Kontakt
Bent Hansen
Kolding i Danmark
Kontakt: Mail: bentsbane X gmail.com I stedet for X skriver du den der, du ved nok, som aldrig er til at finde.Emner
-
Seneste indlæg
Billeder
Billederne i indlæggene må bruges, for så vidt jeg kan bestemme det. Når fotograf ikke er nævnt, stammer billeder fra Edit eller fra mig selv eller mit arkiv.
Arkivbillederne af ældre lokomotiver stammer som regel fra Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen, hvorfra jeg har fået eller byttet mig til billedet. Hvor Alfred Hansen og Holger Jørgensen har billederne fra, har jeg ingen anelse om eller mulighed for at undersøge.
De anvendte fotos er små af praktiske grunde. De kan rekvireres i 1 – 2 MB. Det er naturligvis kun mine fotos, jeg kan levere videre.
Ophavsret
Hvis jeg på min hjemmeside har brudt loven om ophavsret, er det ubevidst. Loven er for så vidt næsten klar, men den er umulig at følge. Den nyeste version skelner mellem amatørbilleder og professionelle fotografers billeder. I første tilfælde kan billederne bruges efter 50 år. Det vil sige, at billederne til gengivelse i 2020 skal være taget før 1970. Da alle fotoene her er fra tiden omkring Første Verdenskrig, skulle der ikke være problemer. For de omvandrende fotografer gælder, at grænsen er 70 år, og så er vi tilbage i 1950, hvor dampæraen var løbet ud, og jeg i øvrigt selv var på banen! Så er der specielle regler for billeder af kunstnerisk værdi, men sådanne billeder er der ingen af på denne hjemmeside. Nogen samlere tror fejlagtigt, at besiddelsen af et foto giver rettigheder.
En del af mit arbejde går ud på, at prøve at fastslå, hvor og hvornår et billedet er taget og, hvad det forestiller. Hvem fotografen er, finder jeg sjældent ud af. Jeg vil dog gerne vide det, hvis det er muligt, da slægtsforskerne er glade for disse oplysninger, og slægtsforskere forekommer også blandt mine læsere.
Og så kan hvert land – også inden for EU – have hver sine regler om ophavsret!
Kopiering af nyere landkort og kopiering fra bøger holder jeg mig fra.
Når jeg ikke påberåber mig ophavsret, tidligere copyright på mine og Edits billeder, er det fordi, jeg gerne vil fremme industribaneinteressen.
Brug af tekst
Hvis du sakser i teksten, så meddel mig det venligst.
I givet fald vil jeg så sende dig opdateringer, hvis sådanne senere skulle fremkomme. Mine artikler er sandhed i det øjeblik, de skrives, men vi bliver løbende klogere. Ugentligt om ikke dagligt justerer vi et årstal eller retter et forløb.
Meta
Kategoriarkiv: Industribaner
Brunkul på Fiskbækegnen
Indledning For et halvt hundrede millioner år siden dukkede Danmark igen op af havet efter at have været under vand i flere hundrede millioner år. Det skandinaviske grundfjelds bjergkæder var ved at være nedbrudt, og sedimenterne lå i bælter ned … Læs resten
Tyske baner til landvinding og kystbeskyttelse I
Indledning Mens landvinding og kystbeskyttelse hovedsageligt kan være en statsopgave i Danmark, hører det i Tyskland under delstaterne, idet Tyskland er en forbundsstat. Tre af delstaterne har mig bekendt haft smalspor til dette formål: Schleswig-Holstein, Hamburg og Niedersachsen. Endnu en … Læs resten
Rammelsberg
Mit kendskab til lokaliteten Rammelsberg er et “bjerg” i det sydøstlige Goslar i Harzen. I Rammelsberg var der tidligere en mine, der nu er blevet til en besøgsmine. Mit første besøg i Harzen var i 1953. Siden har jeg været … Læs resten
Them Sogns Mergelselskab
INDLEDNING Ud over selskabets officielle navn, Them Sogns Mergelselskab har navnet, Bøgedal – Christianshede Mergelbane også været benyttet både af jernbaneentusiaster og lokalt. En række lokale stednavne har jeg stavet som kilderne, datidens aviser, så du vil se stednavne som … Læs resten
Jernbaner i Nordatlanten
En af landets første jernbaneentusiaster havde mange interesser, idet han dyrkede mange sider af jernbaneinteressen, således industribaner og noget, han kaldte øbaner. I denne kategori var det ud over baner på danske øer, også baner på øer i Nordatlanten. Der … Læs resten
Eckernförde, Rendsborg og Holsten
Indlægget om jernbanerne syd for grænsen fortsætter her med de i overskriften nævnte lokaliteter. Desuden kigger vi lige lidt på Husum og Frederiksstad (Friedrichstadt.) Så er vi færdige med Sydslesvig. Geografisk og historisk er vi i den sydlige del af … Læs resten
Slesvig
Serien om de tyske baner, der begyndte med Sild og fortsatte med Niebüll og Flensborg fortsætter her med Slesvig og omegn. STATSBANER Slesvig er en lille by, skønt den engang var Danmarks største, men da lå den et andet sted, … Læs resten
Flensborg
Indlægsserien om de tyske baner startede med Inselbanen på Sild og fortsatte med Niebüll, hvor Statsbaner, privatbaner, og industribaner er behandlet. Serien fortsættes her med Flensborgs Stats- privat- og industribaner. Det er tanken at fortsætte med Slesvig, Rendsborg, Neumünster og … Læs resten
Niebüll
INDLEDNING Egentlig skulle min påbegyndte serie om de tyske privatbaner fortsætte her med privatbanen i Niebüll, men denne og Statsbanen samme sted er ikke helt lette at skille, så indlægget kommer slet og ret til at hedde Niebüll og kommer … Læs resten
Baner i kiselgurproduktionen
Indledning Generelt om litteratur Nettet og den øvrige litteratur er karrig med oplysninger om dette emne. Mest er der om emnet geologisk set, men her er ikke meget om produktionen og slet ikke om de baner, der var knyttet til … Læs resten