FABRIKKENS HISTORIE
Fra Danmark kendes kun tre leverancer fra denne fabrik, der også gennem tiderne optrådte under mange navne. Firmaet startede i 1891 grundlagt som Handelsunternehmen Freudenstein & Co., Fabrik für Eisenbahnbaumaterialien, Feld- und Industriebahnen. Ophavsmanden, købmand Julius Freudenstein, Berlin, var oprindelig ansat ved lokomotivfabrikken, Oreinstein & Koppel. Firmaet levererede nøglefærdige jernbaner ikke bare fra O&K, men også fra Max Orensteins Märkische Lokomotivfabrik, Jung og Hohenzollern.
Da lokomotivfabrikkerne også selv bedrev handel, kunne det knibe Freudenstein at få det bestilte til tiden, så han begyndte i 1895 fra sin egen fabrik i Berlin at bygge lokomotiver. Det første var leveringsklart i 1899. Fabrikken hed Aktiengesellschaft Stahlbahnwerke Freudenstein & Co.
Allerede 1905 indledtes dog et tættere samarbejde med O&K, og i 1906 besluttede Freudenstein ikke bare at lukke, men at rive sin fabrik ned og sælge grunden.
Selv om det sidst leverede lokomotiv havde byggenummer 258, menes der kun at være bygget 250 lokomotiver fra fabrikken. Heraf er fem eksemplarer bevaret i dag. Freudenstein 73/1901, Penlee i 610 mm ses i dag i Stonehenge Works, tilhørende Leighton Buzzard Light Railway. Det er ikke køreklart. Freudenstein 89/1902 i normalspor leveredes til De preussiske Statsbaner og er i dag bevaret hos Verein Verkehrsamateure und Museumsbahn Aumühle, Hamburg. Desuden ses et eksemplar på et jernbanemuseum i Ponferrade i Spanien samt to bevarede i Australien.
DE AKTUELLE LOKOMOTIVER
Freudenstein 65/1900
Det første Freudenstein, der er tilskrevet Danmark, har kun været her i to år, hvis det overhovedet har været her. Det eneste, man ved om det, er, at sporvidden har været 900 mm. Mellem 1900 og 1902 vides der ikke noget om lokomotivet, men i 1902 dukkede det op i Sverige, og her menes det at været kommet fra Danmark. Det købtes af Klagstorps Kalbrotts AB, Klagshamn, der gav det nr. 5. Her kørte det videre, da firmaet blev cementfabrik i 1922 og fortsatte, da Skånska Cement AB, Malmö tog over 1934. Lokomotivet udrangeredes 1936.
I mit arkiv er der ingen fotos af lokomotivet.
Freudenstein 99/1902
Det næste Freudenstein købtes af en tysk entreprenør, der tog det med til Danmark, da han fik arbejde her. Da arbejderne var slut, vendte lokomotivet tilbage til Tyskland. Sporvidden var 600 mm, og maskinen havde 14,7 m² hedeflade med 12 atmosfæres tryk. Den tyske entreprenør var firmaet Dierking & Eggers, Hannover, der i 1910 havde fået mergelkørsel for Ribe Sydherreds Mergelselskab fra Klåbygård Mergelleje. Denne kørsel varede til 1914 og omfattede også mergling for Roager Mergelselskab, der var beliggende syd for den dansk–tyske grænse, som den eksisterede 1864 – 1920. Syd for grænsen hed selskabet Mergelverband Roagger. 1914 – 16 kørtes mergel for Damsmark og Omegns Mergelselskab fra Damsmark og Thorup Fattiggårds Mergellejer stadig for Dierking & Eggers, Hannover. 1917 – 18 fortsatte det med mergetransporter fra V. Nebel Mergelleje for Rudholm Mergelselskab for Mathias Andersen & Co., Esbjerg. Det skal lige bemærkes, at Co., Kompagniet var Dierking & Eggers. I 1918 solgtes lokomotivet til Tyskland. Dierking forblev i Danmark, og Eggers, der aldrig havde været i Danmark, var formentlig helt ude af firmaet. Lokomotivets virksomhed 1902 – 10 og efter 1918 kendes ikke, men det vides, at Dierking & Eggers 1906 – 1910 merglede for Mergelverband Renz fra Ladelund Mergelleje lige syd for 1920-grænsen. Fra Ladelund er det sandsynligt, at lokomotivet også merglede i områder der lå nord for 1920-grænsen. Blandt andet i Sæd ved Tønder. Grunden til salget i 1918 kunne være, at Mathias Andersen udskiftede D&Es små 600 mm lokomotiver med større 785 mm lokomotiver.
