Indledning
Værket var et vandkraftværk, et af Danmarks første, men mindre og med en ikke imponerende stor vandføring, dog med en efter danske forhold imponerende faldhøjde, der var ganske genialt udtænkt.
Anlægget
Anlæg af værket er besluttet 1918 eller 19. Opførelsen stod på 1919 – 20. Værket blev indviet 28.07.1920. I følge en kilde påbegyndes opførelsen allerede 1918.
Anlægget omfattede åopstemninger, kanalanlæg, etablering af trykrør med tilhørende dæmning samt opførelse af kraftværksbygningen for uden opstillingen af turbiner og generatorer og afløb.
V. Nebel Å, der er et tilløb til Kolding Å, blev dæmmet op lige omkring Troldhedebanens krydsning af åen. Efterhånden som vandet steg bag dæmningen, begyndte det løbe tilbage op ad Almind Å. Denne ikke særlig imponerende å afvandede nogle lave engområder vest for landsbyen Dons. Disse var tidligere blevet drænet, men vandtilstrømningen fra omgivelserne var så store, at det kneb at holde engene tørre. Desuden var Almind Å afløb for Stallerup Sø via en lille bæk, Skallebæk. Efter opstemningen af Vester Nebel Å løb engene ved Dons nu fulde af vand og dannede Dons Nørre- og Søndersø samt flere andre mindre søer.
Fra Stallerup Sø gravedes en kanal mod syd frem til Kolding Å. Det sidste stykke var kanalen inddiget, idet den forløb på siden af skråningerne ned til Kolding Å, men højt hævet over åen. Til aller sidst frem mod trykrøret, var væggene af beton. Neden for trykrøret lå kraftværksbygningen med turbinerne. En afløbskanal førte vandet videre til Kolding Å. Trykrøret er 80 meter langt og faldhøjden er 25,4 meter, hvilket er Danmarks største. Vandføringen er 6000 liter/sekund.
Harteværkets turbiner er de originale maskiner fra 1920. Værkets produktion afhænger af vandmængden. I et normalår produceres omkring 2 millioner kWh, men i 1980 var man helt oppe på 3,5 mio. kWh.
Jordarbejderne var omfattende og kostede en tredjedel af den samlede anlægssum på 3,6 mill kr.
Entreprenøren på jordarbejdene var Carl Jensen. Han deltog med spor, tipvogne og formentlig to damplokomotiver. Foto viser spor, tipvogne og heste som trækkraft og et enkelt foto viser et damplokomotiv.
Kortskitse over vandtilførslen til Harteværket. Hvor der var dæmninger og kanaler, må der formodes at have været tipvognsbaner?
En hændelse
En kilde angiver 1922 som året, hvor kanalen ved Harte gravedes. Kanalen passerede et sumpet område, hvor der var 22 meter til fast bund. Meget senere skulle motorvejen føres over dette område, men nogen huskede de gamle iagttagelser, og i tide blev vejføringen flyttet. Under arbejdet netop i det sumpede område, ville folkene have ferie, og det fik de. En uge. Materiellet stod netop på det sumpede område, og da ugen var gået, var bane med lokomotiv og vogne sunket i mosen.
Erindringen om 1922 er næppe rigtig, da værket var færdigt 1920. At materiellet var forsvundet i mosen er også en vandrehistorie, der kendes fra hvert andet vandbygningsarbejde i Danmark. Jeg kender endog mindst tre eksempler på, at lokalhistorikere har haft dykkere med metaldetektorer nede for at be- eller afkræfte rygterne om jernbanemateriel på bunden. Jeg benytter nu en anden metode til at aflive disse ænder. Jeg spørger Kedeltilsynet, og de svarer, at Carl Jensen ikke mangler nogle damploko. Hele hans maskinpark fortsatte ved næste arbejde. Sank lokomotivet i dyndet, hvad der ikke er usandsynligt, blev det igen bjerget. De gælder ikke bare for dette arbejde, men også for alle de andre arbejder, hvor rygter talte om sunket materiel.
En anden hændelse
Måske samme hændelse, men i en anden version. Denne hændelse er nok tættere på begivenhederne end den første og måske derfor mere troværdig?
Da Harte vandkraftværk skulle anlægges i 1919, havde entreprenøren anskaffet sig en dampgravemaskine som NN var udset til at skulle være fyrbøder på og senere gravemester. Selv om dampgravemaskiner for længst var opfundet, var de endnu ikke almindelige i brug, måske på grund af den billige arbejdskraft, de omrejsende “børster” udgjorde. Gravemaskinen var bemandet med 2 mand, en gravemester og en fyrbøder, og det var fyrbøderens opgave, at møde tidligt om morgenen og fyre op under kedelen, så der var damp på ved arbejdstidens begyndelse. Uheldigvis kendte fyrbøderen ikke meget til gravemaskiner, for den første gang han skulle fyre op, kom han til at løsne bremsen, så den tonstunge maskine trillede stille og roligt ned af den skråning den stod på, og ud i en sump, hvor den lagde sig så godt til rette, at man måtte skille den ad, for at få den væk. Så NN blev ikke gravemester i denne omgang.
Lokomotivbenyttelse
Der ses ikke opkastet jord langs kanalen, så den udgravede jord er formentlig i tipvognstog kørt dels til dæmningen over V. Nebel Å, dels til dæmningen ved trykrøret.
