Baner i kiselgurproduktionen

Indledning

Generelt om litteratur
Nettet og den øvrige litteratur er karrig med oplysninger om dette emne. Mest er der om emnet geologisk set, men her er ikke meget om produktionen og slet ikke om de baner, der var knyttet til produktionen. Om sidstnævnte har jeg på nettet fundet tre poster, der er gengivet i litteraturfortegnelsen. Desuden er der nogle poster om enkelte lokaliteter. Banerne er stort set ikke berørt. Jeg kender kun én hjemmeside, hvor man kan slå de enkelte værker op, hvis man ellers kender værkets navn. Formentlig kan man også søge på kiselgur på denne hjemmeside?

Ligger du inde med yderligere oplysninger om værkerne og deres baner, hører jeg gerne fra dig. Min mailadresse står på åbningssiden i højre spalte. Specielt ville jeg være glad for for yderligere fotos.

Generelt om Kiselgur
Kiselgur er et hvidt mineral, der som moler består af skaller af kiselalger, men mens moler er en havaflejring, må kiselgur anses for at være en ferskvandsdannelse. Mineralet forekommer få steder i landet og i øvrigt få steder i verden og overalt på sekundært leje, gravet frem af istidens gletschere og senere dækket igen af nye moræner.

Når der på luftfotos ses så mange grave, og de ligger så spredt, skyldes det, at isen har klattet kiselguren hentet op fra mellemistidslag ud over et stor område i små forekomster! Der skulle derfor fjernes meget overjord efter omhyggelig prøveboringer.

Der kendes forekomster fra Fredericia-, Vejle-, Horsens- og Langåområdet.

Kiselgur graves hovedsageligt om sommeren, og på kiselgurværket tørres mineralet i ovne og presses derpå i cylindriske blokke, der afsættes som halvfabrikata. Produktet anvendes i mange industrigrene. Det indgår i insektpulver, isoleringsmateriale, pudder, dynamit og asbestplader, men hovedparten anvendes som moler til at blande i kunstgødning, for at denne ikke skal klumpe. En hovedaftager er derfor Norsk Hydro.

Da der altid har været tale om små mængder, har man på transportområdet kunnet klare sig med enkelte tipvogne, som man har skubbet i graven og ved værket, mens transporten af tipvognen op fra graven skete via en spilbane. Et enkelt værk havde dog en længere bane fra en fjernere grav, hvor der anvendtes lokomotiv.

I 1970’erne blev anvendelsen som antiklumpningsmiddel i kunstgødningsindustrien efterhånden afløst af anvendelse i isoleringsindustrien.

Som insektmiddel var den ”økologisk,” idet de små bitte kiselskaller blev trukket ind i insekternes bagkrop ved indåndingen, og her skar de skarpe skaller insekternes åndedrætsorganer i stykker, så insektet døde. Dyreværnsforeningerne protesterede. Andre kilder har dog andre forklaringer. Som kiselgur kan suge fugt og holde kunstgødning tør, kan den også suge fugten ud af insekterne, så de tørrer ud og dør.

Reserverne ved Rands Fjord var 1972 to millioner tons. Et enkelt firma, E. A. Kjær havde 40 – 50 mand i arbejde. Produktionen var svingende, men beløb sig til omkring 5000 t pr. år i følge denne kilde.
Kilde: BH og Fredericia Dagblad 11.10.1972.

240 000 år gamle søaflejringer fra næstsidste Mellemistid, Holstein Mellemistiden træder som et af de eneste steder i landet frem på begge sider af Rands Fjord. Mikroskopiske skaller af kiselalger danner her lag på op til 20 meters tykkelse. Aflejringerne er under navnet Kiselgur blevet opgravet og anvendt til isoleringsmateriale og som tilsætning til kunstgødning. Gravningen er i dag ophørt, og de gamle kiselgurlejer står i dag tilbage mere eller mindre tilvoksede med dybe, vandfyldte grave.

Under gravningen af kiselgur ved Vejlby fandtes i 1962 en knogle af en vildhest – hidtil første og eneste pattedyrfund fra Holstein Mellemistiden her i landet.
Kilde: Rands Fjord. Udgivet af Vejle Amt Teknik og Miljø i samarbejde med Randbøl Skovdistrikt 1993.

