Selv om mange afsnit blot skøjter hen over emnet, fylder indlægget alligevel så meget, at jeg ser mig nødsaget til at dele indlægget i fem dele:
Tyskland. Hamborg. Jernbaner I. Statsbaner, privatbaner og museumsbaner
Tyskland. Hamborg. Jernbaner II. Industribaner 1. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner IV. Industribaner 3. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner V. Industribaner smalsporede
Fortsat fra Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del
WEDEL
Men Veddel (sidst i Hamborh III) udtales [Feddel,] udtales Wedel med v og langt e [veedel.] Omend der kører S-tog til Wedel, ligger lokaliteten ikke i Hamborg, men nok i Storhamborg. Fra Wedel kendes et større rangerspor, der ved mit besøg kun havde én kunde tilbage, et oliedepot foruden at et sidespor førte til et kraftværk, hvortil DB kørte kultog. Industribanen forløber stedvis meget nær grænsen mellem Slesvig-Holsten og Hamborg. Sidesporet udgår fra “stationen” Oelweiche lige før S-banestationen Wedel. Den sidste kundes lokomotiv besørgede trafikken helt til Oelweiche. I 1997 opsøgte jeg stedet, men oliedepotet var lukket og lokomotivet væk.
Mobil Oil AG, Wedel
Mobildepotet i Wedel havde Henschel 30264/1960. Det ses her under rangering i 1988. Stammerne var ofte så lange, at lokomotivet måtte uden for porten for at komme fri af skifterne.
WILHELMSBURG
En anden af de store øer i elbdeltaet er Hohe Schaar, der først sent blev bygget til med industri og en overgang havde private lokomotiver, der kunne tælles i snese. Desuden var der en p-plads for de mange kørselsentreprenører. Men det svandt i lokomotiverne. P-pladsen blev lukket, og der hvor jeg kørte ind på havnebanegården på Hohe Schaar for at spise og sove voksede træerne sig store, så jeg til sidst slet ikke kunne komme ind. Nye pladser var der dog, men med større gåaftand. Hohe Schaar har eget postnummer, men alligevel rubricerer jeg Hohe Schaar under Wilhelmsburg.
Wilhelmsburg havde sin egen havnebane eller snarere industribane. Se denne under Tyske Havnebaner
Cargo Center
Mens Wilhelmsburg er et vidt begreb her, ligger dette kortlevende firma i det centrale Wilhelmsburg i kanten af havnen op mod byen.
Cargo Center ASF 1, LEW 17226/1981. Type EL16. ASF står for Akku-Schub-Fahrzeug, og det stammede fra Eisenwerk Thale i den østtyske del af Harzen, hvorfra det kom 1992/93. Foto 1994. Året efter var det borte igen.
Deutsche Shell AG Werk Nord
To gange har jeg været inden for hegnet, men alligevel ikke set alt. Lettest var det at fotografere udefra. Lokomotivet forlod dog også værket fra tid til anden. Hegnet var højt, så der er trådnet på flere af mine fotos. Der var et kabelskab, jeg i mine yngre dage kunne kravle op på og se over hegnet, men Shells vagter mente, at de også bestemte over skabet. Jeg blev efterhånden træt af at skulle forklare min interesse, som de ikke forstod alligevel. Men da de opfordrede mig til at skrive og bede om besøgstilladelse, tog jeg dem på ordet. Jeg fik den og kunne tage en tysk ven med. Vi fik besigtigelse, middag og bil med chauffør til de forskellige afdelinger. Desværre kom vi for sent til Grasbrook, så den fyrløse der, var løbet tør for damp, men det var jo ikke vores skyld. Det var en intern misforståelse mellem personalet. Senere blev jeg for gammel til kabelskabet, men så dukkede begrebet linsehul op. Personalet stillede deres lokomotiv et bestemt sted og gik til kaffe eller frokost. Stedet røbede sig ved oliedryp. Her havde en opvakt entusiast klippet blot en maske i hegnet, så man lige kunne få en linse ind. Jeg var ret god til at finde disse linsehuller, der var overalt. Ulempen var, at jeg har set flere bøger, hvor jeg troede, at det var mit billeder, der var brugt, men billederne var taget gennem samme linsehul. Man kunne vel også risikere at blive beskyldt for at have klippet hullet? Tip. Medbring en lille køkkenstige i bagagerummet! Stor nok til at du kan fotografere over hegnet. For mig er tre trin nok. Mindst ét sted står en glemt køkkenstige strategisk op ad hegnet.
