OM JULEPOST
I min barndom fik vi julekort fra venner og familie. Julekort var billigere i porto at sende, og ofte kom de også hurtigere frem end breve, og så var de festligere med farvestrålende nisser eller vinterlandskaber med sne! Megen plads var der ikke på et postkort, så ofte stod der bare god jul og godt nytår. Dette udsagn vil også være dækkende for min julehilsen i år, for vi har ikke oplevet ret meget i det forgangne år, der er værd at skrive om. Min far var godt nok sur på de intetsigende julekort og mente, at afsenderen lige så godt kunne lade være at sende, men min mor var glad for at at høre et livstegn fra sin familie. Min far havde ikke nogen familie, så han forventede ingen livstegn. Trods det at vi ikke har oplevet noget eller været på store ture i det forgangne år, fik jeg alligevel rystet godt tre A4-sider af mig. Med billeder skal det såmænd nok blive til en anseelig julehilsen alligevel.
HELBREDSPROBLEMER
Edit
Jeg har været meget hos mig selv i Nr. Bjert i år, mens Edit har været alene i København. I vinteren var der tale om en ny rygoperation, men da lægerne endelig besluttede at indstille Edit til operation, sagde de læger, der i givet fald skulle operere, nej. De turde ikke, for de mente, at hun måske ikke ville vokse sammen igen. Da gav hende dog en stor blokade højt oppe i ryggen, så hun for stund kunne holde ud at være sammen med sit højre ben.
Endelig sidst på foråret kom hun til Nr. Bjert, og vi fik haven gjort nogenlunde klar. En dag, der havde været skøn med god middag og rødvin, dækkede jeg bord til aftensmaden og satte glas frem til øl og snaps. Edit gik ud for at klippe purløg, men hun kom ikke ind igen. Jeg gik ud og fandt hende ude i purløgene med, hvad der senere viste sig at være en hjerneblødning. Hun kom hurtigt på sygehuset i Kolding, hvor de behandlede hende for madforgiftning, fordi hun kastede op uafladeligt. Efter nogle dage flyttede de hende fra den isolerede stue, hvor jeg skulle låses ind og ud og sprittes af og tage maske på, som jeg først måtte tage af nede i bilen! På det nye afsnit behandlede de hende for blodprop, og efter en uge forlangte Region Hovedstaden hende udleveret. Der gik dog fire dage, inden hun kunne flyttes. På Bispebjerg behandlede de hende så for en hjerneblødning. Den havde beskadiget nogle funktioner, men stort set havde hun været heldig. Hun kunne tale og huske. Hun kunne også gå, selv om hun nu brugte rollator også inden døre. Ud på efteråret trænede hun så uden rollator og faldt og brækkede hånden i dit soveværelse. Jeg var taget hjem, så hun måtte vække en veninde for at på døre åbnet. Veninden måtte vist også ned og lukke ambulancefolkene ind, for hverken huset ringeklokker eller døråbnere virker mere. Hun blev på fire dage opereret tre gange på to sygehuse. I skrivende stund er det nu kun de stramme støttestrømper, hun skal have hjælp til at tage på. Edit vågner før 6, men strømpedamen kommer først midt på formiddagen. Rekorden er 11.10.
Min ryg
Min ryg har også gjort knuder i år. Flere gange har jeg været slået helt ud, og som noget nyt har ryggen vækket mig ud på natten, så jeg måtte stå op og tage piller. Var klokken fire eller det var endnu senere på natten, når aftenpillerne ikke virkede mere, blev jeg oppe, og da de nye piller virkede, klædte jeg mig på, satte mig igen og fik masser af industribaneforskning fra hånden, inden Edit vågnede klokken seks. Så begyndte jeg på morgenmad.
HAVEN
Selv om jeg satte flere breve frø af blandt andet grønkål, tog sneglene det hele. Også asparges og kartofler tog de. Jeg fik mine bær til fryseren. Nu var jeg alene om det, men det tog stadig kun 14 dage at fylde fryseren. Og jeg nød det.