De enkelte værker

Først behandles værkerne på Fredericia-egnen. Afsnittet kaldes Værker ved Rands Fjord.
Her behandles værker nord for fjorden først i afsnittene Brøndsted og Rands og bagefter værkerne syd for fjorden.
Derpå tages værkerne på Vejle-egnen,
dernæst værkerne på Horsens-egnen
og til sidst værkerne på Langå-egnen.

Der indledes ved hvert værk med en beskrivelse af beliggenheden.
Dernæst følger oplysninger om ejerforholdene.
Til sidst følger lidt om et eventuelt besøg på lokaliteten, og hvad det eventuelt gav af oplysninger om banerne.
En del annoncer fra datidens aviser er refereret, idet disse ofte giver oplysninger om eventuelle tidligere baner, der ikke mere fandtes, ved mit besøg.
Endelig refereres lidt om firmaets eventuelle sporindkøb for så vidt, at firmaet har handlet spor med en leverandør i Middelfart, Spøer. Pudsigt nok lå meget af det i 40’erne indkøbte materiel stadig helt op i 70’erne!

Værkerne ved Rands Fjord

Brøndsted i dag, er landsbyen knap til at kende fra min ungdoms cykelture. Flere af gårde og huse lige til et frilandsmuseum er nu borte. Kun rester af det ene værk i stærkt ombygget stand resterer i 2018. I følge luftfotos på nettet skulle Brøndstedværket have ligger på hjørnet af  Karensdalsvej og Fruetoften. På Karendalvej lå Gaurslund Kiselgurværk, som endnu resterer ombygget til ukendelighed.

På gammelt kortmateriale, er værkerne vanskelige at lokalisere. Mens der på kortene kan stå jordemoderhus og andet ligegyldig, er der ikke markeret fabrik. Banerne er heller ikke indtegnede, og et luftfoto fra 1954 er så utydeligt, at der ikke ses spor i gravene.

BRØNSTED KISELGURVÆRK I/S
Brøndsted
600 mm

Værket lå i landsbyen Brøndsted i en sidedal til Skærup Å. Værket lå nabo til Gauerlund Kiselgurværk. Flere grave ses i siden af Skærup Ådal både nord og syd for Brøndsted.

Firmaet Brøndsted Kiselgurværk I/S v/ C. K. Hansen, Carl Nielsen og W. Skovlund Larsen driver Haandværk med Forretningskontor i Odense Købstad.

Carl Kristian Hansen af Odense, Carl Nielsen af Odense og Wilhelm Skovlund Larsen af Svendborg er de ansvarlige Deltagere og tegner Firmaet i Forening. Der er meddelt Isoleringsmester Carl Kristian Hansen af Odense Prokura.
Politimesteren i Odense, den 17. August 1944.
Sv. Schaldemose-Nielsen, cst.
Kilde Handelsregistrene 1944 og 1964.

Adressen i Odense var ifølge Krak fagregister 1947 Kragsbjergvænget 3, tlf. 3417.
Kilde: PA.

Ved mit besøg i 60erne afhentedes råmaterialet i gravene med traktor og landbrugsvogn. 1969 henstod endnu et par rustne tipvogn og vidnede om tidligere tiders transporter i tipvogne. Hvilke grave, der tilhørte de enkelte værker, var det umuligt at sige noget om. Hvor baneforløbene i sin tid havde været, kunne heller ikke mere udredes.

….(udeladt) sælges eller byttes med 150 m ca. 4 kg.s skinner, sporviddde 60 cm og 2 á 3 stk. ¾ – 1 m³ tipvogne, 1 stk. 12 hk motor og et stk spil. …. Brøndsted Kiselgurværk, Odense.
Kilde: Jyllands-Posten 22. og 24.04.1939.

Brønsted Kiselgurværk, maskiner og bygninger sælges. Brøndsted Kiselgurværk, Odense. (Tlf.?)
Kilde: Jyllands-Posten 20. – 22.07.1943.