Deutsche Shell 01, Krauss-Maffei 19459/1971, Type. M 500 C. Foto udefra 1985. Derfor lidt hegn for neden.
Foto taget gennem hegnet! Her var ikke linsehul eller kabelskab, og hegnet var meget højt. Jeg har her taget en vogn. Ikke bare er det en DSB-vogn; den er også hjemmehørende i min hjemby, Fredericia. Foto: 1987.
Deutsche Shell 01 igen, men inde på værket. To af raffinaderiets køletårne ses. Elben er ikke stor nok, til at man kan lukke det varme vand direkte ud i naturen, uden af flodens temperatur ændres drastisk. Derfor kunstig kondensering af vandet. Foto: 1985.
1997 var der igen nyt lokomotiv, Deutsche Shell 4, MaK 700038/1980. Den kom fra raffinaderiet i Godorf ved Köln i 1994 eller 95. Også den er taget over hegnet fra et kabelskab.
Deutsche Shell 15 står inde på området uden hjul. Ingen data. Foto fra 1993. Muligvis er det Krupp 4396/1963, skønt den havde nr. 16. Måske har jeg læst forkert? Afstanden er stor. Den ophuggedes 1997.
2001 kørte AKN for Shell. Eventuelt var den lejet? Lokomotivet er AKN V 2.019, MaK 800168/1970. Type G 850 BB, Vil du kendes ved udseendet, er det måske, fordi VLTJ havde noget lignende?
Güterbahnhof Hohe Schaar
Banegården bestod at to riste. Den sydlige ejede DB og den nordlige af Havnebanen. Mens området endnu var tilgængelig kørte jeg ofte derind og spiste og tog min middagslur. Hurtig blev jeg som regel forstyrret. DB kom med en halv snes tog flere gange i døgnet også midt om natten. Lokomotivet satte vognene og hentede nogle andre og forsvandt igen. I togets anden ende kom DBs rangermaskiner og hentede hele tog eller et antal vogne og fordelte dem til kunderne. Der var sjældent fred her og altid noget at se på. Og man skulle se sig for for ikke at træde i en fuglerede.
I 1987 kom DB 151 118-7 med et olietog. I baggrunden kalivogne. Til venstre Havnebaneselskabets 226., MaK 220108/1982.
I 1988 må jeg have kørt mine forældre en tur på havnen. Det er deres bil, men min far sidder ikke på førerpladsen. Han er da også midt i 80erne, men gamme jernbanemand. I sydenden af Hohe Schaar passerer en DB 141 med et olietog.
I 1989 sprøjtede firmaet Evers området med denne to-vejes.
I 1989 holdt DB 140 430-9 (rød) defekt på Hohe Schaar. Den blev hentet af DB 140 403-7. (Blå/creme.) Med i optoget var også DB 140 604-0. (Grøn.)
1992 var østtyskerne begyndt at rykke ind. Her DB 232 941-4, Worowsjilowgrad 231/1973.
1993 passerede DB 219 146-8 med et olietog.
2002 begyndte de private at vise sig. Her KEG 2105 og 2107, ex. CFR 60 0905 og 60 0933. Type 060D. Lokomotiverne er købt i Rumænien. KEG, Karsdorfer Eisenbahn Gesellschaft gik senere ned.