UDFLUGTER
Juletur
Det er nok ved at blive en tradition, at mine børn mødes til en tur en af juledagene. Det skal være til et sted, hvor der er borde og bænke og tilmed overdækket. Lise og jeg mødtes med Lars og Lotte i den forgangne jul i min barndoms skov, Fuglsang i Fredericia. Efter en lille kilometers travetur, vente jeg om og gik en anden vej tilbage til bilen og fik en på øjet. Da børn og svigerbørn kom tilbage, lavede Lars mad på en medbragt transportabel grill.
Ikke langt fra spisestedet var denne flere hundrede kilo tunge fuglekasse opsat i et træ i Dyrehaven i Fuglsangskoven. Lise tog billedet den 27. december sidste år.
Industrimuseet i Horsens
Jeg havde nogle rimelige perioder, og i vinterferien kørte Lars mig til Industrimuseet i Horsens. Her anbefalede personalet os et godt spisested. På museet gik mange ældre mænd og legede med de gamle motorer, som jeg også husker fra min barndom. Nogle begyndte at forklare, men så spurgte jeg dem, hvad den i sin tid havde kørt på, og så kom de til kort. Nu kørte den på flaskegas, men i sin tid var der råoliemotorer, spritmotorer, gasmotorer, benzinmotorer og benzolmotorer. Gasmotorens gas kunne være fra træ, tørv, kul og olie.
Dagebüll
Lars kørte mig også til Dagebüll i påsken, hvor vi fik en god middag på et stort tysk badehotel. Også i år var der materiel på Lorenbahn, jeg ikke før havde set.
Jeg imponeres hvert år nu gennem flere snese år over, at der i Dagebüll er motortroljer på banen gennem Vadehavet til Oland og Langeness, jeg ikke har set før. Denne har nummeret 73, der er det hidtil højeste nummer, jeg endnu har set, men jeg har en klar fornemmelse af, at det er en ældre trolje, der er blevet moderniseret og derfor har været til nyt syn og fået nyt nummer. Tidligere var den enten nr. 1, 20 eller 24. Det finder jeg nok ud af en dag. Det var ikke den eneste nyombyggede, jeg så på året tur til Dagebüll Lorenbahnhoff den 21. april 2025.
Hvis du undrer dig over, at der år efter er billeder fra Dagebüll, og du har god til tid, så skriv kystbeskyttelse i søgefeltet på bentsbane.dk. Vid, at der nok er to hundrede sider i det første forslag, der kommer frem. Du kunne jo i stedet prøve dette link! Venstreklik med musen i det understregede og blå.
Sommertur til Silkeborgegnen
Med Lotte var vi ved Bøllingsø, på Klosterlundmuseet, Grate Hede og kaffestuen på Bryrup – Vrads Veteranbane og sluttede af ved Den glemte Bro.
I mine forældres ungdom var der et teaterstykke, senere en film, der hed Svend, Knud og Valdemar, der ikke handlede så meget om den danske kongerække, men mere om amatørteaterfolks trængsler, og da jeg gennem en menneskealder, ofte ene mand, lavede skolekomedie, yndede jeg dette stykke. Mindestenen står på Grate Hede, hvor det sjællandske kongsemne, Valdemar besejrede det jyske kongsemne Svend i et slag, hvor Svend i øvrigt faldt. Nogle jyder, der ikke kunne lide sjællændere, opførte et kapel her, og senere er mindekorset rejst. Jeg var der med Edit for år tilbage, og da var alt borte i meterhøjt ukrudt, men siden er der blevet lavet vej, p-plads og sat orienteringstavler op sammen med bænke og borde. Jernpladerne på jorden markerer kapellets grundmure. Jeg fotograferede 13. april 2025.
Tænk, stedet her hedder Den glemte Bro. Vi har været der før, men vi kom lige forbi, og Lars ville gerne se broen igen. For mange jernbaneentusiaster var broen nu ikke glemt, for de vidste godt, hvordan Bryrupbanen dels blev forlænget dels omsporet. Jeg fotograferede 13. april 2025. Vi er ved Gudenåen ved Østbirk på Horsenskanten.
