Denne fortegnelse over de højeste toppe i Alperne lavede jeg bare, fordi jeg ville se, hvor mange af dem, jeg efterhånden havde set.
Geologi
Alperne er opstået fordi den afrikanske kontinentalplade er stødt ind i Europa. Presset er sket fra flere retninger, så Alperne lige omkring Mont Blanc skifter retning fra nord-syd syd for til øst-vest øst for Mont Blanc. Alperne består af tre kæder, hvoraf den nordligste og den sydligste består af kalkbjerge. Som Himalaya har Alperne et centralt punkt, St. Gotthard, hvorfra floder udgår i flere retninger, Rhinen, Reuss, Aare, Rhone, Tiscino og Adidge eller Etsch. Ingen floder gennembryder hovedkæden, mens de nævnte floder alle gennembryder De nordlige eller De sydlige Kalkalper.
På et tidspunkt mødtes den afrikanske plade med det foranliggende Tethysocean lige syd for Schweiz, men efterhånden som der skubbedes mere og mere Tethyshavbund op ved mødet, flyttede subduktionszonen mod syd og ligger i dag i Middelhavet syd for Sicilien. Mødet har en overgang haft karakter af to kontinenter, der mødes, og hvor ingen af dem viger. Stor områder foldes op, og folderne vælter. Ofte bliver et sådant område liggende som en nappe, hvor naturkræfterne bare raser videre nedenunder. Schweiz måler fra nord til syd i dag 200 km, men før mødet med Afrika var afstanden mellem de samme punkter 600 km. (Basel og Tirano.)
Datidens videnskabsmænd i Alperne havde allerede tidligt – da det kunne være livsfarligt at sige romerkirken og pavestolen imod og påstå noget, der ikke var belæg for Bibelen – konstateret, at der i Alperne højt oppe i bjergene kunne findes forstenede rester af noget, der umiskendeligt lignede dyr og tilmed havdyr. Romerkirken måtte dog forholde sig og havde også en forklaring: Syndfloden!
Senere blev det endnu mere spændende, men heldigvis også ufarligt at være videnskabelig. Da forskerne efterhånden så en udvikling i forsteningerne fra enklere til mere komplicerede livsformer, kunne man aldersbetemme de lag, som forsteningerne lå i. Først relativt hvilket vil sige i forhold til hinanden, men efterhånden kunne der også sættes tidsperioder på. Det kunne Romerkirken dog også, for kirkens folk havde for længst talt tilbage i Bibelen, idet der stod, hvor gamle Abraham, Isak og Jacob blev! Geologerne fandt det dog nødvendigt at strække historien betydelig bagud. Bibelens tidsrum var simpelthen ikke langt nok til den udvikling, de kunne se.
Meget værre blev det imidlertid, da de geologiinteresserede bjergvandrere kunne konstatere, at der for eksempel på Matterhorn lå meget yngre lag under ældre lag! Tilmed opdagede man senere, at de ældre lag godt nok lå nogenlunde vandret, men de lå på hovedet! Forklaringen var ikke ligefor, men ældre dele af Afrika var blev foldet op i en stor lodretstillet fold. Denne var så på et tidspunkt væltet mod nord, og lå nu oven på det yngre dele af Tethyshavets bund. Havde istiden og anden nedbrydning ikke været så effektiv havde hele foldens anden side måske stadig ligget ovenpå, retvendt og med aftagende alder opefter?
Alperne deles i Østalperne og Vestalperne. Sidstnævnte er så absolut de højeste, sikkert fordi de er de yngste. Enten er der fejl i geografibøgerne eller også er grænsen mellem Øst- og Vestalperne blevet flyttet, for jeg har set flere bud Østalperne højeste top. I lang tid havde jeg kun set Østalperne og det allersydligste af Vestalperne nede ved Middelhavskysten, men her var der ikke særligt imponerende. Først i min høje alder har jeg haft råd til at rejse til det dyre Schweiz.
