Rolf og Rosa

Rolf og Rosa er navnene på to industribanedamplokomotiver, om hvis indentitet der hersker tvivl. Både danskere og nordmænd er sikre på, at det samme lokomotiv på samme tid befandt sig både i Danmark og i Norge. Da dette formentlig er umuligt, vil dette indlæg forsøge at rede trådene ud.

Indledning
Selv om det er høfligst at nævne damerne først, har jeg aldrig hørt andet end Rolf og Rosa nævnt i denne rækkefølge som navnene på to smalsporede industrilokomotiver. Sagen drejer sig om lokomotiverne Hagans 260/1892 og 261/1892. Spørgsmålet er bare hvilket lokomotiv, der var Rolf og hvilket Rosa? Eller lidt mere nøjagtigt, hvordan var byggenumre, kedelnumre og navne blev parret, og da også kedelbøgerne – den egentlige kilde til historien – kunne være forbyttet, er der rent faktisk otte kombinationsmuligheder for de nævnte poster. Kedelnumrene var i øvrigt 326/1892 og 327/1892.

Fra kedelprotokollerne har vi kedeldata på begge lokomotiver, så alt skulle være i sin skønneste orden, navnlig efter det også senere lykkedes at klarlægge byggenumre. Lokomotiverne var nemlig ikke fra starten registreret hos jernbaneentusiasterne med deres byggenummer, men deres kedelnummer, der i dette tilfælde var et helt andet nummer. Formentlig var de første smalsporlokomotivhistorikere ikke klar over, at det var kedelnumre, de arbejdede med i tilfældet Rolf og Rosa. De havde angivet kedelnumrene som byggenumre. Det viste sig faktisk først, da næste generations forskere begyndte at sammenligne kedelprotokollerne med tyske fabrikslister. Heldigvis benytter de fleste lokomotivfabrikker identiske kedel- og byggenumre!

Jeg ville gerne give dig ret, hvis du tænker, om det ikke bare kan være ligegyldigt og blot sukke: “Gid det var så vel!” Hvis du også i dit stille sind overvejer, om der virkelig skal fire sidens artikel til, bare for at bytte om på to numre, så må jeg bare konstatere, at denne ombytning har kostet mange års spekulationer.

Faktisk har jeg endnu ét problem. I artiklen har jeg antaget det usynlige byggenummer som udtryk for lokomotivets identitet. Måske burde jeg have brugt det på fotos som regel synlige navn som identitet, men det ville være mod de uskrevne regler, og ofte mistede et lokomotiv navnlig efter salg sit navn eller endog sit driftsnummer, så navnet kan strengt taget ikke bruges til noget.

Kedelnummerteori
Kedeltilsynet registrerer og fører kedelbog efter kedelnummeret, og vi entusiaster er nødt til – for at kunne tale sammen internationalt – at benytte lokomotivnumre også kaldet byggenumre eller rammenumre. Sådan er det bare, for det har englænderne bestemt i tidernes morgen. Sådan bør det også være, hvis det er lokomotiver, vi interesserer os for og ikke bare kedler!

Alt kan skiftes ud på et damplokomotiv, så man er nødt til at vælge én ting og sige, at det er lokomotivets identitet. Her har man valgt rammen, og det er ganske logisk, når man skulle vælge noget.

At der var fejl i bevarede, officielle papirer, er uomtvisteligt. Således har lokomotiverne været opgivet som trekoblede, skønt de var tokoblede, og byggeåret har fejlagtigt været angivet til 1896.

Problemerne opstår
I følge de første smalsporhistorikere var der ingen problemer med de to lokomotiver, Rolf og Rosa. Problemerne kom først senere, da vi fik en henvendelse fra Norge om et af lokomotiverne, der senere var blevet solgt til Norge.

Jeg husker ikke mere de nærmere omstændigheder. Med det tætte samarbejde, vi havde, fik jeg ikke altid noteret, hvem der havde sagt hvad. Det var jo dengang let at huske. Jeg mener nu, at jeg fik henvendelsen fra Norge, men jeg husker heller ikke, om der fra Norge kom navnet Rolf, eller der blot kom et nummer, hvorefter jeg ud fra nummeret kunne fastslå lokomotivet som værende Rolf ud fra de forhåndenværende oplysninger.

