Indlægget om jernbanerne syd for grænsen fortsætter her med de i overskriften nævnte lokaliteter. Desuden kigger vi lige lidt på Husum og Frederiksstad (Friedrichstadt.) Så er vi færdige med Sydslesvig.
Geografisk og historisk er vi i den sydlige del af hertugdømmet, Slesvig, der ligger mellem Kolding Å/Kongeåen og Ejderen. Gammelt dansk land er dog kun området til Dannevirke. Syd herfor kan der ikke spores stednavne af dansk oprindelse. Derfor vil jeg ophøre med, at give lokaliteterne danske navne lige bortset fra Rendsborg og Hamborg, der af en eller anden grund fra gammel tid har haft danske navne. Selv om også Eckernförde også har dansk navn, vil jeg ikke bruge det. Også Lübeck får lov at beholde sit tyske navn.
Tyske Havnebaner og Jernbaner i Hamborg allerede har været behandlet på bentsbane. De manglende mergelbaner og tørvebanerne gemmes til særskilte indlæg.
Oplistningen vil på ingen måde være altomfavnende. Kriteriet for, om en bane kommer med her eller ej, har været, om den findes i den mappe, der danner grundlag for indlægget her. Mere kan findes i kilder og litteratur sidst i indlægget. Selv ikke Bahn-Express kommer helt ud i hjørnerne, og navnlig er posterne kun opdateret, såfremt en læser har betænkt mediet med efterretninger. Dette indlæg vil meget hurtigt blive forældet. Jeg har i de allerede offentliggjorte indlæg allerede måttet både rette og tilføje.
STATSBANER
Eckernförde er kun, så vidt jeg husker, besøgt en enkelt gang, men mange gange er jeg kørt gennem byen på vej til andre lokaliteter. Der er ingen foto fra denne by.
Rendsborg er besøgt et par gange, men i stedet for at opsøge Statsbanegården var det havnen med jernbanebroen, hængefærgen og sogar Schiffsbegrüssungsanlage og havnebanen, der trak.
Her ses nogle fag af jernbanehøjbroen over Kielerkanelen (Nord-Ostsee-Kanal.) Rendsborgs banegård ligger under den lange nordrampe, der beskriver en sløjfe. Et udflugtstog passerer her i 1989 fremført af et damplokomotiv. Ikke yderligere data, og årstallet er det år, jeg har fået billedet og ikke nødvendigvis optagelsesåret. Foto: Hans Wegner.
I Øster Ørsted (Ohrstedt) på linjen mellem Slesvig og Husum passerer et DB type 628. Jeg stod her i 1988 og afventede et militærtog og det stedlige militærdepots rangerlok meget tidligt om morgenen, men kun dette tog viste sig.
I Hohenwestedt mellem Neumünster og Heide, hvor Lego havde lager, rangerede DB 335 222-6 i 1992. Mens jeg så på rangeringen, kom et skinnebustog bestående af DB 798 778-7 nærmest fotografen, 998 778-7 og 998 170-5.
Et øjeblik efter kom endnu et skinnebustog fra Heide. I front ses DB 798 777-9. Dernæst 998 063-2 og bagerst 998 891-6.
AKN tog mod Büsum taget fra bilvinduet sydvest for Heide 2003.
I Kiel sås 1981 DB 218 183-2 og 218 190-7 for et tog til Hamborg.
Til Flensborg brugtes 1981 DB 612 502-5.
I hallen holdt også DB 220 074-9. Selv om Kiel er på størrelse med Aarhus, Kan man godt på materiellet mærke, at vi er i udkantstyskland. 1982. Både 220 og 612 synger på sidste vers.
På personvognsdepotet sås 1981 DB 333 047-9.
På hovedbanegården i 1982 holdt DB 260 275-3.
I banegårdshallen holdt DB 220 074-9 i 1982.Også Kiel have et rytter-Stellwerk, men ikke så imponerende som det i Flensborg. Foran holder DB 218 113-9 i 1989.
På Westufer på Sartorikai rangerede DB 260 360-3 med 70 aksler. Vi er stadig i 1982.
Toget er på vej i Kaistrasse under Gablenz-Broen for at komme op til rangerbanegården.
En eller anden havde skiftet under en vogn, så truckerne kørte ad hvert sit spor. Det har jeg set ske før, men man trak så bare tilbage og skiftede igen mellem truckerne og lod som ingenting, men her opdagede ingen uheldet før adskillige lygter og et enkelt signal var lagt ned. Flere spor blev spærret og en del materiel låst inde. Et 628 er i hvert fald låst inde, mens 928 305 lige kan liste sig forbi. 1987.
I Malente-Gremsmühlen sås DB 648 342. De to togsæt kørte Lübeck – Kiel. Denne dag krydsedes her en spormaskine.
I Glückstadt holdt et skinnebustog i 1988. Her skulle også være en 64, mit tyske yndlingslokomotiv, men den var låst inde.
PRIVATBANER
Eckernförder Kreisbahn var metersporet. To baner på tilsammen 55 km åbnedes fra 1889 og lukkedes 1954 – 59. De førte til henholdsvis Kappel og Owschlag. Jeg har sikkert set banen i forbifarten, men erindrer det ikke.
I Westerland på Sild /Sylt) holdt motorvognen T28 og T23. SVG T28 er Talbot 94430/1950. Den købtes 1950 af Eckernförder Kreisbahnen som T3, solgtes 1958 til Hoya – Syke – Asendorfer Eisenbahn og 1965 til SVG. I 1971 gik den videre til Inselbanen på Juist, hvor den kørte som personvogn til 1980. Byggenummeret opgives på nettet som 94432.
Rendsburger Kreisbahn var ligeledes metersporet og åbnet i etaper 1901 – 16. Linjen førte til Schenefeld over Hohenwestedt. Banen lukkedes ligeledes i etaper 1954 – 57. Banen drev også Kredsens (Amtets) havn i Rendsborg, der var udlagt trestrenget både i meterspor og normalspor. Kredsbanens lokomotiver på havnen var normalsporede. De overlevede nedlægningen og forsvandt først i min tid. Det ene lokomotiv ses i Tyske Havnebaner. Heller ikke denne bane bortset fra havnebanen mindes jeg at have set.
Den aldrende T23 på Nordbanegården i Westerland 1969. Dataene er Linke Hoffmann og AEG ?/1925. Den kom som ny til Rendsburger Kreisbahnen T1 og i 1957, da disse lukkedes, til SVG. I 1970 skænkedes den til IHS i Geilenkirchen. På grund af den dårlige tilstand blev den aldrig sat i stand, men kom 1981 videre til DEV i Bruchhausen-Vilsen, hvor du skal søge efter T43.
Strengt taget har dette lokomotiv aldrig tilhørte Rendsburger Kreisbahn, da det anskaffedes af Rendsborg Kommune til Kredshavnen samme år, som Kredsbanen lukkede, men det kørte på de spor, der have været kredsbanens. Lokomotivet er nr. 2, Jung 12776/1957. Foto 1983.
Kreisbahn Norderdithmarschen var en 54 km lang metersporet ringsbane (kredsbane) fra Heide til Heide beliggende øst for Heide. Den levede 1905 – 37. Ikke desto mindre har jeg set flere af banens stationer, idet man passerede dem, når man skulle finde tørveværket i Dellstedt.
Kiel – Schönberger Eisenbahn GmbH er normalsporet, 25 km lang og åbnet i etaper fra 1897. Banen har haft flere endestationer, men togene er som oftest gennemført til Kiels Hovedbanegård. Til banen førte flere sidespor til militære anlæg og til kraftværker. Persontrafikken blev delvist lukket ned 1975 og sluttede helt 1981. Sporet blev dog liggende først til godstrafik, og senere, da den også svandt ind bortset fra betjeningen af havnen, til kørsel til og fra remisen, der fandtes i Schönberg. Da Kiels Havnebane overtog trafikken på havnen, kunne banen lukkes 2006, men veteranbane var allerede etableret mellem Schönberg og Schönberg Strand 1976. Der er nu bevilget penge til en genopbygning af banen som nærtrafikbane. Kleinbanegården har jeg besøgt, og veteranbanen har jeg kørt med.
Kiel – Schönberger Eisenbahn V61, MaK 600 012/1956 hos MaK i Moers 1982. Lokomotivet er firekoblet på 600 hk. Foto: Günther Barths.
På privatbanegården i Kiel, den tidligere Kiel Süd servicerer eurotrac NOBs Lint-tog. Til rangering havde firmaet et gaffeltrucklokomotiv, Zagro 1486/1987. Type WRG-N. I vaskeanlægget ses NOB VT 306 Apb og i baggrunden lidt af Lübeck – Büchener Eisenbahns dobbeltdækkervogne. Uden for billedrammen holder en museumsmotorvogn, sikkert tidligere Niebüll -Dagebüll T3, som efter udrangeringen stod i remisen i Tønder. Den brændte dog senere i Kiel.
Kleinbahn Kiel – Segeberg er en 49 km lang normalsporbane fra Kiel til Segenberg åbnet 1911. Banen lukkedes 1961. Denne bane har jeg aldrig set.
Kleinbahn Kirchbarkau – Preetz – Lütjensburg. Den var normalsporet og eksisterede 1908 – 43, hvor den sidste rest forsvandt.
