Baner i kiselgurproduktionen

Indledning

Generelt om litteratur
Nettet og den øvrige litteratur er karrig med oplysninger om dette emne. Mest er der om emnet geologisk set, men her er ikke meget om produktionen og slet ikke om de baner, der var knyttet til produktionen. Om sidstnævnte har jeg på nettet fundet tre poster, der er gengivet i litteraturfortegnelsen. Desuden er der nogle poster om enkelte lokaliteter. Banerne er stort set ikke berørt. Jeg kender kun én hjemmeside, hvor man kan slå de enkelte værker op, hvis man ellers kender værkets navn. Formentlig kan man også søge på kiselgur på denne hjemmeside?

Ligger du inde med yderligere oplysninger om værkerne og deres baner, hører jeg gerne fra dig. Min mailadresse står på åbningssiden i højre spalte. Specielt ville jeg være glad for for yderligere fotos.

Generelt om Kiselgur
Kiselgur er et hvidt mineral, der som moler består af skaller af kiselalger, men mens moler er en havaflejring, er kiselgur en ferskvandsdannelse. Mineralet forekommer få steder i landet og i øvrigt få steder i verden og overalt på sekundært leje, gravet frem af istidens gletschere og senere dækket igen af nye moræner.

Når der på luftfotos ses så mange grave, og de ligger så spredt, skyldes det, at isen har klattet kiselguren hentet op fra mellemistidslag ud over et stor område i små forekomster! Der skulle derfor fjernes meget overjord efter omhyggelige prøveboringer.

Der kendes forekomster fra Fredericia-, Vejle-, Horsens- og Langåområdet.

Efter opgravningen blev kiselguren presset sammen til tromlelignende blokke. Disse blev efterfølgende først lufttørret og derefter tørret i en ovn. Ovnen var løsningen på et stort problem, da regnvejr kunne være med til at ødelægge det pressede kiselgur. Der blev derfor opført rotorovne beregnet til at tørre blokke. Til sidst blev den tørrede kiselgur hakket til et fint hvidt pulver, der blev distribueret videre rundt omkring i verden. Der gravedes fortrinsvis om sommeren, og kiselguren hentedes så ind fra tørrepladserne og behandledes videre om vinteren.

Allerede før Anden Verdenskrig blev stoffet eksporteret til det norske firma Hydro. Efter krigen og op gennem 1950’erne og 1960’erne udvidede eksportområderne sig til Sverige, England og Vesttyskland, hvor man blandt andet fremstillede salpeter. Sidenhen købte dansk landmænd også kiselgur, som forhindre gødningskornene i at klumpe. Også i korn udnyttedes kiselgurens vandsugende evne foruden, det virkede som insektmiddel. Det indgår desuden i isoleringsmateriale, pudder, dynamit og asbestplader, men hovedparten anvendes som moler i kunstgødning som antiklumpningsmiddel.

Da der altid har været tale om små mængder, har man på transportområdet kunnet klare sig med enkelte tipvogne, som man har skubbet i graven og ved værket, mens transporten af tipvognen op fra graven skete via en spilbane. Enkelte værker havde dog en længere bane fra en fjernere grav, hvor der anvendtes lokomotiv. Desuden var der i flere lejer ret megen overjord, der skulle borttransporteres.

I 1970’erne blev anvendelsen som antiklumpningsmiddel efterhånden afløst af anvendelse i isoleringsindustrien.

Som insektmiddel var den ”økologisk,” idet de små bitte kiselskaller blev trukket ind i insekternes bagkrop ved indåndingen, og her skar de skarpe skaller insekternes åndedrætsorganer i stykker, så insektet døde. Dyreværnsforeningerne protesterede. Andre kilder har dog andre forklaringer. Som kiselgur kan suge fugt og holde kunstgødning tør, kan den også suge fugten ud af insekterne, så de tørrer ud og dør.

Reserverne ved Rands Fjord var 1972 to millioner tons. Et enkelt firma, E. A. Kjær havde 40 – 50 mand i arbejde. Produktionen var svingende, men beløb sig til omkring 5000 t pr. år i følge denne kilde.

Under gravningen af kiselgur ved Vejlby fandtes i 1962 en knogle af en vildhest – hidtil første og eneste pattedyrfund fra Holsten Mellemistid her i landet.

De enkelte værker
Først behandles værkerne på Fredericia-egnen.
Derpå tages værkerne på Vejle-egnen,
dernæst værkerne på Horsens-egnen
og til sidst værkerne på Langå-egnen.

Der indledes ved hvert værk med en beskrivelse af beliggenheden.
Dernæst følger oplysninger om ejerforholdene.
Til sidst følger lidt om et eventuelt besøg på lokaliteten, og hvad det eventuelt gav af oplysninger om banerne.
En del annoncer fra datidens aviser er refereret, idet disse ofte giver oplysninger om eventuelle tidligere baner, der ikke mere fandtes, ved mit besøg.
Endelig refereres lidt om firmaets eventuelle sporindkøb for så vidt, at firmaet har handlet spor med en leverandør i Middelfart, Spøer. Meget af det i 40’erne indkøbte materiel lå stadig helt op i 70’erne!

