En af landets første jernbaneentusiaster havde mange interesser, idet han dyrkede mange sider af jernbaneinteressen, således industribaner og noget, han kaldte øbaner. I denne kategori var det ud over baner på danske øer, også baner på øer i Nordatlanten. Der findes næppe den ø i Nordatlanten eller i Danmark, hvor der ikke på et eller andet tidspunkt har ligget en eller anden form for bane i form af et tipvognsspor.
Nordatlanten. Nord vil fra ethvert punkt på kortet pege på Nordpolen øverst mærket Peary. Numrene på kortet svarer til numrene i teksten.
Grønland (1)
Som verdens største ø burde den have plads til masser af jernbaner, og der har da også været en hel del. Det er tanken at skrive om dem alle sammen. Den allerede indsamlede stofmængde er enorm, og det er nok grunden til, at der foreløbig kun er beskrevet én bane her. Klik i overskriften for at linke til indlægget.
Island (2)
Denne ø har haft masser af baner, og alle de kendte er allerede dækket i dette forum. For et nærmere kig kan der klikkes i overskriften.
Færøerne (3)
Øernes baner er allerede beskrevet for så vidt, der er oplysninger om dem. Klik for et nærmere studium i overskriften.
Svalbard (4)
Øgruppen har fået et første indlæg, men der er langt mere. Stoffet er indsamlet, og hvert år til jul ønsker jeg mig tid, så jeg kan får gjort indlæggene færdige. De fleste jernbaner ligger/lå på Spitzbergen, men også enkelte andre øer i øgruppen har haft baner. Overskriften er link til det allerede skrevne indlæg.
Bjørneøen (5)
Øen er kun overfløjet, men en tur dertil har været planlagt, men løb ud i sandet. En hel del materiale om kulminebanen på Bjørneøen er klar, men tiden til skrivning mangler. Indtil videre se: Tunheim: Kullgruvedriften på Bjørnøya – Asbjørns webside (djupdal.org)
Franz Josefs Land (6)
Øgruppen ligger øst for Svalbard og om muligt endnu nordligere. Om øgruppen burde være med her, er nok tvivlsomt, da den næppe omskylles af Nordatlanten, selv om den dog ligger på den europæiske fastlandssokkel. Østrigske opdagelsesrejsende har navngivet øgruppen efter deres kejser, men i dag har Rusland sat sig på øgruppen. Der er derfor ikke lejlighed til krydstogter eller rejser overhovedet dertil.
På sikkert flere af øerne, i hvert fald ved Kap Flora på Northbrookøen, er der som på Svalbard tertiære kul, og disse har været udnyttet dels af forbipasserende dampskibe, der har suppleret deres kulbeholdning her, dels af ekspeditioner, der har haft base gennem længere tid her. Fra disse udnyttelser stammer rygter om smalspor, men i nyere tid er der ikke fundet hverken rester af smalspor eller tegn på, at smalspor har været brugt. Øen er en af de sydligste i øgruppen.
På en anden af øerne, Gukera på russisk eller Hooker på engelsk, naboø til Northbrook startede russerne en base i 1926 i Tikhayabugten. Forsyninger kørtes mellem strand og lagerhal på en 600 mm bane. Som trækkraft er der rygter om to af de sædvanlige hjemmelavede lokomotiver ombygget fra landbrugstraktorer af den type, man ser i tørvemoser i Baltikum og på Cuba.
Nogle hjemmelavede rangermaskiner bygget af dele af russiske bæltetraktorer på sukkermøllen CAI 107 Pablo de la Torriente Brau på Cuba. Nærmest fotografen nr. 3. Foto fra 1998. Noget lignende kunne lokomotiverne på Frantz Josefs Land havde set ud, bortset fra at sporvidden på Cuba er 1435 mm, mens den på Frantz Josefs Land var 600 mm.
Jan Mayen (7)
Rygter ville vide om bane her, og da jeg i 2017 “gravede” i disse rygter, dukkede en tovbane uden spor op. En sådan kaldes på dansk en svævebane, men denne var kun til godstrafik. Det er muligt, at denne tovbane er årsag til banerygterne?
Øen har været hjemsted for hvalfangere, men kun om sommeren. Først i vor tid kom forskere og slog sig ned i kortere tid sammen med vejrfolk. Adskillige vejrstationer kendes fra øen. Tovbanen var knyttet til en af dem, der lå ret højt. Den hed Gamle Metten og fungerede 1946 – 62. Det øverste tovbanetårn står endnu, men er på vej i havet, da kysterosionen er voldsom her. Skibene med forsyninger landede på vestkysten i nordenden af Maria Muschbukta lidt nord for strandsøen Nordlagune. Her sejledes forsyningerne i små både til stranden til tovbanens dalstation. En tidligere ansat ved den nuværende vejrstation, der ligger et helt andet sted, nemlig på østkysten syd for Sørlagune, mente, at tovbanen gik videre fra bjergstationen hen til lagerbygningerne. Den påstand holder nok næppe. Før Gamle Metten fandtes en Eldste Metten med driftstid 1921 – 40. Den lå på Østkysten noget nord for Sørlagune.
Øen er 54 kilometer lang og 15 kilometer bred på bredeste sted. 373 kvadratkilometer i alt bliver det til. Den nordlige del er opfyldt af en endnu til tider aktiv vulkan, Beerensburg på 2277 meter. Øen ligger på østsiden af Den midtatlantiske Ryg nærmere Grønland og Island end Norge, der imidlertid har overhøjhed over øen.
Billeder af banen på Jan Mayen er ikke gengivet. De kan findes på nettet under Jan Mayen og taubane, men der er så tydelig copyright på billederne, at jeg ikke kan undgå at se det. Selv var jeg kun noget sydligere, nemlig i Kvalrossbugten, Hvalrosbugten, men vejret var regntungt, så jeg kunne ikke se noget.
Se (indlægget indeholder dog intet banerelevant): 2014 (2) – Jan Mayen – Asbjørns webside (djupdal.org)
Rockall (8)
Klippeskæret Rockall i Atlanten ud for det nordlige af De britiske Øer er ikke medtaget, da den ville ødelægge statistikken, men er den ikke også for lille til at være en ø?
Bent Hansen 2017.