Selv om der er adskillige billeder fra Dierking & Eggers indsats i både Klåbygård Mergelleje og senere i Damsmark, ses ingen billeder, hvor et lokomotiv entydigt er bestemt som et Freudenstein eller overhovedet skiller sig ud fra O&K-maskiner. Nu var lokomotivet også kun i Danmark i otte år, men alligevel undrer det, at lokomotivet i en vis udstrækning undgik fotografering. Maskinen i midten havde tidligere prædikatet Freudenstein, men det er svært at se forskel på maskinen her og de to øvrige, bortset fra en den er synligt mindre. Skorstene er mindre og tyndere. Den er desuden også “lige op og ned.” Billedet angives at være fra Damsmark i 1913, hvilket ikke kan passe, da selskabet først startede 1914. For en sikkerheds skyld angiver billedejeren også 1912 – 17. Foto: Alslev Sognearkiv B320. Billedet findes også som Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen 06130.
Her er et andet billede af et helt andet lokomotiv, og det er fra Byhistorisk Arkiv i Esbjerg, hvor det er bestemt som være fra Møllers Teglværk i 1912. Entreprenørfirmaet Dierking & Eggers kørte mergel fra Klåbygård 1910 – 14 og fra Damsmark og Thorup Fattiggård 1914 – 16. Begge mergelbaner udstakte deres net til Esbjerg-kanten, og D&E, der ellers gjorde det i O&K-lokomotiver, også havde et Freudenstein-lokomotiv. Dette ellers uidentificerede lokomotiv ligner temmelig meget det andet Freudenstein-lokomotiv, der kendes fra Danmark. Hvis Esbjerg-arkivets 1912 holder, er billedet fra Ribe Sydherreds Mergelselskab, men Damsmarks Omegns Mergelselskab er nok mere sandsynligt. Foto: Ukendt. Billedets oprindelse er ikke angivet nogen steder, men billedet findes også på Esbjerg Byhistoriske Arkiv, også her uden nummer.
Lokomotiv fra venstre er uden tvivl igen Freudenstein’en. Billedet er fotograferet ved Dierking & Eggers remise og værksted i Klåbygård uden tidsangivelse, men mellem 1910 – 14. Bulen i vandkassen ses også på ovenstående billede. Foto Lokalhistorisk Arkiv for Vester Vedsted Sogn B698.
Freudenstein 163/1904
Det sidste fra Danmark kendte lokomotiv fra Freudenstein er heller ikke købt direkte til Danmark, men kommet hertil stående på stedet, mens landegrænsen flyttedes hen over førerhuset på det.
Lokomotivet havde sporvidden 600 mm, kedelstørrelsen 14,6 m² med 12 atmosfæres tryk. Formentlig som nyt i 1904 kom det til Nr. Smedeby Stenbrud & Skærvefabrik, der dengang hed noget på tysk og i starten af dansk tid også stavedes på anden måde. Lokomotivet var i en billet mærket annonce formentlig allerede til salg i 1924, men først i 1942 lykkedes det fabrikken at komme af med det. Køberen var entreprenørfirmaet Wright, Thomsen & Kier, der skulle bruge det i Åmosen til Tørvetransporter for godset Bodals tørvefabrikation. Tørvesalget og dermed tørveproduktionen svandt efter krigen, men WT&K kunne ikke sælge lokomotivet. De beholdt det og anvendte det i følge fotos til vejarbejder i Silkeborg i et område, hvor der vest for stationen 1949 – 50 byggedes Ringvej med bro over banen og dæmning over Langsøen. Så sent som 1953 kendes inspektioner på lokomotivet, men uden at det vides hvor og hvad, der byggedes.
Nr. Smedeby Skærvefabrik i starten af 1920’erne. Fra højre ses: Hanomag 9235/1920, 4, O&K 7442/1918, Freudenstein 163/1904, 1, Zobel 623/1920, 3, Henschel 17497/1920. Motorlokomotivet er en ukendt Deutz. Foto: Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen 05089.
Freudenstein 163/1904. Udsnit af billedet ovenover. Det aktuelle lokomotiv ses til højre. Foto: Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen 05090.
O&K 10954/1925 og Freudenstein 163/1904 ved tørvefabrikken Bodal Mose i Åmosen 1943 – 46. for WT&K. Foto: Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen 11008.
Billedet her samt det følgende er fra Rømø-arkivet, men vi entusiaster har svært ved at se billedet som værende fra Rømø. Dels ligner landskabet slet ikke Rømø, dels har vi svært ved at pege på et anlægsarbejde på Rømø, hvor spor og damplokomotiv skulle være brugt, bortset fra de anlæg, der allerede på min hjemmeside er beskrevne. Lokomotivet er uden megen tvivl Freudenstein 163/1904, og er den inspiceret af Kedeltilsynet ved arbejdet, kan dette kun være ved Silkeborg. Foto: Rømø Museum Sønderjyllands Mediearkiv B86580.
Freudenstein 163/1904 ved anlæg af omfartsvej vest for Silkeborg station omkring 1950. Bestemmelsen er ikke 100 % sikker, ligesom vi entusiaster ikke har nogen forklaring på, hvorfor billedet her og det ovenstående er havnet på Rømø. Foto: Rømø Museum Sønderjyllands Mediearkiv B86577.