Værkerne ved Rands Fjord

I dag er landsbyen Brøndsted knap til at kende fra min ungdoms cykelture. Flere af gårde og huse lige til et frilandsmuseum er nu borte. Kun rester af det ene værk i stærkt ombygget stand resterer i 2018. I følge luftfotos på nettet skulle Brøndstedværket have ligger på hjørnet af  Karensdalsvej og Fruetoften, mens  Gaurslund Kiselgurværk lå på Karendalvej. Det er det, som endnu resterer ombygget til ukendelighed.

På gammelt kortmateriale, er værkerne vanskelige at lokalisere. Mens der på kortene kan stå jordemoderhus og andet ligegyldig, er der ikke markeret fabrik. Banerne er heller ikke indtegnede, og et luftfoto fra 1954 er så utydeligt, at der ikke ses spor i gravene.

BRØNDSTED KISELGURVÆRK I/S
Brøndsted
600 mm

Værket lå i landsbyen Brøndsted i en sidedal til Skærup Å. Værket lå nabo til Gauerlund Kiselgurværk. Flere grave ses i siden af Skærup Ådal både nord og syd for Brøndsted.

I følge registre omtales følgende: Firmaet Brøndsted Kiselgurværk I/S v/ C. K. Hansen, Carl Nielsen og W. Skovlund Larsen driver Haandværk med Forretningskontor i Odense Købstad. Carl Kristian Hansen af Odense, Carl Nielsen af Odense og Wilhelm Skovlund Larsen af Svendborg er de ansvarlige Deltagere og tegner Firmaet i Forening. Der er meddelt Isoleringsmester Carl Kristian Hansen af Odense Prokura.
Politimesteren i Odense, den 17. August 1944.
Sv. Schaldemose-Nielsen, cst.

Adressen i Odense var ifølge Krak fagregister 1947 Kragsbjergvænget 3, tlf. 3417.

Ved mit besøg i 60erne afhentedes råmaterialet i gravene med traktor og landbrugsvogn. 1969 henstod endnu et par rustne tipvogne og vidnede om tidligere tiders transporter i tipvogne. Hvilke grave, der tilhørte de enkelte værker, var det umuligt at sige noget om. Hvor baneforløbene i sin tid havde været, kunne heller ikke mere udredes.

Værket har i 1937 annonceret efter spor. ….(udeladt) sælges eller byttes med 150 m ca. 4 kg.s skinner, sporviddde 60 cm og 2 á 3 stk. ¾ – 1 m³ tipvogne, 1 stk. 12 hk motor og et stk spil. …. Brøndsted Kiselgurværk, Odense.

I 1943 ønskedes Brøndsted Kiselgurværk, Odense at sælge maskiner og bygninger.

I 1946 annonceredes efter nyt materiel: Spor, wire og motor, ca. 125 m spor, 6-8 kg, helst med sveller, 125 m 10 mm stålwire samt 10-12 hk motor købes eller lejes. I/S Brøndsted Kiselgurværk, Kragsbjergvænget 3, Odense. Tlf. 3417.

Brøndsted Kisegurværk, Pjedsted køber 1946 – 48 spordele, klatreskive, og 1 stk venstre skifte 600 mm, 5 m til træsveller hos Spøer i Middelfart.

I 1948 ønsker  værket at købe dieselmotor, spor tipvogne, købes. 18-20 hk dieselmotor, ca. 125 m 7-8 kg spor med sveller, 1 stk skiftespor. Brøndsted Kiselgurværk, tlf. Odense 3417.

GAUERSLUND VÆRKET A/S
Brøndsted
600 mm

Værket lå i landsbyen Brøndsted i en sidedal til Skærup Å. Værket lå nabo til Brøndsted Kiselgurværk. Flere grave ses i siden af Skærup Ådal både nord og syd for Brøndsted.

Gauerslund Værket A/S. Bestyrelse: gross. Andreas Jennow (formand,) repr. R. K. F. Arum og fru G. V. Jennov. Prok.: Otto Jennow eller Else R. L. Kristiansen og R. J. F. Arum. Aktk. 50 000 kr.

Isoleringsmateriale: København: Gauerslund Værket A/S, Overg. n. V. 33, K, tlf. Am 1548. Kiselgur fra egne gruber i Gauerslund Sogn.

Ved mit besøg i 60erne afhentedes råmaterialet i gravene med traktor og landbrugsvogn. Først i 60’erne henstod endnu et par rustne tipvogn og vidnede om tidligere tider transporter i tipvogne. Hvilke grave, der tilhørte de enkelte værker, var det umuligt at sige noget om. Hvor baneforløbene i sin tid havde været, kunne heller ikke mere udredes.

Lukket ca. 1969. Ejer var ved mit besøg i 1969 isoleringsmester C. K. Hansen, Odense. Det blev mig fortalt, at lukningen kun var midlertidig.

Værket købte 1947 spordele og en klatredrejeskive i 600 mm hos Spøer i Middelfart. I 1948 købtes yderligere en klatredrejeskive.

En avis, Vejle Amts Folkeblad fra 14.05.1946, havde et udmærket billede af spilbanen på Gaurslund Kiselgurværk, hvor vognen ikke var en tipvogn, men en kassevogn. Desværre har jeg kun billedet i en kopi af en kopi, der er for dårligt til pæn brug, og selv om ophavsretten for længst er udløbet, er der alligevel spidsfindigheder i loven, som jeg ikke har lyst til at diskutere. Avisen er tilgængelig på nettet, så søg selv om interesse.