En del af Fugleflugtslinjen startede som normalsporet privatbane, nemlig Kreis Oldenburger Eisenbahn mellem Neustadt og Fehmarn åbnet 1881 – 1905. 1941, da den første Fugleflugtslinje var påbegyndt, blev banen overtaget af DR. 1955 blev trafikken på Fehmarn ud over Burg indstillet.
Eutin – Lübecker Eisenbahn er fra 1873, men sidebanen Pänitz – Ahrensbök er fra 1886. Banen er normalsporet og i forbindelse med Fugleflugtslinjen overtaget af DR i 1941.
Ratzeburg Kleinbahn var normalsporet og anlagt 1903 – 10. De godt 20 kilometer bane blev drevet af Lübeck – Büchener Eisenbahn, men lukket allerede i mellemkrigstiden.
De øvrige privatbaner i Holsten er beskrevet i indlægget om Hamborg.
JERNBANEKLUBBER OG VETERANBANER
Rendsburger Eisenbahnfreunde e. V.
Foreningen startede 1982 i Rendsborg, men flyttede 1988 til Neumünster til den tidligere remise der. Da jeg i 1983 besøgte foreningen, stod deres damplokomotiv DB 042 271-7 på skibsværftet Nobiskrug i Rendsborg. Maskinen byggedes af Borsig som nr. 14850/1940. Maskinen fik ny kedel 1958. 1977 udrangeredes den og blev 1978 overtaget af kommunen i Rendsborg, der i 1982 overlod lokomotivet til den lokale jernbaneklub. Først 1991 var maskinen driftsklar, og kørte jernbaneudflugter fra Neumünster i Nordtyskland. I 2010 stod maskinen over for et nyt syn, så i stedet kunne klubben låne DB-Museets 012 100-4. Samarbejdet sluttede dog hurtigt, men fra 2015 kunne klubben leje sig ind i egnede faciliteter i Neumünster, hvor det er meningen igen at sætte foreningens lokomotiv i stand. 012’eren er BMAG 11356/1940, der som ny kom til DRG som 01 1100. 1949 blev lokomotivet ombygget. Senere fulgte flere moderniseringer. 1968 omnummerering til DB 012 100-4. 1975 udrangering. Blandt flere ejere ud over Rendsburger Eisenbahnfreunde e. V var Verkehrsmuseum Nürnberg og siden 2010 Dampflok-Tradition Oberhausen e. V. Både i Nürnberg og i Oberhausen hedder lokomotivet 01 1100.
Lokomotivet DB 042 271-7 på skibsværftet Nobiskrug i Rendsborg 1983.
VEREIN VERKEHRSAMATEURE HAMBURG e. V.
Hamborgklubben har sit depot og museum i Aumühle og er beskrevet i Hamborg-indlægget, men de har veteranbane Schönberg – Schönberger Strand. Banen er normalsporet og depotet ligger i Schönberger Strand. Banen besøgte i 1982, og igen 2014.
VVM 1, Krupp 2824/1951 i Schönberg 1983. Lokomotivet stammer fra Kali-Chemie AG, Hannover, Werk Friedrichshall, Sehnde, hvor det var nr 3. Til 1971 kørte det dog for Werk Nienburg, hvor det også var nr. 3. 1971-1990 var det VVM 1, men sendtes i 1990 til DHEF – Delmenhorst – Harpstedter Eisenbahnfreunde, Harpstedt, hvor det også er nr. 1.
VVM 3, Henschel 18038/1920 type Thüringen i remisen i Schönberger Strand 2014. Maskinen stammer fra Kaliwerk Ronnenberg og er en forstærket T3 på 350 hk.
VVM 4, SWW 4775/1943. 2 x 103 kW. Ex Wolf, Walsrode AG.
VVM V11, DWK 572/1935 samme sted. Typen er D175 på 175 hk og ejeren var oprindeligt AKN.
VVM V20039, Deutz 39659/1942. Type WR200B på 220 hk med en fortid, som nummeret antyder hos DB.
VVM Köf 6372, Deutz 57012/1959. Köf II på 128 hk. DB nummererede den senere om til 323 102-4.
I 1983 var der også 600 mm spor i Schönberger Strand. Her stod en kuli uden nr., men mærket H-JW 6, så den er nok privatejet. I følge pladen var den Strüwer 60547/1963. 6 hk. Som ny til Gerhard Seifert, Bremen, der som forhandler solgte videre til formentlig et Betonwerk i Weserbergland. Til Verein Verkehrsamateure & Museumbahn e.V., Aumühle. En overgang indsat ved Feld- und Kleinbahn Betriebs-GmbH, Wörme. 2006 igen i Aumühle.
En smukt restaureret vogn fra De kongelige würtembergske Statsbaner. I følge påskriften rummer rummer vognen 40 mand – 6 heste. 2014.
Selv om banen ikke kørte på besøgsdagen 2014, var remisserne åbenbart åbne, og sporvognen kørte. Så vidt jeg husker, krævede de ikke billet til en tur. Her ses en rød sporvogn fra Hamborg på normalsporet, mens den gule er fra Kiel og kører på 1100 mm sporvidde. Banen var udlagt som et ottetal og delvist trestrenget.
ANDEN NOSTALGI
Selv om Holsten har adskillige anlæg, der vil kunne komme ind under denne kategori, medtages kun nedennævnte. Nogle af de øvrige er besøgt uden, der kom noget ud af besøget, der var værd at skrive hjem om. Det gælder Glückstadt, Malente-Gremsmühlen, hvor materiellet var låst inde ved første besøg og ved senere besøg flyttet til Klütz, hvor velviljen var større. Også dræsinebanen, der siden 2004 har forløbet mellem Marne og St. Michaelisdonn er besøgt, idet der også her stod noget materiel, men ikke videre fotogent. I Bad Bramstedt er en militærsmalsporsamling bekigget, men mere er det ikke blevet til.
En billede fra Malente-Gremsmühlen station med Statsbanens perron for tog mod Lütjenburg, men ombygget af veteranbanen med trestrenget spor. Nærmest perronen 600 mm. Krydsningen med vejen lige efter stationen var formentlig en torn i øjet på motorfolket, der har det lidt svært med tog, der krydser veje. Projektet blev derfor lukket, inden folkene bag fik lagt for meget overflødigt arbejde i ilægning af tredjeskinne. I dag kører banen ved Klütz på den østtyske østersøkyst.
Denne plade har måske ikke noget på sig, men jeg troede straks, jeg så den, at den var fra et damplokomotiv. Pladen sad den på et gadetog på gummihjul, der i fotoøjeblikket kørte for Kålfesten i Meldof i Ditmarsken 2010. Schihau i Elbing byggede jo lokomotiver, og det gjorde Grafenstanden i Alsace (Elsass) også, men det er nok ønsketænkning. M. W. F. står for Magdeburger Werkzeugfabriken, der fra netop 1941 forestod bygningen af DRG s type 44 og 52-lokomotiver. Man har da lov til at håbe? Nogen, der har en forklaring på, hvorfra pladen stammer?
Ved en byfest i Meldorf, hvor man fejrede kålhøsten med tant og fjas, sås blandt andet et tivoli-tog på gummihjul i byens gader. En plade på den forklædte traktor påkaldte sig opmærksomhed.
Om vi tilfældigt kom forbi dette lokomotiv, eller min guide godt vidste, det var der, fandt jeg aldrig ud af, men i en have tilhørende Reyner Biermann i Meezen stod O&K 7697/1920, der havde haft en fortid i Himmelmoor. Meezen ligger mellem Rendsborg og Heide og Himmelmoor ved Quickborn nord for Hamborg. Jeg har noteret, at der også i en hal stod en normalsporet, men der er ingen foto eller yderligere efterretninger. Lokomotivet kom til salg efter år 2000 og efter flere ejere og en tur over MaLoWa er det foreløbig endt ved Feldbahn Schortetal ved Ilmenau.
O&K 7697/1920 i en have i Meezen 1983.
Elebnispark Land & Leute, Oesterwurth ved Wesselburen
Mår man kører på landeveje og kommuneveje, er der langt mellem rastepladser, og da det nu var langt over frokosttid, benyttede vi forlystelsesparkens p-plads til at spise. Mens jeg hvilede et øjeblik op ad hegnet, kom et tog forbi. Fra parkens port kunne jeg taget et foto af noget på spor.
Parkbane ved Wesselburen 2005. Ingen data.
Bad Bramstedt
Hvis ikke Bad Bramstedt blev hjemsted for endnu materielsamling, nemlig Marine-Eisenbahnwehrtechnische Studiensammlung der Bundeswehr, ville jeg have gemt lokaliteten udelukkende til tørvebaneindlægget, hvor historien også bliver behandlet, men på grund af det militære indslag bringes også her billeder fra samlingen, som jeg besøgte uden for ordinær drift. Derfor var der heller ikke udførlige oplysninger ved materiellet.
Rheumaheilstätte Bad Bramstedt, der i dag hedder Rheumaklinik Bad Bramstedt, er fra 1931, hvor der også byggedes en 600 mm tørvebane fra mosen til kurbaddet. Banen var hestedrevet, men der indsattes motorlokomotiver fra 1939. Da jeg besøgte mosen først i 60’erne var der kun bane mellem mosen og tørvehomogeniseringanlæg ved mosen. Herfra kørtes tørven i lastbil til kurbaddet og retur igen til genbrug efter kun ti års lagring. I 1977 blev også banen i mosen nedlagt og tørvetransporten skete via rør. Den brugte tørv kørtes dog stadig retur i lastbil.
