Vi går vild i Köln

Gaden der hed Scheisse
Jeg var med en højskole i Köln, og guiden var en i Köln barnefødt. Da en turistbus ikke var noget bevendt i Köln, tog vi sporvogn rundt. Efter et besøg på en af de Rhinhavne, der nu er indrettet til beboelse, skulle vi hjem. Nogle ville gå, omend der var langt. Vi gamle og trætte fortrak sporvognen. Da der kom en, gjorde guiden klar til at stå på. Jeg nævnede lige, at den vogn, der nu kom, ikke kørte til hotellet, men det gjorde den næste, der kom. Guiden overhørte mig demonstrativt.

Nå, ja, vi kunne jo skifte undervejs. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at det kunne vi ikke. Vi havde kun fået ordre på at købe en “lige ud” til fire stationer eller ca. 4 gange 1 kilometer. Da vi kom til stationen, hvor vi i givet fald skulle have skiftet, mælede jeg spagt, at vi skulle skifte her, men guiden reagerede ikke. Ikke før han mærkede stødet i sporskiftet og opdagede, at vi var drejet fra – ganske som jeg havde sagt. Da var det, at han sagde, som anført i overskriften, hvilket ikke var særligt pænt. Ret latrinært faktisk.

Jeg husker ikke mere, hvad der skete. Vi kunne have været gået direkte til hotellet, hvorfra vi nu stod, men det foresvæver mig, at vi gik tilbage i sporet. Selv om billetten var udløbet, mener jeg, at vi tog næste sporvogn den sidste kilometer tilbage til hotellet nu rent faktisk uden billet.

Her mødte vi ikke bare de, der var gået hele vejen, men også de, vi mistede på sidste station.

Herefter opgav guiden sporvognen og tog bussen, men det blev det nu ikke bedre af. Jeg tror såmænd ikke, at vi kørte ret meget forkert med bussen, men for at komme 500 meter frem i Köln måtte vi ofte køre adskillige kilometer på grund af ensretning og spærrede gader. Romerne, der havde grundlagt Köln, havde været lidet forudseende og slet ikke konstrueret en by med behørigt hensyntagen til moderne busser og bilisme i det hele taget. De havde også forudset alt for få p-pladser. Hvordan kan nogen så tro, at de romere kunne bygge IC4-tog? Nå, det var nu EU, der tvang os til at antage italienernes helt urealistiske tilbud.

Köln råder over et tæt net af forstadsbaner og sporvogne. Efterhånden lægges både sporvogne og forstadsbaner i jorden, så de langsomt forvandles til et ubanesystem. Nettet er tilmed bygget sammen med nogle af nabobyernes net, blandt andet Bonns net. Og så køres der på sporvognsnettet også brunkul fra de store huller i jorden vest for Köln til kraftværker nord for byen ved Rhinen! Her ses et sporvognstog på Severinsbrücke. Det var nu ikke lige denne linje, vi skulle have været med, eller som vi tog med, men dette vogntog var rimeligt fotogent. Det kneb under jorden eller inde mellem huse, biler og fodgængere.

 

Köln havde i sin tid fem Rhinhavne alle med jernbanespor og egne lokomotiver. Nu er den sydøstligste havn nedlagt og bygget om til beboelse. Enkelt af de gamle pakhuse holdes intakte med kun lidt ombygning, men der andre steder bankes de mærkværdigste kontorhuse med, men ok, værd at se på. Før man har set det, kan man jo ikke udtrykke sin undren. Ikke alt var lige kønt. Her anes noget af det ældre, men velrestaurerede sammen med noget nymodens. Bygningen i forgrunden er den gamle remise for den lokale havenbane. Damplokomotiverne var borte, da jeg kom der første gang, men stadig var ældre diesellokomotiver i drift her. Fotoene er fra 2010.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner, Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.