2003 holdt Rail4Chem i modlys. Firmanavnet betyder noget i retning af kemitransporter på bane. Det er jo sms-sprog, hvor 4 står for “for.” Altså: Jernbane for Kemi.
2004 holdt Rail4Chem 138 (nærmest) og 116, begge MaK G1206.
Railion 145 068- og 046-9 afgår med malmtog. Jeg så også malmtog på Kattwykbroen, selv om det næppe er den nærmeste vej ud i verden fra Hansaport? 2002.
Railion 155 109-2 på vej mod Kattwykbroen og Alte Süderelbe med tomme malmvogne. 2002.
2005 holdt HGK 145-CL 012 hvil på Hohe Schaar. HGK er Kølns Havne- og Godsbaner.
Også RAG 202 var der. RAG er Ruhrkohle. I takt med at kulminerne lukker, må firmaet finde anden beskæftigelse for materiellet. 2005.
RAG 223. Bemærk, at lokomotivet er lejet fra SBB, schweiziske Forbubdsbaner. 2005.
ITL, der var et Siemens Dispolok var på skovtur. ITL betyder Internationale Transport Logistik. Nummeret er ikke kendt (af mig.) 2005.
HGK var 2008 repræsenteret med DH 49, Vosslog Locomotives 5001568/2005.
HGK DH 50 prøvede at skjule sig. Den er Vossloh Locomotives 1001465/2003. Typen er G1000BB. Farven ser lidt mystisk ud, for lokomotivet leveredes 2003 til ATC, Angel Trains Cargo NV/SA, Antwerpen og udlejet til SBB Cargo, Basel, der 2006 købte det. Foto fra 2008.
HaBeWa Futterwerke GmbH
Her fandtes en Unimog U 1000.
HaBeWa uden nr. Foto Jochim Rosental 2004.
Louis Hagel GmbH & Co.
Firmaet holdt til på Hohe Schaar langs flodarmene Rethe og Reiherstieg (der delvist lå i forlængelse af hinanden) som det sydøstligste af fire kornfirmaer og handelsfirmaer med store siloanlæg. Firmaet er senere lukket.
Hagel 3, 2 og 1 fjernest allerede hensat med salg for øje. 1983. De stod dog nogen tid, inden de forsvandt.
Hagel 3, O&K 26678/1970. MB9N. 250 hk. 32 t.
Hagel 2, Esslingen 5141/1955. 170 hk. 28 t. 1983.
Hagel 1, DWK 635/1938 110B 110 hk. 24 t. Desværre var kun undervognen tilbage af denne ellers interessante, aldrende sag. 1983.
Johann Haltermann GmbH & Co
Et oliefirma med egne vogne og tankanlæg beliggende mellem byen Wilhelmsburg og Hohe Schaar. Selv om lokomotiverne næppe forlod området, var der god indsigt. Et par gange har jeg også bedt mig indenfor.
Endnu i 1990 kørte Haltermann med en gammel nr. 2, Deutz 42861/1942 A6M517R med en fortid ved militæret. De sidste år kørte den med en stor “Nuser” (radisserne) som kølerfigur. I 1992 var den opstillet som Denkmal sammen med en festlig vogn. Foto 1996.
Haltermann 2 var en mindre O&K 26708/1972. MB170N. Lokomotivet fører St. Pauli-flag (fodboldklub!) Foto 2008.
I remisen stod i 2008 også Haltermann 1, Schöma 2714/1964. CFL200VR/EX. Typebetegnelsen kan jeg ikke helt gennemskue.
Hansa-Lagerhaus Ströh & Co.
Kornsilofirma, der ved siden af Rethe-Speicher. Her var to lokomotiver.
Hansas to lokomotiver holdt 1983 rødt på hvidt på pladsen. Detaljer ses på enkeltfotografierne.
Hansa Lagerhaus 1, Deutz 56489/1957. A4L514. 55 hk. 14 t. 1983. Lokomotivet så i 1992 hensat ud.