I 1998 købte en privatmand fra Lübeck der resterende spor og det henstående materiel, der befandt sig i en stor remise. Køberen havde desuden specielle militære interesesser, idet han også stod bag Marine-Eisenbahnwehrtechnische Studiensammlung der Bundeswehr.
Allerede 1999 dannedes Wald und Moorbahn, WUM som museumsbane, der blandt andet skulle fornøje kurgæsterne. I 2002 dannedes Förderverein Deutsche Feldbahn e. V. i 2007 kaldtes banen Kurbahn.
I 2009 var banens sveller imidlertid rådnet bort, så de måtte fornyes, men allerede 2013 kunne man køre igen. Sporet er nu 1400 meter langt og sporvidden stadig 600 mm. Banen hedder i dag Oskar Alexander Kurbahn.
Jeg har besøgt mosebanen, mens der endnu var drift, men aldrig museumsbanen. I 2001 besøgte jeg igen stedet, men da var der ikke noget, der tydede på museumsbanedrift? En chauffør, der var ude at aflevere brugte tørv fra kurbaddet, var så venlig at åbne remisen for mig, men nogen oplysninger kunne han ikke give. En del materiel var dengang mærket DMTA, Deutsches Militär und Torfbahn Archiv.
Ude i skoven ved kurstedets mose lå denne store remise og vognhal lige bag ved tørvebearbejdningsanlægget.
I hallen stor i forgrunden DMTA 6, Jung 11659/1953 uden lukket førerhus. Bagved DMTA 3, Jung 12423/1963 med lukket førerhus. Sidstnævnte tilhørte tidligere Rheumaklinik GmbH, Bad Bramstedt uden nr. På besøgstidspunktet havde Marine-Eisenbahnwehrtechnische Studiensammlung der Bundeswehr malet begge lokomotiver i hærens normalfarve trods det, at de aldrig havde gjort militærtjeneste.
Fra Bahn-Express haves følgende data om de to lokomotiver: Jung 12423/1963, type EL 110, B-dm, 600 mm.
1963 Bygget til lager.
1964 Rheuma Klink GmbH, Bad Bramstedt.
? Wald- und Moorbahn, Bad Bramstedt 3.
? Kurbahn Bad Bramstedt, ehem. Wald- und Moorbahn.
Det andet lokomotiv er i følge Bahn-Express Jung 11659/1953, type EL 110, B-dm, 600 mm.
1953 Rheuma Klink GmbH, Bad Bramstedt.
? Wald- und Moorbahn, Bad Bramstedt 6.
2002 Dorfgemeinschaft Roitzheim e.V., Euskirchen-Roitzheim e.V.
Schöma 755/1946.
Om denne aldrende Schöma meddeler Bahn-Express: Schöma 755/1946, Typ LO 10, B, 600 mm.
1946 Strenge & Meyer, Neuenburg/Old.
1964 Torfwerk Smit, Kayhauserfeld
? Gerhard Schmit, Torfwerk, Ovelgönne-Rüdershausen.
? Torfwerk Schwegermoor.
? Privat – Fleischfabrik Stockmeyer.
1998 Wald- und Moorbahn Bad Bramstedt.
Diema 2495/1962, Type DL6.
Diema 2495/1962, Typ DL6, B-dm, 600 mm.
1962 via Feldbahnfabrik Breidenbach & Co., Mannheim til Ziegelei Karl Fuchs KG, Karlsruhe.
196x Ziegelei Schillo & Co., Wiesbaden
1969 Feld- und Eisenbahnbedarf Eilers, Hamburg
1975 Torfwerk Carl Hornung, Einfeld, Werk Quickborn 3.8.
1998 Marine-Eisenbahnwehrtechnische Studiensammlung der Bundeswehr, Bad Bramstedt.
Nærbillede af Diema 2495/1962.
DMTA 1, Jung 8771/1939. Også den havde kørt for kurbadet, men jeg såden ikke ved mit første besøg.
Jung 8771/1939, Typ EL110, B-dm, 600 mm.
1939 Rheuma Heilstädte, Bad Bramstedt.
? Wald- und Moorbahn Bad Bramstedt 1.
Selv om pladen ses tydeligt, kunne jeg ikke læse teksten. I hvert fald giver nettet ikke svar på det byggenummer, jeg mener at kunne tyde.
Her ses ovenover WuM uden nr., Jung ?925/19?? Muligvis 7925? Personvognen tilhører også WuM. Den kom fra Tolk. Kan du komme en bestemmelse nærmere, hører jeg gerne fra dig.
Uden for hallen var der også parkeret køretøjer. De var dog dækket af presenninger, der yderligere var omviklet med pigtråd!
Her står helt tydelig to Lokomotiver, hvoraf mindst det ene har midtstillet førerhus.
Det forreste lokomotiv menes at være Diema 2176/1958, Typ DS60, B-dh, 600 mm.
1958 Bundesamt für Wehrtechnik und Beschaffung, Koblenz, für Marine-Munitionsdepot 1, Jägersberg bei Kiel-Laboe 1.
1984 Zerssen, Schrotthandel, Kiel
1984 Marine-Eisenbahnwehrtechnische Studiensammlung der Bundeswehr, Bad Bramstedt.
Det fjerneste lokomotiv menes at være Diema 2730/1964, DS90, B-dh, 600 mm.
1964 der var Bundesamt für Wehrtechnik und Beschaffung, Koblenz, für Marine-Munitionsdepot Tannnehausen 11 for Marine-Munitionsdepot 1, Kiel-Laboe 11.
199x Militärhistorische Sammlung, Dresden.
2002 Marineeisenbahn Wehrtechnische Studiensammlung, Lübeck.
200x Mecklenburg-Pommersche Schmalspurbahn MPSB Schwichtenberg.
Også Lok 2 i Jägersberg, men angivet med byggenummeret på nr. 1 opgives at have tilhørt samlingen i Bad Bramstedt. Den skulle siden 2008 være på Eisenbahn- und Technikmuseum Rügen, Ostseebad Binz-Prora.
Vogne hensat udenfor og mærket Karl Mühlhäuser. Også de har tilhørte Bundeswehr.
Udenfor stod endvidere disse tre tipvogne fra Mühlhäuser. I baggrunden andre tipvogne af afvigende udsende. Vognene har været brugt af Bundeswehr til et eller flere mig ukendte anlægsarbejder.
En vogn fra Jägersberg ligeledes hensat udenfor.
Bagved, men foran de to lokomotiver endnu en Heeresfelsbanevogn mærket KuKFB OW ZG 05. KuK plejer at betyde kongelig og kejserlig og dække dels Østrig og dels Første Verdenskrig. Om østrigerne forkortede Heeresfeldbahnen med FB har jeg ingen anelse om.
INUSTRIBANER NORMALSPOR
Torpedoforsøgsanstalt Eckernförde
Kører man mellem Eckernförde og Kiel passerer både bane og vej torpedostationen, der stadig benyttes, og jævnligt ligger der ubåde og torpedobåde, selv om de ikke er stationeret her. Anlægget er bygget i forbindelse med Anden Verdenskrig omkring 1940 for at udvikle og afprøve torpedoer. Under krigen havde anstalten sidespor fra den nærliggende bane, Flensborg – Kiel, men sidesporet er i dag borte.
Sidesporet havde flere normalsporlokomotiver, der dog ikke havde nummer. Det drejer sig om:
Deutz 36706/1940. OMZ117R. Senere til Hafenbahn Gotenhafen 292. (Ved Lübeck.)
O&K 21371/1941. 1951 til August G. Koch 2. Ophugget 1984.
O&K 21567/1942.
O&K 21622/1941.
Fra lokaliteten kendes også Deutz 21219/1939. OMZ 117. 600 mm. Den kan have deltaget i anlægget, der i så fald byggedes af Hoch-Tief AG, Essen.
På anlægget anvendtes nogle treakslede normalsporvogne, hvor i hvert fald en er bygget 1940 af Busch i Bautzen. Den vejede 19 t, var treakslet og lastede 15 t.
Bahnbedarf Nord GmbH, Richling ved Neumünster havde 1986 en O&K stående. I en remise stod også en Deutz, der havde tilhørt Tecaco, der tidligere havde ejet arealerne. Den så jeg dog ikke.
O&K 25894/1959. Som ny til Hamburger Hafenbahn 219. 24 t.. 140 hk. 1983 til Bahnbedarf Nord Rickling. Firmaet havde afdelinger flere steder i Nordtyskland og forskellige kilder angiver forskellige opholdssteder. Jeg er dog sikker på, at jeg tog mit foto i Rickling. Efter flere flytninger og ejere kom lokomotivet 2000 til EFM, Eisenbahnfreunde Mittelholstein e. V., Kleinkummerfeld. Foto 1983.
Nobiskrug Skibsværftet i Rendsborg
Ud over det store BR 42-damplokomotiv havde værftet og en lille dataløs tovejes stående.
Der var ingen data på køretøjet, der ikke engang stod på spor. 1983.