Spor, wire og motor, ca. 125 m spor, 6-8 kg, helst med sveller, 125 m 10 mm stålwire samt 10-12 hk motor købes eller lejes. I/S Brøndsted Kiselgurværk, Kragsbjergvænget 3, Odense. Tlf. 3417.
Kilde: Jyllands-Posten 14. og 16.04.1946.

Brøndsted Kisegurværk, Pjedsted køber 1946 – 48 spordele, klatreskive, og 1 stk venstre skifte 600 mm 5 m til træsveller hos Spøer i Middelfart.
Kilde: Spøer/PA.

Dieselmotor, spor tipvogne, købes. 18-20 hk dieselmotor, ca. 125 m 7-8 kg spor med sveller, 1 stk skiftespor. Brøndsted Kiselgurværk, tlf. Odense 3417.
Kilde: Jyllands-Posten 06., 08. og 10.02.1948/PA.

GAUERSLUND VÆRKET A/S
Brøndsted
600 mm

Værket lå i landsbyen Brøndsted i en sidedal til Skærup Å. Værket lå nabo til Brøndsted Kiselgurværk. Flere grave ses i siden af Skærup Ådal både nord og syd for Brøndsted.

Gauerslund Værket A/S. Bestyrelse: gross. Andreas Jennow (formand,) repr. R. K. F. Arum og fru G. V. Jennov. Prok.: Otto Jennow eller Else R. L. Kristiansen og R. J. F. Arum. Aktk. 50 000 kr.
Kilde: Krak 1946 firmaregister/PA.

Isoleringsmateriale: København: Gauerslund Værket A/S, Overg. n. V. 33, K, tlf. Am 1548. Kiselgur fra egne gruber i Gauerslund Sogn.
Kilde: Krak 1946. Fagregister/PA.

Ved mit besøg i 60erne afhentedes råmaterialet i gravene med traktor og landbrugsvogn. Først i 60’erne henstod endnu et par rustne tipvogn og vidnede om tidligere tider transporter i tipvogne. Hvilke grave, der tilhørte de enkelte værker, var det umuligt at sige noget om. Hvor baneforløbene i sin tid havde været, kunne heller ikke mere udredes.

Lukket ca. 1969. Ejer var ved mit besøg i 1969 isoleringsmester C. K. Hansen, Odense. Det blev mig fortalt, at lukningen kun var midlertidig.

Værket købte 1947 spordele og en klatredrejeskive i 600 mm hos Spøer i Middelfart. I 1948 købtes yderligere en klatredrejeskive.
Kilde: Spøer/PA.

Værket i Rands
DANSK KISELGUR-INDUSTRI
Rands
600 mm

Dansk Kiselgur-Industri ved S. W. Sørensen. Indehaver S. W. Sørensen.
Kilde: Krak 1946 firmaregister/PA.

Isoleringsmaterialer: Århus: Dansk Kiselgur-Industri, S. W. Sørensen, Århus tlf. 7320. Fabrik for fremstilling af kiselgur for alle isoleringsformål.
Kilde: Krak 1946 fagregister/PA.

Rands staves i dag med d. På kortskitserne er benyttet en form uden d. Værket lå syd for Rands mellem landsbyen og Rands Fjord. Gravene lå umiddelbart vest og syd for værket. Ejer var på et tidspunkt entreprenør S. W Sørensen, Vejle.

Ved besøg i 1966, 1967 og 1971 gravedes lige uden for egen dør, men dybt under værket. Graven var anslået 15 meter dyb, men sine steder 25 meter. Kiselguren tilhørtes via en kort spilbane, der anslået var 15 meter lang. Den var flyttet mellem 1966 og 1967. Stabler af skinner og tipvogne vidnede om tidligere tiders længere baner. Der lå mindst fem skifter og 25 tipvogne. Der havde været bane til både grav og lagerplads. Igen i 1970 flyttedes spilbanen og forlængedes betydeligt.

