Nederland kaldes af de fleste i Danmark for Holland, uanset at Holland kun er to proviserne i Nederland. Dette land er besøgt flere gange. Ofte små korte besøg, og en dag havde jeg flere besøg den samme dag. En fyldestgørende beretning om hollandske baner må du på nettet for at få. Her skal kun bringes nogle få betragtninger fra besøgte steder.
Statsbaner
NS 1205.Maskinen er Co’Co‛. Den er på 3000 hk, og der er bygget 25 eksemplarer efter amerikanske planer. Lige nøjagtig 1205 kunne i 1979 fås som model fra Märklin! Foto på hovedbanegården i Amsterdam 1979.
NS 2285 i gammel design. Ingen data, men lokomotivet trak af med en stamme østriske vogne. Formentlig er 2285 et rangerlokomotiv på Amsterdams hovedbanegård.
To NS-diesellokomotiver af 2400-serien forspændt en halv snes selvtømmende fireakslere mærket VAM Compost og tilhørende Amsterdams Kommune.
Et NS elektrisk regionaltogsæt på seks vogne i Goes på Nord Beveland. Jeg har hørt betegnelser som ostehoveder og hundehoveder, men allerede dengang kørtes i stiv køreplan med timedrift.
Veteranbaner
Vi kørte med SGH Stoomtram Goes – Boorsele på Nord Beveland og senere beså vi RTM, Rotterdamsche Tramweg Maatschappij i Hellevoetsluis. Et Maatschappij skulle være et aktieselskab på dansk, men nogen må havde gjort sig dårlige erfaringer, for på dansk er Maatschappij blevet til det ikke særligt pæne maskepi. Gad vide hvorfor? Et par dage senere kørte vi med Stoomtram Hoorn – Medemblik. Sidst besøgte vi Jernbanemuseet i Utricht, Nederlands Spoorweg Museum.
SGB hvde kun ét kørekart damplokomotiv, og det havde nedbrud, så vi kørte med SGH 284, Werkspoor 728/1936 samt fire store fireakslede stålvogne, der for mig ikke signalerede veteranbane. Det nedbrudte damplokomotiv var SGH 3, Bison, la Meuse 3292/1928.
RTM 56 har ikke data bortset fra, at den er fra O&K. Som sporvejslokomotiv, der kører i gaderne, er det dog kun forsynet med skørt om hjulene, så cyklister og godtolk kun køres ned og ikke køres over, hvis de kommer i vejen. Lokomotivet ses her ved veteranbanesamlingen i Hellevoetsleus.
Heller ikke RTM 1651 har jeg data på ud over, at den er fra Delft. Jeg har noteret kælenavnet Putterschoek efter en forstad i det sydlige Rotterdam.
RTM motorvogn MABD 1602 også uden data.
RTM-folkene havde en anseelig vognsamling at restaurere.
I Hellevoetsluis var der færgeforbindelse til andre af De zeelandske Øer. På grund af tidevandet var der tre færgelejer i tre planer, så færgen skulle vælge efter den aktuelle vandstand det leje, der gav den mindste stigning for sporet på færgeklappen. Terrænnet langs stien falder en del fra vognene i baggrunden til fotostedet.
Motorlok fra RTM, der dog tidligere havde kørt på Maas – Buurts Spoorweg som MBS 103. Foto på Jernbanemuseet i Utrecht.
Kort over RTMs linjer og færger. Rotterdam ligger øverst. Linjerne med halve tværstreger var de sidste i drift, og Hellevoetsluis ligger for enden af den sydligste linje, hvor færgeruten er markeret. Ukendt kilde.
SHM Stoomtram Hoorn – Medemblik 5, Sluiskil, la Meuse 3252/1929. Lokomotivet stammede fra en gødningsfabrik og vognene fra tyske og østrigske privatbaner. Foto i Hoorn 1979.
Retur kørte SHM 21, Ir. P. H. Bosboom,Hanomag 9857/1922 os. Også denne maskine er et sporvejslokomotiv med en fortid på Limburgsche Tramweg. Inden det kom til SHM var det dog på en fabrik som rangerlokomotiv der.
SHM 48, Baume og Marpent ?/1953 tidligere Hoogovens. I remisen så jeg flere industribanelokomotiver blandt andet fra tyske Eschweiler Bergbau Verein. Hoogovens, Højovn! er det hollandske stålværk, Koninklijke Nederlandse Hoogovens, De kongelige nederlandske Højovne!
Sporveje
Kun i Amsterdam har jeg haft lejlighed til at se og køre med sporvogne.
Mønttårnet i Amsterdam med sporvogne.
Damrak med fire sporvogne på tre spor.
Foran Hovedbanegården var der også tæt med sporvogne.
Fra en anden vinkel tog de sig godt ud.
Vestgående linje 7 ved Wetering Plantsoen. Foto: Asger Christiansen 2009.
Jernbanemuseet i Utrecht
Selv om der var masser af lokomotiver her, og mange også stod fotogent, tog jeg kun to fotos og købte to postkort.
Geldersche Stoomtramweg-Maatschappij, GSTM 13, Breda 182/1902. 750 mm. Foto på Museet i Utrecht.
Industribaner
Ingen industribanemuseer har jeg nået at besøge, og tørvebanerne var også allerede nedlagt, inden jeg kom på banen. Til gengæld var der endnu en del teglværksbaner i drift, selv om det lå i luften, at det var sidste udkald, hvis de skulle besøges.
Steenfabriek Randwijk, Heteren ved Arnhem. Diema 2816/1965, DS 30/1, Diema 1975/1956, DS 20 og Diema 2053/1957, DS 28. Lokomotiverne kørte kun få meter mellem et lastbiltilkørt lerlager og teglværket. Det var her, vi fra værkets tag fik historien om slaget ved Arnhem under krigen. Se. rejseindlægget.
Steenfabriek Druten BV. Værket tilhørte RoDruZa-gruppen. Også her kørtes kun ler fra lager til værk. Schöma 2638/1962. DS 28.
Værkets reserve, Spoorijser 12524/1956. En licensbygget Deutz OMZ 117 F.
Steenfabriek Overbetuwe BV, Elst. Diema 1623. Lokomotivet var opstillet som denkmal. Vi var løbet ind i en stime på tre værker med nedlagte baner.
Steenfabriek Nijverheid, Azewijn. Diema 4119/1978 DFL 60/1.2. Her var tre kilometer mellem grav og værk.
Vi fulgte togets vej til værket. Der var 18 vogne på krogen.
På vejen passerede toget ældre grave.
Flere veje passeredes. En landevej havde blinklys, men denne markvej er ubevogtet.
Efter aflæsning returnerede toget igen og passerede en lille bro.
Steenfabriek De Vlijt, Winterswijk. Diema 2327 i graven. DS 30, men på 44 hk. 600 mm.
Toget passerede blandt andet en lille skov på vej mod værket. Værket havde en reservemaskine, men den var ufotogen.
Bent Hansen 03.01.2016.