Så var det, der opstod problemer. Smalsporlokomotivforskeren Alfred Hansen var imidlertid ikke i tvivl om, at det var Rosa, der kom til Norge. Han havde nemlig et tydeligt foto af et lokomotiv ved navn Rolf ved anlæg af dobbeltspor syd for Næstved. Lokomotivføreren på billedet var Alfred Hansens onkel, og han havde naturligvis styr på, hvilket lokomotiv, han kørte med på daværende tidspunkt. Det havde de fleste lokomotivførere dengang. På et foto af Alfred Hansens onkel og lokomotivet, ser man tydeligt navnet Rolf!

Problemet kunne konkretiseres derhen, at der ikke kan være to ens udseende lokomotiver lydende navnet Rolf to steder i verden på samme tid?

Jeg vil i denne artikel prøve at rede trådene ud og endda antyde en løsning, som de norske forskere også har antydet, men først må vi hellere starte ved begyndelsen.

Rolf og Rosa i Tyskland
Et dansk firma, N. C. Monberg, der sammen med et tysk firma byggede på havnen i Rostock, anskaffede to ens lokomotiver med fortløbende byggenumre og fortløbende kedelnumre, der desværre, men ikke ualmindeligt var forskellige fra byggenumrene. Lokomotiverne døbtes Rolf og Rosa, og navnene fremgik af støbte skilte monteret på lokomotivet.

Lokomotiverne var fra starten formentlig:
Hagans 260/1892 med kedelnummeret 326/1892 og navnet Rosa samt
Hagans 261/1892 med kedelnummeret 327/1892 og navnet Rolf.

Jeg tror i hvert fald, at dataene fra starten så sådan ud. Det ville være logisk.

På et tidspunkt tilsyneladende under arbejdet i Rostock havde begge lokomotiver været til reparation, hvor begge var blevet adskilt. Da man skulle samle dem igen, satte man åbenbart kedlen fra det ene lokomotiv på rammen af det andet lokomotiv. Måske var den ene ramme og den anden kedel blevet færdige først, og da det gjaldt om at få noget materiel køreklart så hurtigt som muligt, og da delene i øvrigt var identiske, har man samlet et lokomotiv af det ene lokomotivs kedel og det andet lokomotivs ramme. Dataene skulle nu se således ud:
Hagans 260/1892 med kedelnummeret 327/1892 og
Hagans 261/1892 med kedelnummeret 326/1892.

Hvordan førerhus og vandkasse og altså navnepladen blev fordelt, er ikke helt klart, men formentlig har man også flyttet den del af overbygningen med navnepladen, således at rammenummer og navn nu ikke mere fulgtes ad. Navnet er således stadig det rigtige, hvis man kun så på kedelnummeret. Forbytningen var som antydet allerede sket, inden lokomotiverne kom til Danmark, for den fremgår, så vidt jeg kan se, indirekte af kedelpapirerne i følge Holger Jørgensen. En kedelombytning skulle have fremgået af kedelbogen, men det gør den ikke. Derfor er det netop sandsynligt, at forbytningen er sket i tysk tid inden 1896.

Da det kunne lyde mærkeligt med en total adskillelse og reparation allerede inden fire år, kunne det tænkes, at “forbytningen” allerede er sket på fabrikken inden leveringen. Når ordet forbytning er sat i gåseøjene, er det fordi fabrikken jo ikke har forbyttet noget. Ramme og kedel er bare samlet i en ikke numerisk orden, og det står naturligvis fabrikken frit for. Skal der så senere opstå en misere, må der være skrevet forkert i kedelbøgerne. Om det ene scenarie er mere usandsynligt en det andet, skal jeg lade være usagt, men noget har der i hvert fald været galt.