DANSK KISELGUR-INDUSTRI
Rands
600 mm

Dansk Kiselgur-Industri ved S. W. Sørensen. Indehaver S. W. Sørensen.

Isoleringsmaterialer: Århus: Dansk Kiselgur-Industri, S. W. Sørensen, Århus tlf. 7320. Fabrik for fremstilling af kiselgur for alle isoleringsformål.

Rands staves i dag med d. På kortskitserne er benyttet en form uden d. Værket lå syd for Rands mellem landsbyen og Rands Fjord. Gravene lå umiddelbart vest og syd for værket. Ejer var på et tidspunkt entreprenør S. W Sørensen, Vejle.

Ved besøg i 1966, 1967 og 1971 gravedes lige uden for egen dør, men dybt under værket. Graven var anslået 15 meter dyb, men sine steder 25 meter. Kiselguren tilhørtes via en kort spilbane, der anslået var 15 meter lang. Den var flyttet mellem 1966 og 1967. Stabler af skinner og tipvogne vidnede om tidligere tiders længere baner. Der lå mindst fem skifter og 25 tipvogne. Der havde været bane til både grav og lagerplads. Igen i 1970 flyttedes spilbanen og forlængedes betydeligt.

Efter et tip fandtes i fjerneste gravs fjerneste hjørne i hensat lokomotiv. Det havde været orange og var tydeligvis fra 30’erne. Det blev imidlertid formentlig først købt 1949? Det var fra L. Nielsens Maskinfabrik i Hundested og kørte på 600 mm sporvidde. Der var Ford-motor og -køler. Fabrikken kaldte sig senere Hundested Motorfabrik.

Jeg tog desværre intet foto af lokomotivet, da jeg besøgte stedet sammen med PA, og han tog foto i 1971.

Mellem 1941 og 1964 handledes jævnligt reservedele til skinner og tipvogne hos Spøer i Middelfart. Denne kaldte værket Rends Kiselgurværk med e og d. Som køber blev angivet entreprenør Sv. Sørensen med adresse (1941 – 47) i Pjedsted. 1947 – 53 er tilføjet følgende telefonnumre Gårslev 52 og Vejle 509, men adressen er stadig Pjedsted. Herefter er adressen kun opgivet til Mølholm pr. Vejle med telefonnummeret 509.

Der købtes 1947 to skifter. 1955 købtes 25 meter 5 kg sporrammer. 1957 købtes to tipvogne uden hjul og lejer samt et højreskifte. Desuden 160 meter spor til dels 7 kg/meter. 1961 købtes 14 meter spor i 10 kg/meter. 1962 købtes tre tipvogne og 1964 tre brugte troljer fra NKT i Middelfart. Desuden købtes lidt skinner, et brugt spil til spilbanen og en gravkalv. (Lille gravko?) Alle indkøb var brugt materiel.

I en avisomtale af en ulykke i 1946 ses, at der på det tidspunkt var spilbane mellem grav og værk.

I 1946 annonceres således: 5 kg tipvognsskinner købes omg. Dansk Kiselgurindustri, Parkallé 11, Århus. Tlf. 7320.

I 1949 således: Tipvogne og spor samt et mindre benzindrevet lokomotiv til 60 cm sporvidde ønskes gerne omg. til leje. Rands Kiselgurværk, Stampevej 19, Mølholm, Vejle. Tlf. 509.

Af Fredericiaegnes fire til fem værker var  A/S Vejlby Kiselgur og Ran-Dan var de to største, og de lå begge syd for fjorden. Den samlede årsproduktionen for virksomhederne var i 1956 tæt på 10.000 tons. Fabrikken Ran-Dan beskæftigede 12 – 18 mand i treholdsskift. I løbet af 1970’erne stoppede udvindingen af Kiselgur ved Rands Fjord og Ran-Dan lukkede som det sidste værk i 1978. I dag er områderne, hvor der blev gravet efter kiselgur, blevet fyldt med vand, og der er dannet små søer i landskabet.

EGA-VÆRKERNE
Egum
600 mm

Værket lå syd for Rands Fjord som nabo til Vejlby Kiselgurværk. Gravene lå nord for værkerne ud mod fjorden. En bæk havde, før alt blev endevendt, adskilt de to værker og deres områder, hvor de gravede. Egumværket nåedes fra Egum. Skulle man til naboværket, skulle man over bækken eller udenom over Vejlby og Egum.

Værket ejedes af et københavnsk A/S.

Værket er besøgt 1967 og 1974. I 1967 fandtes en kort spilbane på anslået 15 meter. Her var en vogn, mens yderligere vogne var udrangerede. Banen flyttedes kort efter 1967 og nedlagdes først i 70’erne.

I følge et lokalt skilt opsat af Vejle Amt var forekomsten 20 meter mægtig og lå 1 – 20 meter under jordoverfladen. Produktionen var årlig omkring 3000 t kiselgur og gravedes af 12 – 18 mand i treholdsskifte. Skiltet udviser andre divergenser med det tidligere angivne om produktionen. Også de geologiske tidsangivelser er divergerende. Skiltet viser desuden en tegning af vildhesten samt et foto af en tipvogn, der fra en rampe tømmes i en kassevogn.