Dueslaget, Krauss 7583 som ny. Man ser det bagtil åbne førerhus. Maskinen har et trods byggeåret umoderne udseende. Domen er her gammeldags, og Krauss havde for længst strammet op i designet. Der er ingen sandkasse, men førerhuset er kun lidt forsænket i forhold til rammen, hvis kant udviser et elegant sving. Billedet bærer tysk tekst, idet jeg har det fra en tysk medforsker, Matthias Lentz, der spurgte, om kunne bestemme sted for billedet. Lokomotivet er nyt, og billedet er taget som er fabriksfoto på fabrikken inden leveringen. Andre fabriksfotos viser samme rodede baggrund
Carl Jensens damploko Krauss 7583/1919, Dueslaget med sporvidden 785 mm var i Kolding 1920, så det kan have været det, der har deltaget i arbejdet. Formentlig deltog det også i åforlægningen og gadeanlæggene i Kolding. Industribanelokomotivhistorikeren Alfred Hansen meddelte allerede 1991, at han mente, at Dueslaget deltog ved anlæg af Harteværket. Hans kilde formodes at have været en af de gamle lokomotivførere, der havde kørt med lokomotivet. Dueslaget var oprindeligt leveret med halvåbent førerhus, og da det senere blev lukket bagtil, skete det med en udbygning, der gav mandskabet anledning til at kalde det Dueslaget.
Dueslaget i Nr. Vium lige ved Anden Verdenskrigs slutning. her ser man udbygningen af førerhuset, der gav anledning til tilnavnet Dueslaget.
Et andet lokomotiv, der kendes fra foto, har i følge Byhistorisk Arkiv i Kolding deltaget i anlægget. Det er Krauss 7193/1917 med 785 mm sporvidde og senere kaldet Lykkes Krausser efter dets lokomotivfører Lykke.
Det forekommer mærkeligt, hvis lokomotivet skulle være leveret 1917. Da rasede Første Verdenskrig, og tyskerne praktiserede et metaleksportforbud. Adskillige lokomotiver, der var bestilt og færdige til levering allerede i 1915 stod til 1919, inden de kunne eksporteres. På den anden side er der også eksempler på, at det lykkedes nogen at omgå forbuddet.
Lykkes Krausser, Krauss 7193, der købtes til anlægget, ses her senere i 30’erne var anlæg af den nye banegård i Fredericia. Lokomotivet er fotograferet på en interimistisk bro over den kommende stations sydende, hvor Prangervejsbroen i dag ligger.
Mere om lokomotiverne blandt andet fotos i indlægget/artiklen om Kolding Havn.
Dette tekstløse postkort er formentlig fra anlægget af Harteværket. Stadsarkivet i Kolding kan kende en hel del af mandskabet, og selv om mange af de samme personer også var med ved anlægsarbejdrne på Kolding Havn, mener arkivet, at landskabet mere ligner landskabet omkring Harteværket end omkring Kolding Havn. Lokomotivet er formentlig den senere Lykkes Krausser, Krauss 7193/1917. Foto: Arkiv Asger Christiansen.
Lidt mystik
En mystisk annonce optræder, men om der er tale om den tidligere omtalte gravemaskine eller en anden, vide ikke. Annoncen lyder således i en gengivelse, hvor forkortelser er skrevet fuldt ud: Gravemaskine. Sydøstjydske Elektricitetsværker ønsker tilbud på en ny eller brugt spandkædemaskine med ca. 7 meter gravedybde, ydeevne ca. 70-80 m³ pr. time, samt 150 løbende meter dobbelt skinne med tilhørende sveller. Tilbud med alle oplysninger bedes sendt til ingeniør M. Thomsen, Jernbanegade nr. 19, Kolding. Det er mit indtryk, at gravemaskinen, som NN skulle fyre op, var en maskine med ske eller grab? Den var ejet af Carl Jensen. Maskinen, der annonceres efter med syv meters gravedybde, må være en spandekædemaskine velegnet til at grave afløbskanalen fra værket tilbage til Kolding Å. M. Thomsen ses også senere i forbindelse med elværket.
Naturgenopretning
Fra 2007 og årene frem er områderne naturgenoprettet. Dæmningen for Vester Nebel Å er gennemgravet og Harteværket er nedlagt. Strømmen fra værket, der ved etableringen dækkede det halve af områdets forbrug, er nu forsvindende lille i forhold til områdets nuværende forbrug, og udgifterne til værkets vedligehold er formentlig højere end indtægten af den strøm, der produceres. I hvert fald hvis miljøbelastningen ved brug af olie- og kulkraftværker ikke regnes med.
Om forekomsten i Vester Nebel Å af en i Danmark sjælden fisk også har spillet en rolle for naturgenopretningen, er muligt. En fætter koster i øvrigt også penge ved anlægget af den nye ringstedbane.
Litteratur
Koldingbogen 1983.
Brochure fra Harteværket, Fra vandkraft til Elkraft.
Kolding Ugeavis 19.01.1994.
Jyllands-Posten 14. og 15.02.1919.
VE/Lokalarkivet i Harte 2004.
Stadsarkivet i Kolding.
Alfred Hansen.
Asger Christiansen.
Holger Jørgensen.
Erik F. Rønnebech.
Peter Andersen.
Bent Hansen 24. november 2015.