Endnu et billede fra turen. En annemoneskov. For første år var Edit og jeg ikke i anemoneskoven, i den nyudsprungne bøgeskov eller i efterårsskoven. Helbredet tillod det ikke, men på turen til Silkeborgegnen, kom jeg gennem et stykke anemoneskov, og så tog jeg billedet den 13. april 2025 i skoven ved Den glemte Bro.
Alrø of Hjarnø
På året sidste større tur deltog Lotte også. Vi var først på Alrø og spiste derefter det samme sted i Horsens som i vinterferien. Derpå kørte vi til Snaptun og tog færgen til Hjarnø, hvor vi fik kaffe.
Hedeland
Edit og jeg havde to af soldaterne med fruer med i Hedeland, hvor vi spiste medbragt mad. Ingen af os var dog ude at gå i Hedeland, så det blev kun til togturen og spisningen. Det var så i øvrigt det sidste soldaterarrangement. Også vort Ollekolle er ophørt. Senere på året gentog vi Hedelands-turen med Edits ældste søn og Inge Merete, hans nye kæreste. Vi spiste på Hedelands Golfklub, idet turen var hans fødselsdagsgave. Vi var fem på juleturen, og også det var hyggeligt. Edit klarede gåturen fra Flintebjerg Station til spejdernes telt ved Hedelands Arena, hvor vi købte gløgg/kakao og æbleskiver.
FØDSELSDAGE MV.
Min fødselsdag fejrede vi ude. Med Lise spiste Edit og jeg på Gemini på Planetariet. Edits fødselsdag og Mortensaften fejrede vi på 19 etage. Lise holdt en forsinket 60-års dag i København med et halvt hundrede gæster.
Edit og jer fejrer min 88-års dag på Gemini i Planetariet 14. november 2025. Lise tog billedet. Vi havde udsigt ud over Sct. Jørgens Sø.
Lise fejrede sin 60 års-dag på et medborgerhus i Sydhavnen med godt et års forsinkelse. Her ses gæsterne. Der var ikke mange af gæsterne, jeg kendte, men Lise står i blå kjole foran højre dørstolpe. Jeg står midt i billedet lidt bagved. Lars kan jeg ikke se, men min svigerinde og svigerdatter står yderst til venstre. Billedet kan være taget af Carsten, der heller ikke ses. Datoen var 8. marts 2025.
HOBBY
Forskningarbejdet
Min hobby kører stadig godt. Takket være min hjemmeside får jeg flere kontakter hver måned. I år har der været filmmagere imellem. Også en mand i Florida, der havde trådt sine barnesko på Vejleegnen, fandt noget på min hjemmeside om en industri og en lille bane, han erindrede fra sin barndom. Igen i år har jeg arbejdet for museer, selv om min mand på Københavns Universitet ikke fik forskningsmidler til sit projekt, men folkene bag har ikke opgivet endnu og søgt nye fonde. Også det blev dog afslag.
Min hjemmeside strejkede i det forgangne år, men her fandt jeg hurtig ud af, at jeg havde fyldt den. Jeg havde overskredet dens størrelse på to GB, så jeg måtte have 3 GB mere. Det skulle række, til jeg er næsten 100 år. 5 GB, gigabites er i øvrigt 5 milliarder tegn og mellemrum (tasteanslag) på computerens tastatur. Imponerende, at jeg har nået 2 milliarder tegn/mellemrum på de godt ti år, jeg har haft siden!
Lokomotivmodtagelse
Først i december ankom et nyt lokomotiv til Hedeland. Jeg havde fået et tip om dato og klokkeslæt, og nogle i bestyrelsen var så venlige, at de tilbød at komme og hente mig. Det sagde jeg nu nej, tak til. Dels kan jeg godt køre selv, dels vil jeg gerne kunne forlade stedet, hvis jeg kunne mærke, at nu ville ryggen ikke være med mere. Det skete også, men faktisk først efter flere timer stående. Jeg manglede kun at se lokomotivet blive trukket ind i vognhallen. Det var ”vores” andet lokomotiv i år. Det første ankom en måned tidligere, hvor jeg var i Nr. Bjert. Det var et privatejet lokomotiv, som ejeren havde arvet efter sin far og hidtil havde haft stående på Hjerl Hede, men nu ville hun hellere deponere det i vores hal. Måske køber vi det engang, hvis det bliver til salg. Det skulle nok kunne sættes i stand, men det skal omspores. Vort spor er 8½ centimeter for smalt, men sporviddeændring på lokomotivet er teknisk mulig, selv på vort værksted og selv med vor ekspertise.