Omkring 1970 er banen igen omlagt. Det var stadig en spilbane, men den var nu 75 meter lang og indeholdt et fjernbetjent skifte. Skinnerne var spinkle og monteret på jernsveller i form af sporrammer. Der var stadig kun én tipvogn i drift. Én mand passede både spil, skifte og aflæsning. Banen faldt fra spillet til både grav og tippegrube. Banen til både grav og tipning havde kurver, så trossen styredes af ruller.

I 1941 havde man haft en dampgravemaskine, ca. 0,5 m³ i fin orden, som man nu ville  sælge. Henvendelse til G. Clasen, Egum pr. Fredericia. Tlf. Vejlby 1.

Det vides ikke, om denne annonce havde noget med kiselgurværkerne at gøre, men navnet Clasen går igen i bestyrelsen.

VEJLBY KISELGUR A/S
RAN-DAN
VEJLBY KISELGURLEJE AF 1953
Vejlby
600 mm

Værket havde gennem tiderne skiftende navn. Det lå syd for Rands Fjord som nabo til Egum Kiselgurværk. Gravene lå nord for værkerne ud mod fjorden. En bæk havde, før alt blev endevendt, adskilt de to værker og deres områder, hvor de gravede. Vejlbyværket nåedes fra Vejlby. Skulle man til naboværket, skulle man over bækken eller udenom over Vejlby og Egum.

Navnet RAN-DAN ses i Humlum, Danmarks Minedrift fra omkring 1943. Navnet Vejlby Kiselgurleje eksisterede ved mit besøg 1974. Firmaet ejedes da af E. A. Kjær, Taulov. Værket eksisterede både i 1938 og 1893.

Da i følge registrene: Vejlby Kiselgur, A/S. Bestyrelse: Dir. E. C. O Holmelund og dir. H. S. O. Holmelund (direktion) samt fru E. C. Clasen. Aktk. 30 000 kr.

I Fredericia var der et kul- og koksimportfirma på havnen ved navn H. Olsen Holmelund. Der stod HOH på deres sække med koks, hvilket kemisk ses står for vand!

Isoleringsmateriale: Fredericia: Vejlby Kiselgur A/S, Gothersg. 44. Tlf. 170.

Oprindelig og i hvert fald til branden i 1939 var ejeren A/S Demant Hansen, København. Den var ingeniør.

På et luftfotos ses en kort bane fra en gravemaskine til en tippe. Det drejede sig således om transporter af overjord. Et motorlokomotiv ses på banen. Luftfotoet er fra 1955.

Ved besøget 1974 var værket nyligt lukket. Baneforløbet var uklart. Der havde tilsyneladende været aflæsning på værkets østside, hvor der var en lille rampe. Terrænet var således, at der på østsiden næppe havde været spilbane. Her lå i 1974 nogle skinner og rester af et skifte.

Gummihjulsmateriel havde slettet alle spor af bane allerede først i 60’erne, men stadig lå en stabel skinner og tipvogne.

Ca. 400 meter 5 á 7 kg skinner købes omgåede. Pris og oplysninger til Kiselgurfrabrikken Ran-Dan, Vejlby pr Fredericia. Det var i 1936, der annonceredes således.

KONGERSLEV KISELGURVÆRK, Pjedsted

Værket købte i 1951 spor- og vogndele hos Spøer i Middelfart.

Formentlig en fejlskrivning – en af Spøers mange. Der har næppe været noget værk med det navn. Stednavnet eksisterer ikke på egnen. Hvad der i stedet skulle have stået vides ikke. Kongerslev ligger ved Lille Vildmoses sydvestlige udkant, men her var næppe kiselgur? Kongsted lå langt sydligere i Elbodalen, hvor også Rands Fjord ligger. Her var mange grusgrave i dalsiderne, men kiselgur her, har jeg aldrig hørt om. Pjedsted ville også passe dårlig med Kongsted.

DYBDAL KISELGURVÆRK
Kiselgur, ekstrafin kvalitet fra nyt leje tilbydes. Dybdal Kiselgurværk, kontor Søndergade 14, Århus. Tlf. 6412.

Dybdal ligger lidt nord for Rands, men der ligger også et Dybdal ved Slelde og Østengård, og det er formentlig her Dybdalværket lå. Her var 11 – 12 meter diatomejord. Brydning omtales ikke i en geologisk beretning fra 1958. Annoncen kendes fra 1948.

DANSK MYREMALM & KISELGUHR FABRIKKER
Ukendt beliggenhed

Værket optræder i registrene i 1946. Således: Dansk Myremalm & Kiselguhr Fabrikker ved Janus A. Lind.

Isoleringsmaterialer: Århus: Dansk Myremalm & Kiselguhr Fabrikker, Fredensgade 54, tlf. 9400.
Janus A. Lind’s Sønner, Fredensgade 54, tlf. 9400.

Den besynderlige stavemåde er åbenbart firmaets påhit. Om firmaet er identisk med ovennævnte Dybdal, vides ikke. Også S. W. Sørensen opgav adresse i Århus, men telefonnumrene for de tre firmaer er ikke identiske.

Værker på Vejleegnen

I begyndelsen af 1930erne og ca. 25 år frem var der intensiv bjergværksdrift ved Slelde. Kiselgur blev udgravet i ganske store mængder. I nogle år helt op til 2000 tons. Det lette og porøse materiale blev brugt til isolering af bl.a. centralvarmeanlæg og dampkedler. Kiselskallerne kan stadig ses i jorden visse steder ved Østengård.