Hansa Lagerhaus 2, O&K 25143/1961 MV6B. 140 hk. 24 t. 1983.
Kali-Transport GmbH
Talrige kaliminer har på Hamborgs Havn et fælles udskibningsanlæg. Trafikken fik et opsving med murens fald, da Hamborg formåede rage en del af den østtysk kalieksport til sig.
På vandsiden ses to lokomotiver. Til højre lok 2, MaK 700059/1981. G761C på 640 hk og 66 t. 1983.
Lok 1, Deutz 57880/1966. KG230B. 230 hk. 32. t. Senere solgt til Burmah. Foto fra 1983.
Et tidligere lok 2 måtte MaK tage i bytte for 761’eren. 2’eren ses her i Moers hos MaK. Bagved ses lidt af Kiels Havnebaners nr. 4, Sprotte, en gammel DWK. Det gamle lok 2 var O&K 25781/19??. Foto: Günther Barths 1982.
I 1994 fik KTG en ny nr. 1 . Det var LEW 17732/1983. Ex. Kaliwerk Merkers 2. Foto: Jochim Rosental 1996.
P. Kruse Silo Betriebs-GmbH u. Co. KG
Dette kornsilofirma har to spor og to lokomotiver, som til tider havde rigeligt at lave. Jeg har dog aldrig set mere end det ene.
Kruse 1, O&K 26771/1973. MB170N. 1985.
Kruse 1 med Rethebroen som baggrund. På havnen fandtes en del klapbroer og to hævebroer, hvor vej- og baneforløbet hæves ved hjælp af de to elevatortårne, så et skib kan passere under. 1986.
Oiltanking DeutschlandGMbH Tanklager Hamburg
Postadressen er egentlig Kattwyk, men denne lokalitet er en halvø på Hohe Schaar.
I 1985 hed firmaet Petro Nord GmbH. De havde en gammel nr. 1, Esslingen 5259/1960. Nummeret 1 var sikkert arvet fra første ejer, Maschienenfabrik Augsburg Nürnberg, MAN. 1993 var den mærket nr. 2. 2008 blev den hensat med en uoprettelig motorskade. Da var den stadig særdeles velplejet, men nu i rød nærmest pink.
Her står den som hensat i 2008. Mellem den grønne og blegrøde farve her har den også været højrød. (Hvis da ikke min fotoanstalt spiller mig et puds?)
Den “nye” Oiltanking nr. 1 var en gammel Henschel med kobbelstænger. Oiltanking 1, Henschel 28636/1956. Lokomotivet stammede fra det nedlagte Essoraffinaderi. Foto 2001.
I 1997 var Henschelen allerede Oiltanking 1, men den var da grøn.
Oiltanking 3, Henschel 31561/1978 var en “nyere” Henschel med enkeltakseldrev. Den var hentet i Gera. Foto fra 2001. 2003 sås den på et i mange år uddødt tankanlæg i Moorburg stadig mærket Oiltanking. I 2008 var den retur, men døbt Gera.
I 2008 stod en “ældre” Oiltanking 3, som Denkmal og reservedelslager. Det var en Henschel med kobbelstænger, men ikke identisk med den gamle Henschel 1. idet de sås samtidig. Der er ingen data på den, men også den stammede fra Esso, hvor den havde haft nr. 6072. Det kan være Henschel 25599/1954.
Oiltanking havde lige som Shell flere rangerrobotter. Her se en af dem med firekantet hus. Foto 2008.
En anden robot på det omfattende anlæg med to eller tre separate læsseområder havde affasede kanter. 2008.
Deutz 55158/1951 købtes oprindeligt af postvæsenet, men kom derfra til Petronord. Ved stormfloden i 1962 druknede maskinen, og afhændedes derefter til Geesthachter Eisenbahn, hvor den er fotograferet 2011. Nummeret hos Petronord kendes ikke, og det var også kun her reserve. Det er tidligere set i en højrød farve.
