Hjallerup og Omegns Mergelselskab

INDLEDNING
Dette er den anden beretning om de store, danske mergelselskaber. Den første beretning omhandlede Them Sogns Mergelselskab. Yderligere et selskab er behandlet, Vejen – Brørup Mergelselskab, men dette indlæg er skrevet før hjemmesidens tid og ses derfor kun i Industribaneklubbens blad, Tipvognen. Selv om jeg stadig har teksten, er den endnu ikke lagt ud her.

Der var intet, jeg hellere ville, end skrive om alle mergelselskaberne, men dels har jeg ikke tiden, dels er der mange selskaber, hvor forskningen ikke er færdig eller, hvor der hidtil ikke er fundet arkivalier om selskabet. Jeg får faktisk kun skrevet, når jeg i anden anledning bliver bedt om arkivalier.

Også i denne beretning er der løse ender, men måske læseren kan hjælpe?

En indledende beretning om mergling i Danmark på mergelbaner og jernbaner, må du andre steder hen for at finde. Dette stof forudsættes kendt. En række detaljer, der er ens for alle mergelselskaberne, nemlig data på spor og vogne og tekniske specifikationer på lokomotiverne, må høre hjemme i en fælles indledning, der ikke er skrevet endnu.

FORHISTORIEN
Planer om mergling af Hjallerupegnen går tilbage til 1917, men planerne blev ikke gennemført. Vi var da stadig under Første Verdenskrig

Igen i 1923 prøver man på Hjallerupegnen at stifte et mergelselskab. Man påregnede dengang at udkøre fra Kraghede Mergelleje, når Tylstrup og Omegns Mergelselskab var afsluttet. Dette skete netop i 1923, og selskabet her benyttede privat entreprenør. Hvorfor man ikke kom overens, vides ikke.

Hjallerup og Omegns Mergelselskab blev så stiftet 06.03.1929. Afrømning påbegyndtes forår 1930, og mergeltransporterne begyndte i juni 1930, efter at materiellet var frigivet fra Tårs og Omegns Mergelselskab. Denne gang havde man truffet aftale med Det danske Hedeselskab om ekspertise og leje af spor og tipvogne. Denne kontrakt er underskrevet 06.07.1929. Selskabets vedtægter er underskrevet 29.07.1929.

SELSKABET
Formand under hele arbejdet var husmand Julius Sørensen, Stagsted. Denne eller selskabet havde telefon Hjallerup 32 V.

PRÆSTATIONER
Selskabet udkørte følgende mergelmængder:
1930: 66 733 m³.
1931: 98 285 m³.
1932: 97 160 m³.
1933: 99 828 m³.
1934: 75 153 m³.
1935: 84 236 m³.
1936: 56 458 m³.
Herefter var det slut. Der var da i alt udkørt 575 000 m³. Selv om angivelsen er endog stærkt afrundet, dækker differencen langt fra udkørslen fra det senere omtalte fremmede selskab, Trædholt og Omegns Mergelselskab.

Den daglige udkørsel i sæsonen androg 90 til 120 kubikfavne mergel. Det er omregnet 600 til 800 m³.

Kørelængder
1930: Største køreafstand fra lejet var 12 km.
1932: Største køreafstand var 26 km.
Den største køreafstand i det hele taget var 30 km, men det er ikke opgivet, hvor og hvornår det var. Derimod er det angivet, at udkørslerne gik til Hals og Sørå i øst og til Hellum i nord.

REGNSKAB
Udgifterne til merglingen har andraget følgende:
Materiel, kul, olie, arbejdsløn 896 883,46 kr eller 3,52 kr. pr. m³.
Erstatninger 35 701,40 kr eller 0,14 kr. pr. m³.
Betaling for mergelen 38 281,15 kr eller 0,15 kr. pr. m³.
Bestyrelsen, Landvæsenskommission, Tinglysning etc. 25 460,53 kr eller 0,10 kr. pr. m³.
I alt kr. 996 276,54. Eller ca. 3,52 kr. pr. m³.

HISTORIE
Den første mergel fra selskabet leveredes den 9. juli 1930 klokken 14. Hvor eller til hvem er ikke noteret.

I 1933 blev der forøvet attentater mod mergelselskabets bane. Desværre er det ikke muligt at komme kilden, et dagblad, nærmere uden større omkostninger, så det vides ikke, hvad attentatet gik ud på.

I et par dage i september 1933 strejkede mandskabet.

Den sidste mergel leveredes 15.10.1936.

Allerede inden averterede man en del af materiellet til salg. Det var i september 1936, hvor man ville sælge tre lokomotiver af fabrikat Orenstein & Koppel. Der opgives 40 HK og 700 mm sporvidde. Da man jo ikke averterer med tipvogne eller spor, der tilhørte andre, må salget dreje sig om de maskiner, der er angivet som ejet af Tårs-selskabet. Enten har Hjallerup købt dem, eller salget sker efter aftale med Tårs? Det skulle så være O&K 10276/1922, O&K 10277/1922 og O&K 10493/1922. Formentlig gik der to år, inden maskinerne blev solgt – som skrot. Man kunne jo ikke så godt sælge Hedeselskabet tre maskiner, da man jo ikke ejede dem, men kunne man lave aftale med Tårs, kunne man jo også godt lave en aftale med Hedeselskabet om salg?

Desuden averterer man en 15 hk petroleumsmotor af fabrikat Houmøller til salg. Denne motor havde trukket pumpen, der havde lænset mergelgraven for indtrængende grundvand. Houmøller var fabrikant i Frederikshavn. Han havde også tidligere bygget motorlokomotiver, og på et tidspunkt blev fabrikken overtaget af B&W, hvor motorerne nu markedsførtes som Alfa.