Kiselgur er en sedimentær bjergart, der består af skeletterne fra encellede kiselalger, diatoméer og ofte lidt ler og silt. Diatomiter er i Danmark mest kendt fra Fur-formationens moler.

ØSTENGÅRD KISELGURVÆRK
Østengård
700 mm

Værket ligger nord for bebyggelsen Østengård på Østengårdvej i en sidedal til Vejle Ådal. Værket er anlagt af Chr. Albrechtsen, Østengård i 1932.

I følge Danmark set fra Luften ejedes værket 1946 – 69 af fabrikant Sørensen, Vejle.

I 1948 produceredes 1500 t kiselgur formentlig i den sydlige del af graven vest for værket. Den nordlige del er allerede tømt, og en grav 500 meter vest for værket er også i 1948 allerede tømt. Mægtigheden i  graveområdet var i 1948 14 meter. Et billede fra 1937  viser en grav med en dybde på tre til fire gange mandshøjde. En adgangslugt med næsten lodrette sider giver adgang til graven. Der ses i 1937 ikke spor. Formentlig er der kørt med trillebør, da slugten er for smal til en hestevogn?

Ved et besøg i 1967 fandtes ti meter spor på en bro, der førte fra vejen ind på værket. Der var en tipvogn. Vejen førte omkring 500 meter ud til en tom grav, hvor der kunne have ligget spor. Når de sidste ti meter spor ikke også var nedlagt, kunne det skyldes, at træbroen ikke kunne bære et landbrugskøretøj, men nok en tipvogn. Jeg så dog ikke, at der læssedes om uden for værket.

Banen er nedlagt formentlig i 60’erne. Senere er værket lukket. PA angiver sporvidden til 600 mm. Når jeg angiver 700 mm, er det fordi, der købtes materiel i denne sporvidde. Desværre har jeg nok ikke målt sporvidden på den resterende rest i 1967?

På Danmark set fra Luften findes to luftfoto optaget fra to retninger vinkelret på hinanden. Desværre kan jeg på luftfotoene ikke genkende noget af det, jeg erindrer at have set ved mit besøg. Det værk, jeg mener at have set, har på luftfotoene to spilbaner, der nede i graven løber sammen til en bane. Der ses tipvogne på billedet, men ingen trækkraft. Spillets tov var vel også rigelig trækkraft.

Hvis jeg har styr på verdenshjørnerne ved besøget og på luftfotoet, lå der endnu et værk nord for det første værk. Også her ses en spilbane.

Yderligere et værk ses nede i en af de mange grave. På det ene luftfoto er det skjult af træer. Også her var der en spilbane, men desuden ses tre spor fra værket ud på tørrepladsen.

Overalt på luftfotoene ses parallelle rækker af pressede, tørrede kiselgurcylindrede. Flere i åbne bygninger med fast tag.

I 1948 annoncerede værket: Tipvogn, ¾ el. 1 m³ – 700 mm sporvidde, købes. Østengaards Kiselgurværk. Vejle.

Igen i 1951 var værket i avisen, men denne gang ville man købe: Tipvognsspor, 50 m spor a 5-7 kg, købes. Albrechtsen, Østengaard pr. Vejle.

KISELGURFABRIKKEN I SLELDE
Slelde er nabobebyggelsen til Østengård. Formentlig er værkerne i Slelde identiske med værkerne ved Østengård. Slelde var en lidt større bebyggelse og derfor et mere praktisk navn at bruge.

Fra nedbrydningen af kiselgurfabrikken i Slende sælges tømmer, brædder, lægder….. Træffes på fabrikkens gård. Det var som nævnt i 1941.

PA har rettet stednavnet til Slelde. Ikke yderligere oplysninger.

Området er i dag naturgenoprettet og kaldes Naturprojektet ved Østengård. Der findes en brochure om Turen rundt om Østengård/Slelde.

Værker på Horsensegnen

NORDISK KISELGUR FABRIK
Egebjerg

Værket lå ved Hansted nord for Horsens nær banen Horsens – Skanderborg. Nær en bæk lå et teglværk og øst herfor et kiselgurværk.

Værket er ikke besøgt, da det lukkede 1941.

Fabrikken lå ved Egebjerg et par kilometer nord for Hansted. Kiselgurlejet lå i den vestlige skrænt ned mod Lille Hansted Å. Fabrikken var i drift 1934 – 41. Da opgav man, skønt lejet langt fra var udtømt. Kiselgurlaget var 7 – 8 m tykt, men i graven en del foldet, så mægtigheden var større. Kiselguren gravedes med håndkraft, tørredes og solgtes i sække.

Der foreligger ikke noget om baner, og atlasset viser ingen baner endsige placeringen af fabrikken, men sandsynligheden for indkørsel til fabrikken på spor er til stede. En teglværksgård er afsat sammen med en grav. En anden grav er mærket lergrav, men kiselgurgraven er ikke afsat. Værket er dog markeret på kortet af forfatteren.

En anden kilde, se litteraturlisten beretter at kiselguren kørtes ind på trillebør.

PROJEKT JOHAN PETERSEN
Firmaet kendes kun fra en avisnotits 1913, og det tilmed kun på anden hånd: Notits: Molerfund. Ved gravning efter rødler i nogle bakker på Johan Petersens mark i Hansted har man i følge ‘Hors. Folkebl.’ fundet betydelige, flere alen dybe moler-lag. Der har været indsendt prøver til geologisk undersøgelse, og efter at det herved er konstateret, at det virkelig er moler, vil en geolog i en nær fremtid komme til Hansted og undersøge laget.

