Jeg er født i Fredericia i 1937. Som søn af en ansat i DSB er jeg vokset op med tog og jernbaner. Jeg blev organiseret med dannelsen af Dansk Jernbaneklub, hvor jeg mødte andre entusiaster. Da jeg også havde hustru og børn, kunne jeg slet ikke følge med ungkarlene, der hver weekend var ude at se på privatbanedamplokomotiver og ditto motorvogne. Jeg besluttede – for at også at være ekspert på et felt – at kaste mig over industribaner. Det har jeg holdt ved siden, og efterhånden er skaren vokset fra to (Svend Guldvang foruden hjemmesideindehaveren) til et antal, jeg slet ikke har styr på. I vores egen forening har vi også og tilmed egen bane i Hedeland.
Jeg uddannede mig til at virke i Folkeskolen. Efter kort tid i en storby, hvor jeg ikke kunne få lejlighed og ikke havde råd til at købe hus, flyttede jeg på landet sammen med Elisabeth, som jeg havde mødt på Seminariet. Vi kunne nu gifte os og flytte ind i en tjenestebolig og derefter spare sammen til eget hus.
Da jeg fyldte 50, indkaldte min fagforening til et møde, hvor de anbefalede efterløn. Jeg mødte her kollegaer, der allerede havde store planer, der også inspirerede mig. Jeg forberedte mig grundigt og gik, da jeg var 60. Det kunne Elisabeth ikke, da hun havde haft nedsat timetal for at passe vore børn. Hun manglede nogle pensionsår. Da så pensionen var på plads, var vore forældre pludselig blevet plejekrævende, så alle planer for den tredje alder kunne vi skrotte.
Kort efter pensioneringen fik Elisabeth kræft, og selv om hun gik til lægen samme dag, og han tog hende samme dag, så ventede hun så længe på undersøgelser og operation, at det var for sent. Hun døde året efter. Jeg havde stadig både min mor og min svigermor, og ville jeg på højskole, skulle jeg først sørge for afløsning.
Efter 102 år døde min mor, men selv om jeg så kunne gøre lige, hvad jeg havde lyst til, gjorde jeg det ikke. Jeg havde ikke lyst. Der var ikke noget ved at rejse alene, selv om jeg ikke kunne klage over manglende kontakter undervejs.
På en højskole havde jeg dog fået et tilbud. Edit havde nævnt, at hun da godt ville tage med mig, hvis det kunne hjælpe. En dag opsøgte jeg hende så og spurgte, om det var alvorligt ment. Det var det, og en prøvetur forløb over al forventning. Jeg sneg kun én veteranbane ind i den tur, men siden har jeg opdaget, at Edit ikke har noget imod veteranbaner med måde.
Vi bor dog stadig hver for sig i henholdsvis Jylland og på Sjælland, men vi besøger ofte hinanden.
Hobbyen har det også udmærket. Edit siger undertiden, at jeg sidder ved pc’en og arbejder med hobbyen op til 11 timer om dagen! Det er nogle dage muligvis også rigtigt.
Bent Hansen.
Sidst rettet 10. februar 2016.