Et år senere, i oktober 1937, ønsker selskabet igen at sælge. Denne gang er det værktøj og uspecificerede materialer, der er til salg. Desuden vil man sælge gravemaskinen, der specificeres som værende af spandekædetypen og med oliefyr.

Samtidig ønsker man af afhænde remisen og olieskuret, men til nedbrydning.

Selskabet opløstes 05.03.1949, efter at den sidste gæld var opkrævet, eftergivet eller afskrevet som uerholdelig.

LEJET
Kinnerup Mergelleje lå på Kinnerupgårds marker tilhørende gårdejer Christian Mølholm, Uggerhalne. Denne modtog 38 281,15 kr for at få sin mark forvandlet til et hul i jorden, der senere blev til en sø.

Mergelen indeholdt 26 % kalk og desuden nok så væsentligt en pæn del kali, hvilket også var et vigtigt gødningsstof. Kaliprocenten plejede at ligge på omkring 1.

Over mergelen var der i gennemsnit 2½ meter overjord og herunder 5 til 8 meter mergel. Den samlede mængde afgravet overjord var 30 000 m³. Holder tallene, dækkede lejet 12 000 m².

Der foreligger en kontrakt desværre med ukendt dato om sporlægning mellem mergellejet og Uggerhalne Station på Vodskov – Østervrå Jernbane formentlig til overførsels af materiel. Det vil sige, at denne del af banen åbenbart er anlagt af entreprenør, hvis navn desværre ikke kendes. Resten af de udlagte spor stod selskabet via Hedeselskabest udlånte sporformand selv for, idet han antog det fornødne mandskab og i forvejen havde skaffet spor, vogne og trækkraft via Hedeselskabet.

TRÆKKRAFT
Mens mergelselskaberne kunne leje spor og vogne ved Hedeselskabet, regnede man i 1904 ved æraens start oprindeligt med, at bønderne selv lagde heste til som trækkraft. Med baner med kørelængder på op til 30 kilometer, duede heste ikke, så derfor gik selskaberne tidligt over til selv med Hedeselskabets hjælp at købe lokomotiver i udlandet, hvilket, hvor Hedeselskabet var involveret, betød Tyskland. I starten fra 1908 var maskinerne små 10 hk lokomotiver fra Jung, der kunne køre på de samme lette spor med en metervægt på 5 – 7 kg/m, som var indkøbt til hestedrift. Efter Første Verdenskrig, hvor de lette spor var afhændet til tørveproduktion, fik Hedeselskabet nye bevillinger fra Staten, så der kunne købes nyt, sværere spor, der tålte et lidt større akseltryk. Selv om sporet nu var 10 – 12 kg/m, fik Hedeselskabet alligevel den tyske fabrik O&K til at konstruere et let lokomotiv, der for yderligere at mindske akseltrykket, var treakslet. Da lokomotivet gerne skulle kunne befare spor med kurver med en ret lille radius, var hjulene på den midterste aksel uden flancher. Sporvidden var Hedeselskabets standardsporvidde 700 mm, og lokomotiverne på 50 hk, De var nok trekoblede, men med små kedler, da akseltrykket skulle være lille på grund af, at sporet stadig var forholdsvis let, da det skulle flyttes ofte fra aflæsningssted til aflæsningssted. Mens maskinerne af Kedeltilsynet angives som 50 hk-maskiner, angiver mergelselskaberne ofte kun 40 hk.

Det lykkedes som regel mergelselskaberne at afhænde deres lokomotiver til næste mergelselskab i rækken af lejere til spor og vogne. Undertiden købte Hedeselskabet lokomotiverne, og det var nu også i begrænset omfang lokomotivudlejer. Når ejerforholdene ofte er uklare, skyldes det, at vor hovedkilde, Kedeltilsynet, angav brugere af et lokomotiv, men var ligeglade med, hvem der egentlig ejede det. Brugeren var ansvarlig for, at maskinen var i orden! Hvad der derudover skulle bruges, måtte selskaberne selv anskaffe. Normalt købte det selskab, der lejede sporene og vognene samtidig lokomotiverne fra det afgivne selskab. Hedeselskabet har uden tvivl vurderet lokomotiverne og været med til at fastsætte salgsprisen og afskrivningen.

Følgende trekoblede maskiner ved Hjallerup og Omegns Mergelselskab kendes:
O&K 7459/1921. Fra Tårs i 1932. 1937 til Vildmosetilsynet. Ejet af Hedeselskabet.
O&K 9318/1920. Fra Tårs i 1930. Spormaskine. Ejet af Hedeselskabet.
O&K 10276/1922. Fra Tårs i 1930. Lejet fra Tårs.
O&K 10277/1922. Fra Tårs i 1930. Lejet fra Tårs.
O&K 10493/1922. Fra Tårs i 1930. Lejet fra Tårs.
O&K 12297/1931. Fra Nordvestvendsyssels Mergelselskab i 1934. Ejet af Hedeselskabet.

Efterfølgende bliver de enkelte lokomotiver behandlet og de oplysninger om dem, der er til rådighed, lagt frem.

Ved selskabets start rådedes over fire maskiner, hvoraf en, her førstnævnte, var mindre end de øvrige. I remisen var der fire pladser, så det rakte de første år til bestanden af lokomotiver. Efterhånden som kørelængden steg, måtte der mere trækkraft til. Både 1932 og 34 tilkom nyt materiel, så allerede efter 1932 måtte den ene maskine, lokalt opgives spormaskinen, stå udenfor remisen om natten og opfyres udenfor.

