Selv om mange afsnit blot skøjter hen over emnet, fylder indlægget alligevel så meget, at jeg ser mig nødsaget til at dele indlægget i fem dele:
Tyskland. Hamborg. Jernbaner I. Statsbaner, privatbaner og museumsbaner
Tyskland. Hamborg. Jernbaner II. Industribaner 1. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner III. Industribaner 2. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner IV. Industribaner 3. del
Tyskland. Hamborg. Jernbaner V. Industribaner smalsporede
Oversigt over baner
Det smalsporede afsnit vil omfatte:
Hamborgs Vandværker
Bauersberg
Kalte Hofe
Curslack
Baner på fabrikker
Norddeutsche Affinerie AG
Tunnelbyggerier
Elbtunnelen
Kloaktunnel
Atomtunnel
Anlægsbaner
Ottensen
Trümmerbahnen
Altona
Entreprenører
J. H. G. Burmeister
Gartneribanerne
Forhandlere
Eilers
TÜV
Museer med smalspor
Aumühle
Parkbaner
Planten und Blomen
Hagenbecks Tierark
Indledning
Ud fra danske forhold burde Hamborg med et indbyggertal, der matcher Danmarks, have haft lige så mange industribaner som Danmark. Vi skal nok ikke forvente mange mergelbaner, tørvebaner, kalkværksbaner, men til gengæld så mange flere anlægsbaner og interne baner på fabrikker? I Danmark har jeg forsket industribaner i 50 år uden at have nået bunden endnu. At nå til bunds i de hamborgske baner, vil jeg overlade til hamborgerne selv. Her skal kun behandles de få baner, jeg har nået at se, samt nogle ganske få af fortidens baner, som “af sig selv” er havnet i mit arkiv.
Hamborgs vandværker
Byen havde tre store Vandværker, et i vest Bauersberg nær Blankenese, et i Elbdeltaet sydøst for bycentret, Kalte Hofe og et længere ud med øst ved Alten- og Neuengamme, Curslack. Værkerne var hegnet ind som værn mod folk, der kunne finde på at forgifte vandet, og man kom ikke ind på værkerne uden tilladelse, der som regel skulle søges på forhånd.
Alle værker havde smalspor i 600 mm sporvidde. På de to værker, der behandlede overfladevand, blev sand og grus til rensning af vandet kørt ud med tipvognstog. Vandet sivede gennem dette filtermateriale, der holdt større ting borte fra drikkevandet. Andre urenheder måtte andre metoder tage sig af, men uden smalspor. Når sandet efterhånden var fyld med tilbageholdte materialer (slam,) og måger og dykænder boltrede sig i drikkevandet, blev sandet gravet op og formentlig bortkørt på tipvogne, der derefter tilkørte nyt materiale.
Curslack-værket anvendte grundvand, men her var der en lang bane mellem boringerne, så alle reparationer blev foretaget med materiel udkørt på smalsporbane.
Banerne er naturligvis lukket for længst, men indlægget indeholder et kort, hvor den omtrentlige beliggenhed er angivet.
Curslack
Kalte Hofe
Bauersberg
Baner på fabrikker
Enhver virksomhed med et vist behov for interne transporter af tunge materialer havde havde i 1900-tallet smalspor til disse transporter. Banerne lå inden for fabrikkens hegn, så de sjældent kunne besigtiges uden en tilladelse til at betræde fabrikkens grund. Derfor er der heller ikke mange efterretninger om sådanne spor.
Som dansk forsker har jeg ikke forsket i Hamborg. Det må de indfødte gøre, men et og andet er der dog “faldet af.”
Norddeutsche Affinerie AG
Virksomheden importerer malme med indhold af kobber, bly og zink, der ofte forekommer naturlig blandet. Kobberet udskille elektrisk med elektrolyse, mens bly og zink udsmeltes. Resten sendes videre. Jeg vil tro, at der endnu kan udvindes guld og sølv og andre sjældne metaller af slaggen, men det tager specialfirmaer sig af. Fra din skoles fysik husker du måske, at svovl- og salpetersyre kunne opløse alt andet en guld! Der var ligefrem et firma, DeGuSA, der betød Tysk (deutsch) Guld og Sølv Adskillelsesanstalt.
Denne virksomhed har jeg besøgt én gang. Jeg arrangerede selv turen og måtte tage en tysk ven med. Han havde været der flere gange, så han mente ikke, at han ville få lov igen, hvis han søgte.
Desværre gjaldt min besøgstilladelse og fototilladelse kun til smalsporet. Jeg havde ellers gerne set normalsporet også, og selv om vi passerede et normalsporlokomotiv, gjaldt vor fototilladelse ikke her.