BASF, Rendsborg. En større kunstgødningsfabrik med adskillige egne lokomotiver i både damp og diesel nåede jeg aldrig at se, for fabrikken var lukket. Jeg havde dog haft chancen for et fyrløst og et diesellokomotiv.
Carlshytte, Rendsborg
Denne virksomhed, et jernstøberi er gammelt, idet det er grundlagt i 1827. På programmet var komfurer og ovne af utallige typer foruden andet støbegods. På brochurer hedder den Holler’sche Carlshütte. Holler var grundlæggeren af støberiet, og Carl var prins Carl af Hessen, der fungerede som dansk generalguvernør over Hertugdømmerne. Også han skød penge i foretagenet. Støbte dele til en klapbro ved Kluvensiek ved den gamle Ejderkanal bærer stadig stempel fra Carlshütte. Jeg har aldrig besigtiget fabrikken mens tid var, men gamle panoramaer viser udbredte sporanlæg med masser af jernbanevogne. I 1997 gik værket konkurs, og nu stod byen så med et stort tomt bygningskompleks, som man skulle finde på et eller andet at bruge til. Helt personligt synes jeg, man fandt en god løsning, selv om den ikke kunne bevare de mange tusinde arbejdspladser. Man satte nogle af hallerne i stand, så man kunne færdes uden fare. Kunstnere fik så lov at udfolde sig, og talrige moderne værker købtes ind i stort antal. Det hele udstilledes så sommeren over, og sidst på året solgtes værkerne, så hallerne var klar til en ny udstilling næste år. Om konceptet stadig kører, vides ikke.
Slap man kunsten af syne og så ned, lå der jernbanespor. Her formentlig normalspor? Når besøget ikke er større, er det fordi denne sommers udstilling endnu ikke var åbnet, men jeg havde fået lov at kigge ind. 2010.
Smalspor havde de også. Disse tipvogne er muligvis ikke fra værket, men sporresterne i 600 mm, der lå rundt om i belægningen var sikkert origonale? Tipvognene her er kunstværker, idet de har fået næser på lige som det store ansigt bag vognene. Blandt tusinde kunstværker, skal man næppe kunne synes om alt, men jeg imponeredes over så meget, at jeg fandt besøget fantastisk også uden flere spor, end de her viste. 2010.
Audorfer Industriebahn
Banen her skulle egentlig have været med i Tyske Havnebaner under Rendsborg, men dels kendte jeg ikke banen, da jeg skrev om havnebanerne, dels er de tyske havnebaner ikke så grundigt behandlet.
Mens Eiderkanalen snoede sig gennem landskabet og havde seks sluser undervejs, førte den nybyggede Nord-Ostsee-Kanal ved anlægget sidst i 1800-tallet lige tværs igennem landskabet. Et enkelt sving blev rettet ud ved udvidelsen først i 1900-tallet. Øst for Rendsborg fulgte kanalen oprindelig Ejderen ved Schacht -Audorf, men ved udvidelsen gravende man lige tværs igennem en slyngning i Ejderen, det såkaldte Rader Durchstick. Herved opstod en ny ø med Ejderen mod nord og kanalen mod syd. Havde området været ubebygget, havde der såmænd ingen problemer været, men nu lå dele af Rendsborgs Havn her og betjentes af, den såkaldte Audorfer Industribahn. Den del, der nu lå på den nye ø, Rader blev nu pludselig uden forbindelse med det øvrige jernbanenet. Der etableredes derfor i 1914 en jernbanefærge over kanalen. Færgen kunne tage fire vogne, og den var fritsejlende, hvilket skal forstås således, at det ikke var en kabelfærge. Den eneste jernbanefærge over kanalen i øvrigt. Banen var normasporet og udgik fra Statsbanen mellem Rendsborg og Kiel umiddelbart efter at banen over højbroen har fået “fast grund under fødderne” øst for Osterrönfeld.
I litteraturhenvisningen findes en adresse på et kort over banen.
Eisenhütte Holstein, Audorf
Denne kaldes også på en postkorttekst Stahl & Walzwerk Audorf. Firmaet vides at have købt mindst to damplok:
O&K 9261/1920. Bt. 750 mm.
Hanomag 9443/1925. Bn2t. 1435 mm.
Værket eksisterede endnu under Anden Verdenskrig.
Stadtwerke Neumünster
Kommunen havde eget lokomotiv, men det var låst inde, så jeg nåede ikke at se det. Det var DWK 601/1937 af typen 110B.
Lego GmbH, Hohenwestedt
Firmaet havde tysk hovedlager her. Klodserne kom dog ikke fra Billund, hvor jernbaneforbindelse for længst var sat over styr af fremsynede politikere, men fra en anden fabrik i Europa. Firmaet havde eget lokomotiv til rangeringen. Tilsyneladende har andre til huse i bygningerne i dag.
Deutz 47122/19950 af typen A&M517R. DB kaldte godt nok typen en Köf II, da den i sin tid var deres. Foto: Martin Wilde 1992.
Udsigt over legoanlægget fotograferet gennem trådehegnet af Martin Wilde 1992.
Endnu mens lokomotivet var i drift hos Lego, udkastede fantasifulde entusiaster planer om en ombygning med dupper i motorhjælmen, som om den var bygget af Legoklodser!
Ved årtusindskiftet var det slut med lokomotivet her, men det blev dog ikke bygget om til legoklodser, mens solgt til nye ejere ved Bremen, hvor jeg formentlig har set det.
Rafinaderiet i Hemmingstedt
Lokalitetet ligger lige syd for Heide, og er hjemsted for et større olieraffinaderi. Gennem tiden har forskellige ejeres navne været på tankene og på lokomotiverne. Heide var det første sted nær den danske grænse, at en salthorst gav olie fra sig, og raffinaderiet blev bygget her for at behandle disse fund.
Hovedvejen B 5 fører tæt forbi raffinaderiet med udkig til remisen, så jeg har aldrig spurgt om besøgstilladelse, men blot stoppet op ved passage. Var der ikke noget at se det ene år, havde man sikkert heldet med sig året efter.
Mit første besøg her var i 1983. Da tilhørte raffinaderiet Deutsche Texaco AG. Her ses et af de ældre Henscheler. De havde ikke numre, men navne: Adolf, Martin, Alfred, Karl, Fritz og Peter. Kun Fritz og Peter var i behold på besøgstidspunktet.
På et foto fra broen ses remisen og sporristen. Til højre udgik en del spor til læssepladser. Der er ikke i øjeblikket noget lokomotiv at se. Billedet er fra 1989.
Lidt senere dukkede “Peter,” Henschel 26533/1958. C-dh. DH 360 360 hk. 42 t. Som ny til DEA, Deutsche Erdöl-AG. I 1989 var lokomotivet mærket Texaco.
I 1997 stod et Texaco-lokomotiv i remisen, men et andet tidligere Texaco var mærket DEA. Da der ikke er nummer på, har jeg ingen data.
I 2004 rangerede OHE her med deres 150003, MaK 1000 814/1984. G1204BB.
2005 sås OHE 140001 mærket ohe-shop.de. MaK 1000 786/1979. G1202BB.
2009 stod der Shell og DEA Oil GmbH Werk Heide på dørskiltet. Allerede i 2008 fik Seehafen Kiel kørslen. Her ses Seehafen Kiel 4, MaK 1000853/1991. B´B´-dh. G 1203, og der stod ufotograferbart endnu et lokomotiv.
2009 benyttede Shell Oil Deutschland GmbH OHE 230 til rangering. Det er et Köf III-lignende køretøj, der dog som ny er leveret til OHD som 230 042, 230 041 og 230 043, Deutz 57200 – 57202/1961. Formentlig er det OHE 230 043, Deutz 57202/1961. Oplysningen stammer fra et foto af Jochim Rosenthal. Fotoet er dog ikke gengivet her.
i 2010 stod DB Schencker Rail 295 698-8 på området. Ejermarkeringen var dog fjernet, så kun EU-nummeret var tilbage.
2010 var bevoksningen ved at tage overhånd og dækker for 98 80 295 013-4 D-DB og 98 80 295 012-9 D-DB
Elf Bitumen GmbH & Co, Brunsbüttel
I byen ved vestenden af Kielerkanalen fandtes omfattende industri- og havneanlæg med egen havnebane og adskillige firmaer med privatlokomotiver. Elf var dog lukket, men her fandtes der i 1982 et fyrløst, Henschel 16077/1911. Også en diesel var der. Desværre nåede jeg aldrig her, mens tid var, og hvad der kører nu, har jeg ikke fotograferet, da der er for få p-pladser, for meget hegn og for mange grøfter uden broer.
Alsen’sche Portland Cement-Fabriken KG, Lägerdorf
En større salthorst ved Itzehoe har løftet kalk op til jordoverfladen, hvor adskillige kalkværker og cementfabrikker har haft deres virke. Kun Alsen’sche eksisterer stadig. Der var anlæg både i Lägerdorf og i Itzehoe. Begge steder med normalsporlokomotiver. Værkerne var forbundne med en normalsporbane. Oprindelig var forbindelsesbanen smalsporet i 860 mm. Under omsporingen var den en overgang trestrenget. På begge sporvidder har der kørt mange lokomotiver, og selv om jeg er kørt forbi et par gange, har jeg aldrig fotograferet.Lokomotiverne kunne ses gennem hegnet, men jeg ville gerne ind, og det lykkedes aldrig. Et af 860 mm lokomotiverne eksisterer stadig. Det er Mak 400 029/1959, der havde nr. 8. Efter omsporingen kom den til Leer – Aurich også som nr. 8. Derefter til Brohlthalbahn som D4 og til sidst til Rhätische Bahn som nr. 241. Efter Alsen blev den naturligvis omsporet til 1000 mm.