Selskabets første lokomotiv. O&K 9318/1920
Lokomotivet var bygget på den store tyske lokomotivfabrik Orenstein & Koppel i Berlin i 1920. Det havde byggenummer 9318. Det var som søstrene en trekoblet tendermaskine med en lille kedel på 11 m². Kedeltrykket var 12 atmosfærer, sporvidden 700 mm, og effekten angives kun til 10 hk, i andre kilder dog til 25 hk. Den leveredes i 1921 angiveligt til Hedeselskabet. Når lokomotivet har byggeår 1920, men først er leveret 1921, skyldes det sikkert krigen. Kedlen er i alle tilfælde mærket 1921. Om den allerede ved leveringen var Hedeselskabets ejendom og var indkøbt til udlejning, eller Hedeselskabet købte den på vegne af første bruger, vides ikke. Det menes, at maskinen kørte mergel 1921 – 22 formentlig fra Bur Mergelleje. I det store mergelleje i Bur opererede flere selskaber på skift, så uden at det kan bevises, var maskinen i sving i 1921 for Idum – Råsted Mergelselskab fra Bur Mergelleje. Selskabet havde driftstid 1920 – 21. I 1921 fortsatte Bur Mergelselskab, der var startet før krigen, men havde ligget stille mens kullene var dyre. Det er nærliggende, at de også have anvendt maskinen. Da Bur II, som jeg har valgt at kalde selskabet, var færdig, tog Gudum – Fabjerg – Resen Mergelselskab over og merglede fra Bur Mergelleje 1922 – 25. I den periode menes det i hvert fald, at lokomotivet stadig var i Bur, men selskabet er uoplyst. Selv om man ikke var færdige i Bur, idet et nyt selskab tog over i 1925, er det sikkert, at lokomotivet arbejdede 1925 – 27 med mergelkørsel for Råbjerg – Elling Mergelselskab. Dette selskab lå i Vendsyssel og havde leje i Trynbakke. 1928 – 29 bestred lokomotivet mergelkørsel fra Mosbjerg Mergelleje for Mosbjerg – Bindslev Mergelselskab ligeledes i Vendsyssel. I 1929 – 30 var det mergelkørsel for Nordvestvendsyssels Mergelselskab fra lejet i Købsted. I 1930 nåede det så lige en tur i Guldager Mergelleje for Tårs og Omegns Mergelselskab. Hele driftstiden, 1930 – 36, var det i Kinnerup Mergelleje for Hjallerup og Omegns Mergelselskab. Det angives ophugget 1936 hos Søren Jensen & Co. i Ålborg. Årstallet skal nu nok være 1938. Ophugningen kunne godt ske i Kinnerup, men det vides ikke. Med de mange indsatser, er en udlejning sandsynlig og altså Hedeselskabet som ejer, men det vides ikke.  Både i Tårs og i Hjallerup angives maskinen som i brug ved baneflytningerne. Lokomotivet er i øvrigt forvekslet med O&K 9319, O&K 9313.

Selskabets andet lokomotiv. O&K 10276/1922
Også det kom fra Tårs. Det havde i vid udstrækning de samme data som ovenstående, selvom det var to år yngre. Kedlen var dog lidt større, nemlig på 13,3 m². I 1922 bestiltes det og leveredes via Hedeselskabet til mergelkørsel fra Guldager og Sønderhaven mergellejer for Jerslev og Omegns Mergelselskab i Vendsyssel, hvor det var 1922 – 27. I 1927 – 30 var det indsat ved mergelkørsel stadig fra lejet i Guldager, men nu for Tårs og Omegns Mergelselskab. I 1930 – 38 var det ved Hjallerup og Omegns Mergelselskab, hvor kørslen afsluttedes 1936, men lokomotivet ophuggedes først i 1938 i Ålborg af Søren Madsen & Co. Da man i Tårs gav ondt af sig i anledning af en eventuel udlejning til Trædholt og Omegns Mergelselskab, kunne noget tyde på, at Tårs stadig var ejer af lokomotivet, mens det var indsat i Hjallerup. Hvem, der solgte det til ophug, vides ikke. Hvis Hjallerup stadig var lejer og ikke ejer, har de været virkeligt forudseende i 1930. Merglingen på udlagt spor sang nu på sidste vers. Efter 1930 startede kun ganske få selskaber med udkørsel på spor og efter 1936 ingen. Altså kunne man i 1936 blot levere lokomotivet tilbage og oven købet kræve leje for at have det stående, og nok så væsentligt ikke tabe penge på det ved salg til ophug, der sikkert var mindre fordelagtigt end salg til videre brug. Grunden til, at mergelæraen var ebbet ud i 1936, var, at Danmark stort set var færdigmerglet. De sidste manglende hjørner kunne bedre nås med lastbil, som Staten også gav tilskud til. Desuden var man langsomt begyndt at gå over til den lettere håndterlige gødningskalk, foruden at kunstgødning efterhånden var ved at blive betalelig for almindelige landmænd.

Selskabets tredje lokomotiv. O&K 10277/1922
Det havde ikke bare de samme data, men også det samme levnedsløb som søsteren blot et byggenummer højere. De har sikkert også set ens ud, så at kende dem fra hinanden på fotos, er umuligt. De var jo i følge billederne ikke forsynede med driftsnumre. Lokomotivførerne identificerede dem på deres byggenumre og så det særpræg, de måske selv havde sat på maskinerne. Godt nok ses der ikke maskotter i frontruderne, men noget i den retning kunne den enkelte lokomotivfører godt finde på? Mange af dem talte om “deres” lokomotiv.

Selskabets fjerde lokomotiv. O&K 10494/1922
Også det var bestilt i 1922, men først leveret i 1923. Ikke desto mindre havde det de samme data og levnedsløb som søstrene mærket andet og tredje lokomotiv.

Selskabets femte lokomotiv. O&K 7459/1921
kom lidt senere end de fire første, men havde næsten samme data som anden til fjerde maskine. Kedelstørrelse opgives lidt forskelligt i kilderne, men ikke med den store difference. Også antallet af hestekræfter svinger mellem 40 og 50. Grunden til den lidt senere ankomst skulle være, at maskinen først skulle optage alle sporene i Tårs. Denne oplysning har foranlediget forskerne til at angive dette lokomotiv som spormaskine og kun tilskrive den 25 hk. Det er næppe rigtigt. I øvrigt var byggenummeret også angivet forkert i mange år.

