig på akkord. Der lokkes også med, at der er kost og logi ved arbejdspladsen. I september annonceres endnu et par gange, og denne gang oplyses, at der skal bruges 30 mand. Tilsyneladende gælder annoncen kun Havnebydiget. Denne  gang pointeres det, at man ikke ønsker skriftlige ansøgninger.

Diget skulle have været færdig sidst i 1926, det menes , at det blev forsinket.

Havnebydiget blev skadet under en stormflod 24. november 1928. Udbedringen kostede 10 000 kr. Digelaget får 2/3 fra Staten og til resten et lån fra Staten til 4½ % i rente.

Endnu en stormflod indtraf kort efter den ovenfor nævnte. Endnu engang tog diget skade. Pressen meddeler, at hele befolkningen på øens sydlige del blev alarmeret for at udbedre diget med sandsække. Skaderne er endnu ikke gjort op i penge.

KIRKEBYDIGET
Dette dige fører fra øens centrale klitland vest for kirken til havklitten syd for Lakolk og videre helt ned mod Rømøs sydvestende, hvor det forsætter i Havnebydiget. Den første del af diget nordligst ligger øst – vest, idet det beskytter den delvist sandede marsk vest for det centrale højland. Nord for diget ligger nemlig en gammel havrending, hvor en stormflod i sin tid gennembrød klitten og oversvømmede et stort område syd for Lakolk. (8.) Det dagligt ind- og udstrømmende vand gravede et dybt hul bag klitrækken, hvor der stadig i dag ligger en sø, som dog i min tid er blevet mindre og mindre år for år. Endnu i 70-erne sås hvert forår opskyl fra havet helt inde foran det centrale klitland.

Det nordlige fløjdige blev først færdig 29. april 1926, så fotografiet af lokomotivet kan være  er taget ved den lejlighed? (1.)

Østergaard & Dalgas brugte nævnt i pressen i januar 1926 tipvogne og motor, der formentlig dækker et motorlokomotiv. Deres materiel blev sejlet over i pramme formentlig fra Højer, hvilket dog ikke fremgår af avisen, og landsattes ved Kromosen på østsiden af Rømø. Kun én lokal ville sejle materiellet ud, men ikke på vestsiden af øen. Materiellet blev kørt i land med vogne, undtagen lokomotivet som sattes på skinner, der blev flyttet efterhånden som lokomotivet kom frem.

Bemærk, pressen skrev lokomotiver flere gange. Således bemærkedes, at lokomotiverne var de første på Rømø! En inddirekte erkendelse af at Rømøbanen undertiden kaldet banebanen aldrig har haft lokomotiv! Vi kender dog kun ét lokomotiv. Man ved dog aldrig. Pressen kan have ret. I øvrigt kendes lokomotivet fra Juvreanlægget heller ikke, og det kan jo være det, der henvises til med bemærkningen lokomotiver?

Det meste jord blev dog taget direkte fra afvandingskanalen bag diget.  Hertil anvendte Østergård & Dalgas en sporkørende spandekædemaskine. Jordarbejderne omfattede 120 000 m³. Anlægstidspunktet kendes ikke, men formodes at ligge mellem 1924 og muligvis helt hen til 1928. En enkelt kilde nævner 1928 som endeligt afleveringsår.

Entreprenørfirmaet Østergård & Dalgas skulle være hjemmehørende i Åbenrå Firmaet bestod af A. Østergård, Brande, der har udført tørvegravning under Første Verdenskrig også i Midtjylland med materiel købt fra Hedeselskabet, og desuden deltog han i udbygningen af Horsens Vestbaner, der sidst i tyverne omsporedes til normalspor. Formentlig søgte han til Nordslesvig efter 1920 for at deltage i landsdelens genopbygning. Sammen med den os fuldstændig ukendt Dalgas byggede han diger på Rømø, og sidst i tyverne byggede han veje, formentlig Felsted – Gråsten, hvortil han havde købt ti kilometer spor fra de i 1926 nedlagte Åbenrå Amtsbaner. 1927 – 30 kørte Østergård & Dalgas mergel for Thyrstrup og Omegns Mergelselskab fra lejet ved Christiansfeld. Her overtager entreprenørfirmaet Carl Nielsen, Fruens Bøge arbejdet og materiellet i 1930 og fuldfører det, og man hører ikke mere til firmaet. I øvrigt kendes mindst tre andre entreprenører med navnet Østergård.