Rethe-Speicher Mackprang
Også dette kornsilofirma lå på Hohe Schaar ikke langt fra Kruse. Her var lidt flere spor og to lokomotiver samt tidligere et tredje.
Firmaets lokomotiv nr. 1 var en Köf 2 uden andre data, end at det formentlig var en Deutz. 1983.
Rethe-Speicher 3, O&K 26770/1973. MB125N. 1983.
INDTRYK FRA HAMBORGS HAVN
Havnen har masser af broer. Köhlbrandbroen midt i havnen endog inden for frihavnen, er større end Lillebæltsbroen. Over Süderelbe fører Kattwykbroen, der er en hævbro. Köhlbrand fortsættes i Süderelbe. Strømmen skifter blot navn. Over Rethe, der er en anden forbindelse mellem Norder- og Süderelbe ligger Rethebroen, der også er en hævebro. Talrige klapbroer af forskellig konstruktion findes overalt. Kattwykbroen var ofte ude af drift, da der var problemer med den. Så måtte man køre udenom eller over Köhlbrandbroen, men så skulle man gennem tolden, og her er der ofte lagt hindringer i vejen for mig, så det kostede mig halve timer med gennemsøgninger af bil og ejendele.
Rethebroen i 1992. Siloen tilhører Mackprang. (Se Hohe Schaar.)
Sjældent så jeg broen hævet, men det skete. I 1996 sejlede en flodpram under. Broen førte både vej og jernbane over. Det gjorde Kattwykbroen også.
Udsigt over Köhlbrand eller er det Süderelbe, men stemningsfuldt. Man skulle ikke tro, man var midt i Hamborgs havn. Tidligere lå her den lille marskby Altenwerder. På fototidspunket er den væk, og hyrden (Hansaport) afgræsser områderne med sin hjord. I dag ligger her en stor containerhavn! Så længe der var idyl, spiste jeg her eller drak kaffe. Jeg var sjældent alene. Andre kendte også idyllen.
Efter Hamborgstormfloden i 1962, hvor 300 mennesker i Wilhelmsburg druknede, tog man fat på højvandssikringer. Her en betonmur rundt om Petroleumshalvøen (Finkenwerder.) For at man kan komme til udvendig vedligeholdelse, er der en låge, der kan lukkes og slutter vandtæt. Hvis ikke lå der som regel et lager af sandsække. Her var også en stige, så man kunne søge tilflugt på muren, hvis områderne bag muren skulle oversvømmendes, eller porten allerede var lukket, og man var udenfor. 1996.
Billedet viser egentlig godsbanegården Harburg-Unterelbe med blandt andet et stort olietog klar til afgang. Til venstre ses dele af en højvandsmur. Både sporet (til Hobum) og vejen til højre kunne spærres med låger. Muren er ikke så høj her, da området lå højere. Sporrillen var noget af det, der krævede sandsække. 1985.
På Moorburger Hochdeich (gadenavn) mellem Moorburg og Harburg stod dette bygningsværk. I følge skiltet skal man benytte trappen, hvis man kan finde den. Ellers er det meningen, at man ved stormflod skal kravle op ad stigen og på platformen afvente afhentning af helikopter. Der var flere af disse redningsplatforme i området, men lige denne blev kort efter utilgængelig, da vejen blev lukket og arealet solgt til industri. 1988.
Litteratur
Jeg har i 1. del oplyst, hvilket bykort over havnen, jeg har benyttet. Det er imidlertid forældet, men der findes sikkert nyere udgaver. Ellers er jeg bange for, at der ikke findes litteratur. Der var i sin tid tidsskriftet Bahn=Expres, der fortsættes elektronisk. Skriv på nettet Bahn-Express. Klik i det link, der desuden hedder Magazin für Werkbahnfreunde.
Bent Hansen.