Når materiellet fra Tårs skulle videre til til Hjallerup, forekommer det mærkeligt, at man i Tårs beholdt et lokomotiv og det meste af sporet og først fik det optaget og sendt af sted efter to år? Havde det ikke været et kontraktbrud? Om det vitterligt forholdt sig som beskrevet, vides ikke, men flere ting taler for, at erindringen til en vis grad holder vand? Dels fremgår det af lokomotivets kedelbog, at det vitterligt var i Tårs helt til april 1932, og at den største køreafstand i Hjallerup i 1930 var 12 kilometer, og man først i 1932 kom op på 26 kilometer.

Lokomotivets kedelbog er bevaret, og også lokomotivet eksisterer den dag i dag. At dette lokomotiv har byggeåret 1921, mens byggenummeret harmonerer med maskiner bygget i 1918, betyder ikke noget. Byggepladen er støbt 1921. Kedlen er sandsynligvis fra 1918, og Kedeltilsynet har da også skrevet 1918 som byggeår i en af de bevarede protokoller. De registrerede jo kedler og ikke som jernbaneentusiasterne, lokomotiver. Vi kender leveringsmåneden for lokomotivet, april 1921 for ankomsten til Them Sogns Mergelselskab. Af en eller anden grund leveredes lokomotivet i følge kedelbogen allerede videre til Brædstrup og Omegns Mergelselskab den 25. maj 1921 efter kun en måneds indsats i Them. Det er der imidlertid en naturlig forklaring på. I maj 1921 var udkørslerne i Them ikke begyndt, da banen endnu ikke var færdig. Udkørslen startede først 13. juli 1921. Jeg kunne tænke mig, at Hedeselskabet har overtalt selskabet til at levere lokomotivet videre til et selskab, der stod og manglede et lokomotiv med et løfte om at få et af næste bestilte lokomotiver, der ville ankomme fra Berlin. Det kom allerede i maj 1921. I følge pressen var lokomotivet købt og ejet af Mergelselskabet, men noget tyder på, at Hedeselskabet på et tidspunkt har overtaget lokomotivet? Hvornår vides ikke. Hos Brædstrup og Omegns Mergelselskab var lokomotivet i drift fra 1921 til 24. Herfra gik det til Husum – Ulkær Mergelselskab, hvor det arbejdede fra 1924 til 1927. Næste indsats var for Tårs og Omegns Mergelselskab 1927 til 1932. Her vides det, at lokomotivet kørte som spormaskine. Fra Tårs gik det videre til Hjallerup og Omegns Mergelselskab, hvis virksomheden varede fra 1932 til 1937. Både i Tårs og i Hjallerup angives Hedeselskabet som ejer. Hjallerup sluttede merglingen i 1936, men i 7459′ kedelbog angivet, at lokomotivet var indsat til november 1937. Det kunne tyde på, at netop denne maskine, var den, som P. Jensen senere brugte til transporterne til Uggerhalne Station for Trædholt Mergelselskab? Hæng mig ikke op på påstanden, da der også senere vil vise sig ting, der taler imod. Da mergelæraen på spor nu var slut, sattes lokomotivet til salg i 1936, og Statens Jordlovsudvalg købte lokomotivet formentlig i 1937 og indsatte det ved opdyrkning af begge Vildmoser. Her kørte det både mergel, vejmaterialer, hegnspæle og pigtråd ud i mosen. Under krigen har lokomotivet også kørt tørv retur fra mosen. Lokomotivet startede i Tylstrup, hvortil der transporteredes store mængder af tørv. På et ukendt tidspunkt flyttedes maskinen til Lille Vildmose, hvor det havde hovedkvarter i Dokkedal. Her stod det sammen med flere andre tidligere mergelmaskiner i 1967 efter ikke at have været i drift i mange år. Remisen i Dokkedal kan stadig ses, og værkstedet, nu kaldet smedjen, er også stadig i behold. Den nuværende veteranbane der, skal minde om moseopdyrkningen og tørveproduktionen og er et besøg værd. I remisen hænger et foto af O&K 7459, dog taget i Hedeland ved veteranbanen dér. Industribaneentusiasterne fandt frem til remisen i Dokkedal og forsynede sig blandt andet med fabriksplader, der brækkedes af. Pladen til 7459 er nu i behold hos Industribaneklubben, og det ses tydeligt, at pladen er brækket af med en skruetrækker. Pladen er bristet lige ved hulerne til skruerne, der havde holdt den fast. I 1967 købte en entusiast, smedemester Bjarne Jensen, Søborg, lokomotivet. I 1977 udlånte han det til Hjerl Hede. Efter hans død overgik det 1987 til en privatmand, der overgav det til Industribaneklubben/Hedelands Veteranbane i 1997. Her blev det gjort driftklart, så det i dag trækker foreningens veterantog. Et andet af lokomotiverne fra Dokkedal, der i øvrigt i følge rygter også kunne have været i i Them, tilgik Teknisk Museum i Helsingør, der først sendte det til Dansk Jernbaneklub i Maribo, men fik det hjem igen – og ophuggede det.

Dele af levnedsløbet her er hentet fra indlægget om Them Sogns Mergelselskab i dette link: Them Sogns Mergelselskab.