Fabrikken var dengang endnu stærkt forurenende. En tv-udsendelse, der også vistes i Danmark, hævdede, at hvis man badede i Elben mellem fabrikkens to spildevandsudløb, ville man ikke slippe levende fra det. De tider er dog forbi. Elben er rimeligt ren nu. Under besøget løb min næse og mine øjne sved. Ikke underligt, at luften her satte sig i sarte luftveje.
Vi fik ikke mad på virksomheden. Det plejer der eller at høre til et sådant besøg. Vi måtte derfor bagefter opsøge den nærmeste pølsevogn (Imbis.) Jeg bad om en blyfri, thi da var blyfri benzin ved at vinde frem. Pølsemanden vidste godt, hvad jeg hentydede til, så han blev mopset.
Blohm und Voss
Dette store skibsværft havde så sent som 1949 endnu internt smalspor, hvor trækraften var damplokomotiver!
Anlægsbaner
Ottensen
Så sent som i 1981 – 82 fandtes her en smalsporet anlægsbane med sporvidden 600 mm. Selv om jeg var på stedet, var det for sent. Materiellet var borte.
Banen, der kun var 50 meter lang, førte over offentlig gade. Den transporterede cement fra en cementblander til et større boligbyggeri. Forholdene var åbenbart sådan, at der kun var plads til en bane og ikke til store gummihjulskøretøjer. Banen havde to lokomotiver og to fladvogne til cementspande. Lokomotivet var Diema 2745. Byggeår kendes ikke. Det var en lille DL6 på 8 hk og kun 1,150 t. I reserve fandtes en kuli, men den er der ikke data på. Ejeren var byggefirmaet Paul Kossel & Cie., Bremen.
Hagenbecks Tierpark
Under en udvidelse af arealet planeredes der med smalsporbane. Trækkraften leverede haven selv. Der ses elefanter foran togene!
Jernbaneanlæg herunder S-baneanlæg og U-baneanlæg
Hamborgs første jernbaner er anlagt så tidligt, at der formentlig endnu ikke anvendtes smalsporede anlægsbaner, men ellers kan der vel forventes et smalspor i starten af et hvilken som helst jernbaneanlæg i staden?
Kun kender jeg anlægget af U-banen omkring Landungsbrücken. Her var et omfattende smalsporanlæg, hvor der anvendtes damplokomotiver. Dette kunne lade sig gøre, da tunnelen nord for Landungsbrücken åbenbart blev gravet ned fra oven og derfor under udgravningen var åben.
Lad det så være med disse eksempler, selv om der er flere i afsnittet om tunnelanlæg.
Trümmerbahnen
Da Anden Verdenskrig var slut, lå de store tyske byer i ruiner. Tyskerne, og her var det i vid udstrækning kvinderne, begyndte straks på genopbygningen, idet sejrherrerne allerede i god tid havde forberedt overgang til demokrati og genopbygning. Inden genopbygningen kunne starte, skulle ruinerne fjernes. I flere tilfælde kværnede man mur- og betonbrokker, så de kunne genanvendes. Bortkørslen skete i vid udstrækning med det resterende sporvejsmateriel og åbne godsvogne på sporvejsskinnerne. Hvor der ikke lå en sporvognslinje i nærheden, anlagde man en midlertidig 600 mm ruinbane fra omfattende ruinhobe til steder, hvor man kunne fylde op. Briterne i Danmark sendte en hel del anlægsmateriel fra vestkystanlæggene og flyvepladsanlæggene i Danmark til Tyskland til dette formål. Enkelte danske entreprenøres materiel, som tyskerne havde rekvireret, røg med på den konto, men det er en anden historie. Et par større baner lå til efter 1950, og de var udlagt med dobbeltspor og kørte med fast køreplan. Det gjaldt en bane fra Hamm til Öjendorf i det østlige Hamborg, samt formentlig også en bane nord for Altona. Her kendes blandt andet Joachim Rathjens, hvis materiel havde været indkaldt til militærtjeneste og nu var havnet hos Fiskbæk Briketfabrik. Det lykkedes Rathjens at bytte sig noget af materiellet tilbage.
Jeg har ikke billeder af disse ruinbaner, og selv om jeg har billeder af Rathjens materiel i Danmark under krigen og efter krigen, tør jeg ikke bruge dem, da jeg ikke ved, hvad der anvendtes i Altona.
Entreprenører
Kun en enkelt entreprenør mindes jeg at have besøgt, og her tog jeg ingen billeder. Der var for mit kamera for mørkt.
J. H. GUSTAV Burmeister GmbH
Firmaet havde deres oplagsplads i bydelen Lokstedt. Ingen arbejder er af datidens tyske forskere bekendt, men vi kender firmaet fra Danmark fra Værnemagtsarbejder. Ingen af lokomotiverne på lagerpladsen var dog i Danmark under krigen, idet de i så fald ville være blevet der og enten taget af briterne eller solgt på danske værnemagtsauktioner.
