Danmark. Hvad er natur?

Dette er ikke et indlæg i Jeopardy, og du behøver heller ikke svare på spørgsmålet. Jeg har før haft emnet naturfredning “oppe at vende.” I Schweiz har et universitet konstateret, at fredet natur skal plejes. En sæter, der slås eller afgræsses, har et større udvalg af vilde planter, end en totalt fredet og altså urørt sæter. I et dansk fuglereservat brokkede nogle besøgende sig over, at der græssede køer mellem trækgæssene. Naturvejlederen viste noget helt fredet natur, der var sprunget i pil og ikke rummene bare en eneste gås! I Tyskland har jeg set nogle bønder, der havde sat et skilt med teksten, ”Sådan ser der ud, når Staten freder!” op i en mark med tidsler og begyndende pil og el. Nu havde disse bønder nu ikke naturens dagsorden, men deres egen, men der er et problem. Den ”natur,” jeg helst vil have og bedst kan lide, skal til dels plejes! Sjovt nok kan naturdebattørerne blot kigge i et atlas og se, at Danmark ligger i løvkovsbæltet, og det ved naturen godt, så slipper man tøjlerne, får man før eller siden løvskov. Pil og el er også løvskov.

I mine yngre dage kom jeg ofte et sted, hvor der var en eng. En sådan er et vandlidende område med græs, som ikke kan udnyttes til korn, men kun til husdyr på græs. Om foråret var der gult af engkabelejer og man kunne finde enkelte eksemplarer af orkideer i form af plettede gøgeurter. I dag et halvt hundrede år efter er området blevet et naturområde, fordi lodsejerne ikke mere holder dyr på området. Engkabbelejerne og gøgeurterne er borte og i stedet er tidsler og siv er rykket ind. Området er stadig smukt, men jeg savner engkabbelejerne og gøgeurterne.

Faktisk ved jeg ikke, hvor jeg i dag skal finde en eng. Heller ikke, hvor jeg kan se en engkabbeleje, som jeg nu kun kender fra den danske sangskat. Viben er forresten også forsvundet fra min hjemegn. I min tid har jeg set de levende hegn og markvejene falde for udviklingen. Sangfuglene forsvandt og erstattedes af store sværme af råger. Samtlige vandhuller fyldtes op med jord og byggeaffald, så frøer og storke forsvandt. Selv kommunen fjernede de levende hegn. De samlede sne, så bilfolket ikke kunne komme frem om vinteren. Jeg vil nu hellere have sangfugle end bilfolk. Sangfuglene larmer på en anden måde.

I disse år får vi på privat og kommunalt initiativ nye naturområder. Jeg er spændt på at følge dem og se, hvad de udvikler sig til. Foreløbig har de genereret flere fugle blandt andet havørne, men kommer engkabbelejerne og gøgeurterne også tilbage?

Alle fotos fra 2015 af Edit Laursen og hjemmesideindehaveren.

Bent Hansen.

Til erstatning for alle de nedlagte vandhuller er der hist og pist gravet et nyt. Et af dem ligger i gåafstand fra mit hjem. Her er der nu et vist antal fugle og insekter. I søen er der set guldfisk, men mon ikke også, der er vilde fisk. Andre vanddyr må der også være, for eller kunne guldsmedens larver ikke leve. Pattedyr ses også i området, hvor der i øvrigt er planlagt mere natur.

Til erstatning for alle de nedlagte vandhuller er der hist og pist gravet et nyt. Et af dem ligger i gåafstand fra mit hjem. Her er der nu et vist antal fugle og insekter. I søen er der set guldfisk, men mon ikke også, der er vilde fisk. Andre vanddyr må der også være, for eller kunne guldsmedens larver ikke leve. Pattedyr ses også i området, hvor der i øvrigt er planlagt mere natur.

Gennem engen en å sig slynger. I de år jeg har boet i området, har åer og bække løbet den nærmeste vej til havet, og to steder var åen endog stemmet op til dambrug og vandmøller. Ikke desto mindre var der i bækkene både niøjne og ørreder. I 2015 indviedes et naturområde her. Opstemningerne er fjernet og erstattet af en stryg med stensatte sider og stærk strøm. Desuden nye, slyngede bækløb gravet. Det er nu muligt for også havørreder at gå op og yngle her, som de gør i en beskeden nabobæk. Desuden skulle det nye vådområde optage store mængder af drivhusgassen kultveilte. Billedet viser den nyslyngede bæk.

Gennem engen en å sig slynger. I de år jeg har boet i området, har åer og bække løbet den nærmeste vej til havet, og to steder var åen endog stemmet op til dambrug og vandmøller. Ikke desto mindre var der i bækkene både niøjne og ørreder. I 2015 indviedes et naturområde her. Opstemningerne er fjernet og erstattet af en stryg med stensatte sider og stærk strøm. Desuden er nye, slyngede bækløb gravet. Det er nu muligt for også havørreder at gå op og yngle her, som de gør i en beskeden nabobæk. Desuden skulle det nye vådområde optage store mængder af drivhusgassen kultveilte. Billedet viser den nyslyngede bæk.

Udsigt over det naturområde, der i sin tid husede engkappelejer og plettede gøgeurter. Ja, ja, siv er også smukke, og nogle meget store tidsler kan da også have sin charme.

Udsigt over det naturområde, der i sin tid husede engkappelejer og plettede gøgeurter. Ja, ja, siv er også smukke, og nogle meget store tidsler kan da også have sin charme.

Plejet natur. Også den kan være smuk, Her skyldes farverne nu nok efteråret. Rigtig natur er det ikke. Fuglene, selv hejren, du ikke hjemme ved mig kommer tætte på en 200 meter, før den letter, spiser her af hånden! Vi er i Frederiksberg Have.

Plejet natur. Også den kan være smuk, Her skyldes farverne nu nok efteråret. Rigtig natur er det ikke. Fuglene, selv hejren, du ikke hjemme ved mig kommer tættere på end 200 meter, før den letter, spiser her af hånden! Vi er i Frederiksberg Have.

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Danmark. Hvad er natur?

  1. Pingback: Danmark. Efterårets natur | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.