Tyskland. Tusind års slendrian

Munken, der passede klosterhaven, bemærkede godt det lille stykke ukrudt, der var spiret frem lige op ad kirkemuren, men lige nu skulle han til bøn, så han lod ukrudtet være til senere. Da havde han imidlertid glemt det. Ukrudtet viste sig at være en vildrose, og han troede, at abbeden måske havde plantet den der. Da den senere fik blomster, så den jo egentlig pæn ud. Den fik derfor lov til at stå år efter år.

Først 950 år senere, om natten den 22. marts 1945 under anden verdenskrig prøvede nogen at komme rosen til livs. En fremmed magt væltede muren, rosen stod op ad, og planten blev knækket af nedstyrtende murbrokker og oven i købet brændt; thi der kastedes brandbomber.

Munkene ryddede hurtigt op, og ni uger senere kom der 25 friske skud fra den sodsværtede rod. Det var nogenlunde samtidig med, at tempeltræet i Hiroshima også spirede igen efter atombomben. Livet er ukueligt, og det går videre under de sværeste forhold.

Nu tusinde år senere står rosen stadig op af kirkemuren, for både kloster og kirke er også genopbygget.

Alderen tynger åbenbart ikke roden, men dens skud holder ikke evigt. Efter en snes år visner de, men der kommer stadig ny skud fra roden.

Selvfølgelig er der kommet overleveringer om den gamle rose og dens oprindelse. Den historie er noget anderledes end min og nævner kejser Ludwig den Fromme og året 815, året for Hildesheims grundlæggelse.

Videnskabsmænd har også set på den og konstateret, at den ikke er nær så gammel. Ikke tusinde år, men kun syv hundrede år. Alligevel har rosen heddet den tusindårige rosenbusk i al den tid, jeg kan huske, og jeg er imponeret – et par hundrede år fra eller til eller 700 år i stedet for tusinde kan ikke ødelægge min beundring for naturen. Rosen er i øvrigt en Rosa Cania.

I Danmark har vi tusindårige ege, men de er nu ikke nær så friske rosen i Hildesheim. De ældste træer i Tyskland er i øvrigt ikke ege, men linde og her kan nogen måle sig med rosen – måske. USA slår naturligvis alt og alle, Mammuttræerne har mere end to tusinde år på roden.

Nu er der langt til USA, men til Hildesheim og rosen er der knap fem hundrede kilometer, og der er smukt i klosterhaven. Ansgar har også slået sine folder her. Formentlig før han kom til Ribe. Ansgar kaldtes Nordens apostel, idet han var den første historisk kendte person, der missionerede i Danmark og Sverige.

Bent Hansen 28. maj 2013. Foto fra 2006.

Det meste af rosen, der står op ad korrundingen i den gamle, smukke klosterhave i Hildesheim.

Det meste af rosen, der står op ad korrundingen i den gamle, smukke klosterhave i Hildesheim.

Den tusindårige rosenrod, der dog kun er 700 år gammel. Skuddene er næpe over en snes år. de blev mærket med alder i øvrigt.

Den tusindårige rosenrod, der dog kun er 700 år gammel. Skuddene er næpe over en snes år. de blev mærket med alder i øvrigt. De ovale skilte anes.

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.