Jeg har aldrig været i Grækenland. Jeg ville vel gerne, men der er ingen planer om et besøg. Når der alligevel kommer et indlæg, skyldes det nogle billeder, min far har efterladt. Under hvilke omstændigheder, har har været der, ved jeg ikke, men tilsyneladende mere eller mindre på egen hånd. Han ville studere antik græsk kultur, og derfor var han i Athen og Piræus. Han boede imidlertid i Loutraki ved Korinth. Mere om jernbanerne i Grækenland på nettet.
De græske normalsporbaner gjorde han vist ikke noget ved, men han efterlod en serie fotos fra Korinth, og selv om banen til Loutraki var nedlagt, lykkedes det ham at tage nogle foto fra banerne på Peloponnes, der er metersporede. De var (dengang) Europas største smalsporede banenet.
De græske statsbaner forkortes normalt på dansk CEH. I 1967 var materiellet mærket ∑EK. ∑ skal stå for S, men i billedteksterne magter mit hjemmesideprogram imidlertid ikke dette specialtegn. Ikke engang størrelsen af tegnet kan jeg regulere! På dansk skrives normalt CEH. Det nyeste foto er imidlertid mærket ∑EC. Hvem siger, det skal være let.
De ældste foto er taget af Hans Kristian Hansen i 1967.
Bent Hansen
Loutraki på metersporbanerne på Pelopones. Da der aldrig sås tog her eller var ophængt køreplan, gik min far ud fra, at stationen var nedlagt, skønt stationsbygningen så ret ny ud.
CEH E 7712 fra Borsig. En 1D0-maskinen foran et godstog i Korinth 1967.
CEH Z 7505, en belgiskbygget 1CT-maskine i Piræus 1967.
CEH uden data, men en ældre? motorvogn i Korinth 1967.
CEH 3AK 6000, et trevognssæt fra Ferrostahl med MaN-motor og Voight-transmission. En personvogn er efterhængt. Korinth 1967.
Pelopones er en græsk halvø forbundet med et kortere landtange, der imidlertid var gennembrudt af en kanal, som det i 1967 var strengt forbudt at fotografere. Imidlertid solgte grækerne selv postkort af jernbanebroen ovenikøbet med tog på, så derfor dette foto taget fra en kørende bus. Allerede i den græske oldtid blev skibe og eller varer trukket over land her. Vognene sled dybe spor i kalkstenen, men da var sporvejen allerede forlængst opfundet uden at opdagelsen rigtig blev til noget før et par tusinde år senere!
CEH 45 + 50 i 1000 mm i Volos i 1984. Sporene er trestrengede, 1000 mm og normalspor, men der eksisterede i Volos også en 600 mm bane, der dog ikke ses her. Volos havde sammen med Vexjö Sverige og Port Pirie i Australien station med tre sporvidder – firestrenget spor! Foto: Günther Barths.
I Volos mødte Günther Barthes også et par normalsporlokomtoiver. Her ses CEH 962 i front. den anden er uidentificeret. Vi er stadig i 1984.
CEH A 475 på prøvetur i Brig på Bern – Lötschberg – Simplon Banen i Schweiz i 1998 set af Günther Barths.
Dette indlæg blev udgivet i
Industribaner,
Jernbaner og tagget
Grækenland. Bogmærk
permalinket.