Foruden allerede nævnte Rathjens kendes fra Hamburg Kientopf & Niemeyer, kendt fra slesvigske mergelbaner. De holdt til i Harburg. Endvidere Kemna Bau samt Goebbel, Dierking & Eggers også kendte fra mergelbaner i Slesvig, Dierking & Eggers endog fra mergelbaner i Danmark. M. H. Mahsen solgte et lokomotiv til Husen i Flensborg som anvendte det i Ravsted i Nordslesvig før Første Verdenskrig. Der har uden tvivl været mange flere entreprenørfirmaer i Hamborg.
Endnu en entreprenøroplagsplads mindes jeg at have stået udenfor. Enten kom vi ikke ind, eller det var for sent, eller materiellet var ophugget? Tilmed erindres et ukendt fotos fra en dansk jernbanehistoriker, men også dette foto ligger et eller andet sted i gemmerne?
Et andet hamborgsk entreprenørfoto har jeg dog styr på. Det er vist nedenfor. Det stammer fra afdøde O. W Laursens samling, men det er ganske uden data. Hvad der noteret, kan udledes af fotoet, eller det står på stemplet på fotobagsiden.
En efterlysning i et tysk medie gav følgende resultat: Lokomotivet er Henschel 19514/1922 eller Henschel 19515/1922. Begge leveret til Polensky & Zoellner. De anvendtes blandt andet til anlæg af motorvejen Magdeburg – Helmstedt før krigen og under krigen til et kassernebyggeri, hvor de endnu stod, da anlægget sprængtes i forbindelse med krigsafslutningen 1945. Herved beskadiges begge lokomotiver, men 19514 genopbyggedes og som DR 99 4721 indsattes det på Kreisbahn des Kreises Jerichow I i DDR. Her deltog det også i afviklingen af banen i 1966, men ophuggedes først 1990. Nummerering med romertal af tyske byer med samme navn er ikke ualmindeligt! Lokomotivet havde sporvidden 750 mm, havde 35 kvadratmeter kedel, vejede 15 t og var på 140 hk. Tallerkenglideren er lidt usædvanlig for Henschel? Billedet er fra før DR-indsatsen, og vi ved ikke, om det er 514 eller 515, der ses eller hvor billedet er taget. Optikeren i Bergedorf var også fotohandler fra sidst under krigen og har uden tvivl formidlet billedet lige efter krigen. Derfor den dårlige kvalitet.
Gartneribanerne
Gartnerier med jernbane? Jo, sådanne kendes også fra Danmark. En planteskoleejer fortalte, at mandskabsforbruget på planteskolen i starten af 1900-tallet efterhånden kom op over hundrede. Der skulle køres jord, gødning og planter, både når disse skulle ud og stå, og når de skulle retur og sælges. Anlæg af et tipvognsspor til disse transporter overflødiggjorde megen besværlig kørsel mel trillebør. Havetraktoren var ikke opfundet, og en sværere traktor krævede anlæg af fast vej, og en fast vej fylder meget mere end et spor. Gartnerierne lå på jord, der dels var begrænset af afvandingskanaler, idet det var marskjord, dels ved arv delt så mange gange, at ejerne ikke mere kunne leve af det uden ekstraarbejde. At anlægge en vej og købe en traktor krævede for stor kapital og for meget plads, der yderligere ville begrænse afkastet af den givne alt for lille parcel.
Ved mit besøg var banerne dog på det sidste. Der var også en anden løsning. De enkelte gartnere gav op og solgte, så andre kunne opkøbe og slå arealerne sammen til større gartnerier.
Litteratur.
Bahn-Express 1986. Intet eksakt nummer opgivet, men side 186 ff. Muligvis 2.1986.
Tipvognen på samme tid.
Forhandlere
Feld- und Eisenbahnmaterial KG Eilers
Firmaet lå i Wandsbeck i det østlige Hamborg. Alle til salg værende lokomotiver skulle være køreklare.
Jeg var der kun denne ene gang, selv om man følte sig velkommen. Der var ellers ofte “nye” lokomotiver at se på.
Tunnelanlæg
Hamborg har adskillige tunneller. Mest kendte er den gamle og den nye Elbtunnel.
ArGe 4. Röhre Elbtunnel
Kun den seneste udvidelse af Elbtunnelen, hvor et fjerde rør blev bygget, så motorvejskøerne nu kunne brede sig over 8 spor, er jeg kørt forbi og har set lokomotiverne, men jeg fik ingen fotos, da man næppe må holde på motorvejen. Selv om jeg kørte til Waltershof gennem tolden og kom ret tæt på lokomotiverne, fandt jeg aldrig en p-plads.