Selskabet sjette lokomotiv. O&K 12297/1931
Denne maskine anskaffedes så sent som i 1934 og var således ikke i drift i Hjallerup mere end godt to år. Tilmed var den næsten ny, bygget så sent som 1931 af Orenstein og Koppel med byggenummeret 12297. Den var uden tvivl af samme type som søstrene, men dens data er stor set ikke kendte, da dens kedelpapirer ikke er bevarede. At den overhovedet havde været i Hjallerup røbedes først for mig under skrivningen af dette indlæg, hvor jeg kom i forbindelse med en lokalhistoriker, der lå inde med papirer fra mergelselskabet. Blandt andet kendes kedelstørrelsen ikke og derfor heller lokomotivets effekt. Det vides fra anden side, at den leveredes som ny i 1931 i Horne til Hedeselskabet. Ud fra disse oplysninger kan det så kun være til mergeltransporter fra Købsted Mergelleje for Nordvestvendsyssels Mergelselskab. Her var lokomotivet 1931 – 34. Da den i følge korrespondance mellem P. Jensen og Hedeselskabet også har været i Hjallerup, må det have været efter Nordvestvendsyssels afslutning, altså 1934 – 36. Også den må være gået til Ålborg til ophug hos Søren Madsen & Co. i 1938.

BANETJENESTETROLJEN
Bestanden af materiel omfattede yderlige et hjemmelavet køretøj, der af kilderne kaldtes rangermaskinen, hvad det nu næppe var. Betegnelsen lokomotiv er også set. Køretøjet fotograferedes i Kinnerup Mergelleje i 1932. Den var bygget 1923 på Jerslev og Omegns Mergelselskabs værksted i Serritslev. Motoren angives at være fra en Ford T. Dette køretøj kørte fra Sønderhavens Mergelleje 1923 – 1927 og derpå fra Guldager Mergelleje 1927 – 1927 begge steder for Jerslev og Omegns Mergelselskab. 1927 – 30 kørte motortroljen for Tårs og Omegns Mergelselskab fra lejet i Guldager og endelig fra 1930 for Hjallerup og Omegns Mergelselskabs leje i Kinnerup. Hvor længe vides ikke.

VOGNE
Vognene, der alle var lejede af Det danske Hedeselskab, skulle have været ¾ og 1½ m³ tipvogne. De vogne, der ses på billederne var af den store type på 1½ m³. Gad vide, om selskabet overhovedet havde lyst til at beskæftige sig med de små vogne? De kørte måske i overjorden, hvor der fra tid til anden skulle rømmes af.

Der var 116 tipvogne i følge en kilde, hvis øvrige oplysninger har vist sig ikke at være helt korrekte. På den anden side lyder angivelsen rimelig?

Billederne viser desuden en del vogne til transport af sporramner. Såkaldte sporvogne.

GRAVEMASKINEN
Selskabet benyttede gravemaskine. Om denne er der ingen data, men den turde vel være en spandekædemaskine måske fra O&K, og billeder viser, at den var dampdreven. Selskabet oplyser, da de ville sælge den, at den var oliefyret.

Mergelselskabet købte 12.06.1930 hos DSB 14 kasserede, brugte, ældre 15 meter skinner af type VA. V læses her som romersk femtal. Desuden 18 lasker og 84 laskebolte. Alt leveredes på Uggerhalne Station. Disse skinner skulle række til 105 meter spor, nok til gravemaskinen? Der er så fire lasker i overskud, men der er ikke bolte nok til to i hver skinneende? Her mangler otte bolte. Da man ikke køber møtrikker, må man vel have haft dele på lager?

Trods gravemaskinen var der ansat 90 til 100 mand ved mergelarbejdet. Gravemaskinen kunne læsse 25 tipvogne på 12 minutter. De stammer, der ses på fotoene, er så nok 25 vogne stærke? Den arbejdede dog ikke kontinuerligt, idet der var perioder med afrømning og flytning af spor under maskinen. Mandskabet i overjorden var stort ved manuel gravning og læsning. Nogle selskaber brugte gravemaskinen til afrømning, men så længe kunne, der der jo ikke læsses mergel!

Gravemaskinen solgtes til Fiskbæk Briketfabrik efter oktober 1937.

Med den opgivne mængde overjord, 2½ meter i gennemsnit, ville en mindre maskine hertil ikke være frås, men kilderne og fotoene er tavse herom. Tværtimod viser et foto masser af folk med skovle i overjorden og kun én gravemaskine.

SPORET
Der foreligger ingen specifikationer over sporet. Det står imidlertid fast, at Hedeselskabet ejede sporet, der var indkøbt med Statstilskud beregnet til udlejning til mergelselskaber. Sporvidden var Hedeselskabets standard, 700 mm. Billeder viser sporet liggende som sporrammer på træsveller, og da der er flere mand til at bære det, har skinnelængden enten været stor, og skinnernes metervægt må have været 12 – 15 kg. De spor der lå yderste på markerne og flyttedes oftest, var som regel lettere, mens stamsporene tæt på lejet var sværere, da de ikke flyttedes så ofte.

Passager af offentlig jernbaner
Mergelbanens spor krydsede Vodskov – Østervrå Jernbane fra 18.11.1930 umiddelbart syd for Uggerhalne Station. Det var linjen mod Grindsted. Fra 12.06.1936 etableredes en krydsning 500 meter syd for stationen. Det må være linjen syd om Hammer Bakker mod Melsted. Flere krydsninger med Fjerritslev – Frederikshavn Jernbane ses på Hedeselskabet oversigtskort, men er ikke omtale i Hjørring Privatbaners arkiver, hvilket sikkert skyldes, at banen tilhørte Ålborg Privatbaner. Krydsninger ses øst for Horsens og nord og syd for Dronninglund. Også banen Aså – Ørsø krydsedes midtvejs. Ansøgningerne skriver sig fra 1930 og 1932, men blev sikkert først etablerede senere.

