Efteråret kan være en smuk årstid. Når vejret er solrigt, lunt og vindstille, og skoven falmer på smukkeste vis , er der ikke meget i naturen, der er flottere. Efteråret kan dog også være deprimerende med kulde, regn og rusk. Et sådant vejr passer mig også. Der skal bare være kaffe på kanden og barokmusik på cd’en. Bag pc’en er der altid rigeligt at lave. Er der ikke en forskningsopgave, der skal løses, kan jeg altid gribe en mappe og gøre det fotokopierede, håndskrevne eller maskinskrevne indhold elektronisk. Nogle af kopierne er fra den tid, hvor de blev taget med negativ og ført over på noget pergamentlignende papir, der i dag er ved at bliver sort og smuldrer eller snarere splintrer, når man rører ved det. I sidste øjeblik at få det reddet.
Vejret i 2015 vil mange finde elendigt. Jeg spiste ikke mange dage på terrassen, men netop den uge, det var sommer, var vi i sommerhuset og kunne bade hver dag. Også i vores ferieuger var vejret godt. Så vi skal ikke klage.
I efteråret lyttede vi bare til vejrudsigten, og var den positiv, tog vi på tur. Mine og Edits billeder viser dels hvorhen, dels hylder de efterårets smukke side. Da efteråret er langt, meteorologisk tre måneder, er det kun en brøkdel af vor hyldest til efteråret, der er medtaget her. Se eventuelt også indlægget om natur.
Bent Hansen.
Frederiksberg Have i begyndende efterårsfarver, men allerede smukt. Smuk natrur. Tja, smukt er det, men træerne er plantet, græsset bliver klippet, og vælter et træ, bliver det fjernet. Formentlig før det vælter. Af hensyn til de spadserende, der nødig skulle stå i vejen for et væltende træ.
Dyrehaven i begyndende efterårsfarver. Også smuk natur. Græsset bliver ikke slået, men både græsset og nye træer gnaves væk af Dyrehavens to tusinde hjorte. Træerne er muligvis i en fjern fortid blevet plantet, og skal træerne engang fornyes, bliver de nye plantet og indhegnet for at give dem en chance mod hjortene.
Natur i Dyrehaven. Stadig i begyndende efterårsfarver. Søen pynter, men ægte natur er det ikke. Den er dæmmet op.
I Aboretet ved Hørsholm er træerne ikke bare plantet, men de er også udvalgt. Søen er heller ikke ægte natur, for også den er stemmet op. Indrømmet. Landskabsarkitekten har være heldig.
I et hjørne af Aboretet er der nordamerikanske træer. Netop Nordamerika er kendt for sin Indian Summer. Træet her står ikke tilbage.
Selv når bladene falder, kan de være smukke. Utrolig, at der er folk, der styrter ud om efteråret med river og bladstøvsugere. Nå, bladene fra mine vejtræer ( op til 18 sække) er store og knap så pæne. De er langt flere, end mine orm kan gabe over på et helt år. Og Grundejerforeningen vil helst have den fjernet. Husk dog at gemme lidt blade til pindsvinene.
Et vissent blad kan godt være smukt.
Også disse blade kan også godt være deres udseende bekendt.
Pometet hører som Aboretet under Landbohøjskolen, men selv om hjemmesiden påstod, at der var åbent, var lågen låst. I stedet for måtte vi gå en tur i nabolaget blandt andet en tur hen til Snubbekorset. Selv om det har stået her siden den tidlige middelalder, stammer det, som det står her, fra starten af 1900-tallet. Vi er endnu tidligt i efteråret.
En efterårstur i Søndermarken lige over for Frederiksberg Have. Her er også flotte steder med mere natur end i Frederiksberg Have. Netop denne dag slog naturens folk et slag for naturen. Selv om jeg godt så kyllingen, troede jeg, at Den store Hornugle var udstoppet, men så så den på mig og smilede. Det er mange år siden, at jeg har set sådan en sidst. Den fik i øvrigt senere den uvane at angribe folk, der ville se på den. Mig gjorde den nu aldrig noget, men for mig var den også blot en sidegevinst. Det var de sidste i driftsværende damplokomotiver, jeg i virkeligheden var ude efter. De boltrede sig også på dens enemærker (lige som både ræven og grævlingen også gjorde.)
Karlstrup Kalkgrav ligger ganske tæt på Køge Bugts-motorvejen. Søen ligger fem meter under Køge Bugt og der er endnu 12 meter på bunden. Her ser vi det øverste af Daniet. Det overlejres åbenbart af morænen. Lagene ligger pænt vandrette med regelmæssige flintelag, men lige her ses en banke. Selv om istidslagene ligger tæt på, er det ikke isen, der har foldet lagene. Bankens nederste del er vitterligt tykkere. Hvad der har begunstiget aflejringen nogen steder og ikke andre steder, vides ikke. De øverste lagt fra Danien ligger regelmæssigt vandret, så det frikender Istiderne som årsag til bankedannelsen. “Strandpillens” oprindelse kan jeg heller ikke forklare. At flintelagene ligger så regelmæssigt, er også et problem.
Efter to kilometers tur havde jeg så ondt i foden, at jeg måtte se på den. Der var dog en naturlig forklaring. Ikke en vabel, men en avanceret tandstikker Hvordan den er havnet i min sko, ved jeg ikke.
Efteråret er også kendt for flotte solnedgange. De skyldes nu ofte forurening i atmosfæren som regel fra vulkanudbrud. Her er det nu en solopgang, og denne situation varer kun ganske få minutter. Vi ser ud over det nye højhus på Carlsberggrunden.
Pingback: Julehilsen 2015. Familie og venner | Bents bane