Lokomotivet var formentlig et Deutz-motorlokomotiv, hvilket fremgår af et billede, der ikke bare er forsynet med dato, men hvor nummeret kan læses på fabrikspladen. Lokomotivet er Deutz 4205/1922 af typen XIVF. Sporvidden var 785 mm. Det var som nyt leveret via agenten Lautrup & Langebæk til entreprenør Alex I. Hansen, Hørsholm. Østergård & Dalgas havde andre lokomotiver i 750 mm sporvidde, så hvorfor de her har valgt 785 mm vides ikke, men dels var lokomotivtypen formentlig omsporbar, dels kunne 785 undertiden køre på 750 mm spor, selv om det var lettere at få 750 mm materiel til at køre på 785 mm spor.

De omtalte stormfloder har ikke skadet den nord-sydliggende del af Kirkebydiget af nogle kilder kaldet Sandflugtsdiget. (2.)

En større artikel i Flensborg Avis fra 1925 omtaler udførligt arbejdet, så den gengives i uddrag. Noget forfatternavn fremgår ikke:

Allerede før krigen påtænkte man at bygge et dige til værn for den sydvestlige del af øen, hvor der ligger et areal på henved 400 ha engjord. Det var så meningen samtidig at gennemføre en afvanding af distriktet på den måde, at man pumpede vandet over diget. På grund af krigen gik dog disse planer i stå, og først for henved et par år siden kom der et nyt projekt frem. Det dansk Hedeselskab tog sig af det grundlæggende arbejde og udarbejdede en plan, hvorefter selve arbejdet overgaves til firmaet Østergård & Dalgas, der nu er i fuld gang med opførelsen. Som nævnt drejer det sig om et område på 400 ha marskeng, der ligger i øens sydvestlige hjørne mellem klitrækken i øst og det såkaldte Sandflugtsdige med vest. Der opføres to fløjdiger, et ved den nordlige ende og et ved den sydlige ende, og ligeledes skal der bag ved diget bygges en henved 6 kilometer lang kanal, der skal afvande det inddigede område. Det nordlige fløjdige er henved 1500 meter langt, og det er der, man har begyndt arbejdet. Det er et meget møjsommeligt og vanskeligt arbejde at skaffe materialet, cement, jernbanespor og lokomotiver m. m. over til arbejdspladsen. Man må nemlig gå i land ved Kromosen lige neden for redningsstationen på øens østside og derfra fragte det på vogne henholdsvis spor (lokomotiverne) over på arbejdspladsen på Det nordlige Fløjdige, der går fra den nordlige ende af Sandflugtsdiget og ned til klitterne. Den vældige mængde fyld, som medgår til arbejdet, hentes delvist fra Havsandet og delvis fra den store klitrække, der ligger midt på øen. Alene til det nordlige dige medgår der 60 000 kubikmeter, og til hele arbejdet regner man med 125 000 kubikmeter, som flyttes med tipvogne, der til dels trækkes af lokomotiver, vel de første lokomotiver, der nogen sinde er sete på Rømø.

Det værste arbejde er, efter entreprenør Østergårds udtalelse, at skaffe materiellet over til øen. Al ting fragtes over fra Højer Sluse, hvor jernbanesporet (Statsbanen) ender. Her køres det direkte over på prammene, der er byggede fuldstændig som færger. Kun ved højvande er det muligt at sejle, og også da møder man store vanskeligheder, som kun en hjemlig skipper kan klare. Så sker det endda ikke sjældent, at han går på grund, til trods for, at han er en stedkendt mand. Det var først meningen, at man ville gå i land på den vestlige side af øen, da man så kunne fragte materiellet direkte fra skibet og ind på diget; men det viste sig at bølgeslagene ved vestenvind var så stærke, at faren var for stor. Det kan for eksempel nævnes, at forsikringsselskab ikke ville påtage sig at forsikre materiellet. Først nævntes en pris af 10 % af hele værdien, og så ville man endda ikke gå ind på det.
For tiden arbejdes der i to hold, et på den østlige ende af diget og et på den vestlige. Holdene skal så mødes på midten. Hidtil er der på dette nordlige fløjdige flyttet henved 15000 kubikmeter.