Byggeriet stod på omkring årtusindeskiftet. Til anlægget anvendtes fire lokomotiver, der havde hver sin farve! Sporvidden var 1000 mm. Alle lokomotiver var fra Bedia af typen D25L, præsterede 186 kW, vejede 30 t og kørte max 30 km/t.
L1 Bedia 354/1997. Gul.
L2 Bedia 355/1997. Hvid. Hed Emma.
L3 Bedia 356/1997. Orange.
L4 Bedia 357/1997. Rød.
Litteratur
Bahn-Express flere numre omkring år 2000.
ArGe Tiefdüker, Dradenau
Her byggedes en kloaktunnel under Elbarmen Köhlbrand. Banen havde tre lokomotiver med sporvidden 600 mm. Type ATS 100. 72 hk. 16 t. 20 km/t.
Ved anlægget anvendtes
SIG 709744/1979 uden nr.
SIG 705713/1974 nr. 1.
SIG 704705/1974 uden nr.
Fotoene skyldes Ulrich Völz. Jeg nåede aldrig at komme der, selv om jeg har holdt lige uden for porten til byggepladsen, men i den gale ende af tunnelen. Arbejdet stod på omkring 1986.
Litteratur
Bahn-Express 2.86.
ArGe Hera
Her bygges en stor ringformet tunnel under det nordvestlige Hamborg fra en plads i Lurup. Sådanne tunneller på adskillige kilometers længde bruges til at accelerere atompartiker, som så skal støde sammen, så man kan se, hvad der sker og blive klogere. Byggeriet stod på omkring 1985. Det mest kendte anlæg er Cern i Schweiz.
Der anvendte to lokomotiver i 750 mm sporvidde begge fra SIG af typen ETB 70. 52 hk. 9,7 t 20 km/t.
1, SIG 707446/1977.
2, SIG 800486/1980.
Litteratur
Bahn-Express 2.86.
TÜV
TÜV er det organ i Tyskland der holder øje med om elektriske apparater overholder loven, og om biler opfylder betingelserne for at måtte køre på vejene, og de kontrollerer sikkert en masse andre ting også. Her er vi på afdelingen for bilsyn i det nordlige Storhamborg strengt taget uden for Hamborgs bygrænse, nemlig i Norderstedt. Det hed ved besøget TÜV Glashütte. I dag står der TÜV Nord Group.
Hvorfor TÜV havde restaureret et lille damplokomotiv, har jeg aldrig fået oplyst, men efter sigende kunne billister, der ventede på syn få en tur på en mindre rundstrækning. Lokomotivet stammede fra Terwindt & Arntz, der også besad søstrene Henschel 20926 og 20927/1925.
Museumsbaner
Hamborgs lokale museumsforening VVM, Verein Verkehrsamateure und Museumsbahn e. V. har remise og værksted i Aumühle i Hamborg og museumsbane Schönberg – Schönberg Strand, hvor der også er en museumssporvej. I Aumühle er der plads til en lille smalsporbane med industribanemateriel.
Parkbaner
Planten und Blomen
Parken ligger på det gamle voldanlæg ved Damtor Station. Her var endnu, da jeg kom der først i 80’erne spor mellem bede og fliser. Det var tysk tradition at arrangere haveudstillinger og på disse at transportere gæsterne rundt med smalsportog på såkaldte parkbaner eller lidt nedsættende tivolibaner eller tysk cirkusbaner. Når jeg kan finde på at være nedsættende, skyldes det, at materiellet ofte var bygget om til noget, det ikke var, hvor jeg hellere havde set originalt materiel restaureret. Lokomotivet i Planten und Blomen lignede en Schuco-legetøjsbil eller måske en strømlinjet motorbåd. Vognene var tilsvarende. Jeg har ikke egne fotos af materiellet.
Første bane her var fra 1953, hvor en 600 mm rundstrækning forløb rundt om haveudstillingens legeplads. I 1963 blev haveudstillingen gentaget, og da var banen 1,5 kilometer lang og havde et tog med tre vogne med 90 pladser. Banen demonteredes ikke, men kørte videre mellem bedene til 1969, hvor forarbejderne til en international haveudstilling i 1973 begyndte. Nu var banen 5,5 kilometer lang. Den kørte til 1982 i afkortet tilstand. Omkring 1985 var sporene forsvundet.
Hagenbecks Tierpark
Også her var en tivolibane. Et billede viser et lokomotiv, der ligner et rigtigt lokomotiv, idet der kommer røg fra skorstenen. Yderligere data er ikke kendte. Sådanne “safaribaner” er kendte fra Det forenede Kongerige (Storbritanien,) og i år (2016) dukker minsandten også en op i Danmark. Trods tre besøg i Hagenbeck har jeg aldrig set toget.
Bent Hansen 18. maj 2016.