Den 17. november 2025 landede en maskine fra Hjerl Hede hos os. Vi måtte i hast lægge en tredjeskinne, så lokomotivet med en velvoksen kran kunne hejses ind over flere spor og landes på det rigtige spor og skubbes ind i udstillingshallen. Fotografen er formentlig Leif, idet jeg har fået billederne af ham. Lokomotivet, der er fra den smalsporede kalkværksbane i Faxe, hvor det havde nr. IV, er bygget af Krauss som nr. 5599 i 1907. I 1973 var det slut med damp i Fakse, og så købte Torben Juhl lokomotivet og satte det i stand. I 1992 udlåntes det til Hjerl Hede, hvor det kørte til 2007. Herefter var det hensat på Hjerl Hede, først for Torben Juhl, og da så han døde 2013 for hans datter, Susan Juhl. Fra 2025 er det så hensat i Hedeland.
Vort nye lokomotiv har vores sporvidde, 700 mm, og det er leveret som nyt fra en tysk fabrik til en sukkerfabrik på Java i Indonesien. Da denne gik over til diesel, hentede nogle australiere lokomotivet, men de fik det aldrig omsporet. I tierne solgte de det til en britisk samler, som satte lokomotivet ind til de godt 40 andre, som han havde stående et hemmeligt sted. En museumsbane i Wales arvede ham, da han døde for nogle år siden. Da museumsbanen i Wales ikke kunne bruge det på grund af sporvidden, satte de maskinen til salg. Vi så på den, men købte den ikke. Nogle år senere prøvede boet igen at sælge maskinen, og denne gang til skrotpris. Da vi havde haft en rigtig god køresæson i 2025, slog vi til, selv om det kostede mere at få lokomotivet til Danmark, end selve lokomotivet kostede.
Jeg sendte mine billeder fra modtagelsen rundt til blandt andet briter og tyskere, der drev en hjemmeside med bevarede tyskbyggede lokomotiver. Der skulle jo nu opdateres på hjemmesiderne. Det viste sig, at der blandt de udenlandske forskere var uenighed om lokomotivets identitet. Vi havde købt det med en identitet, men da vi kiggede nærmere på det efter opfordring fra forskerne i udlandet, viste det sig, at lokomotivet var samlet af dele af mindst tre lokomotiver. Det var selvfølgelig sket på Java, hvor sukkerfabrikken, der åbenbart havde repareret flere lokomotiver samtidig, havde blandet delene. Da maskinerne var ens, er der ikke noget forgjort. I min optik er lokomotivets identitet rammens identitet, og den kender jeg i øjeblikket ikke, så nu ved jeg dag, hvad jeg skal lave næste år.
Så er maskinen fra Java/Australien/England på plads i Hedeland. Jeg tog den, da vognene, der havde stået foran, var trukket ud i anledning af juletræstogene 8. december 2025. Lokomotivets identitetsproblemer er beskrevet i julebrevet, og Edit og min udflugt med Sidse, Inge Merete og Kim er også omtalt. Skorsten har vi et andet sted. Den blev taget af af hensyn til transporten, idet maskine ellers var for høj til broerne. Også førerhuset var afmonteret, men det satte kranen på plads, nu den var her.