Rolf og Rosa i Danmark
På et tidspunkt var arbejdet i Rostock slut, og N. C. Monberg rejste hjem til Danmark ledsaget af Rolf og Rosa. Da årstallet 1896 er nævnt i Danmark i øvrigt fejlagtigt som byggeår for lokomotiverne, kan det været året, hvor lokomotiverne kom til Danmark og første gang registreredes i Danmark. I Danmark kunne man naturligvis ikke bruge de tyske kedelbøger. Beklageligvis har Kedeltilsynet således tilsyneladende benyttet første registreringsår i Danmark som kedlens og dermed lokomotivets byggeår.

Af uddraget af lokomotivlisten ses mere om lokomotivernes indsats i Danmark.

Rolf og Rosa skilles
På et tidspunkt solgte N. C. Monberg det ene lokomotiv til Norge, men beholdt det andet. Her er det så, at man i Norge troede at have fået Rolf, men Alfred Hansen var helt sikker på, at Rolf kørte i Danmark.

Problematikken udvikler sig
Når vi nu får vore oplysninger fra kedelpapirerne, får vi i dette tilfælde problemer, for nu kører det ene lokomotiv åbenbart rundt med navnet Rolf, Rosas ramme, Rolfs kedel og Rosas kedelbog. I følge os entusiaster er det lokomotiv Rosa på grund af rammen, uanset at navnet i følge navnepladen lyder Rolf! I følge Kedeltilsynet er lokomotivet stadig Rolf på grund af kedelnummeret!

På et tidspunkt opdager man i Kedeltilsynet, at kedelbogen er forkert, fordi kedeldata og kedelbog ikke passer sammen. Fluks laver man en ny kedelbog. Nu har man så to kedelbøger for det samme lokomotiv. Heldigvis er oplysningerne næsten identiske, og det skulle de jo også gerne være, da det er den samme kedel, der er tale om.

Det her skitserede, men absolut teoretiske hændelsesforløb, forklarer Alfred Hansen overbevisning, da han med 100 % sikkerhed oplyste, at Rolf forblev i Danmark. Dels viste hans onkels foto et lokomotiv med navnet Rolf, dels var kedelbogen jo nu rettet. Man kan absolut ikke bebrejde de herrer, at de ikke har kontrolleret rammenummeret.

For os entusiaster, der skriver rammehistorie, er Rolf altså Rosa og omvendt! For Kedeltilsynet var der ingen problemer. At rammenummeret ikke passede, kunne jo bare skyldes en forbytning af løsdele under en reparation.

Havde de to lokomotiver, Rolf og Rosa så bare kunnet enes, så den ene part ikke bare var stukket af til Norge, så kunne vi måske havde forbigået episoden i tavshed.

Nordmændene skitserer en løsning
Som tidligere nævnt fik jeg for år tilbage en henvendelse fra Norge, hvor de spurgte til lokomotivet Rolf, der skulle være havnet der. Det var her Alfred Hansen oplyste, at Rolf forblev i Danmark, og at det altså så måtte være Rosa, der var kommet til Norge.

De norske forskere havde imidlertid svært ved at få tingene til at hænge sammen, så flere år efter fik jeg en ny henvendelse i sagen. Yderligere norsk forskning har bragt for dagen, at en en vaks kedelinspektionsassistent har noteret, at der stod et byggenummer i kedelbogen og et andet byggenummer på lokomotivet!

Det kan jo ikke undre ud fra min ovenfor skitserede teori.

Opsummering
Hvis vi opsummerer lidt nøjagtigere: N. C. Monberg er fra 1892 ejer, medejer eller i hvert fald medbruger af:
Hagans 260/1892 med kedelnummeret 326/1892 og navnet Rosa samt
Hagans 261/1892 med kedelnummeret 327/1892 og navnet Rolf.

Jeg tror i hvert fald, at dataene fra starten så sådan ud. Det ville være logisk.

På et tidspunkt formentlig inden 1896 byttes så kedler. Da Kedeltilsynet opgav 1896, ankomståret til Danmark som byggeår, tyder noget på, at de delvis har skrevet de tyske kedelpapirer af og ikke opdaget, at kedlerne var byttet om? Det opdager de først langt senere. For det ene lokomotivs vedkommende, da der som nævnt udfærdiges en ny kedelbog og for det andet lokomotivs vedkommende først i Norge, hvor en kedelinspektionsassistent noteret, at der er uregelmæssigheder i kedelbogen.

