BELGIEN
Mit eneste besøg bortset fra gennemrejser var i hovedstaden Brüssel. Jeg bruger i indlægget fortrinsvis flamske navne, hvor ingen danske findes. Den danske presse ynder det franske (vallonske) navn Bruxelles. Flere gange er jeg på gennemrejse med toget kørt gennem Ardennerne, men uden ophold. Gent og Brügge står dog stadig som ønskemål. Mit indlæg vil fokusere på to oplevelser, der har efterladt indtryk.
Verdensudstillingen
I Brüssel var der verdensudstilling under vort besøg 1958. Her kiggede vi lige ind, selv om udstillingen var så enorm, at vi måtte vælge. Udstillingens vartegn var Atomium, som vi beså uden at forstå ret meget af den udstilling, ”skulpturen” rummede. Efter udstillingen blev den lige som Eifeltårnet heller ikke revet ned, men står stadig. Værket er i øvrigt mere end 100 meter højt og er en model af et jernmolekyle bestående af ni jernatomer i et regelmæssigt kubisk gitter.
En anden ting, vi også beså ligeledes uden egentlig at forstå meget af det, var en elektronhjerne, som en computer kaldtes dengang. Den var stor som Ørstedværkets dieselmotor. Vi kunne stille den spørgsmål, men inden for rimelighedens grænser. Maskinen svarede skriftligt. Da vi havde studeret udskriften, sagde min far skuffet: ”Er det alt, hvad den kan?” Det var det nu nok ikke, men en computer kan jo være svær at demonstrere for helt uvidende, som vi var. Også Teknisk Museums ”Dask” er stor som et hus, men kunne næppe så meget som en mobiltelefon i dag!
Atomium. Kuplerne er 18 m i diameter. Foto: Hans Kristian Hansen. 1962
Naturhistorisk Museum
På Naturhistorisk Museum i Brüssel har man 30 skeletter af tolv meter høje (lange) planteædende dinosaurer, Iguanodon fundet i en kulmine først i 1880érne. Denne må af gode grunde havde indeholdt jurakul. Besøget var mit ønske. Trods besøget ønskede jeg fremdeles at besøge zoologiske museer med større og farligere dinosaurer i London og New York, selv om Peter Pedal allerede dengang for længst havde ødelagt skeletterne.
Jeg husker endnu den rådne luft af ligene i Brüssel, skønt de var bag glas. Det har nu nok været et præpareringsmiddel, der lugtede gennem glasset? Efter sigende brugtes i 1880’erne det, vi kalder snedkerlim som præpareringsmiddel. Et mammutskelet – ved udstillingen dengang flottere end de russiske mammutter – havde man også, og siden er antallet af dinosaurusarter vokset og omfatter blandt andet Velociraptor kendt fra Jurasic Park. I følge billetten hed museet dengang Koninklijk Belgisch Instituut voor Natuurwetenschappen, hvilket er flamsk.
Skabningerne blev af museet dengang angivet til at være fra Ældre Kridt og i parentes Wealdien. Sjovt nok benytter museet etagebetegnelsen Wealdien, der er engelsk, men skrevet på fransk. I den store verden er vi af gode grunde ikke enige om de geologiske tider og slet ikke om deres grænser, men ikke engang i Europa kan vi enes om standardiserede betegnelser for etagerne. Briterne holder stadig i en vis udstrækning fast ved deres betegnelse, Wealden eller på fransk Wealdien, hvor -en udtales æng. Også et par danske betegnelser har vi svært ved at få anerkendt. Wealdien hedder på fransk og europæisk bortset fra russisk naturligvis Hauteviren efter et stednavn i Schweiz og Barremien efter et stednavn i Provence i Frankrig. Wealden er gammelgermansk for skov, og betegnelsen bruges lige så meget om aflejringerne som om tiden. Vi er ca. 130 millioner år før nu. Æraen er Mesozoikum, der er jordens Middelalder. Perioden er Kridt, der falder i to serier, Øvre og Nedre, hvis vi taler om aflejringer og Tidlig og Sen, hvis vi taler om tid. I megen litteratur er disse betegnelser slemt blandede. Tidligere benyttedes også navnene Ældre og Yngre for at gøre forvirringen fuldkommen. Wealden henføres til Nedre eller Tidlig Kridt. Det danske skrivekridt på Møen og Stevns er fra den allersidste etage, Maastrichtien. I alt deles Kridtiden i 12 etager, og den sidste etage, Maastrichien i en halv snes underetager, hvoraf kun de to yngste er repræsenteret i Danmark – enkelte steder dog de tre sidste. Og alligevel er der efterladt hundreder af meter kalkrester efter døde dyr på havbunden!
Et par enkelte jernbanefotos ses i jernbanedelen.
Iguanodon. 5 m høj. 10 m lang. Postkort fra før 1962.
Vores foto. 1962. Foto: Hans Kristian Hansen.
Mammut . 5.10 m lang. 3,24 m høj. Kvartær. Koninklijk Belgisch Instituut voor Natuurwetenschappen, Brüssel. Foto: Postkort fra før 1962.
Bent Hansen 2025.