Howaldwerke Deutsche Werft AG, Kiel
Værftet lå på østbredden af Kielerfjorden. I dag er containerhavn på grunden. Værftet havde flere afdelinger, således i bydelene Garden og Dietrichsdorf. I Garden havde man lok 6, Moyse 1369/1974. 260 hk. I Dietrichsdorf kørte lok 3, O&K 26765/1973. Tidligere havde man her en DWK fra 1939.
Ud over Moyse-lokomotivet ses nogle vogne med plader til skibsbyggerierne. Forinden havde jeg passeret en lille rist inden for værftets hegn, hvor der stod en lang stamme med vogne med jern. Heraf var flere vogne danske. Foto fra 1981.
MaK, Kiel
Fabrikken har haft utallige ejere og lige så mange navne, men alle har beholdt den samme forkortelse MaK og det samme lidt mærkværdige system for tildeling af byggenumre og ditto typebetegnelser. Det er aldrig lykkedes mig at komme indenfor, fordi man også byggede for militæret, og det måtte jeg ikke se. Værket har haft flere værkslokomotiver, og et af dem har jeg set, efter det havde forladt fabrikken. Lok 150 ses i indlægget om tyske havnebaner.
August G. Koch, Maschienenfabrik, Kiel
Firmaet renoverede kedelvogne, og til flytningen havde man flere Köf II’er. Af en eller anden grund kom jeg aldrig ud til dette firma trods talrige besøg i Kiel endog flere gange med overnatning. Så en dag stod firmaets lokomotiver på Nordhavnen ved kanalen, hvor de kom til at rangere dels på havnen dels for Voiths lokomotivfabrik på Nordhavnen. Lokomotiverne ses i indlægget om tyske havnebaner og under Flensborg.
Germaniawerft, Kiel
Her skulle have kørt et ukendt smalspordamplokomotiv dog tilhørende et andet firma.
F. L. Smidth GmbH & Co., Lübeck
Firmaet er dansk kendt indenfor cementmaskinindustrien. Fra firmaet er et hjemmebygget lokomotiv kendt så sendt som 1981. Det ses muligvis på et billedet fra 1932? Her indskrænker firmaets spornet sig til et enkelt sidespor ind i en montagehal. Muligvis har der hos firmaet også kørt Windhofff 198/1929. Type 9I.
Sandsynligvis firmaets hjemmelavede lokomotiv. Foto i FLS Nyt 3.1932.
Neue Metallhüttenwerke Lübeck GmbH
Endnu i min tid fandtes der i Lübeck et stålværk med en halv snes lokomotiver. Jeg nåede imidlertid ikke frem i tide.
Ernst Boie GmbH, Mineralöl, Flüssiggas, Lübeck
Tanklageret havde to mindre lokomotiver, hvoraf det ene dog ophuggedes omkring 1981. Heller ikke her kom jeg.
Hans Lehmann, Lehmannkai II, Lübeck
På havnen her fandtes to lokomotiver, hvoraf det ene var et såkaldt minilok.
INDUSTRIBANER SMALSPOR STATIONÆRE
Først refereres fra nogle af de mere stationære baner til intern transport på fabrikker. Til sidst berettes sporadisk om nogle af mig bekendte smalsporede bygge- og anlægsbaner, der kun lå, så længe byggeriet stod på.
Marinemunitionsdepot I, Heikendorf
Tyskerne staver ammunition som gengivet i overskriften. I en skov i til dels underjordiske bunkers, der naturligvis ikke måtte fotograferes, gemtes torpedoer og miner. Disse kørtes i givet fald ned til en anløbsbro ved fjorden på østsiden syd for Laboe, hvor torpedobåde, ubåde og minelæggere kunne laste. Forbi broen førte en offentlig sti, men når der kørte tog og lastedes, var stien spærret. Mellem bro og depot var der en vis stigning, så der skulle kraftige lokomotiver til af betjene banen, selv om den tunge transport var ned ad bakke. Banen havde kraftigt snerømningsudstyr, så en meter sne på sporet ikke kunne forhindre en eventuel krig. Stedet betegnedes også som Jägersberg.
Man kan undre sig over mit besøg her, for MaK-fabrikken fik jeg aldrig lov at se. Her måtte jeg inden besøget aflevere pasnummer og andre personlige data herunder nationalitet. Det var først, da jeg ved besøgets slutning, hvor jeg fik mit pas retur, at de bemærkede, at jeg aldrig skule have været med på den tur. En eller anden kontrollant må have overset dataene i mit pas og den udfyldte liste med personlige data.
I dag sker der ikke noget, da banen i hvert fald er lukket. Depotet muligvis også? Alle foto er fra 1986. Alle lokomotiver har samme data og er malet i hærens normalfarve (brun.)
Banen indstillede driften med udgangen af 1996. Depotet er endnu i behold, og her står lok 9 som “Denkmal.” Det er Diema 2708/1964, type DS 90. Det står nu mellem en personvogn og en åben godsvogn. Der er dog ikke offentlig adgang her. Endnu et eksemplar befinder sig på Militärhistorischen Museum i Dresden. Gad vide, om det var det, der i sin tid sås i depot ved kurklinikkens tørveværk i Bad Bramstedt?
Lok 2 i remisen. Diema 2338/1960. Type DS 90 på 75 hk. Den har midtstillet førerhus. Bag lokomotivet ses en personvogn.
Lok 6, Diema 2686/1960 også i remisen.
Lok 7, Diema 2687/1964.
Lok 8, Diema 2707/1964.
Lok 9, Diema 2708/1964. Her med tog ude i det fri. I forgrunden en vogn med bremse.
Lok 10, Diema 2716/1964.
Lok 11, Diema 2730/1964 på værksted. Den var løftet.
Sneslyngen var hjemmelavet og havde nummeret 301.
Værkstedet. Nogle af sporene er afbrudt. Foran en tipvogn og en fladvogn, begge med bremse.
Udflugtstoget fremført af lok 9 på havnen, hvor skibene fik forsyninger af ammunition. Ofte var det ikke krigsskibe, men fragtskibe, der sejlede andetsted hen for omlastning til marinen.
Schleswig-Holsteinisches Freilichtmuseum, Kiel
Museet ligger i Molfsee ved Kiel, men jeg har aldrig besøgt stedet. På en lille 600 mm bane på stedet kørte i 2005 et 600 mm feldbanelokomotiv rundt med besøgende. På billeder, der kunne være fra parken, har jeg også ses damplokomtotiver? Motolokomotivet var i følge en avis fra Sild (Sylt.)
Karl-May-Festspiele, Bad Segeberg
Karl May er en tysk forfatter, der har specialiseret sig i indianerromaner i spaghettywesterklassen. Uden for Tyskland er han ikke meget kendt. I en råstofgrav ved kalkbjerget over salthorsten i Bad Segeberg er der indrettet et friluftteater, hvor indianere og cowboys hver sommeraften kæmper. På film har jeg set, at indianerne også overfaldt et tog, så der må være udlagt et tipvognsspor med tilhørende materiel. Formentlig er der kun tale om en god snes meter smalspor med en westernudseende lokomotivattrap, om end den ryger.
Også i Lennestadt-Elspe i Sauerland spilles Karl-May-Festsspil, og her er der tale om rigtige damplokomotiver, om end feldbanelokomotiverne er ombyggede med tender og prærieskorsten. Et af dem ses under Zillertalbahn i indlægget om Østrig.
F. W. von Bülow KG, Kieswerk Segrahner Berg, Gudow
Her å et større grusværk, hvorfra gruset kørtes syv kilometer med 600 mm tipvognstog til en lasteplads ved Elbe-Lübeck Kanal. Banen lukkedes allerede 1981, så jeg nåede desværre aldrig et besøg. På banen kørte syv Deutz-lokomotiver af typen OMZ122, der dog efterhånden havde fået nye motorer på 50 hk. Tidligere var der en strækning fra grav til værk, hvor ved lukningen var fire lokomotiver i behold, selv om denne strækning havde været lukket en del år. Oprindeligt åbnede banen som en 600 mm roebane i 1928, og fra 1935 medbenyttede grusværket banen. Strækningen til lastepladsen ved kanalen er først anlagt 1949. Lokomotiverne var nummereret til dels med romertal: I, II, V, X, -, = og o. Jeg har ikke brugt nogle af den mange fotos fra banen, jeg har i min samling.
Audorfer Sand & Industrie GmbH
Selv om Audorf ligger i nærheden af Rendsborg, havde firmaet adressen i Osterrönfeld. Herfra kendes tre damplokomotiver på 160 hk i 900 mm sporvidde leveret som nye til firmaet:
O&K 4283/1910.
O&K 4651/1911.
O&K 4652/1911.
Neumünstersche Kalkmergelwerke
Firmaet havde O&K 6813 i 600 mm.
