Jernbaner i Pakistan

Dette er ikke den ultimative jernbaneside om Pakistans baner. Siden er kun et resultat af nogle timer i Rawalpindi, hvor jeg forlod mit selskab for at gå på banegården mod selv at finde hjem til hotellet om aftenen. Noget sådant kunne lade sig gøre i 1995, hvor man også endnu kunne tage til Khyberpasset ind mod Afghanistan, hvor der stadig kørte damptog med turister.

Siden har egnen været hjemsøgt af jordskælv, der har lagt flere af de bygninger, jeg har set, i ruiner. Og for at føje spot til skade er egnen formentlig også stadig hjemsøgt af terrorister. Det var allerede så småt begyndt i 1999, hvor jeg så et og andet, som guiden ikke ville nærmere ind på.

Allerede på vej ned gennem “Jernbanegade” var jeg nær faldet i en af de åbne og særdeles ulækre kloakrender, der lå, hvor man normalt ville forvente et fortov. Banegården var også temmelig uimponerende. Det var den eneste station, jeg hidtil har set med egen moske. Toggangen var ringe, og geder og køer boltrede sig på baneterrænet sammen med sorte glenter og andre fugle, som jeg dog ikke kendte. Dyrelivet forsynede sig fra utætte vandkraner. Der var formentlig også afghanske flygtninge, der boede på stationsterrænet. I hvert fald havde nogen storvask til tørre mellem sporene.

Jeg skulle være lidt forsigtig, for militæret holdt også til på stationen. Der var flere vogne læsset med blandt andet tanks, og desuden havde det lokale regiment en større stamme personvogne hensat på terrænet.

På et kort kunne man se, at der havde været planer om jernbane til landets nye hovedstad, Islamabad en snes kilometer fra Rawalpindi, men banen var aldrig blevet bygget, og nu var den opgivet. De reserverede arealer brugtes til andre formål, hovedsagligt til motorfolket.

Den nyere lokomotivpark var amerikansk inspireret, mens banerne som helhed bar præg af at være anlagt af englænderne. Lokomotiver førte på amerikansk vis et stor nummer, men desuden var der litra og underlitra, der angav type og andre detaljer. Jeg nåede at finde ud af ud fra litraene, at nogle lokomotiver var rent amerikanske. Lidt senere lokomotiver var byggede i Japan, men med amerikansk motor. De nyeste i 1995 var rent japanske.

I Himalaya var der ikke jernbaner. En enkelt bane fra Rawalpindi førte gennem en bred dal lidt op bjergkæden. I 1995 var der få daglige persontog, mens der i 1999 kun var godstrafik.

Jeg så et enkelt tipvognsspor, uden at finde ud af, hvad det blev brugt til. Et halvt hundrede teglværker så jeg, men her var det mit indtryk, at de endnu opererede som før den tid, hvor det blev nødvendigt med tipvognsspor for at øge produktiviteten. Ler transporteredes i spande på åg, i kurve også på åg, på trillebør, trækvogne eller, hvis det var stort i små hestevogne. Til transporterne havde man også rigeligt med afghanske flygtninge. Var et værk moderniseret, var det sket ses sent, at teglværkbanen ikke mere var nødvendig.

Bent Hansen. 15. juni 2013. Alle fotos er fra 1995.
Ny opdateret version.

Lokomotivet er fra Alco, og det er bygget 1962, Typen hedder DL-535. Det er dieselelektrisk, tretrucket og yder 895 kW, vejer 75 t og kører 96 km/t. Motoren er fra GE. Bemærk manden, der hænger en olielampe i signalet!

Bemærk lokomotivets højde i forhold til vognen og føreren, der her sidder ned.

GM-lokomotiv fra 1975 af typen GL-220. Seksakslet, totrucket dieselelektrisk maskine på 1119 kW, 85 t og 122 km/t

Disse maskiner skulle være fra Alco, den første med GE-maskineri og den bagerste med Hitachi-motor af typen DL-560. Co’Co’, 1790 hk, 110 t og 120 km/t.

Hitachi fra 1986. Type HFA-22B. Dieselelektrisk, Co’Co’, 1492 kW, 105 t, 125 km/t. Typen er også bygget senere, men nu med dele fra Bombardier.

Samme data, som 4802 og 03, som jeg også så. Her holder vi for bomme, og jeg fik lov til at stå ud bussen, for at fotografere toget lige før Haripur mellem Taxila og Havelian. Og så myldrer de civile ud og står i vejen, også selv om de ikke er jernbaneinteresserede. De gjorde det først, da det var for sent at flytte sig endsige at råbe op! Damen til venstre havde vist også opdaget, at der voksede vild hash mellem agaverne.