Moler? I så fald den fjerneste lokalitet overhovedet. I omegnens andre grave fandtes plastisk ler. Måske menes der det beslægtede kiselgur?

Projektet blev formentlig aldrig til noget.

Værker på Langåegnen

DIATOMÉ-SILICIUM
Hollerup

Værket lå på Hollerupvej nordvest for Langå og nordøst for Ulstrup. Det lå på flad mark ovenfor Gudenåen.

Værket i Hollerup var opkaldt efter en af de kiselskalbærende væsener. Diatoméer. Silicium er det grundstof, skallerne består af.

På Gudenådalens nordside, mellem Langå og Ulstrup, optræder i de dalen begrænsende hedebakker et lag af Diatoméjord med underliggende ferskvandskalk, som siden 1895 har været genstand for planmæssig bearbejdelse. To store åbne grave ligger henholdsvis øst og vest for den markvej, der fra Ulstrup – Langå-vejen fører op gennem en lille erosionskløft til Hollerupgård. Gudenåens vandspejl ligger if. Generalstabens målebordsblad 2,5 m oh. Ved Ulstrup, bakkefoden følger omtrent 19 m-kurven, og bakkerne når her en højde på 47 – 50 m.

Allerede i lang tid – vist nok 50 år, at dømme efter traditionen her på stedet – har egnens befolkning vidst, at der lå mergel i bakken, og forsynet sig dermed; talrige småhuller tyder derpå.

Det var dog først i 1895, da ”Diatomee-Silicium-Aktieselskabet” begyndte at udvinde diatoméjorden, at der forekom ordentlige profiler……

Senere har ingeniør Jansen for nævnte aktieselskab foretaget boringer i bakkerne og konstateret, at laget strækker sig c. 125 m mod vest og omtrent lige så langt mod øst, regnet fra den før omtalte markvej, og endnu 190 m mod nord for de nuværende grave fandtes Diatoméjord af 3,7 m mægtighed i bunden af kløften. Længst mod øst og vest tynder laget stærkt ud….

Indtil nytår 1899 var der – if. meddelelse fra hr. Jansen – udgravet c. 1500 m³ Diatoméjord.

Jeg besøgte værket sammen med SAG 1969, men da var der ingen rester af spor. Fotos fra brydninger tyder på tidligere spor. På det seneste er det ikke lykkedes at finde disse billeder på nettet.

At der var spor fremgår af en notits i en avis fra 1915:  Foden under tipvognen. Anders Mortensen, Torup Mark, var i går under sit arbejde på moelerfabriken i Hallerup, så uheldig at stikke sin ene fod ind på sporet foran en tipvogn, så han fik et led kørt af en tå.

For det første var stedet Hollerup og ikke Hallerup, og for det andet var virksomheden et kiselgurværk og ikke et molerværk, og slet ikke en moelerfabrik. Mens moler er en saltvandsdannelse fra Palæogen og omkring 50 000 000 år gammelt, er kiselgur dannet i ferskvand og højst et par millioner år gammelt, idet Holleruplejet er fra Eemmellemistiden 130 – 115 000 år før nu. I Fredericiaområdet er forekomsterne en istid ældre, idet kiselguren der er fra Holstenmellemistiden 418 – 386 000 år før nu.

Værket er kendt for, at der her fandtes indirekte bevis for mennesker i Danmark i sidste mellemistid. Fundet er nu blevet omfortolket, så de fleste ikke mere tror på mennesker i Danmark før Istiden. Endnu engang for nyligt er fundet revideret, så måske …….

Problematiske firmaer

L. M. KIER, Odense
St. Knuds Gård
Odense
Tlf. 38

Kalk – mergel – moler – pottemagerier, kvartssand, kiselgur, sten- og rallejer m.v. købes for rationel udnyttelse. L. M. Kiær, Sct. Knuds Gård, Odense, tlf. 38.

Firmaet kendes kun fra annoncer og kun fra 1948: Ca. 500 m tipspor og 2 ¾ m³ endetipvogne, 600 mm sporvidde, købes kontant. L. M. Kiær, Sct. Knuds Gård, Odense, tlf. 38.

I gen samme år: 4½ t diesellokomotiv, 600 mm, i god stand, sælges til rimelig pris. L. M. Kiær, Sct. Knuds Gård, Odense, tlf. 38.

Der var et firma med adresse i Odense involveret i kiselgurproduktionen, men ikke med denne adresse. Der var desuden E. A. Kjær i Taulov, så der kan være opstået misforståelser? L. M. Kier havde jo mange andre jern i ilden, så motorlokomotivet var ikke nødvendigvis på kiselgurproduktion?

Problematiske billeder

De to første billeder har kilderne dømt som visende kiselgurproducenter, men billederne viser efter min bedste overbevisning ikke kiselgurbrydning. Når de alligevel medtages her, er det fordi, de kommer frem, hvis man søger på emnet. Du kan således se, at jeg har været der, men forkastet linket, så du ikke behøver at spilde tid på at gøre mig opmærksom på forglemmelsen.