Vorwerker Kleinbahn, Lübeck
Banen tilhører Vorwerker Heime Einrichtungen zur Fürsorge u. Förderung Behinderter in Lübeck e.V. Fra 1996 stammer den ældste beretning, jeg har har set. Da var der to 600 mm lokomotiver i drift på banen og offentlig adgang, mens der i en beretning fra 2002 stadig var to lokomotiver, men ikke mere adgang, uden man havde skrevet først. At planlægge industribaneture flere timer for ikke at sige dage frem i tiden har aldrig været min stærke side, så jeg er aldrig kommet derud, selv om banen længe har stået på mit besøgsprogram.
Diverse
Desuden haves ret udførlige lister og ved råstofudvindingsfirmaer herunder teglværker og grusgrave, men om der var bane de pågældende steder, vides ikke, så derfor gengives listerne ikke.
INDUSTRIBANER SMALSPOR FLYTTELIGE
Karl Gräber, Strassenbau, Husum.
På besøgstidspunktet henstod de sidste af firmaets 600 mm lokomotiver på en materielplads.
Til højre: O&K 25522/1954. MV2A. Til venstre Jung 9711/1940. ZL115. Foto 1983.
O&K 5714.
O&K 25497/1953. MD20.
Johannes Sienknecht GmbH & Co. KG., Neumünster
Firmaet eksisterede stadig, men æraen med smalspor var forbi. De sidste rester af materiel stod i firmaets indkørsel og på en nærliggende legeplads.
I firmaets indkørsel stod i 1983 et denkmal, Lok 7, Jung 9537/1939. ZL114. I 2009 stod den der stadig. Førerhustoppen er i dag blå og undervognen er også blå. Resten i midten er gult.
Firmaet havde sponseret et andet af deres lokomotiver til en nærliggende legeplads. Der var Demag 2419/1939. Den befinder sig i dag på Frankfurter Feldbahnmuseum.
Fra firmaet kendes yderligere to Jung, en O&K og en Deutz.
Hugo Ehlers, Gleis-, Tief- und Straßenbau GmbH, Kiel
Kiels Fisketorv blev også efterhånden overtaget af firmaer, der ikke havde med fisk at gøre. En entreprenør havde et lokomotiv stående en årrække her, uden at det nogensinde har kørt her, eller der overhovedet havde været smalspor i forbindelse med fisketransporter? Lokomotivet er vel nærmest at betragte som et denkmal. Lokomotivet er Schöma 1042/1949. LO28. 600 mm. Som ny leveret til et kraftværk i Wiesmoor, hvor det havde nr. 19. 1966 solgtes det til Eilers i Hamburg, der 1983 solgte det til Hugo Ehlers, der dog ikke har benyttet det, men blot ville have et Denkmal. Endnu 2002 var det i behold.
Hugo Ehlers, Schöma 1042/1949.28 hk. Opstillet ved firmaets domicil på Kiels Seefischmarkt. Fotograferet i 1986.
Lokomotiver er stadig i behold i 2005, nu opstillet på en legeplads ved en skole i Kiel-Kronsburg. Foto: André Oellermann. Nu med navnet Emma.
Heinrich Brandt, Stahlbeton- und Tiefbau, Rendsburg
Firmaet kendes fra Tolk, idet et par af dets lokomotiver var udstillet her. Det var:
O&K 10451/1940. MD1. B-dm. 600 mm. Tolk Schau 1.
O&K 25463/1953. MV1a. Bdm. 600 mm. Tolk-Schau 3.
Karl Schröder, Rendsburg
Firmaet kendes fra Tolk, idet et af dets lokomotiver var udstillet her. Det var:
O&K 8748/1938. RL1c. B-dm. 600 mm. Tolk-Schau 2.
Max Rohwer, Bauunternehmung, Rendsburg
Firmaet kendes fra Tolk, idet et af dets lokomotiver var udstillet her. Det var:
O&K 6757/1936. RL1a. B-dm. 600 mm. Tolk-Schau 12.
Jürgen Brandt, Rendsburg
Firmaet tilbød en større palet inden for Hoch- Tief- og Jernbetonarbejder i ind- og udland. Det er grundlagt i 1872. Firmaet må have haft dansk forbindelse, for en del af deres brugte lokomotiver ender hos danske entreprenører. I Rendsborg nævnes firmaet dog først 1910. Firmaet havde filialer i hele Tyskland lige fra Rendsborg over Danzig til München. Et af datterselskaberne var Vereinigte Schleswig-Holsteinische Kies- und Schotterwerke, Rendsborg. Hvor, dette værk havde grusgrav(e) og, om der var spor i den forbindelse, vides ikke.
En oversigt over firmaets arbejder i lighed med entreprenør Husens arbejde, kan jeg ikke stille op, men følgende arbejder kendes:
Før 1928 Anlæg af Nordhavnen i Kiel.
Før 1928 Opførelse af betonbygninger på Carlshütte AG, Rendsborg.
Før 1928 Anlægsarbejder på havnen i Emden.
1909 – 14 Anlæg af Ejderdiget. 40 kilometer digeanlæg langs Ejderen.
1913 – 14 Anlæg af Steinschleuse til afvanding af Sorgekogen. Lå på nordsiden af Ejderen vest for Rendsborg.
1910 – 16 Mergeludkørsel for Mergelgenossenschaft Ladelund. 200 000 m³. 30 kilometer længste køreafstand. Fra Ladelund merglede tre entreprenører over en længere periode, og to af dem merglede også nord for 1920-grænsen, altså i det nuværende Danmark, men ikke Brandt.
1910 – 16 Mergeludkørsel for Mergelgenossenschaft Sillerup. 600 000 m³. 50 kilometer længste køreafstand.
1911 – 13 Deltagelse i bygning af jernbanehøjbroen i Rendsborg med tilhørende sporforlægninger i Osterrönfeld og Rendsborg.
1912 Overbygning på Rendsborg – Husum Banen.
1912 – 28 Mergelkørsel fra mergellejet i Dörpum for Mergel-Verband Bredstedt. Her deltog O&K 6284/1913, samt Brandts Kolomna-maskiner.
1915 – 19 Jordarbejder og overbygning på Wilster – St. Michaelisdonn Banen.
1918 – 20 Jordarbejder ved anlæg af ny godsbanegård og godsbaner i Kiel.
1918 – 19 Ombygning af Itzehoe Station.
1918 – 19 Udvidelse af Husum Nord Station.
1919 Anlæg af Havneomfartsbane i Lübeck.
1918 – 20 Anæg af Neuwittenbek – Vossbroook.
1919 Anlæg af delstrækning på Schwartau – Neustadt Banen.
1919 Anlæg af Itzehoe – Schenefeld Kleinbahn.
1919 Deltagelse i anlæg af Kleinbahn mellem Schenefeld og Hademarschen og Gribbohm.
1920 Baneanlæg i Flensborg-Weiche.
1920 Deltagelse i anlæg af normal- og smalsporet industribane Buxtehude – Altkloster.
1920 Deltagelse i anlæg af Nebenbahn Bederkesa – Basbeck.
1920 Jordarbejder til sidespor til Sprængstoffabrik i Büchen (Sekuritas A. G.)
1921 – 24 Anlæg at tilløbskanal for Innwerke (vandkraftværk for Bayrischer Aluminium A. G., München.) Her deltog Brandts Kolomna-maskiner.
En del af de nævnte jernbaneanlæg forekommer mystiske. Et dog har med Nord-Ostsee-Kanal udvidelsen fra 1910 og opførelsen af Hochdonnbroen og med baneforlægningerne i den forbindelse. Det må gælde Wilster – St. Michaelisdonn Banen, der åbnede i 1920 og erstattede linjen over Brunsbüttel, hvor der var en drejebro for Marskbanen. Banen Itzehoe – Schenefeld Kleinbahn skulle forbinde Itzehoe med Rendsburger Kreisbahn. Banen fra Itzehoe blev opgivet, og kleinbanerne mellem Schenefeld og Hademarschen og Gribbohm kan jeg se i nogen mig bekendte kilder. De er formentlig forblevet på projektstadiet.
Firmaet har udført talrige over- og underføringsanlæg for veje samt kajanlæg og uddybninger af havne, bl. a. Malmø Frihavn. For militæret er udført talrige anlæg lige fra anlæg af krigsfangeleje til militære sidespor. En stor mængde husbyggeri har næppe haft smalspor. Desuden har firmaet opført en del banegårde, pakhuse og remiser.
En stor mængde vejeanlæg er nævnt, men heller ikke her kendes til brug af smalspor.
Følgende lokomotiver kendes ved firmaet:
O&K 4225/1910. 600 mm. Leveret i Hamburg.
O&K 5851/1912. 750 mm. Leveret i Rendsborg.
O&K 6281/1913. 750 mm. Leveret til Østergård & Dalgas, Åbenrå.
O&K 6282/1913. 750 mm. Leveret til Østergård & Dalgas, Åbenrå.
O&K 6284/1913. 750 mm. Leveret til Østergård & Dalgas, Åbenrå.
O&K 6285/1913. 750 mm. Leveret til Østergård & Dalgas, Åbenrå.
Hanomag 6276/1914. 750 mm.
O&K 8079/1920. 750/900 mm. Leveret i Rendsborg.
O&K 8080/1920. 750/900 mm. Leveret i Rendsborg.