Alpernernes højeste toppe. Udvalg
Blandt de 82 toppe over 4 kilometer i Alperne er der kun 22, hvis man forlanger mindst ½ kilometer til nærmeste anden top og kun 12, hvis vi forlanger en hel kilometer afstand til nærmeste anden top.
Bjerge, jeg har set med sikkerhed, er mærket med *
*Mont Blanc 4810 meter
* Monte Rosa 4634 meter
Dom 4545 meter
Weisshorn 4506 meter
* Matterhorn 4478 meter
Dent Blanche 4357 meter
Grand Combin 4314 meter
* Finsteraarhorn 4273 meter
Grandes Jorasses 4208 meter
Rimpfischhorn 4199 meter
Aletschhorn 4193 meter
Dent d’Hérens 4171 meter
* Jungfrau 4158 meter
Aiguille Verte 4122 meter
* Mönch 4107 meter
Barre des Écrins 4102 meter
* Schreckhorn 4078 meter
Ober Gabelhorn 4063 meter
Gran Paradiso 4061 meter
* Piz Bernina 4049 meter
Weissmies 4.017 meter
Lagginhorn 4010 meter
Siden 1953 har jeg flere gange været i Østrig, sidst i 2013. I Schweiz var jeg kun i 2009 og 2012. Igen i 2018 efter indlæggets udgivelse var jeg igen i Schweiz. Mit kendskab De italienske Alper omfatter hovedsageligt Dolomitterne, idet jeg dog også har rejst fra Tirano til Lugano samt besøgt Gardasøen og Meran. De franske Alper er kun besøgt i 1962 og kun fra Rivieraen. Længere øst på end Wien har jeg ikke været i Alperne.
Europas højeste top Mont Blanc (4810 meter) set fra Nyon ved Genfersøen. Elbrus (5642 meter) er godt nok højere, men Kaukasus regnes åbenbart ikke med til Europa, eller toppen ligger på den “forkerte” side af grænsen Europa/Asien.
Skruer jeg op for telen, er det næsten som man kan røre bjerget. Fotoet er taget fra samme position som ovenstående 2009. Du skal lægge nakken tilbage for at se den. Toppen er helt oppe i øverste billedkant.
Matterhorn (4478 meter) set fra Zermatt. 2009.
På vej med toget til Gornergrat for at se Mont Rosa, fik jeg pludselig øje på murmeldyr ganske tæt på. Jeg råbte op i begejstring, så alle i toget så dem. Alligevel blev jeg lidt flov. Det viste sig, at de ikke var sådan at se. I Grindelwald i Schweiz fandtes en Murmeldyrsti, men brochuren forkyndte, at med held og en god! kikkert kunne man måske se dem! Jeg kendte både murmeldyr og pibeharer fra Himalaya, og jeg havde set deres bo her, så jeg var på udkig og havde held. Normalt er de hurtigt nede i boet ved den mindste fare. “Statue” i Zermatt.
En meget forenklet skitse, der skulle illustrere Matterhorns tilblivelse.
Vandretliggende væltede folder i en bjergvæg ved Vierwaldstättersøen. Skubbes der på folderne, kan de skubbes både tyve og tredive kilometer hen over det underliggende bjerglandskab.
Udsigten fra Gornergrat over Mont Rosa og omliggende toppe og underliggende gletschere. Tegningen er fra 1920, og ved sammenligning med mine fotos fra 2009 ses, at gletscherenes overflade er svundet til omkring 50 %. Og så er der stadig politikere, der ikke kan få øje på klimaforandringer! På billederne har jeg tegnet det europæske kontinent, det afrikanske kontinet og Tethyshavets bund ind i bjergene. Det ses, at Tvillingerne, Castor og Pollux fra den romerske mytologi ikke geologisk er tvillinger!
Fortsættelse af billedet ovenover.
Bent Hansen 9. juni 2014.