Første billede

Om det støver, eller der er ild i noget ved jeg ikke. En kulsvier måske? Næppe en ildebrand, da manden tager det roligt. Sporet har usædvanlig stor svelleafstand, og ved sporet står en harpe eller et sold. Så plejer det at være en grus- eller stengrav, for en historisk udgravning er det vel næppe? Ses på de foregående billeder fra kiselgurproduktionen, er der slet ingen ligheder?

Andet billede

Jeg har dog ikke hentet billedet fra lokalarkivet, hvor det er så lille, at det er ubrugeligt, men fået en skanning af et originalbillede opklæbet på pap fra en medarbejder. Sporvidden på sporet på billedet er meget stor. Mindst 900 mm, og da alle de kendte kiselgurbaner her på indlægget havde 600 mm sporvidde, skulle det være grund nok til at afvise bestemmelsen.

Selv om det er sagen uvedkommende, melder spørgsmålet sig alligevel: Hvad der det så, vi ser? Billedet syner, som var fra fra omkring Første Verdenskrig eller ældre. I vognen ses sten. Ikke kiselgur. Det er ikke sten, der er gletschertransporterede, da de plejer at være butkantede. Det er heller ikke strandsten, rullesten, afsat i en strandvold. Rullesten er ovale. Jeg ser stenene som afsat af rindende vand med en vis hastighed og derfor sorterde efter størrelse af strømhastigheden. Det kan dog også være sten sorterede med håndkraft, hvilket man blandt andet gjorde i gletscherporte, hvor man kunne være mere interesserede i kalksten for eksempel. Jeg har dog ondt ved at se stenene som kugleflint, selv om der er visse ligheder med at billede fra Valø Lokalhistoriske Arkiv. Der var stenlejer i Børkop Kommune ved Vejle Fjord, og dem kender jeg ikke. Jeg har andre billeder af andre, ældre stengrave med dynger af sorterede sten, men ingen ligner.

Tredje til syvende billede
Der er ingen, der der siger, at de fire følgende billeder er fra samme værk, men to og to er de er de uden tvivl. Billedindehaveren, Det kongelige Bibliotek, har ikke offentliggjort hverken tid eller sted på nogen af dem, og yderligere kan jeg ikke søge billederne på den offentliggjorte identitet. Til søgning kræves søgeord, men disse er svære at lave, når ejeren ikke ved, hvad billedet forestiller. Derfor bliver det også svært at afgøre en eventuel ophavsret, når billedejeren ikke ikke kender fotodatoen. Jeg ved heller ikke hvilken fotograf, der har taget billederne. Efter min bedste overbevisning er billerne ældre, end de øvrige billeder her på siden, så en eventuel ophavsret er udløbet for mange år siden.

I den dybe grav ses råmaterialet, som jeg håber på, er kiselgur. Det syner mørkt, fordi det sikkert er gennemvædet af grundvand. Det mørke materiale ligger på marken til venstre til tørring, inden det tages ind på værket og tørres yderligere ved opvarmning, hvorefter det bliver hvidt. Herefter lægges det igen til tørring, men nu overdækket, for nu må det ikke mere blive vådt. Til vinter tages det ind på værket, findelt og pakket i sække. Billedet kunne fortælle sådan, og det er jo netop den måde kiselgur behandles på inden salg. Overjorden er mægtig og består både af smeltevandssand og moræne, så vidt jeg kan se. Vi må formentlig være i en mellemistid, og også det taler for kiselgur? Kun én ting piner mig alvorligt. På billede A04054 ses ikke min sides karakteristiske cylindriske, pressede og brændte pølser. Vi ser kalksten eller måske tørv, som under krigen undertiden maledes hvide for at undgå selvantændelse under oplagringen. Og dog: Forskellene på pølserne her og på mine billeder kan skyldes alderen? Sagt på en anden måde, hvornår indførtes roterovnen i kiselgurindustrien, og hvornår begyndte man at presse kiselgur i cylindrisk form? Disse sidste ses tydelig på mit billede fra Østengård, og de mørke, våde pølser lagt til tørre ses også på billedet af ukendt oprindelse fra Vejby Kiselgurværk omkring 1940!

I baggrunden ses en anden grav, og her arbejder en dampgravemaskine. Netop et af værkerne, formentlig Egum Kiselgurværk havde en overgang en dampgravemaskine?

Måske har jeg fejlfortolket billederne, med hvis jeg har forstået deres tale ret, er spørgsmålet så, hvor er vi henne? I Hollerup og ved Horsens gravedes ikke ned fra oven, men ind i siden i en dal, for at nå kiselguren, så vi er ikke de to nævnte steder. Ved sammenligning med med de fire spilbaner i de fire grave ved Østengård ved Vejle ses det, at dér er vi uden tvivl heller ikke. Billederne derfra ligner slet ikke billederne her! Så er der fem værker på Fredericiaegnen tilbage. Var det Egum kiselgurværk, skulle vi i baggrunden have set en dal og Rands Fjord, så det er ikke Egum. Det kunne være Vejlby Kiselgurværk, men der mangler stadig en dal mellem Vejlbys grav og Egums grav. I Egum havde de formentlig en overgang en dampgravemaskine, men dalen mangler stadig. Jeg har svært ved at acceptere Egum Kiselgurværk også. Så er der tre værker nordenfjords for Rands Fjord altså. De to første værker her, Gaurslund og Brøndsted Kiselgurværker er det næppe heller, da de lå inde i landsbyen Brøndsted. Gaurslund gravede på luftfotos omkring 1950 nord for værket i en ret lav grav, der slet ikke ligner graven på Jonals billede. Det samme gælder for Brøndsted Kiselgurværk, der havde lave grave både nord og syd for værket. Ved mit besøg kort før lukketid, var der overgroede grave i dalsiderne på Skærup Å, og her var ingen spor. Jonals billede er absolut heller ikke herfra. Tilbage er så Rands Kiselgurværk, hvor der endnu i min tid stod et oprustet motorlokomotiv. Her var graveområdet stort, men hvordan der så ud før krigen, har jeg ingen anelse om. Heller ikke her kan jeg få landskabet til at ligne. Tilsyneladende er vi heller ikke på Fredericiaegnen. Mit eneste håb er, at luftfotoene er fra omkring 1950 og mine fotos endnu senere, mens Jonals billeder er fra 1920’erne eller 30’erne, og meget kan have ændret sig på den snes år?

