Ellingværket

Stednavnet ELLING
Navnet angiver en bebyggelse på vestsiden af Bøllingsø. Postadressen var pr. Funder. I område lå både Ellinggård og Elling Mosegård. Flere tørveværker er opkaldt after stednavnet. Således to værker kaldet Ellingværket og et kaldet Elling Mosegård. Værker med navnet Elling er ofte blevet forvekslet. Jeg mener dog, at min hovedkilde E. Boilesen havde helt styr på Elling som stednavn og også på andres forvekslinger.

ELLINGVÆRKET
Værk D
Chr. Ernst
Engesvang

Værket kaldtes undertiden for Ernst’ Ellingværk.

Det lå på matrikel 1u, Ellinggårde, Funder Sogn og Revshale Gårde, Kragelund Sogn, Hinds Herred, Viborg Amt.

Værket havde driftstid 1918 – 1961, hvor Chr. Ernst døde. Da var der tørvedynd tilbage til højst to års drift.

Ernst var foruden i værk D, Ellingværket involveret i værkerne B, Grågårdsværket, G, Ellingmosegård, R, Lilleværk og S, Speghøjværket.

Værket var lokomobildrevet. I 1937 forsøgte Ernst at spare kedelpasseren og anskaffede en 18 hk Deutz diselmotor. Efter tre uger gik Ernst tilbage til dampen. Diselmotorens 18 hk kunne ikke hamle op med lokomobilens 7 hk. Omkring 1955 prøvede Ernst dog igen. Han anskaffede fra Katrinedal Savværk en 25 hk Alpha diselmotor med luftstart. Der var denne gang bedre held.

Efter at Chr. Ernst var død 1961, satte Rasmus Andersen samme år alle Ernst’ ejendomme til salg.

Efter ophøret i 1961 solgtes spor, lokomotiv og vogne i 1964 til Velling Koller. Skrothandlere aftog dog også dele fra boet. Klosterlund Tørvefabrik har undertiden fået skyld for at have leveret til Velling Koller, fordi det ejedes af Rasmus Andersen, der stod bag realiseringen af Ernst’ værdier.

Værket blev nedrevet i 1975 og et sommerhus bygget på grunden. I 1979 stod stadig det høje fundament til dyndkassen, men det havde fået tag og anvendtes som redkabsskur. Ved siden af stod fundamentet til en en-cylindret motor.
Kilde: E. Boilesen og Peter Brøndum.

I følge Hedeselskabets Tidsskrift kaldes værket i 1927 Elling Tørvefabrik og produktionen var 2 millioner tørv dette år. I 1917 var værket ikke nævnt, idet det først etableredes året efter. Opgivelsen på 2 millioner tørv kan eventuelt dække produktionen fra alle Ermsts værker?

Værket gravede i mosen sydvest for værket. Banen passerede tæt forbi værk G, Ellingmosegårdsværket, men der ses ingen sporforbindelse, skønt der var samme ejer.

Den sidste rest af mosen blev i 1961 afgravet fra øst og syd af Ernst, mens Moselundgårds Søværk gravede fra nord og sammes Polakværket fra vest. Til sidst gravede Polakværket dog i samme grav som Moselundsgårds Søværk, idet der var et forbindelsesspor mellem de to værkers baneender, og der ved Søværket anvendtes gravemaskine.

Rode, Velling Koller købte til sit Eventyrland:
1 gris til 400 kr. Den angives at have Ford A-motor. Billeder viser et Willemoes fabrikat.
5 vogne á 75 kr. 375 kr.
1 hjerte til 20 kr.
2 hjerter med sidespor á 48 kr. 96 kr.
1 korsvej til 20 kr. De tre seneste poster må dække skifter og et sporkryds. Dette sidste ses dog ikke på sporplanen.
5 stk. 9 kg/m 6 meter skinner á 21,60 kr. 105 kr. De 60 øre er ikke medregnet?
151 stk. 7 kg/m 5 meter skinner á 14 kr. 2114 kr.
I alt 3130 kr som er modtaget af Henning Würtz, Moselund. Han var købmand i Moselund. Betalingsdatoen var 24.06.1964.

En kortskitse er vedføjet. Den er tegnet af BH efter anvisninger af E. Boilesen og Peter Brøndum. Ingen målestok, idet ingen ved, hvor meget forlægget var nedfotograferet. Se også kortet i det indledende indlæg Tørveproduktionen omkring Bøllingsø

Bane
Da lokomotivet på Velling Koller kørte på 600 mm spor, har Ellingværket formentlig også haft denne sporvidde.

Gravbanen kendes kun fra graven, hvor der i værkets allersidste år fandtes et sidespor i graven sikkert til til vognudveksling. Her stak man de tomme vogne ind, mens man hentede de læssede.

Værket solgte flere skifter, men hvor de lå, vides ikke. Også et sporkryds solgtes, men hvilken anden bane, der har krydset, vides heller ikke.

Dyndbanen på læggepladsen er slet ikke fotograferet. Nogle af spormaterialerne kan stamme herfra.

Velling Koller modtog skinner svarende til små 400 meter bane. Det må kun have været en lille del af den samlede sporlængde på værket.