Diget bliver af samme størrelse, som de sidst byggede diger på fastlandet. Arbejdet på det dige er påbegyndt for en måned siden (de må være 01.07.1925,) og der er allerede store flader, der har måttet miste deres græstørv, og ligeledes er der gravet et stort stykke af kanalen langs diget. Denne nordlige del skal være færdig endnu i år, inden den farlige tid begynder, hvorimod man ført i 1926 tager fat på den sydlige fløj, der skal være 1800 meter lang, så hele arbejdet kan være færdig 1. september 1926.

Bygherren er Digebestyrelsen, og denne har overladt til Hedeselskabet at lave planen og føre tilsyn med arbejdets udførelse. En slags overtilsyn føres af Vandbygningsvæsenet, som repræsenteres af havneingeniør Buhl i Sønderborg.

Arbejdet vil koste 250 000 kroner, hvoraf Staten dog udreder en betydelig del.

Man bedes bemærk, at artiklen er skrevet, inden diget var færdigt. Endvidere, at der tre steder nævnes lokomotiver i flertal. Vi kender dog fremdeles kun ét lokomotiv. Enkelte parenteser skyldes forfatteren, andre skyldes mig.

JUVREDIGET
1924 projekterede Hedeselskabet samtidigt både Juvrediget og Kirkeby- og Havnebydigerne. Juvrediget opførtes 1926 – 28.

Kontrakten giver et indtryk af, hvor omfattende et digearbejde er. Tilmed måtte der senere to tillægskontrakter til.

Kontrakt
Inddigning af den nordøstlige del af Rømø.
Beskrivelse og særlige betingelser for udførelsen af digearbejdet m. m.
I. Grundlaget for entreprisens udførelse.
II. Entreprisens omfang.
III. Digearbejdet.
1. Almindelig oversigt. – Digets længde bliver ca. 10,4 hhv. 10,9 km.
Stationsafstanden er 50 m på retlinet dige og 20 m i kurver.
2. Jordarbejdet.
2. a. Arbejdets størrelse. 380 516 m³ eller 390.643 m³ inkl. græstørv.
2, b. Digets dimensioner.
2. c. Fyldgrav.
2. d. Fyldens beskaffenhed.
2. e. Arbejdets udførelse.
2. f. Forskelligt.
2. g. Arbejdsliste.
3. Græstørvbeklædningen.
IV. Slusen.
1. Almindelig oversigt.
2. Jordarbejdet og vandlænsningen.
3. Spunsvæggene m. m.
4. Beton- og jernbetonarbejderne.
5. Beklædning af til- og afløb.
6. Sluseportene.
7. Stigbord, stemmeplanker m. m.
V. Kystsikringen.
1. Betonpladerne.
2. Jordarbejdet.
VI. Gennemløb i fyldgraven.
VII. Afvandingsgrøfterne.
1. Almindelig oversigt.
2. Jordarbejdet.
VIII. Træbroen.
IX. Mer- og mindreydelser.
X. Biydelser.
XI. Tidsbestemmelse, aflevering og garanti. – Entreprisen kan påbegyndes, så snart ministeriets approbation på tilbuddet foreligger, og den skal være fuldført senest 1. september 1927. Indtil 1. juni 1926 må entreprenøren kun arbejde på strækning fra station 0 til station 57.
XII. Tilbud.

Ved licitationen vandt J. Styrup & V. Prosch-Jensen, idet Ministeriet for Offentlige Arbejder 20. november 1925, har meddelt Vandbygningsdirektoratet, at det har tilskrevet Udvalget vedrørende anlæg af et dige på den nordøstlige del af Rømø således: Ministeriet approberer, at det laveste af de ved den under 30. forrige måned afholdte licitation indkomne tilbud, nemlig det fra entreprenørerne J. Styrup & V. Prosch-Jensen indkomne, antages.

Der var dog mere bureaukrati, for kontrakten vil dog først træde i kraft, efter at den er blevet approberet af Ministeriet for offentlige Arbejder. Dette meddeles først den 8. marts 1926. Kontrakten godkendtes så den 27. april 1926. Til kontrakten hørte diverse bilag og tegninger, men de er desværre ikke kopieret.