Efter et tip fandtes i fjerneste gravs fjerneste hjørne i hensat lokomotiv. Det havde været orange og var tydeligvis fra 30’erne. Det blev imidlertid formentlig først købt 1949? Det var fra L. Nielsens Maskinfabrik i Hundested og kørte på 600 mm sporvidde. Der var Ford-motor og -køler. Fabrikken kaldte sig senere Hundested Motorfabrik.

Jeg har desværre intet foto af lokomotivet, da jeg besøgte stedet sammen med PA, og han tog foto i 1971.

Mellem 1941 og 1964 handledes jævnligt reservedele til skinner og tipvogne hos Spøer i Middelfart. Denne kaldte værket Rends Kiselgurværk med e og d. Som køber blev angivet entreprenør Sv. Sørensen med adresse (1941 – 47) i Pjedsted. 1947 – 53 er tilføjet følgende telefonnumre Gårslev 52 og Vejle 509, men adressen er stadig Pjedsted. Herefter er adressen kun opgivet til Mølholm pr. Vejle med telefonnummeret 509.

Der købtes 1947 to skifter. 1955 købtes 25 meter 5 kg sporrammer. 1957 købtes to tipvogne uden hjul og lejer samt et højreskifte. Desuden 160 meter spor til dels 7 kg/meter. 1961 købtes 14 meter spor i 10 kg/meter. 1962 købtes tre tipvogne og 1964 tre brugte troljer fra NKT i Middelfart. Desuden købtes lidt skinner, et brugt spil til spilbanen og en gravkalv. (Lille gravko?) Alle indkøb var brugt materiel.
Kilde: Spøer/PA.

I en omtale i Vejle Amts Folkeblad 04.12.1940 af en ulykke, at der på det tidspunkt var spilbane mellem grav og værk.

5 kg tipvognsskinner købes omg. Dansk Kiselgurindustri, Parkallé 11, Århus. Tlf. 7320.
Kilde: Jyllands-Posten 10., 12. og 14.03.1946.

Tipvogne og spor samt et mindre benzindrevet lokomotiv til 60 cm sporvidde ønskes gerne omg. til leje. Rands Kiselgurværk, Stampevej 19, Mølholm, Vejle. Tlf. 509.
Kilde: Jyllands-Posten 01.09.1949/PA.

Værkerne syd for fjorden

EGA-VÆRKERNE
Egum
600 mm

Værket lå syd for Rands Fjord som nabo til Vejlby Kiselgurværk. Gravene lå nord for værkerne ud mod fjorden. En bæk havde, før alt blev endevendt, adskilt de to værker og deres områder, hvor de gravede. Egumværket nåedes fra Egum. Skulle man til naboværket, skulle man over bækken eller udenom over Vejlby og Egum.

Værket ejedes af et københavnsk A/S.

Værket er besøgt 1967 og 1974. I 1967 fandtes en kort spilbane på anslået 15 meter. Her var en vogn, mens yderligere vogne var udrangerede. Banen flyttedes kort efter 1967 og nedlagdes først i 70’erne.

I følge et lokalt skilt opsat af Vejle Amt var forekomsten 20 meter mægtig og lå 1 – 20 meter under jordoverfladen. Produktionen var årlig omkring 3000 t kiselgur og gravedes af 12 – 18 mand i treholdsskifte. Skiltet udviser andre divergenser med det tidligere angivne om produktionen. Også de geologiske tidsangivelser er divergerende. Skiltet viser desuden en tegning af vildhesten samt et foto af en tipvogn, der fra en rampe tømmes i en kassevogn.

Omkring 1970 er banen igen omlagt. Det var stadig en spilbane, men den var nu 75 meter lang og indeholdt et fjernbetjent skifte. Skinnerne var spinkle og monteret på jernsveller. (Sporrammer.) Der var stadig kun én tipvogn i drift. Én mand passede både spil, skifte og aflæsning. Banen faldt fra spillet til både grav og tippegrube. Banen til både grav og tipning havde kurver, så trossen styredes af ruller.

Dampgravemaskine, ca. 0,5 m³ i fin orden sælges. Henvendelse til G. Clasen, Egum pr. Fredericia. Tlf. Vejlby 1.
Kilde: Jyllands-Posten 30.03.1941/PA.