Jung 6932/19?? 600 mm. B-dm. 22 hk.
O&K 5251/19?? 600 mm. B-dm.
O&K 25463/1953. MV1. 600 mm. 2o hk.
Kolomna 4824/1916. Hos Brandt 1921 – 30.
Kolomna 5057/1916. Hos Brandt 1921 – 30.
Om der købte både 750 mm og 900 mm lokomotiver, eller de var omsporbare, vides ikke. Der ses ingen 900 mm vogne, og i øvrigt ingen trækkraft til 500 mm vognene!
Om lokomotiverne virkelig som, der står skrevet, købtes af Brandt og leveredes til Østergård & Dalgas er usikkert. På tysk Oestergaard und Dalgas og hjemstedet var Aabenraa som tyskerne kalder Apenrade. Der foreligger intet om, at Brandt var “lokomotivhandler.” Østergård & Dalgas kendes fra nogle vejarbejder samt så sendt som sidst i tyverne fra Thyrstrup og Omegns Mergelselskab, som de tilsyneladende kørte for i 1930, men efter kort tid tog Carl Nielsen over, uden at aviserne eller Hedeselskabet taler om nogen konkurs. Det kunne se ud, som om Østergård & Dalgas var “rådgivende ingeniører?” Et af Østergård & Dalgas- lokomotiverne, O & K 6284/1913 deltog i merglingen fra mergellejet i Dörpum, idet det her fik en kedelinspektion. Hvem ejeren var dengang, vides ikke.
I 1921 havde firmaet i følge egne opgivelser 20 lokomotiver i 750 og 900 mm sporvidde på 70 – 90 hk.
9 lokomotiver i 600 mm med omkring 50 hk.
4 spandekædegravemaskiner.
6 gravemaskiner med ske.
400 tipvogne i 750 mm med trækasse. 2½ m³.
380 tipvogne i 600 mm heraf 150 med trækasse på 1½ m³. Jernvognene var på ¾ – 1½ m³
75 tipvogne i 500 mm. ¾ m³.
38 kilometer spor, heraf godt 5 kilometer som sporrammer.
Om Brandts Kolomna-lokomotiver er der flere, men modstridende oplysninger. Her gengives kun, hvad der er rimeligt belæg for.
1920 købte Otto Hoffmann, Zehdenick fra et tysk demobiliseringslager 24 erobrede russiske militærbanelokomotiver bygget af Kolomna 1916. På sin maskinfabrik i Zehdenick, hvor der repareredes maskinel for den derværende omfattende teglværksindustri, blev der 12 salgbare lokomotiver ud af købet. De var oprindeligt bygget til brændefyring, men i Zehdenick fik de nye kedler og nye fabriksnumre. De havde 0,52 m² rist og kedler på 24,6 eller 25,2 m². Sporvidden var 750 mm. Lokomotiver med lignende specifikationer var på 80 hk. Lokomotiverne var trekoblede med toakslet tender.
Den væsentligste kilde til lokomotivernes data er Det danske Kedeltilsyn, der dog kun registrerede kedler og deres numre, og ikke lokomotiver og deres numre. To af de 12 lokomotiver havnede nemlig 1930 i Danmark. Kedeltilsynet angiver dog numre på de oprindelige Kolomna-lokomotiver med Kolomna-kedler, Kolomna 4824/1916 og Kolomna 5057/1916. Desuden angives Hoffmanns nye fabriksnumre, Hoffmann 157/1921 og Hoffmann 152/1920. Kedeltilsynet nævner også Niederrheinische Maschienenfabrik i Liblar, godt nok stavet på tre forskellige måder, uden at deres rolle er oplyst. Muligvis har Hoffmann kun renoveret lokomotivener, men fået kedlerne leveret fra en fabrik andetsteds?
I tyske kilder nævnes Brandt ikke som køber af nogle af de 12 lokomotiver. Det nævnes dog at to af lokomotiverne var i Danmark, og da et af dem uden tvivl ses på billeder fra Brandts virksomhed, må dette ejerskab være forbigået kildes opmærksomhed. Til tre af de 12 lokomotiver er der slet ikke nævnt køber, så også her er en mulighed.
Brandt har omnummereret lokomotiverne flere gange. Det sidste driftsnummer var 10 for Kolomna 4824/1916. Nummeret ses i Dörpum, og ved sammenligning med danske foto parringen af numrene fortaget. 5057 ligner slet ikke nr. 10, men det er hovedsagelig vandtagningsudstyrret, der er brugt til identificeringen, og måske netop dette udstyr kan byttes? Lokomotivet fra Dörpum er med kridt mærket 1926 (fotoåret) og et sammenslynget JB, Brandts firmalogo.
I 1930 var Brandt færdig for Mergelverband Bredstedt i Dörpum, hvor han var begyndt allerede før krigen. Under krigen var merglingen indstillet, idet arbejderne var indkaldte og kullene for dyre. Jürgen Brandts søn, Hans Brandt har til Peter Pekny oplyst, at firmaet kørte mergel i Sydvestslesvig med ti lokomotiver, men de behøver ikke at have været russere alle sammen.
Jürgen Brandt afhændede 1930 de to Kolomnaer til det danske entreprenørfirma Winkel og Johannesen, der skulle køre for Østvendsyssels Mergelselskab. Her kørte de i selskabets driftstid 1930 – 36, hvor firmaet gik ned. Herefter er de formentlig ophugget.
Winkel & Johannesen gav 4824 driftsnummer 1 og 5057 driftsnummer 3 påsat med støbte tal. Hvis vandtagningsudstyret kan bruges til identifikation var Kolomna 4824/1916 identisk med Otto Hoffmann 157/1921 og Jürgen Brandt 10 og efter 1930 Winkel & Johannesen 1.
De to russere uden for remisen i Dybvad ved Østvendsyssel Mergelselskab 1930 – 36. Nærmere årstal kan ikke angives.
Lok 1, Kolomna 4824/1916.
Lok 3, Kolomna 5057/1916. Det kan ikke udelukkes, at netop denne lokomotiv har tilhørt Jürgen Brandt og kørt fra Dörpum Mergelleje? Alle tre foto stammer fra arkiv Holger Jørgensen.
Caspersen & Gen.
Neumünster. Firmaet merglede fra 1921 for MV Wiemersdorf og anvendte blandt andet Hanomag 6758/1914, der var købt i Mainz fra det tyske militær.
Habermann & Guckes AG
Firmaet er kendt fra Danmark under Anden Verdenskrig. De havde oprindeligt hjemme i Kiel, flyttede lige før Anden Verdenskrig til Berlin. På et tidspunkt blev også Liebold optaget. 1908 – 11 anlagde firmaet Kleinbahn Kirchbarkau – Preetz – Lütjenburg. Sandsynligvis var firmaet også involveret i udbygningen af Nord-Ostsee-Kanal fra 1910. Mellem 1904 og 1938 leveredes mindst 20 O&K damplokomotiver til Habermann & Guckes AG, Kiel eller Habermann & Guckes, Liebold AG, Kiel eller Habermann & Guckes, Liebold AG, Berlin eller J. Guckes, Kiel. Heraf var fem styk leveret 1904 – 10 i 900 mm sporvidde. Fra 1910 købtes kun 600 mm lokomotiver. Desuden modtog firmaet også i 1915 en normalsporet Hanomag ned nummeret 6355. Allerede 1918 kørte dette lokomotiv for Hamburger Hochbahn-AG som nr. 3 på delstrækningen Barmbeck – Volksdorf.
Heinrich Bassow GmbH, Tiefbau, Lübeck
Dette nu lukkede firma havde tre 600 mm O&K damplokomotiver på 60 hk samt tre ligeledes 600 mm motorlokomotiver også fra O&K.
Yderligere entreprenører kendes fra reklamer, hvor der såmænd også ses spor på de ledsagende billeder, men ud over navnene vides ikke noget.
1933 – 35. Dieksander Koog
Oprindeligt hed koogen Adolf-Hitler-Koog, men herudover haves ikke yderligere detaljer om brug af smalspor ved anlægget. Inddigningen ligger i Ditmarsken.
Koogen anlagdes af et konsortium, hvor blandt andet entreprenør Husen, Flensborg deltog, men materiellet er ikke hans. Kilden er Husens søn, og billederne er også fra hans familiealbum. Anlægsarbejdet er fra halvøen mellem Elben og Meldorfer Bugt. Kogen blev oprindeligt navngivet efter De tredje Riges fører og skulle vise rigets formåen.
Ikke yderligere oplysninger ud over de i brødteksten givne. Foto fra entreprenør Husens søns familiealbum.
Det kunne være en pril eller et åudløb, der her lukkes?
Anlæg af Nord-Ostsee-Kanal
Vi kalder den i Danmark for Kielerkanalen, hvilket også er internationalt, mens Tyskerne indtil 1948 kaldte den Kaiser-Wilhelm-Kanal.
Kanalen er knap 100 kilometer lang og sparer skibsfarten for 460 kilometers sejlads rundt om Skagen.
Kanalen afløste Ejderkanalen anlagt 1777 – 84. 1886 besluttedes en total nybygning, og 1887 gik man i gang med anlægget, der var færdigt 1895. Allerede 1907 – 14 udbyggedes kanalen, hvor man også et enkelt sted udrettede den øst for Rendsborg. Efter Anden Verdenskrig er der løbende udvidet, idet dog tunnelen ved Rendsborg sætter grænser for uddybningen.