Mergelbanens spor førtes frem til privatbanen, men mergelbanens trache lå lidt højere. Sporrammen, der skulle krydse privatbanen, gled på nogle sveller og var fastgjort via en arm og et hængsel ved siden af sporet. Det således drejelige sporstykke var låst med en hængelås, så det ikke kunne betjenes i utide. Krydsningen var dækket af et signal, der viste en rund skive med et fast, rødt lys, når krydsning var etableret. Når mergelsporet var svunget til side, viste signalet fast, grønt lys. Krydsningen var betjent. En banearbejder havde en lille hytte ved krydsningen med en telefon med forbindelse til nærmeste station. Arrangementet var et standardarrangement for sådanne krydsninger.

Nord for Vodskov ses i dag en 2 km lang sti på banens tracé til Attruphøj nordøst for Vodskov gennem Hammer Bakker, der rummer fredede områder. Andre banerester er ikke kendt.

FEJLAGTIGE OPLYSNINGER?
Egentlig burde jeg ikke bringe bevist fejlagtige oplysninger, men er fejl først noteret et eller andet sted og har været trykt, har de det med at dukke op igen og igen, så derfor vil jeg her vise, at jeg kender oplysningen og har taget stilling til den.

Lokomotivdata
Allerede kommenterede fejlagtige oplysninger er dataene på O&K 7459/1921. Også andre af lokomotiverne har været angivet med indtil fire forskellige identitetsforslag, foruden at en række lokomotiver er tilskrevet Hjallerup, men uden at de har været der.

Entreprenører
Det har været oplyst med Ålborg Privatbaner som kilde, at entreprenører var firmaet Winkel og Johannesen. Denne vurdering skyldes nok geografiske uklarheder, idet de gælder Østvendsyssels Mergelselskab, der havde driftstid samtidig og også krydsede Ålborg privatbaners spor.

Materiellet oprindelse
En kilde vil vide, at der også kom materiel fra Jerslev Mergelselskab. Det gjorde der for så vidt også, men det meste materiel i Hjallerup havde jo været i Jerslev, inden det via Tårs kom til Hjallerup.

Motortroljen
Et netmedie nævner motortroljen som trækkraft blandt andet på banen til Uggerhalne Station, hvorfra mergelen sendtes til Trædholt og Omegns Mergelselskab, men denne påstand holder næppe. Ford A-motoren kunne godt trække en del vogne på flad bane, men troljens adhæsionsvægt var lagt fra tilstrækkelig, til at motorens effekt kunne overføres til nyttigt arbejde!

Materieloverførslen
Den næste oplysning bygger også på en erindringsforskydning. Overførslen af lokomotiver og hovedparten af skinner, vogne og gravemaskinen skete på udlagt spor, hvor hele det læssede tog med skinner og adskilt gravemaskine var læsset på tipvognene, og toget kørte så langsomt frem, mens sporet bag det blev optaget og båret frem foran toget. Sådanne flytninger var ikke ualmindelige. Det har været angivet lokalt, at Tårs og Hjallerupselskabernes spor lå så tæt på hinanden, at der kun var et gab på få kilometer. Den mulige sporforbindelse er da også fejlagtigt tegnet ind på min sporplan.

Notatet er dog senere blevet slettet, idet P. S. Eilertsen havde gennemhullet det. Man startede nemlig i Hjallerup med at lægge spor fra Uggerhalne Station til mergellejet. Det er tilmed angivet, at overførslen, der altså skete med jernbane, fyldte ca. 80 jernbanevognladninger. Der var desuden langt mellem Hjallerups og Tårs’ spor. Derimod var der meget kortere mellem Jerslevs og Hjallerups spor, men her passede tidspunkterne ikke.

LEVERING TIL ANDRE SELSKABER
Mange Mergelselskaber ejede ikke mergelgraven, men købte retten til at tage mergelen fra marken, som ejeren beholdt, også selv om den blev efterladt som et vandfyldt hul i jorden. I enkelte tilfælde blev der drænet og fortsat drevet landbrug på bunden af den gamle grav. Ofte var afgiften konstrueret således, at det første kvantum mergel kostede mere end det næste pr. m³. Aftog selskabet endnu mere, faldt kubikmeterprisen yderligere. Da ejeren af mergelgraven fremdeles ejede den, kun man opleve, at der ofte fulgte både fire og fem selskaber efter hinanden gravende i den samme grav. Aftalen om mergelprisen kunne også være skruet sådan sammen, at et selskab kunne sælge videre til et andet selskab.

Hjallerup og Omegns Mergelselskab hørte til de største i Danmark, og lejet rangerer også blandt de store. Ofte var mergelmængden i lejerne begrænset, men der var i Kinneruplejet mergel nok til endnu et selskab. Et sådant dukkede også op under omstændigheder, der endnu ikke helt er udredt.

Mergelleverancer på trafikbanerne

Fra Kinnerup Mergelleje leveredes der mergel til viderebefordring på trafikbanerne, som Hedeselskabet yndede at kalde Stats- og privatbaner. Bag denne levering stod Trædholt og Omegns Mergelselskab. Trædholt er ikke afsat på nogle af mine kortmaterialer, men skulle ligge nær Østervrå ved Skæve.

Uggerhalne var en station på Vodskov – Østervrå Jernbane, der eksisterede 1924 – 50. Stationen havde et næsten 100 m langt kombineret omløbs- og læssespor. Ved læssesporet var der bygget en rampe, hvorfra mergeltipvognene kunne tømmes ned i jernbanevognene. Mens banen har været borte i mange år, er stationsbygningen bevaret på Ledvej 7.

I 1935 opstilles en kontrakt mellem Hjallerup og Omegns Mergelselskab og Trædholt og Omegens Mergelselskab om levering af mergel på Uggerhalne Station.