Det vides ikke, om denne annonce havde noget med kiselgurværkerne at gøre, men navnet Clasen går igen i bestyrelsen.

VEJLBY KISELGUR A/S
RAN-DAN
VEJLBY KISELGURLEJE AF 1953
Vejlby
600 mm

Værket havde gennem tiderne skiftende navn. Det lå syd for Rands Fjord som nabo til Egum Kiselgurværk. Gravene lå nord for værkerne ud mod fjorden. En bæk havde, før alt blev endevendt, adskilt de to værker og deres områder, hvor de gravede. Vejlbyværket nåedes fra Vejlby. Skulle man til naboværket, skulle man over bækken eller udenom over Vejlby og Egum.

Navnet RAN-DAN ses i Humlum, Danmarks Minedrift fra omkring 1943. Navnet Vejlby Kiselgurleje eksisterede ved mit besøg 1974. Firmaet ejedes da af E. A. Kjær, Taulov. Værket eksisterede både i 1938 og 1893.

Vejlby Kiselgur, A/S. Bestyrelse: Dir. E. C. O Holmelund og dir. H. S. O. Holmelund (direktion) samt fru E. C. Clasen. Aktk. 30 000 kr.
Kilde: Krak 1946 firmaregister/PA.

I Fredericia var der et kul- og koksimportfirma på havnen ved navn H. Olsen Holmelund. Der stod HOH på deres sække med koks, hvilket kemisk ses står for vand!

Isoleringsmateriale: Fredericia: Vejlby Kiselgur A/S, Gothersg. 44. Tlf. 170.
Kilde: Krak 1946 fagregister/PA.

På et luftfotos ses en kort bane fra en gravemaskine til en tippe. Det drejede sig således om transporter af overjord. Et motorlokomotiv ses på banen. Luftfotoet er fra 1955.

Ved besøget 1974 var værket nyligt lukket. Baneforløbet var uklart. Der havde tilsyneladende været aflæsning på værkets østside, hvor der var en lille rampe. Terrænet var således, at der på østsiden næppe havde været spilbane. Her lå i 1974 nogle skinner og rester af et skifte.

Gummihjulsmateriel havde slettet alle spor af bane allerede først i 60’erne, men stadig lå en stabel skinner og tipvogne.

Ca. 400 meter 5 á 7 kg skinner købes omgåede. Pris og oplysninger til Kiselgurfrabrikken Ran-Dan, Vejlby pr Fredericia.
Kilde: Jyllands-Posten 19.03.1936.

KONGERSLEV KISELGURVÆRK, Pjedsted

Værket købte i 1951 spor- og vogndele hos Spøer i Middelfart.
Kilde: Spøer/PA.

Formentlig en fejlskrivning – en af Spøers mange. Der har næppe været noget værk med det navn. Stednavnet eksisterer ikke på egnen. Hvad der i stedet skulle have stået vides ikke. Kongerslev ligger ved Lille Vildmoses sydvestlige udkant, men her var næppe kiselgur? Kongsted lå langt sydligere i Elbodalen, hvor også Rands Fjord ligger. Her var mange grusgrave i dalsiderne, men kiselgur her, har jeg aldrig hørt om. Pjedsted ville også passe dårlig med Kongsted.

Værker med ukendt beliggenhed
DYBDAL KISELGURVÆRK
Kiselgur, ekstrafin kvalitet fra nyt leje tilbydes. Dybdal Kiselgurværk, kontor Søndergade 14, Århus. Tlf. 6412.
Kilde: Jyllands-Posten 31.05.1948 samt andre numre.

Dybdal ligger lidt nord for Rands, men der ligger også et Dybdal ved Slelde og Østengård, og det er formentlig her Dybdalværket lå. Her var 11 – 12 meter diatomejord. Brydning omtales ikke i en geologisk beretning fra 1958.