Dette forløb er naturligvis uprofessionelt af Kedeltilsynet. De burde have kigget på lokomotivet og gjort deres notater derfra og ikke blot ukritisk skrevet af. Hvis vi antager, at denne teori ikke holder, må kedlerne være forbyttet i Danmark efter 1896, men i så fald burde det vel også have været noteret et eller andet sted? Også det er uprofessionelt selv om firmaet vel godt kunne have byttet kedler uden at orientere Tilsynet?

Yderligere komplikationer
Selv om nordmændene allerede har skitseret en løsning, så bliver vi lige nødt til at se på de skriftlige kilder, selv om sagen absolut ikke forenkles af det.

Holger Jørgensen noterede lokomotivet Rolf med kedelnummer 327 altså Rosa kedel. Han kendte ikke lokomotivnummeret, som ikke interesserede Kedeltilsynet. Holger Jørgensen har af gode grunde ikke set lokomotivet, så det er uden tvivl Rosas kedelbog, han har haft til at skrive sin liste efter.

Fra Norge meddeles, at lokomotivet havde nummeret 326 på pladen. Den plade der nu tales om, er kedelpladen og ikke byggepladen, der jo skulle vise 260 eller 261. I alle tilfælde var det Rolfs kedel. Kedelbogens papirer lød imidlertid på nummeret 327, altså Rosas kedelbog, så tilsyneladende er det den forkerte kedelbog, der er fulgt med til Norge. Hvis du studser over, at Rosa kan have to kedelbøger, så bliver jeg dig svar skyldig. Rolf vides at have fået lavet ny kedelbog, da man opdagede, at der var uorden i numrene, men historien melder intet om, det også er tilfældet med Rosa.

Nordmændene har således tilsyneladende købt Rosa, men med Rolfs kedel og stadig med Rosas kedelbog.

Denne antagelse forklarer også, at lokomotivet Rolf med Rosas kedel forblev i Danmark stadig lydende navnet Rolf, idet Rolf er fotograferet på Sydsjælland med en navneplade lydende navnet Rolf.

Forslag til en sandhed
For tredje gang opsummerer vi, idet jeg nu skematisk gengiver hele historien, som jeg tror, den ser ud:

Hagans 260/1892. 900 mm 29,6 m². 12 atm. Navn: Rosa. Senere omdøbt til Rolf.
1892 Leveret via Dolberg til ukendt tysk entreprenør i Rostock og/eller N. C. Monberg formentlig til havneanlæg i Rostock.
? Overtaget af N. C. Monberg.
1916- 17 Jernbaneanlæg mellem Funder og Silkeborg for Hansen & Rambøl.
1919 – 21 Anlæg af dobbeltspor mellem Næstved og Lov for Nielsen & Høst.
1921 Formentlig ophugget efter uheld for Nielsen.
Bemærkninger
Lokomotivet har fejlagtigt været opgivet som trekoblet. Oprindeligt monteret med kedelnummer 326/1892. Senere monteret med kedel 327/1896. HJ opgiver ikke byggenummeret, men kedelnummeret 327. Byggeåret har også været angivet til 1896. Leveringen i Rostock kan skyldes, at køberen boede der, eller at han arbejdede der. Monberg arbejdede sammen med den tyske entreprenør på havneanlæg i Rostock. Ved arbejdets afslutning senest 1904 har han købt lokomotivet og taget det med til Danmark. Firmaet Nielsen & Høst eksisterede kun 1917-1920. Nielsen gjorde dog arbejdet færdigt. Rosa lydende navnet Rolf blev formentlig udrangeret efter et uheld 1921, idet vi herefter ikke hører mere til det. Under anlægget af dobbeltsporet syd for Næstved Station deltog lokomotivet i anlæg af en vejbro nær herregården Rønnebæksholm. Broen var støbt, og på den ene siden var der bygget rampe. Ad denne skubbede lokomotivet sit ottevognstog op. Den anden rampe var endnu ikke anlagt, men der var bygget en spinkel træbro. Her skubbede lokomotivet den først tipvogn ud, hver derefter tømtes. Lokomotivet skubbe så den næste vogn ud på træbroen, der nu rummede én tom vogn og en læsset, der så tømtes. Broen kunne rumme hele ottevognstoget dog uden lokomotivet. Der var et vist fald på broen, så vognene bremsedes ved at man blokerede to hjulsæt med løse skinner. Uheldet skyldes, at man havde undladt at blokere vognene, så de trak hele toget med ud over kanten, uden at lokomotivets bremser eller hurtig etableret baglænskørsel kunne stoppe toget, der derfor faldt seks meter ned, idet broen brød sammen, da den ikke kunne klare vægten af lokomotivet. Lokomotivfører og fyrbøderen nåede at springe af. Ingen af dem var Alfred Hansens onkel. Tipvognene fik slået rammerne skæve. Lokomotivet fik kedlen forskubbet og rør knust samt sikkerhedsventilen slået af. Da vi ikke hører mere til lokomotivet, og firmaet tilsyneladende var under afvikling, er det tænkeligt, at det ophuggedes herefter. Uheldet skete formentlig 09.06.1921. Forskellige aviser er uenige om hændelsesforløbet. Dette indlæg bygger på Næstved Tidende 10. og 11.06.1021, der virker mest troværdig.