Staten betalte broderparten, og entreprenørerne Styrup & Prosch-Jensen anvendte tipvogne, lokomotiv samt dampgravemaskine med grab på larvefødder. Billederne viser imidlertid en spandekædemaskine på spor. Måske larvefodsmaskinen har været benyttet til et af de andre diger? Blandt andet anvendtes banen til ilandkørsel af materiel fra pram fra nærmeste pril. Jordarbejdet var på 400 000 m³. Der anvendtes ikke tipvogne til opkørsel af di­get i starten, da kanalen rakte rigeligt, men da diget beskadigedes af en stormflod  den 9. til 11. oktober 1926, måtte ny fyld tilkøres på tipvogn fra kysten ud for diget. Det samme gjorde sig gældende, hvor diget var sunket og måtte have tilkørt supplerende fyld, men dette skete fra en grav på Rømø.

I følge Flensborg Avis gik det værst er det gået ud over Norddiget, hvormed der menes Juvrediget, der som bekendt ikke er færdigt. Det grådige hav er trængt ind fra begge sider og har borttaget store dele af diget, antagelig en hel kilometer. Skaden ansloges i går løseligt til 50 000 kroner, og så ved man endda ikke, hvad der er sket i løbet af i dag, da vandet i aften ved flodtid stod højt.

Diget strækker sig over 11 km fra klitten nord for Lakolk til klitten ved Kongsmark rundt om hele øens nordlige del og når klitten igen lidt syd for Rømødæmningens landfæste.

Vanskelighederne tårner sig op
Under bygningen begyndte der at viser sig vanskeligheder, så man meldte ud, at der vil hengå længere tid, før diget er færdigt.

Det blev derfor nødvendigt med ikke bare én med to tillægskontrakter. Den ene tillægskontrakt formentlig fra 24. maj 1927 gik på istandsættelse af diget fra Station 31ºº til 35ºº og forstærkning af dette fra Station 31ºº til 51ºº. 1927 er nok forkert, formentlig, fordi der står 1926 i originalteksten.

22. november 1927 måttet endnu en tillægskontrakt til angående tilføring af manglende fyld i digets anlægsstation 78 – 91.

I en avisnotits  fra september 1927 meddeles: Digebygningen her på øen frembyder stedse større vanskeligheder. Det har nu vist sig, at grunden visse steder har vanskeligt ved at bære vægten af diget, og på en strækning af ca. 100 meter, hvor endnu ikke al fylden var kastet op, er diget sunket 1 – 2 meter, og den opkastede fyld er tildels presset ud i fyldgraven igen. Gravemaskinen kan derfor nu ikke arbejde mere, og man er nødsaget til at indstille arbejdet med den. Den manglende fyld, som udgør 12 – 13000 m³, vil derfor nu blive påført diget med tipvogne. Der er i den anledning købt nogle arealer ved Nr. Tvismark, hvor fylden skal udgraves og transporteres hen på diget, og da der er en transportafstand af op til 2½ km, vil det blive et besværligt og dyrt stykke arbejde.
Diget skulle have været færdig bygget nu i efteråret, men på grund af de store vanskeligheder, som er opstået på grund af den våde sommer, har dette været umuligt, til trods for, at entreprenørerne har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at få arbejdet rettidig udført. Der vil endnu hengå længere tid, før det hele er færdig, men når hullet, som den før omtalte sænkning har forårsaget, bliver fyldt, er diget dog nu på hele strækningen bygget så højt, at der skal en usædvanlig høj flod til at gå over den.

Jeg har en mistanke om, at netop graven ved Nr. Tvismark har fået skyld for at være et fyldtag til Rømødømningen.

Først midt i september 1927 meddeles om brug af motorlokomotiv. Sporbenyttelsen var formentlig ældre, idet der allerede til reparationen efter stormfloden benyttedes spor. Trækkraften var dog heste.

Lokomotiv
Efter et møde 14. september 1927 anskaffedes til efterfyldningen fornødent spor og et lokomotiv, da diget var for blødt til heste.