DANSK MYREMALM & KISELGUHR FABRIKKER
Ukendt beliggenhed

Dansk Myremalm & Kiselguhr Fabrikker ved Janus A. Lind.
Kilde: Krak 1946 firmaregister/PA

Isoleringsmaterialer: Århus: Dansk Myremalm & Kiselguhr Fabrikker, Fredensgade 54, tlf. 9400.
Janus A. Lind’s Sønner, Fredensgade 54, tlf. 9400.
Kilde: Krak 1946 fagregister/PA.

Den besynderlige stavemåde er åbenbart firmaets påhit. Om firmaet er identisk med ovennævnte Dybdal, vides ikke. Også S. W. Sørensen opgav adresse i Århus, men telefonnumrene for de tre firmaer er ikke identiske.

Værker på Vejleegnen

ØSTENGÅRD KISELGURVÆRK
Østengård
700 mm

Værket ligger nord for bebyggelsen Østengård på Østengårdvej i en sidedal til Vejle Ådal. Værket er anlagt af Chr. Albrechtsen, Østengård i 1932.

I følge Danmark set fra Luften ejedes værket 1946 – 69 af fabrikant Sørensen, Vejle.

I 1948 produceredes 1500 t kiselgur formentlig i den sydlige del af graven vest for værket. Den nordlige del er allerede tømt, og en grav 500 meter vest for værket er også i 1948 allerede tømt. Mægtigheden i  graveområdet var i 1948 14 meter. Et billede fra 1937  viser en grav med en dybde på tre til fire gange mandshøjde. En adgangslugt med næsten lodrette sider giver adgang til graven. Der ses i 1937 ikke spor. Formentlig er der kørt med trillebør, da slugten er for smal til en hestevogn?

Ved et besøg i 1967 fandtes ti meter spor på en bro, der førte fra vejen ind på værket. Der var en tipvogn. Vejen førte omkring 500 meter ud til en tom grav, hvor der kunne have ligget spor. Når de sidste ti meter spor ikke også var nedlagt, kunne det skyldes, at træbroen ikke kunne bære et landbrugskøretøj, men nok en tipvogn. Jeg så dog ikke, at der læssedes om uden for værket.

Banen er nedlagt formentlig i 60’erne. Senere er værket lukket. PA angiver sporvidden til 600 mm. Når jeg angiver 700 mm, er det fordi, der købtes materiel i denne sporvidde. Desværre har jeg nok ikke målt sporvidden på den resterende rest i 1967?

På Danmark set fra Luften findes to luftfoto optaget fra to retninger vinkelret på hinanden. Desværre kan jeg på luftfotoene ikke genkende noget af det, jeg erindrer at have set ved mit besøg. Det værk, jeg mener at have set, har på luftfotoene to spilbaner, der nede i graven løber sammen til en bane. Der ses tipvogne på billedet, men ingen trækkraft. Spillets tov var vel også rigelig trækkraft.

Hvis jeg har styr på verdenshjørnerne ved besøget og på luftfotoet, lå der endnu et værk nord for det første værk. Også her ses en spilbane.

Yderligere et værk ses nede i en af de mange grave. På det ene luftfoto er det skjult af træer. Også her var der en spilbane, men desuden ses tre spor fra værket ud på tørrepladsen.

Overalt på luftfotoene ses parallelle rækker af pressede, tørrede kiselgurcylindrede. Flere i åbne bygninger med fast tag.

Tipvogn, ¾ el. 1 m³ – 700 mm sporvidde, købes. Østengaards Kiselgurværk. Vejle.
Kilde: Jyllands-Posten 13.08.1948.

Tipvognsspor, 50 m spor a 5-7 kg, købes. Albrechtsen, Østengaard pr. Vejle.
Kilde: Jyllands-Posten 22. og 23.06.1951.

KISELGURFABRIKKEN I SLELDE
Slelde er nabobebyggelsen til Østengård. Enten er værket identisk med Østengård Kiselgurværk eller også lå der ved Østengård to firmaer?

Fra nedbrydningen af kiselgurfabrikken i Slende sælges tømmer, brædder, lægder….. Træffes på fabrikkens gård.
Kilde: Jyllands-Posten 11.10.1941/PA.

PA har rettet stednavnet til Slelde. Ikke yderligere oplysninger.