04.06.1936 har Trædholt-selskabet endnu ikke underskrevet kontrakten, da de mener, at prisen på mergel var for høj. Det var Mergelselskabets sporformand, P. Jensen, udlånt af Hedeselskabet, der i givet fald skulle have stået for transporten fra Kinnerup Mergelleje til Uggerhalne Station, hvorfra privatbanen Vodskov – Østervrå varetog den videre transport. Man erkendte i Trædholt og Omegns Mergelselskab, at P. Jensen skulle leje både spor, vogne og lokomotiv af Hedeselskabet. P. Jensen havde beregnet, at der til kørslerne Kinnerup – Uggerhalne skal bruges 4273,3 meter af Hedeselskabets spor. Nu var der jo trache i forvejen, for selskabets materiel var i sin tid kommer den vej, og der havde også været kørt mergel ud her.

15.12.1936 underskrives så endelig kontrakten om levering til Trædholt Mergelselskab.

24.07.1937 holder Tårs og Omegns Mergelselskab generalforsamling, hvor emnet er Hjallerups fremlejning af materiel tilhørende Tårs. I 1937 må Tårs stadig være ejer tre lokomotiver, som Hjallerup havde lejet til de nu afsluttede udkørsler, og så er det klart, at Hjallerup ikke kan fremlejet lokomotiverne. Heller ikke selv om de stadig betalte leje af dem, men hvorfor skulle de dog det. Lejekontrakten var vel bare opsagt? Merglingen var jo for længst slut? Hvad der kom ud af tvisten vides ikke.

I november 1937 afslutter P. Jensen leverancerne på Ugerhalne Station til Trædholt og Omegns Mergelselskab.

Så vidt de forhold, der relaterer sig til Hjallerup-selskabet.

Trædholt og Omegns Mergelselskab
Landmænd i området omkring Trædholt forespørger Hedeselskabet om mergling i 1933.

17.10.1933 stiftes selskabet med navnet Trædholt og Omegns Mergelselskab. Der skal mergles i følgende kommuner: Jerslev, Torslev, Skæve og Tårs. Som formand vælges Vilhelm Jensen, Holtet, og han afløses senere af Christian P. Jensen, Fjeldgård begge ved Østervrå.

Selskabet regnede med at bruge en lille grav i området, men da mergelen her ikke egnede sig, prøvede man at hægte sig på Østvendsyssels Mergelselskab, men dette selskab reagerede ikke på den skriftlige henvendelse. Man prøvede så med Hjallerup og Omegns Mergelselskab, der svarede, men hvis tilbud man imidlertid fandt for dyrt.

Da der åbenbart ikke var andre muligheder, underskrev man kontrakten efter at have tygget på den i mere end et år. Da var merglingen i Hjallerup for længst slut, hvilket ikke gjorde merglingen billigere? Kontrakten om leveringen var derfor mellem den tidligere sporformand i Hjallerup, P. Jensen og Trædholt og Omegns Mergelselskab. P. Jensen arbejdede nu som selvstændig entreprenør og ikke som Hedeselskabets mand.

I den anden ende af jernbanetransporterne på stationer og aflæssepladser langs Vodskov – Østervrå Jernbane var der truffet aftale med entreprenør Anders Hansen, Jerslev, der med lastbil skulle befordre mergelen videre ud til aftagerne. Kontrakten omfattede leveringer til 75 navngivne andelshavere, der modtog mellem 1 og 200 kubikfavne hver.

Der var leveret mergel på følgende stationer og pladser: Østervrå, Villestrup, Mylund og Kirkholt. Desuden aflæssedes ved vejen Høngård – Koldbro og ved en lokalitet kaldet ”Vejen.” Begge steder var der sidespor. Stationerne modtog følgende antal vognladninger á 7 m³:
Østervrå Station: 492
Høngård – Koldbro vejen: 489
Vejen: 423
Villestrup Station: 884
Mylund Station: 100
Kirkholt Station: 452

Vognladningerne angivet som ca., idet det var det forventede antal, ikke er det endeligt leverede. Måske det tegnede antal vognladninger? 7 m³ kunne godt veje omkring 10 t.

Den videre befordring med lastbil havde foranlediget nogle forskere til at mene, at selskabet allerede 1935 var blevet et lastbilselskab. Dette er vel ikke umuligt, da vognmanden sikkert mente, at han lige så godt kunne køre hele vejen fra Kinnerup som fra en jernbanestation på vejen?

I november 1937 var leveringen afsluttet, men først 1950, kunne selskabet afvikles, efter at gælden var ude af verden.

Den samlede levering, der opgives i kubikfavn, svarer til 18 044 m³. Regner man efter det opgivne levere vognantal, bliver leverancen på 19 880 m³. Differencen kan skyldes, at ikke alle aftog en fuld jernbanevogn.

Hvilket lokomotiv P. Jensen havde lejet af Hedeselskabet eller Tårs og Omegns Mergelselskab via Hjallerup og Omegns Mergelselskab vides ikke. Fem af de seks maskiner stod jo stadig i Kinnerup og var til salg. Gravemaskinen var også i behold, men ligeledes til salg. Den averteredes dog til salg i oktober 1937, hvor Trædholt først sluttede i november 1937.

Om P. Jensen har lejet trækkraft af Hedeselskabet eller af Tårs ville have været naturligt, og jeg har allerede peget på O&K 7479 som en mulighed, men materiellet var jo ikke nyt mere, og måske var det for dyrt at leje og holde ved lige, så måske har P, Jensen lejet noget helt andet på det frie marked? Der findes i området et ubestemt billede af et motorlokomotiv, som ikke af forskerne kan placeres nogen steder. Det er fotograferet af personale på Vodskov Østervrå Jernbane på kanten af en stor, men vandfyldt grav. Sporet og vognene var vel Hedeselskabets? Vi ved det imidlertid ikke. Som privat entreprenør skulle P. Jensen kun melde tilbage til Hedeselskabet, hvor sagen drejede sig om præstationer, idet disse oplysninger brugtes til beregning af statstilskud.