Et nyt notat fra sidst i januar 1928 oplyser, at nu er tøvejret indtrådt, så der er atter taget fat på digearbejdet, som har været afbrudt i længere tid. Desværre synker diget endnu. Det er sunket på en strækning af ca. 200 meter, og det er så grundigt at den jord, som er blevet presset ud ved sænkningen, ikke alene har fyldt fyldgraven, men er endog bleven presset op i en højde af 1–2 meter over terrænet. For at få diget op i fuld højde, vil der på nævnte strækning medgå ca. 20 000 m³ jord, som må tilføres på tipvogne.

Vi har tidligere troet, at lokomotivet var Deutz 4205/1922, men det brugtes formentlig af Østergård & Dalgas ved anlæg af Kirkebydiget. Sandsynligvis var lokomotivet af samme udseende. Tusinder af typen var bygget under Første Verdenskrig til militære formål, og efter krigen afhændedes de fra demobileseringspladser rundt om i Tyskland, hvor også danske firmaer og handlende købte, de sidste med henblik på videresalg. Det menes, at lokomotivet ved Juvrediget havde fabriksplade foran på førerhuset, mens lokomotivet ved Kirkebydiget havde plade på lågen til motorhuset.

Et godt bud på lokomotivet, hvor nummeret er læst ud fra et foto fra museet i Skærbæk under et besøg, da netop Skærbæk ikke har lagt deres foto ud på arkiv.dk, er Deutz 3243. I følge Deutz’ leveringsliste er lokomotivet Deutz 3243/1918 af typen XVIF med sporvidden 600 mm. Da Carl Nielsen benyttede 785 mm, og lokomotivet var omsporbart, kunne det tænkes, at sporvidden senere blev ændret? F i typebetegnelsen står for Feldbane, altså markbane på tysk, en lettere type lokomotiv beregnet til at køre på flyttelige og derfor lette spor. Motoren var på 25 hk, hvoraf de 22 hk kunne overføres som trækkraft.

Lokomotivets levnedsløb er stykket sammen fra flere kilder. Det byggedes til DFB, Deutsche Feldbahnen, hvilket vil sige det tyske militær. Det byggedes så sent, at det ikke nåede at deltage i Første Verdenskrig. Det kunne derfor sælges som nyt fra et demobiliseringslager. Det skete omkring 1920, og første ejer var F. Dumann, Görlitz. Kort tid efter nævnes C. G. Søndergård, Fårhus som ejer. Han er kendt som speditør. Første kendte egentlig ejerskab er fra 1923 og tilhører entreprenørerne Hansen & Nielsen, Rejsby, der oven i købet havde købt lokomotivet gennem handelsfirmaet Lautrup & Langebæk. Hansen er som tidligere nævnt ejeren af firmaet Hans Jørgensen & Søn, Odense, og Nielsen er entreprenøren Carl Nielsen, Fruens Bøge. Kompagniskabet var entreprenører for Rejsbydiget. da dette arbejde i 1927 var slut, blev Carl Nielsen formentlig eneejer af lokomotivet. Han har så derefter solgt det eller udlejet det til Styrup & Prosch-Jensen, der så, antager vi, i 1927 sendte det til Rømø. Herfra kendes ikke fotos, men Skærbækarkivet har et postkort fra Rejsbydigets anlæg, som jeg imidlertid aldrig har set.

Ud fra typebetegnelsen var Carl Nielsens og Østergård & Dalgas’ lokomotiver ens af udseende. Kun fabrikspladens placering adskiller dem.

I september 1927  meddeles det, at lokomotivet til Rømø er indskibet i Esbjerg havn.
Som meddelt i går, skulle der i nær fremtid sendes et lokomotiv til Rømø i anledning af den sænkning, der er foregået med Rømødiget. Efter hvad vi erfarer på Esbjerg havn i dag, er lokomotivet blevet indskibet her for at blive sejlet til Rømø, hvor det med tipvogne skal køre sand ud til diget. Lokomotivet er blevet bragt ombord på tjalken ‘Marie’, der måske allerede i dag afgår med sin ualmindelige last. Lokomotivet, der naturligvis blev anbragt i skibet ved hjælp af en af kranerne på havnen, vejer 7 tons.

Fra anden ikke her gengivet kilde oplyses, at lokomotivet sandsynligvis blev landsat ved lavvande fra skibet, der lå i kanten af prilen og med sin lossebom satte skibet lokomotiv og tipvognen ned på et udlagt spor på havbunden og herfra kørtes i land, idet lokomotivet også trak tipvognene læsset med andet udstyr i land.