Værker på Horsensegnen

NORDISK KISELGUR FABRIK
Egebjerg

Værket lå ved Hansted nord for Horsens nær banen Horsens – Skanderborg. Nær en bæk lå et teglværk og øst herfor et kiselgurværk.

Værket er ikke besøgt, da det lukkede 1941.

Fabrikken lå ved Egebjerg et par kilometer nord for Hansted. Kiselgurlejet lå i den vestlige skrænt ned mod Lille Hansted Å. Fabrikken var i drift 1934 – 41. Da opgav man, skønt lejet langt fra var udtømt. Kiselgurlaget var 7 – 8 m tykt, men i graven en del foldet, så mægtigheden var større. Kiselguren gravedes med håndkraft, tørredes og solgtes i sække.
Kilde: Eigil Holm, Horsensegnen. Atlas Natur Miljø Historie Erhverv. Udgivet af Horsens-Ren Fjord på Eigil Holm Forlag 2000.

Der foreligger ikke noget om baner, og atlasset viser ingen baner endsige placeringen af fabrikken, men sandsynligheden for indkørsel til fabrikken på spor er til stede. En teglværksgård er afsat sammen med en grav. En anden grav er mærket lergrav, men kiselgurgraven er ikke afsat. Værket er dog markeret på kortet af forfatteren.

En anden kilde, se litteraturlisten beretter at kiselguren kørtes ind på trillebør.

PROJEKT JOHAN PETERSEN
Notits: Molerfund. Ved gravning efter rødler i nogle bakker på Johan Petersens mark i Hansted har man i følge ‘Hors. Folkebl.’ fundet betydelige, flere alen dybe moler-lag. Der har været indsendt prøver til geologisk undersøgelse, og efter at det herved er konstateret, at det virkelig er moler, vil en geolog i en nær fremtid komme til Hansted og undersøge laget.
Kilde: Jyllands-Posten 12.04.1913.

Moler? I så fald den fjerneste lokalitet overhovedet. I omegnens andre grave fandtes plastisk ler. Måske menes der det beslægtede kiselgur?

Projektet blev formentlig aldrig til noget.
Kilde: BH 4. juni 2014.

Værker på Langåegnen

DIATOMÉ-SILICIUM
Hollerup
Værket lå på Hollerupvej nordvest for Langå og nordøst for Ulstrup. Det lå på flad mark ovenfor Gudenåen.

Værket i Hollerup var opkaldt efter en af de kiselskalbærende væsener. Diatoméer. Silicium er det grundstof, skallerne består af.

På Gudenådalens nordside, mellem Langå og Ulstrup, optræder i de dalen begrænsende hedebakker et lag af Diatoméjord med underliggende ferskvandskalk, som siden 1895 har været genstand for planmæssig bearbejdelse. To store åbne grave ligger henholdsvis øst og vest for den markvej, der fra Ulstrup – Langå-vejen fører op gennem en lille erosionskløft til Hollerupgård. Gudenåens vandspejl ligger if. Generalstabens målebordsblad 2,5 m oh. Ved Ulstrup, bakkefoden følger omtrent 19 m-kurven, og bakkerne når her en højde på 47 – 50 m.

Allerede i lang tid – vist nok 50 år, at dømme efter traditionen her på stedet – har egnens befolkning vidst, at der lå mergel i bakken, og forsynet sig dermed; talrige småhuller tyder derpå.

Det var dog først i 1895, da ”Diatomee-Silicium-Aktieselskabet” begyndte at udvinde diatoméjorden, at der forekom ordentlige profiler……

Senere har ingeniør Jansen for nævnte aktieselskab foretaget boringer i bakkerne og konstateret, at laget strækker sig c. 125 m mod vest og omtrent lige så langt mod øst, regnet fra den før omtalte markvej, og endnu 190 m mod nord for de nuværende grave fandtes Diatoméjord af 3,7 m mægtighed i bunden af kløften. Længst mod øst og vest tynder laget stærkt ud….

Indtil nytår 1899 var der – if. meddelelse fra hr. Jansen – udgravet c. 1500 m³ Diatoméjord.
Kilde: Meddelelser fra Danmarks Geologiske Undersøgelse II. Række Nr. 9. 1899.