Hovedstadens Letbane
En dag tog jeg ud til Glostrup for at se Letbanen foretage prøveture. Da Letbanen var åbnet, tog jeg til Ishøj og stod på toget. Føreren, en ung kvinde, skulle her skifte førerhus, og da hun så mig, hilste hun venligt og inviterede mig ind i førerhuset, dog kun til vi skulle køre. Da jeg returnerede fra Rødovre Nord og stod af i Glostrup, vinkede hun overstrømmende som om, vi havde kendt hinanden altid. Jeg var for resten ikke den eneste, der denne søndag formiddag var ude på sightseeing med Letbanen.
Den nye Letbane havde prøvekørsler på sydstrækningen omkring Glostrup. Jeg var ude og kigge på. Her ses letbanetog L3 114 A fra Siemens ved Glostrup Stations forplads.
Førerpladsen på det letbanetog, jeg kørte med 23. november 2025. Det var L3 125 A. Udsigten viser Ishøj syd for S-togsstationen.
MIT COMPUTERLIV
Jeg har flere gange konstateret, at noget var blevet lettere med computere, men hvad der var blevet lettere, har jeg glemt. Der har selvfølgelig også i år været computernedbrud, men hver gang har jeg enten kunne reparere selv eller måttet konstatere, at fejlen skyldtes udbyderen og ikke mig. Edits ældste måtte jeg tilkalde et par gange. Jeg havde selv formodet fejlen: et ny program, men Kim ville være sikker, men først da han slettede det ny program, kørte min pc igen. Han blev imidlertid, og de næste to timer afprøvede andre mulige tekstgenkendelsesprogrammer og fandt til sidst et, jeg kunne være tjent med. Det byggede på AI, kunstig intelligens, og det betød åbenbart, at systemet ikke som de gamle accepterede ordet ”skulle” skrevet med to et-taller i stedet for to l’er. Man kan vel ikke se forskel på ville og vi11e i alle tegnsæt, men det betyder først noget, hvis man bruger søgefunktionen, og det gør jeg ofte. Underligt, at alle de store amerikanske techgiganter kan lave den ene fejl efter den anden og hverken sige undskyld eller tilbyde erstatning. Kun min avis tilbød mig godtgørelse, da jeg i fjorten dage ikke kunne bestille min avis om på nettet eller læse den på nettet. Og så var det strengt taget ikke avisens fejl, men en fejls hos avisens pc-udbyder.
Jeg er stadig ikke vild med AI, selv om jeg undertiden bruger den. Brugt rigtigt er den rimelig, men jeg finder den stadig dum som en dør! Jeg har prøvet den på noget billedbestemmelse, men ikke med lige stort held hver gang. Hvis AI så indrømmede, at den ikke kendte billedet eller i tekstbestemmelsen ikke kendte de gamle udtryk fra datidens annoncer, så ville jeg finde det ok, men i stedet prøvede den at spise mig af med en søforklaring. Disse forklaringer kunne være lige så morsomme som Politikens ATS i gamle dage!
I år havde vi fået et digitalt kalenderlys med fjernbetjening, men når vi på denne skiftede datoen på lyset, skiftede radioen også program. Også det er til at more sig over, hvis man bare ikke kommer til at tænke på, hvorfor ikke alle computernørder kan deres kram.
MIN JUL
Jeg tog til Lotte og Lars til 1. søndag i advent. Edit mente ikke, at hun havde kræfter til at deltage, men jeg tog Lise med. Vi tog til Nr. Bjert dagen før og returnerede til København dagen efter. Ugen efter var vi på den allerede nævnte juletur i Hedeland. Med Edit var jeg i Rødovre Centrum på en cafe, der servede flæskesteg med det hele. En julefrokost tog vi på Vivaldi på Frederiksberg, hvor Edit var på et nærliggende vaccinationssted for at få de årlige indsprøjtningen med influenza mod covid-19.
En uges tid før jul tager jeg hjem for at holde jul hos Lotte og Lars sammen med Lise. Nytår bliver formentlig sammen med Edit på Frederiksberg. Når jeg allerede forlader Edit mere end en uge før jul, er det, fordi min læge har tilbudt mig et helbredstjek. Selv om jeg risikerer at få at vide, at jeg er syg, tør jeg ikke sige nej.
Med venlig hilsen
Edit og Bent.