80 millioner kubikmeter jord skulle flyttes, og det kneb navnlig at finde plads til al den jord. 65 gravemaskiner var i gang, 94 tipvognslokomotiver med 2750 tipvogne var i sving for uden andet udstyr. Tidsskriftet Nordstjernen angiver 98 tipvognslokomotiver og 2700 tipvogne. Desuden 27 gravemaskiner og 26 muddermaskiner. Nordstjernen angiver 4000 arbejdere
Den gamle Ejderkanal skulle være intakt, mens den nye kanal blev bygget. Flere steder krydsede de to kanaler, så der blandt andet måtte bygges drejebroer til tipvognstogene over Ejderkanalen.
Ved Albersdorf i Ditmarsken var der et større værksted for reparationer og vedligehold af maskinparken. Hertil var der sidespor fra Marskbanen.
Skibsfarten betaler færgerne over kanalen også for bilister. Mest interessant er hængefærgen under jernbanehøjbroen i Rendsborg. I Holtenau er færgen kun for personer.
Ved et så stort arbejde var adskillige entreprenørfirmaer i sving. Kendte er:
Hermann Vering, Hamborg
M. Sager, München (Kilden angiver Grünental, men det er indsatsstedet!)
Polensky & Zöllner, Rendsborg
Philipp Holzmann, Frankfurt
Kintzel & Lauser, Kassel
Hafen-, Kanal- und Bahnbau GmbH, Berlin
Degen & Wiegand, Kiel
A. Höschele, Halle
Gravemaskinerne var for en stor del leveret af Lübecker Maschienenbaugesellschaft, men også A. F. Smulders, Utrecht (Nederland) leverede gravemaskiner.
Fra udbygningen 1910 og frem kendes
AG Hochtief, Essen
Habermann & Guckes, Kiel.
Nettet har adskillige anlægsbilleder, men der er sikkert ophavsret på dem alle. Jeg har nogle tegninger fra et dansk blad, og de er faldet for copyretten.
På tegningen af ukendt tegner ses en dampdrevet spandekædemaskine, der læsser et tipvognstog. Tilsyneladende graves i etager, idet der ses skinner på to afsatser over gravemaskinen. På den ene afsats ses endnu et tipvognstog med damplokomotiv. Øverst på en tippe er yderligere et tog ved at læsse af. Stedet hedder formentlig Grünetal. Kilde: Nordstjernen 15.1891.
I Holtenau i Kiel byggedes en sluse, så kanalens vand ikke løb ud i Kielerfjorden ved lavvande. Tidevandet i vest ved Brunsbüttel var også væsentligt kraftigere en i Holtenau. På billedet ryger det overalt, selv om ikke al røg kommer fra damplokomotiver. Samme kilde som ovenstående.
Ingen af de henved 100 lokomotiver er kendt (af mig.) De data jeg har, er fra udbygningen før Første Verdenkrig, hvorfra Henschel 6619 deltog. Maskinen kendes fra et postkort, og det er muligvis fra 1904 og tilhørte muligvis AG Hochtief. Endvidere kendes en Hanomag i 900 mm sporvidde på 180 hk. Billedet er fra 1910.
Hvor der byggedes højbroer over kanalen, skulle både veje og jernbaner forlægges. Kendt er baneforlægningen ved anlæg af Hochdonnbroen, hvor der både anvendtes dampgravemaskiner og smalsporede damplokomotiver. Postkortene er mærket 1910.
Stenbanen
Banen har ikke et mig bekendt navn, men internt har navnet stenbanen været brugt. Den blev anlagt omkring 1890 for at skaffe sten til byggerier af broer over Nord-Ostsee-Kanal. Da transporterne var afsluttede, er banen formentlig taget op.
Egnen øst for Owschlag rummer en stor endemoræne fra sidste istid. Her har gletschere afleveret sten og grus i lange baner. Syd for Hütener Berge ligger Duvenstedter-Berge, hvor der anlagdes store stengrave. Efterhånden som lejerne tømtes, udbredtes graveområdet til egnene ved Bisten-See og Wittensee. Lokaliteter som Duvenstedter-Berge, Steinsieken, Stenten, Friedrichshof og Holzbunge er nævnt.
Ud til næsten hver sten blev lagt et smalspor. Var stenen, som den oftest var, for stor, blev den sprængt. Heste trak stenvognene ud til hovelinjen, hvor lokomotiver tog over og bragte togene frem til Ejderkanalen øst for Rendsborg ved Borgstedt, hvor pramme trukket af dampslæbebåde overtog den videre transport til byggepladserne.
På en tysk kort fra 1919 ses banen stadig, selv om den formentlig da var nedlagt.
Teglværker
Det foresvæver mig, at jeg har besøgt et par lukkede teglværker i Holsten, men jeg har ingen notater derfra.
Entreprenørarbejde ved Burg
I 1985 blev der her nedlagt rør i området ved hjælp af en industribane. Firmaet var Gerhard Borck, Bauunternehmung, Heide, og lokomotivet var lejet fra Feddersen i Leck. Det var hans nr. 7, O&K 26499/953. MD2B. 4,5 t. 600 mm.
Det foresvæver mig, at jeg har set arbejdet, men jeg har ingen billeder.
Ukendt arbejde med tipvogne i Eckernförde
Mens Flensborg Avis var flink til at meddele om ulykker, hvor spor eller tipvogne var involveret, kendes der ikke mange efterretninger fra det sydlige Sydslesvig, men fra Eckernförde kendes til en ulykke ved tipvogne i 1924. Det vides ikke, hvad der blev anlagt.
Diverse arbejder i Rendsborg
Lokalarkivet i Rendsborg har lagt en hel del gamle postkort ud på en hjemmeside. Her er adskillige postkort med tipvognsspor på. Desværre er arkivet ikke glade for at man “låner” billederne. Der ses smalspor ved anlæg af jernbanebroen, både højbroen og drejebroen for Kredsbanen. Desuden ved kajanlægget og selv ved anlæg af vejtunnelen. Selv ved udbygning af vejen gennem Audorf ses på en gammelt billede et tipvognsspor i vejen.
Anlæg af Bad Bramstedt – Neumünster
Her anvendte Max Stenzel, Altona O&K 2396/1907 og O&K 6822/1915 i 900 mm. Tipvogne og et lokomotiv ses på et postkort hensat på Boostedt Station efter banens åbning. Ingen tidsangivelse.
Trümmerbahnen
På et billede fra Kiel ses et spor formentlig til bortkørsel af ruiner fra Anden Verdenskrigs bombardementer. Om det var et 900 mm feldbanespor eller eventuelt et sporvejsspor, vides ikke.
Rantzau-søen Barmstedt
Søen ligger ved Barmstedt ved Elmshorn, og den udgravedes af Reichsarbeitsdienst 1934 – 38. Et tidligt motorlokomotiv, Oberursel, Nordhausen eller (næppe) Deutz anvendtes. Efter opstemning af et mindre vandløb udgravede til højst tre meters dybde over et 7½ ha stor område.
Vejudbygning ved Brackade
Et anlægstog fremført af en formentlig O&K ses på et postkort fra et Gæstgiveri. Ikke yderligere oplysninger.
Helgoland
I dag findes en elevator til persontransport mellem havnen og byen højt oppe på kalkklippeplatoet over havnen. Her var tidligere en kabeljernbane, men den forsvandt, da briterne efter krigen samlede ammunition sammen og sprængte alt på en gang, hvilket efterlod et enormt krater, der stadig ses, og herved forsvandt banen også. Sporvidden var 1000 mm.
Ved Helgolands ombygning til fæstning i forbindelse med begge verdenskrige var der utallige baner i 600 mm og 1000 mm med damplokomotiver og sogar elektriske lokomotiver.
Kilder og litteratur
Christopher Wulfgramm
Jochim Rosenthal
Ulrich Völz
Jens Merte
Matthias Lentz
Peter Pekny
André Oellermann
Peter Andersen
Martin Wilde
Niels Munch
P. S. Eilertsen
Gerd Wolff, Deutsche Klein- und Privatbahnen. Teil 1. Schleswig-Holstein Hamburg.
FLS Nyt 3.1932.
Hans-Dieter Kienitz, Carsten Brecht, Christopher Wulfgramm, Kreidebahnen und andere historische Transportmittel im Raum Lägerdorf.
Joachim Berghoff, Die Feldbahnen der Zehdenicker Zielgelindustrie.
Bahn-Express. Både den fysiske og den elektroniske udgave.
Nordstjernen 15.1891 fra 11. januar 1891.
Rendsburger Wochenblatt 23.07.1892.
Kilde: Kreisarchiv Nordfriesland. www.nordfriesland.de – Findbuch des Bestandes Amtsbezirk Bordelum.
Dorfmuseum Schacht-Audorf.
Tipvognen 2.08. Om Kolomna-lokomotiverne og Brandt.
http://www.europeana.eu/portal/en/record/2023865/Objekt_DE_MUS_743915_lido_F2019.html
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Kartenausschnitt_MTBL_1624_Rendsburg_1921.png
Bent Hansen.
Opdateret 9. maj 2017.