Jeg besøgte værket sammen med SAG 1969, men da var der ingen rester af spor.

Værket er kendt for, at der her fandtes indirekte bevis for mennesker i Danmark i sidste Mellemistid. Fundet er nu blevet omfortolket, så de fleste ikke mere tror på mennesker i Danmark før Istiden.

Problematiske firmaer

L. M. KIER, Odense
St. Knuds Gård
Odense
Tlf. 38

Kalk – mergel – moler – pottemagerier, kvartssand, kiselgur, sten- og rallejer m.v. købes for rationel udnyttelse. L. M. Kiær, Sct. Knuds Gård, Odense, tlf. 38.
Kilde: Jyllands-Posten 01. og 08.01.1948.

Ca. 500 m tipspor og 2 ¾ m³ endetipvogne, 600 mm sporvidde, købes kontant. L. M. Kiær, Sct. Knuds Gård, Odense, tlf. 38.
Kilde: Jyllands-Posten 09., 14. og 17.01.1948.

4½ t diesellokomotiv, 600 mm, i god stand, sælges til rimelig pris. L. M. Kiær, Sct. Knuds Gård, Odense, tlf. 38.
Kilde: Jyllands-Posten 04., 08. og12.07.1948.

Der var et firma med adresse i Odense involveret i kiselgurproduktionen, men ikke med denne adresse. Der var desuden E. A. Kjær i Taulov, så der kan være opstået misforståelser? L. M. Kier havde jo mange andre jern i ilden.

Kilder og litteratur

Humlum, Danmarks Minedrift. 1943.
DGU Kortbladet Fredericia. A: Kvartære aflejringer. København 1958.
Meddelelser fra Danmarks Geologiske Undersøgelse II. Række Nr. 9. 1899.
Folder i flere udgaver: Rands Fjord. Udgivet af Vejle Amt Teknik og Miljø i samarbejde med Randbøl Skovdistrikt 1993. Der er flere, nyere udgaver.
Et eller flere numre af følgende aviser:
Fredericia Dagblad.
Vejle Amts Folkeblad.
Jyllands-Posten.
Samvirke
Eigil Holm, Horsensegnen. Atlas Natur Miljø Historie Erhverv. Udgivet af Horsens-Ren Fjord på Eigil Holm Forlag 2000.
Meddelelser fra:
SAG. Svend Guldvang, Fredericia. †
PA. Peter Andersen, Hedehusene.
EMDE. Erik M. Dalsgaard Eriksen, Vejle.
Niels Lind, Odense.
Vigand Rasmussen, Vejle.
Erik F. Rønnebech.
Anders Falk Jensen.
Følgende arkiver har medvirket:
Børkop Lokalhistoriske Arkiv.
(Fredericia Lokalhistoriske Arkiv)
Følgende firmaer har medvirket:
Spøer, Middelfart.

Om kiselgurværkerne fra Fredericia-egnen findes følgende hjemmesider:
KISELGURFABRIKKERNE VED RANDS FJORD
Af Martin Mauritzen, studentermedhjælper
http://www.fredericiahistorie.dk/side/kiselgurfabrikkerne-ved-rands-fjord
KISELGURVÆRKER VED RANDS FJORD
Vejlby Sogns Historie
Samlet og tilrettelagt for internet af Erik F. Rønnebech © 2002
http://www.fredericiashistorie.dk/html/vejlby/vejlby_frames.html
Se desuden også: http://home1.stofanet.dk/dantatter/index.htm
Om værket på Horsens-egnen se:
Nordisk Kiselgurfabrik 1934-41
Af gårdejer Georg Lind, Egebjerg
http://www.hansted-egebjerg.dk/artikler-fra-broen/mennesker-og-steder-i-hansted-og-egebjerg-indhold-og-forord-2/nordisk-kiselgurfabrik-1934-41/
Om de enkelte værkers forhold ses i http://www.industribaner.dk/
Østengård Kiselgurværk. Luftfoto
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object324205
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object324204

Bent Hansen. Rettet 29. september 2018.