INDLEDNING
Indledningen til to indlæg om emnet stod i Tyske baner til kystbeskyttelse og landvinding I. Her fortsættes med banen fra Beltingharderkoog, ? til Nordstrand, og i Holsten fra Meldorfer Hafen Alt und Neu, fra Friedrichskoog og i Hamborg på Neuwerk og sluttelig i Niedersachsen fra ? syd for Cuxhaven. Til sidst lidt om banerne på De østfrisiske Øer.
BELTRINGHARDERKOOG
I Slesvig var tre indsatssteder for smalsporede kystbeskyttelsesbaner: Dagebüll, Beltringharderkoog og ? til Nordstrand.
Kært barn har mange navne, men jeg har valgt at kalde den første bane i det andet indlæg foro Beltringhaederkoog. Tidligere udgik den fra Cecilienkoog,
Lüttmoor
Lidt sydligere ligger en Bauhof jeg kalder Lüttmoor med en fast 600 mm bane til hallig Nordstrandischmoor. Det er denne hallig, der på plattysk kaldet Lüttmoor. På dansk, Nordstrand Mose, og på plat lillemose. Oprindeligt udgik banen fra Cecilienkoog, men da diget rykkede længere ud i Vadehavet, afkortedes banen.
I 1980 rapporteredes Bo Lindhardtsen følgende materiel henstående på pladsen udenfor bauhofen i Dagebüll:
1 lokomotiv, Schöma 2133/1958.
6 åbne bænkevogne.
1 lukket personvogn med 5 bænke.
26 tipvogne.
2 højsidede, åbne godsvogne.
1 lavsidet, åben godsvogn.
En af væsenets 900 mm fladvogne læsset med et af Lüttmoors 600 mm lokomotiver, der har været på arbejde på en af halligerne Langeness eller OLand. dengang hed Lüttmoor Cecilienkoog. Foto Finn Sørensen sidst i 70’erne.
Nordstrand
I Husum var der også en Bauhof, der sikkert var flyttet fra ?????? efter at banen til Nordstrand blev overflødig, da der byggedes en regulær vejdæmning til den gamle hallig Nordstrand, der nu efterhånden var blevet en ø, idet den var omgivet af diger.
Tidligere var der endnu en bane, Wobbenbüttel – Nordstrand. Oprindeligt startedes 1906 – 07 med en lav dæmning, så man som regel kunne gå til Nordstrand over Vadehavets bund. Mellem 1918 og 21 byggedes en tipvognsbanedæmning til hjælp ved inddigningen af Pohnhalligkoogen, men den blev 1933 – 35 erstattet af en vejdæmning. Desuden brugtes materiellet til utallige kystbeskyttelsesanlæg rundt om langs Slesvigs vestkyst, hvor spor blev lagt ud og fjernet igen, efter arbejdets fuldførelse.
Holsten
Meldorf
I Holsten fandtes i min tid til to styk Bauhof, i Meldorf og i Friedrichskoog. Al den stund Holsten ikke har halliger, bortset fra en, der aldrig var beboet, har der ikke ikke været faste baner her, men masser af mindre indsatser, hvor materiellet flyttedes ud, så længe arbejdet stod på. Da jeg først 80’erne kiggede baner her, lå Meldorfer Bauhof i Meldorfer Hafen lige vest for Ditmarsken gamle hovedstad Meldorf. Da der etableredes en større landvinding her, kaldtes stedet Meldorfer Hafen Alt, og Bauhofen flyttedes ude til Vadehavet ved den halvdel af Meldorfer Bugt, der endnu var tilbage. Stedet kaldtes Meldorfer Hafen Neu. Deres lokomotiver solgtes efterhånden som andre former for entreprenørmaskiner rykkede ind. Et lokomotiv solgtes privat til opstilling som denkmal i ????, og to lokomotiver forblev i Meldorfer Hafen Neu indtil videre. Sidste gang jeg forsøgte at tilse de to lokomotiver, blev jeg forment adgang af personer, der havde spærret vejen og opkrævede afgift for forbikørsel. Jeg kunne ikke forklare dem, at jeg skulle se på lokomotiver og ikke besøge deres “strand.” Mange tyske strande er afgiftsbelagte, men så kan du også få orkestermusik til dit bad. Her kunne jeg aldrig drømme om at bade i et Vadehav eller ligge på et dige, hvor jeg først skal jage får og gæs bort og fjerne deres efterladenskaber, inden jeg kan lægge mig.
Friedrichkoog
Heller ikke her var der fast bane, men spor blev lagt ud efter behov og taget ind igen efter arbejdets ophør.
Hamborg
For denne delstats vedkommende havde man kystbeskyttelsesbane på Neuwerk i Elbmundingen, indtil øen blev afgivet til deltaten Nedersaksen.
Neuwerk
Her har jeg aldrig været. Man gik over Vadehavets bund og tilbragte højvandstiden deruden og gik så retur ved næste lavvande. Der var dog mulighed for at blive kørt i hestevogn, hvorimod man næppe kunne sejle dertil. På et tidspunkt efter delstatsskiftet blev banen nedlagt.
Nettet og jernbanelitteraturen har flere indlæg om banen. Blandt andet den trykte udgave af Bahn-Express.
Nedersaksen
Delstaten hedder på tysk Niedersachsen. Nederaksen har en meget lang kystlinie til Vadehavet, men der har ikke været mange kystbeskyttelsebaner. Kysten er todelt, idet en del, der kan kaldes Elbe-Weser Dreieck netop ligger mellem disse to floder. Her har der været kystbeskyttelsesbaner fra to pladser syd for Cuxhaven.
Vest for Weser hedder området Ostfriesland, selv om det ligger vestligt i Tyskland. Navnet skyldes den omstændighed, at Vestfriesland ligger i Nederland. Området fra Nederland til Sydjylland har samme geologiske forudsætninger, og derfor også kræver samme tiltag. I øvrigt var befolkningen også den samme, frisere.
Selv om der også har været kystbeskyttelsesbaner, har de ikke haft helt samme struktur som banerne i Slesvig-Holsten. Til dels har banerne været kædet sammen med Værnemagtens baneanlæg, der vel strengt taget også var kystbeskyttelsesbaner! Som noget helt særligt har De østfriesiske Øer haft baner til person- og godsbefordring fra anlægsbroen til øens by, men det er en historie for sig selv.
Arends ??????
Denne bane har jeg aldrig set. Feriegæster i Cuxhaven har på spadsereture på diget syd for byen ofte kunne betragte de små tog til og fra bauhofen.
Berends ?????
Her har jeg været. Sporet lå der endnu, men brugtes ikke mere. I remisen stod stadig lidt materiel, som dog dårligt kunne fotograferes.
Mange år senere havde jeg lejlighed til at besøge et kystbeskyllelsestiltag i marsken i området, hvor materiel fra bauhofen var indsat.
Litteratur
Her er kun opgivet litteratur alene omtaler kystbeskyttelsesbanerne. Litteratur, der både omtaler kystbeskyttelse og private troljer kan søges i afsnittet om De private troljer.
Tidsskrifter
Bahn-Express 2.1981. Cecilienkoog.
Bahn-Express 3.1981. Dagebüll.
Bo Lindhardtsen.
Finn Sørensen.
Ulrich Völz.
Günther Barths.
Peter Andersen.