WT&Ks oplagsplads i Brabrand. Foto fra 1956. Lokomotiverne ophuggedes her. Fra venstre: Freudenstein 163/1904, O&K 4888/1911, Maffei 3680/1912, Zobel 623/1914, Krauss 8407/1927. Foto: Arkiv Alfred Hansen og Holger Jørgensen 11073.
Om billederne
De fleste illustrationer i dette indlæg stammer fra Alfred Hansen og Holger Jørgensen samling. Billedteksterne er fra Alfred Hansens nyeste udgave. Selv om begge samlere tidligere havde givet mere detaljerede fotooplysninger, var den seneste udgave af fototeksterne renset for ikke 100 % sikre oplysninger. Således var der ved alle lokomotiverne brugt her, angivet O&K, men de fleste byggenumre var fjernet. Når jeg således angiver Freudenstein ved nogle af lokomotiverne, er det for min regning inspireret af tidligere bestemmelser.
Jeg finder det ikke mærkeligt, at lokomotiver fra Freudenstein og O&K kunne ligne hinanden. Freudenstein havde et vist samarbejde med O&K, og ejeren af Freudenstein var uddannet hos O&K.
Da AH og HJ i sidste halvdel af 1900-tallet indsamlede billederne, fik de dem sandsynligvis ikke af de gamle lokomotivførere, der i sin tid have kørt lokomotiverne. De var sandsynligvis for længst døde. Det var arvingerne, der stadig lå inde med de gamle billedsamlinger, og det er arvingernes erindringer, der dannede grundlag for fototeksterne.
Freudenstein 99/1902 kom til Danmark med den tyske entreprenør og ejer, der havde fået arbejde i Danmark. Det er ikke umuligt, at den tyske entreprenør ud over materiel også medbragte sit eget mandskab herunder lokomotivførere? Med udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 blev tyskerne hjemkaldt til militærtjeneste. Mange rejste hjem, men ikke alle. Familien Dierking tilbragte krigen på Mors, og det er tænkeligt, at også nogle af arbejderne løb risikoen og blev i Danmark under krigen, vel vidende, at de næppe ville kunne vende tilbage til Tyskland igen efter krigen. Entreprenør Dierking måtte også gå sammen med en dansk entreprenør for at kunne arbejde i Danmark.
Det eneste billede, der ikke er problemer med, er Freudenstein 163/1904. Først i lokomotivets sidste tid opstår uklarheder, men de skyldes lokalhistorikere.
Freudenstein 65/1900 og dets kortvarige indsats i Danmark skyldes AH og HJ. Sandsynligvis var den også tillagt Dierking, indtil AH og HJ tvivlede på, hvad Dierking skulle med et 900 mm lokomotiv, når alt deres andet materiel var 600 mm. Hvor et 900 mm lokomotiv ellers skulle have været sat ind i Danmark, har jeg intet bud på. Hvis Dierkings ejerskab til 65/1900 falder, så er det vel tvivlsomt, om lokomotivet overhovedet har været i Danmark.
Billedet af 99/1902 findes foruden i AH og HJs samling også i Hedeselskabets Tidsskrift for 1915 samt i Det danske Hedeselskab 1866 – 1916. Her er det mærket Klåbygård 1912. Desuden findes det i mit arkiv, idet jeg har hentet det hos slægtninge til Dierking. I min version er billedet stort og viser samtlige vogne, lokomotiverne og gravemaskinen. I AH og HJs version er der tale om et udsnit, der kun viser lokomotiverne. Til mit billedet er der ikke noget årstal. AH og HJ angiver 1910 – 14. Da entusiasterne erkendte, at det Klåbygård Mergelleje, vi kendte, først købtes af Vestjyllands Mergelforsyning 1918, og de begyndte først at levere i regnskabsåret 1919/20. De entusiasterne begyndte at grave i lejets tidligere historie, fandt vi efterhånden ud af, at der allerede før, Vestjyllands Mergelforsyning åbnede sit leje, blev gravet mergel her.
Blandt disse fem lokomotiver burde Freudenstein 102 også findes, men helt ærligt er billedet ikke godt nok til at bestemme lokomotiverne. AH og HJ har også billedet, men har taget et udsnit, så kun lokomotiverne ses, og i deres sidste version af billedteksterne kaldes alle maskiner for O&K. Jeg har brugt billedet i historien om Årslev og Voldum Mergelselskaber og her bestemt fotoet som værende fra 1911, mens et lignede billede fra Hedeselskabet er bestemt til at være fra 1912 og fra Klåbygård. Billedet stammer fra en fjern slægtning til Dierking, Hanne Mangaard, hvor jeg i sin tid fik lov til at affotografere billedet.
Kilder og litteratur
Jyllands-Posten 05. og 07.10.1924.
Det danske Hedeselskab 1866 – 1916, et jubilæumsskrift af C Nyrop. København 1916.
Bent Hansen 16. oktober 2022.