Som omtalt andre steder, har jeg stort set ikke besøgt Spanien og kan derfor heller ikke skrive om Spaniens jernbaner, i hvert fald ikke ud fra egne fotos og egne oplevelser. Mit kendskab til Spanien stammer fra et ophold på små fire timer for at komme fra Frankrig ind i Andorra sydfra samt en uge på Tenerife, men her er der som de fleste bekendt ikke jernbaner, bortset fra industribaner, men det er en helt anden historie. Min far besøgte dog Spanien i 50’erne, men kun Barcelona, selv om han havde billet helt til Madrid? Han har efterladt sig nogle fotos.
Mange af min fars foto må være taget ud ad et vindue fra et tog, og så er det svært at komme på afstand med et apparat med fast linse! Formentlig derfor er fronten og nummeret ikke med. Denne formentlig 1’D’1 maskine er taget i eller ved Barcelona. Det kan derfor teoretisk være en normalspormaskine, da dele af nettet ved Barcelona er normalsporet, altså smalsporet i spansk forstand. Foto: Hans Kristian Hansen 1954.
Spansk elektrisk lokomotiv. Også den er uidentificeret. Stationen hedder Puigcerda og er den første spanske station (grænsestationen) på linjen Toulouse – Barcelona. Foto: Hans Kristian Hansen 1954. Se næste foto.
På mit gamle franske jernbanekort – jeg har ikke noget spansk – er byen her mærket Enveitg, der måske kan være catalansk eller andoransk? Byen kaldes også på mere fransklignende La Tour de Carol og er grænsestationen på fransk side, hvor Puigcerda er på spansk side. Det kunne godt se ud til at der her læsses om fra normalspor til spansk bredspor? Foto af ukendt oprindelse med taget før 1954. Pyrenæerne krydses af fire jernbaner. To langs kysten i øst og vest og to øst og vest for Andorra. Vi er her lige øst for Andorra. Andre fotos fra denne bane ses i Frankrigsmappen.
Spanske sporvogne formentlig i Barcelona 1954. Min far plejede at tage et foto fra hotelværelsets vindue. Her er kommet et par sporvogne med. Foto: Hans Kristian Hansen 1954.
Mine billeder fra Spanien stammer fra et 14 dages besøg af min datter Lise og hustru Lises besøg. Ja, de hedder eller kaldes begge Lise for nemheds skyld. Det var en familietradition. Efter min hustrus første sygeperiode, var hun ved at komme ovenpå igen, og lægen foreslog en tur ned i varmen. Min hustru sagde vel hjemme, at hun da hver anden dag fik lov til at ligge om formiddagen på stranden, men ellers stod den på besigtigelser! De kørte på udflugterne med begge Mallorcas jernbaner. På den planlagte tur til Sóller konstaterede de, at de kom samtidig med, at busvognmændene var ved at læsse af, og da ”det” ikke lige er min datter, satte hun plan B i værk og kom igen næste dag til en tidligere afgang, hvor der som ventet, var væsentlig bedre plads i toget.
Øen er på størrelse med Fyn, og den havde et veludbygget jernbanenet på 236 kilometer, som dog efterhånden indskrænkedes til to linjer, den ene dog en gaffelbane. Med metroen og de genopbyggede strækninger er der nu 118 kilometer bane.
Siden 2007 har hovedbyen Palma haft en metro på 8,5 kilometer og den ene resterende linje er elektrificeret til Inca, hvor der i øvrigt også er dobbeltspor, men passagererne på skifte tog fra el til diesel, hvis de vil videre til Manacor eller Sa Pobla. Lidt af det gamle net er genopbygget, men fuld elektrificering blev der ikke råd til, og forlængelse til badebyerne i øst, Alcúdia for eksempel heller ikke. Da banerne fortrinsvis benyttes af de indfødte, kom turismen over den mangelfulde udbygning. Masseturisten blev i busserne. Sporvidden var oprindelig 914 mm, men efter moderniseringen, elektrificeringen og den delvise genopbygning er sporvidden nu 1000 mm. Moderniseringen stod på 2002 – 12.
Den anden af de resterende baner driver linjen til Sóller, og den elektrificeredes allerede i mellemkrigstiden. Sóller udtales som Mallorca, der udtales [Majorka] også med j i stedet for to l’er. Altså noget i retning af [Sojer.] Det lød, som de sagde soya? Fra Sóller tæt på nordvestkysten er der nogle få kilometers sporvognlinje til havnebyen Puerto de Sóller. Både jernbanen og sporvejen har sporvidden 914 mm, hvilket svarer til 3 engelske fod, men banen kører på 1200 V jævnstrøm og sporvejen kører 600 V jævnstrøm.
På nettet findes masser af oplysninger om Mallorcas jernbaner. Søg på tysk eller engelsk.
Ferrocarril Eléctrico de Sóller 1 på banens station i Palma. Toget består af fem vogne samt pakvogn, hvor der som i motorvognen også er siddepladser. Vognen har litra AAB FVH 1 . Der er ikke data på motorvogne, men nogen årsunge er det ikke. Foto: Lise Blom 1987,
Nærbillede af en af personvognene. Sporvognen har de åbenbart ikke fotograferet.
Motorvogn tilhørende Ferrocarriles de Mallorca. Den er mærket FEVE 2006. FEVE er Statens selskab, der driver de fleste af Spanien privatbaner. I dag har banerne fået nyt materiel, idet der er skiftet sporvidde. Foto fra 1987.
Motorvogn 3 på banen til Soller. Ved banens elektrificering i 1929, fik man fra fastlandet leveret fire af disse motorvogne – de er alle i drift endnu. Foto: Asger Christiansen 1976.
På Mallorca er der en knap 5 kilometer lang sporvognslinje. Den er åbnet 1913 går fra havnebyen Port de Soller til byen Soller inde i landet. Ved kirken i Soller har sporvejen endestation – lige ved siden af byens jernbanestation. Foto: Asger Christiansen 1976.
På værkstedet stod denne herlige tårnvogn i banens sporvidde, 914 mm. Foto: Asger Christiansen 1976.
Renault skinnebil af ukendt årgang på banen til Soller henstående ved værkstedet Foto: Asger Christiansen 1976..
Banens godstrafik er opført for flere år siden, men et defekt lokomotiv henstår dog stadig nær Palma. Foto: Asger Christiansen 1976.
Af Asger Christiansens fototekster gengives følgende facts: Banen Soller – Las Palmas er 28 km lang. Banen har 1 million passagerer om året, men der ankommer årligt 12 millioner turister til Mallorca – der er på størrelse med Fyn.
I Nordspanien løber et helt net af metersporede baner, der starter ved den franske grænse og forløber næsten til det nordvestlige Spanien næsten hele vejen langs med Caminoen. Mange baner er nedlagte, men andre er moderniseret og meget benyttet. De er muligvis nok stadig ejet lokalt, men drives af et fælles statsligt selskab, der indtil et par år siden hed FEVE, Ferrocarriles de Vía Estrecha, hvilket simpelthen betyder smalspor. Nettet er siden igen omorganiseret og har fået nyt navn. Nettet omfatter 1250 km.
Også her har min datter rejst og derfra sendt mig et par foto, dog uden andre data, end at de er fra strækningen mellem Irun ved grænsen til Frankrig og San Sebastian. Fotos fra 2016.
Bent Hansen 2015. Enkelte rettelser 2018.