Lokomotiv
Som nævnt havde Chr. Ernst et motorlokomotiv fra Jens Willemoes Maskinfabrik i Esbjerg. Der er ikke data på det, bortset fra, at E. Boilesen har oplyst, at det besad en Ford A-motor. Den var i drift til 1961 og har nok været brugt til at køre spor og materiel hjem, hvorefter den i 1964 solgtes til Velling Koller Eventyrland. Her fik den ny overbygning og lignede nu et damplokomotiv. Efter nogle år lukkede denne forlystelse. Rygter har villet vide, at banen fra Velling Koller gik videre til Eventyrhaven i Sorø i 1963, men da lokomotivet stadig 1963 var ved Ellingværket og først kom til Velling Koller i 1964, holder dette rygte ikke. 1963 kan være året for Eventyrparkens etablering?

Grunden til sammenblandingen mellem Velling Koller og Sorø, hvor der også var en eventyrhave med bane og materiel med næsten samme udseende, skyldes uden tvivl, at begge lokomotiver havde fået forklædning på den samme maskinfabrik. I følge Svend Guldvang etableredes Eventyrhaven i Sorø i 1966 med spor fra Hanemose Teglværk på Lolland. Det var godt nok kun i 500 mm sporvidde, men banen omsporedes til 600 mm i Sorø. SG besøgte banen i 1972, og angiver ca. 1973 som lukningsår. Endvidere oplyser han, at Velling Koller var behjælpelig i Sorø med råd og dåd, så ikke underligt, at banerne er blevet forvekslet. SAG angav intet om trækkraften i Sorø.

Willemoes-lokomotivet fra Ellingværket kom som nævnt til Velling Koller 1964, men allerede efter nogle år lukkede lukkede Velling Koller. I 1967 så jeg lokomotivet i Velling Koller, men efter lukningen må lokomotivet være sendt til Sorø, hvor man så en kort overgang havde to næsten ens lokomotiver. For at gøre Willemoes’en færdig, lukkede haven i Sorø også. En pyroman futtede den af, og et nedbrydningsfirma kørte park-inventaret væk. Willemoes’en kørte den opryddende vognmand hjem til sig selv, hvor lokomotivet stadig skulle befinde sig.

I Sorø anskaffede man sig fra starten sit eget lokomotiv. Det havde som indmad et Pederhåblokomotiv, Pedershåb 125/1934 med en Ford motor på 55 hk og sporvidde 600 mm. Dette lokomotiv solgtes som nyt til en entreprenør i Århus, der afhændede det til et teglværk nær Fredericia, hvorfra det kom til Sorø. Efter lukningen i Sorø købtes lokomotivet af en privatmand i Hedehusene, hvor det stadig befinder sig.

Velling Koller tilgik fem vogne. I mosen lå endnu to vogne. Alle formodes at have været gravvogne. Hvor mange vogne skrothandleren fik, vides ikke, men i hvert fald alle dyndvognene. Den samlede vognbestand er ukendt. Stammen består af et foto fra graven af tre vogne. Med to stammer har driftsformen krævet seks vogne samt reserver.

 

Karakteristika
Banen er ofte forvekslet med andre baner i området, og billederne fra værk, grav og bane ligeså. Flere af fotoene er da også senere blevet flyttet, men jeg har tiltro til, at E. Boilesen fik styr på de mange tidligere ansattes erindringsforskydninger. Også Peter Brøndum har bygget på Boilesens angivelser.

Som nævnt var Elling et stednavn, der kunne hægtes på adskillige værker, men også fotos og angivelser fra Tollundværket (Værk K) er blevet blandet med Ellingværket.

Det ser imidlertid ud til, at Ellingværket (Værk 4) havde hestedrevet bane i starten og til sidst anvendtes en såkaldt gris, et motorlokomotiv fra Willemoes Maskinfabrik. Tollundværket anvendte hest i graven og mellem grav og værk en ret lang spilbane.

Dyndkassen på Ellingværket stod på et højt støbt fundament, mens Tollundværket dyndkasse stod på stolper af træ.

Begge værker havde stald og kantine, nå, ja, de ansatte kunne spise herinde i regnvejr, hvis du kunne klare lugten af hest, men Tollundværkets rafteskur havde færre døre og større vinduer. Desuden ses på gamle fotos en skorsten fra en lokomobil eller dampmaskine i Tollundværkets skur. Ellingværkets skur er kun fotograferet efter lukningen, og her ses et separat motorhus.

På to fotos begge taget efter lukningen og fra 1973 i følge angivelserne ses, at døren er blevet repareret mellem de to optagelser. I begge tilfælde er skuret dog uden vinduer?

Foto
En række skanninger af fotos fra Boilesen og Chr. Løhde Jensen ses som billag. Fotoene er til delt taget af ukendt fotograf. Hvor ingen fotograf eller kilde er angivet, har jeg taget billederne.

På Arkiv.dk findes fejlagtigt Engesvang Lokalhistoriske Arkiv B1139, B1140, B1141, B1144, der er tekstet Ellingværket. De er dog fra Tollundværket.

Kilder
E. Boilesen, Silkeborg
Peter Brøndum, Silkeborg
Peter Andersen
Carsten Hansen

Bent Hansen 9. februar 2019.