Noget tyder på, at lokomotiver, spor og vogne først i 1938 solgtes som skrot før i 1938. I givet fald gik alt, hvad der ikke var Hedeselskabets til Søren Jensen i Ålborg, men vel også Hedeselskabets materiel?

Et muligt motorlokomotiv ses i dette link:

https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=49472

Sporformanden
P. Jensen var sporformand hos Hjallerup og Omegns Mergelselskab. Han var ansat ved Hedeselskabet, hvor han i 1931 havde 25 års jubilæum. Han virkede også for Trædholt og Omegns Mergelselskab. Han nævnes som entreprenør ved anlæg af TKVJ, sikkert af Jens Jensen, Rugholt, men han husker nok forkert. P. Jensen havde med Bække mose at gøre og ikke anlæg af TKVJ. Han startede med heste i 1904 for de to mergelselskaber i Brønderslev, der var landets første af slagsen. Han fortsatte ved Blaksmark Mergelselskab, så længe det var i Hedeselskabsregi. Han har på 25 år medvirket til mergling af 50 – 60 000 tdr. land og udkørt 1 000 000 m³ mergel.

Kilder og litteratur
Hedeselskabets Tidsskrift 21.1924.
Hedeselskabets Tidsskrift 1.1930.
Hedeselskabets Tidsskrift 1.1931.
Hedeselskabets Tidsskrift 1.1932.
Hedeselskabets Tidsskrift 1.1933.
Hedeselskabets Tidsskrift 1.1934.
Hedeselskabets Tidsskrift 2.1935.
Hedeselskabets Tidsskrift 3.1936.
Hedeselskabets Tidsskrift 4.1937. 1)
Hedeselskabets Tidsskrift 8.1938.
Hjallerup og Omegns Mergelselskab. Det danske Hedeselskabs fil nr. 90.
Trædholt og Omegns Mergelselskab. Det danske Hedeselskabs fil nr. 232.
Fyens Stiftstidende 04.09.1933.
Jyllands-Posten 06., 08. og 15.09.1936.
Jyllands-Posten 11.10.1937.
Vendsyssel Tidende 14. 02.1935.
Østvendsyssel Avis 29.09.2011. 2)
Ålborg Amtsavis 30.03.1931.
Ålborg Stiftstidende 29.10.1929.
Ålborg Stiftstidende 12.10.1930.
Kedeltilsynet.
Landsarkivet, Viborg. Ålborg Privatbaners Arkiv. TTPb 4. 262-264.
Arkiv Baneområde Fredericia.
Alfred Hansen.
Holger Jørgensen.
P. S. Eilertsen.
Svend Guldvang.
Peter Andersen.
Poul Dahl.
Evald Eybye.
Allan.
http://spotidoc.com/doc/3193150/hjallerup-og-omegns-mergelselskab%3F
Museerne i Brønderslev Kommune har selskabets forhandlingsprotokol. 3)
Horsens-Hammer Årbog 1985.
Nordjyllands Jernbaner. 4)
Kontrakt for udkørsel for Trædholt og Omegns Mergelselskab.
www.Jernbanen.dk.
______
1) Hedeselskabets Tidsskrift 4.1937 ligger også på nettet, men i en ikke særlig kopierbar form.
2) Udklip af efterlysning om viden ligger på nettet.
3) Denne er ikke set.
4) Netmedie. Åbn Smalspor. Søg på Kinnerup. Se også afsnittet, Fejlagtige oplysninger her på siden.

BILLEDER
Svend Guldvang lånte lokalt tolv fotos fra fotograf J. A. Kirkegård, Bispegade, Ålborg. Disse er dog mærket med Svend Guldvangs negativnummer, idet jeg har affotograferet billederne, som man var henvist til dengang. Jeg kan ikke spørge Svend Guldvang mere om de nærmere omstændigheder, men jeg forstod det dengang sådan, at Hjallerup og Omegns Mergelselskabet havde bestilt en professionel fotograf til at gennemfotografere virksomheden. Så vidt så godt. Imidlertid er billederne sammen med yderligere to fotos at se med bestemmelsen Guldager Mergelleje og altså værende fra Tårs og Omegns Mergelselskab. Nogle er også bestemt med Guldagers årstal. Da der også ligger et Guldager ved Esbjerg, har enkelte af fotoene også været bestemt som værende fra Esbjergegnen!

Jeg har ingen mulighed i dag for at redde trådene ud. Mine værktøjer til sammenligning og besemmelse, lokomotiver og vogne var de samme begge steder. Det er mit håb, at lokale kan genkende enkelte af gårdene og husmandsstederne, der også er kommet med på fotoene.

De eneste, der forekommer mig, er at de tolv billeer i serien viser to forskellige remiser. Kontorbygningens tag har henholdsvis høj og lav rejsning, og den ene remise er beklædt med vandrette bredder, mens den anden har lodrette brædder. Altså er alle billederne næppe fra samme lokalitet som påstået?

På Arkiv.dk ses:
Tre fotos bestemt som Tårs.
Historisk Arkiv Hjørring B20129.
Historisk Arkiv Hjørring B20435.
Historisk Arkiv Hjørring B21858.

Tretten fotos bestemt som Tårs. Jeg har dem alle undtagen B1520. I mit arkiv er de bestemt som Hjallerup.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1520.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1521.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1522.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1523.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1524.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1525.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1526.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1527.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1528.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1529.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1530.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1531.
Lokalhistorisk Forening for Tårs og Omegn B1532.

Desuden havdes som Tårs, hvad det sikkert også er:
Vrejlev-Hastrup Lokalhistoriske Forening B1117.

Desuden findes:
Hals Lokalarkiv B2669. Dette er sikkert helt korrekt bestemt som Hjallerup.

De fleste billeder er dog så små, at de i praksis er ubrugelige til nogen som helst sammenligning og dermed bestemmelse af lokomotiver og steder.

Bent Hansen august 2020.