Gravemaskinen
Som nævnt var der tale om en dampgravemaskine af spandekædetypen, der kørte på spor. Maskinen var stor og den havde en kran fortil, der holdt spandekæden, og som noget ikke helt almindeligt havde den også en kran bagtil, der holdt udlæggeren, der lagde den opgravede jord op på diget.

Fabrikatet kendes ikke, men gravemaskinen ses foruden på billeder i Rømø Lokalarkiv mærket Juvrediget og i andre arkiver på egnen, idet den åbenbart også deltog i anlægget af Rejsbydiget. Makinens ligner maskiner af fabrikatet Orenstein & Koppel bygget på fabrikken i Lübeck, men dampmaskinen kunne være fra lokomotivfabrikken i Berlin. Styrup & Prosch-Jensen må have købt den af Carl Nielsen, der stod for Rejsbydiget. Rygter har villet vide, hvorfra gravemaskinen oprindeligt stammede, men dette rygte holder muligvis ikke. Der er endog skriftlig belæg for, at Carl Nielsen ved anlæg af Rejsbydiget var gået sammen indehaveren af det store fynske entreprenør- og grusgravsfirma, Hans Jørgensen & Søn, Odense, der stadig i følge de skriftlig kilder havde en overflødig gravemaskine. Da indehaveren af Hans Jørgensen & Søn nu var en svigersøn ved navn Hansen var Rejsbykonsortiets navn Carl Nielsen og Hansen. Imidlertid viser billeder af Hans Jørgensen & Søns gravemaskine ikke samme maskine, som anvendtes ved anlæg Rejsby- og Juvrediget. Det fynske firma kunne naturligvis besidde flere gravemaskine, som jeg bare aldrig har set foto af.

Ulykker
Arbejdet var ikke forskånet for ulykker, men kun én er fundet i en avis. Her var det ikke ulykken, der blev omtalt, men efterfølgende at der var ydet erstatning. Arbejdsmand Aksel Kristensen, Darum, kom til skade i maj måned forrige år hos ingeniør Styrup, Rømø, idet han fik højre fod overkørt af en tipvogn. Han er nu af Arbejderforsikringsrådet tilkendt 1500 kr. i erstatning.

En stormflod den 24. november 1928 gjorde ingen større skader på Juvrediget, men det gik hårdere ud over øens andre diger.

Forlægning
Juvrediget er i nyere tid blevet forlagt over en kilometer, men den historie tager vi under Anlæg af Rømødæmningen, der var skyld i forlægningen.

Diget blev forstærket 1964 – 65, men her anvendtes ikke spor.

KILDER OG LITTERATUR
Peter Andersen.
Vandbygningsdirektoratet. Aflevering 115 fra 28.01.1975.
Hedeselskabets Tidsskrift 1928.
Flensborg Avis 23.03.1923.
Flensborg Avis 29.07.1925.
Flensborg Avis 13.10.1926.
Flensborg Avis 15.11.1928.
Flensborg Avis 25.11.1928.
Flensborg Avis 23.03.1929.
Hejmdal 23.09.1927.
Hejmdal 28.01.1928.
Jyllandsposten 07.06.1924.
Jyllandsposten 25.06.1924.
Jyllandsposten 12.08.1924.
Jyllandsposten 01. og 03.09.1924.
Vestjyllands Socialdemokrat 12. marts 1928.
Vestkysten, esbjergudgaven 9. oktober 1924.
Vestkysten, esbjergudgaven 21. september 1927.
Lokalhistorie fra skaerbaek og omegn. Privat hjemmeside.
Skærbækegnens Museum. Sådan hed det dengang, men det må have skiftet navn, da det ikke kan findes mere på nettet. Også de angivne billeder må have fået ny adresse, for de burde stadig dukke op ved søgning på billednummeret, B348 og B1716.
Rømø Lokalarkiv. Fotoene stammer derfra. Desuden haves B764, men det er ikke benyttet.

Bent Hansen. Version 4.0. Sidst rettet 21. oktober 2018. Tilføjelser og justeringer 24. oktober 2018.