Ud fra de kilder, jeg har til rådighed, har jeg forkastet alle løsninger for de fire sidste billeder, dog med den efterskrift, at situationen kunne have været en anden tyve år tidligere?

Jeg har også kigget i Kaolin, hvor råkaolin, som mit net kalder White Clay, kunne graves i blokke lignede dem på Jonals billeder? Men det er ikke et kaolinværk. Moler er beslægtet med kiselgur, men intet i molerproduktionen ligner kiselgurproduktionen.

Tilbage er tørv og kalksten. I Jonals tid brugte man ikke tørv til tørringen. Kul var let tilgængelige. Med hensyn til kalksten kan jeg ikke finde nogen begrundelse for, at den skulle have været stablet sådan. Så er der kun kiselguren tilbage, men åbenbart ikke et af de værker, jeg har billeder af?

Jeg lukker sagen her. Foreløbig. Med en morale: Husk at skrive bag på dine billeder og omdøbe dine digitale fotos. Med Jonals er det for sent, men ikke for dig. Du vil spare dine efterkommere for meget mas.

Kilder og litteratur

Humlum, Danmarks Minedrift. 1943.
DGU Kortbladet Fredericia. A: Kvartære aflejringer. København 1958.
Meddelelser fra Danmarks Geologiske Undersøgelse II. Række Nr. 9. 1899.
Folder i flere udgaver: Rands Fjord. Udgivet af Vejle Amt Teknik og Miljø i samarbejde med Randbøl Skovdistrikt 1993. Der er flere, nyere udgaver.
Handelsregistrene 1944 og 1964.
Krak 1946. Fagregister.
Krak 1946. Firmaregister.
Samvirke. Ukendt nummer.
Eigil Holm, Horsensegnen. Atlas Natur Miljø Historie Erhverv. Udgivet af Horsens-Ren Fjord på Eigil Holm Forlag 2000.
Svend Guldvang.
Peter Andersen.
Erik M. Dalsgaard Eriksen.
Niels Christian Lind.
Vigand Rasmussen.
Erik F. Rønnebech.
Anders Falk Jensen.
Børkop Lokalhistoriske Arkiv.
Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn.
Spøer, Middelfart.
Fredericia Dagblad 11.10.1972.
Horsens Folkeblad ?.?.1913.
Jyllands-Posten 12.04.1913.
Jyllands-Posten 22. og 24.04.1939.
Jyllands-Posten 30.03.1941.
Jyllands-Posten 11.10.1941.
Jyllands-Posten 20. – 22.07.1943.
Jyllands-Posten 10., 12. og 14.03.1946.
Jyllands-Posten 14. og 16.04.1946.
Jyllands-Posten 01. og 08.01.1948.
Jyllands-Posten 09., 14. og 17.01.1948.
Jyllands-Posten 06., 08. og 10.02.1948.
Jyllands-Posten 04., 08. og12.07.1948.
Jyllands-Posten 13.08.1948.
Jyllands-Posten 01.09.1949.
Jyllands-Posten 22. og 23.06.1951.
Randers Dagblad 02.08.1915.
Vejle Amts Folkeblad 04.12.1940.
Vejle Amts Folkeblad 14.05.1946.

Om kiselgurværkerne fra Fredericia-egnen findes følgende hjemmesider:
Kiselgurfabrikkerne ved Rands Fjord af Martin Mauritzen, studentermedhjælper
http://www.fredericiahistorie.dk/side/kiselgurfabrikkerne-ved-rands-fjord
Kiselgurværker ved Rands Fjord.
Vejlby Sogns Historie
Samlet og tilrettelagt for internet af Erik F. Rønnebech 2002
http://www.fredericiashistorie.dk/html/vejlby/vejlby_frames.html
Se desuden også: http://home1.stofanet.dk/dantatter/index.htm
Nordisk Kiselgurfabrik 1934-41 af gårdejer Georg Lind, Egebjerg
http://www.hansted-egebjerg.dk/artikler-fra-broen/mennesker-og-steder-i-hansted-og-egebjerg-indhold-og-forord-2/nordisk-kiselgurfabrik-1934-41/
Om de enkelte værkers forhold ses i http://www.industribaner.dk/
Østengård Kiselgurværk. Luftfoto
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object324205
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object324204

Bent Hansen. Rettet 29. september 2018. Generaloverhalet 4. april 2025.