Hagans 261/1892. 900 mm. 29,6 m². 12 atm. Navn: Rolf. Senere navnløs.
1892 Leveret via Dolberg til ukendt tysk entreprenør i Rostock og/eller N. C. Monberg formentlig til havneanlæg i Rostock.
? Overtaget af N. C. Monberg.
1904 Solgt til NSB, Norge
1904-10 Jernbaneanlæg ved Steinkjer på Hell – Sunnan Banen.
1910 Jernbaneanlæg ved Otta på Otta – Dombås Banen
1922 Anlæg af Raumabanen, Dombås – Åndalsnes.
Bemærkninger
Oprindeligt kedelnummer 327/1892. Senere monteret med kedelnummer 326/1892. AH/HJ opgiver her rigtigt byggenr. Leveringen i Rostock kan skyldes, at køberen boede der, eller at han arbejdede der. Monberg arbejdede sammen med den tyske entreprenør på havneanlæg i Rostock. Ved arbejdets afslutning senest 1904 har han købt lokomotivet og taget det med til Danmark. I følge norske oplysninger 08.11.1922 angives, at lokomotivets papirer viser 327, men lokomotivets plade viser 326.

Historien kort
Monberg anskaffer to lokomotiver, Rosa og Rolf som beskrevet i starten af artiklen.

I løbet af deres virke bliver de repareret med hinanden. Kedelbøger, kedelnumre og byggenumre forbyttes.

Skal vi sige det kort, så bliver Rosa på et tidspunkt omdøbt til Rolf, fordi hun får påsat vandtanken/kulkassen med navnet Rolf. Den oprindelige Rolf derimod mister sit navn. I hvert fald er den uden navn i Norge. Rosas ramme med Rosas byggenummer, men med Rolfs navn og er derfor nu Rolf, arbejder fremdeles i Danmark blandt andet på dobbeltsporet til Vordingborg i forbindelse med midtbaneprojektet. Lokomotivføreren på dette arbejde var sikker på at han kørte med Rolf, og ved et alvorligt uheld, hvor en bro bød sammen, og lokomotivet styrtede ned, kaldes det også Rolf. Det stod jo på navnskiltet. Uheldet omtaltes i Næstved Tidende 10.06.1921 og 11.06.1921.

Når jeg tror, at Rosa er omdøbt, er det fordi man i Norge mener, at det lokomotiv, man købte, har Rolfs nummer, men ikke noget navn.

Bent Hansen med tak til Thor Bjerke og Peter Andersen. 16.06.2013.
Ny opdateret version.

 

Billedet findes i mit arkiv, men det stammer oprindeligt fra Alfred Hansen, idet hans onkel er lokomotivfører. Selv på skanningen i ringe opløsning her kan navnet Rolf læses. Det pudsige var bare, at Rolf også var i Norge samtidig. Formentlig ser vi Rolf’s vandkasse med navneskilt sat på Rosas ramme? Men hvem kan vide det?