SBB 7a 446. Selv om jeg flere gange kørte med denne type, har jeg ingen fotos af den. Det var bare med at komme ind, og når de kørte, gik det så stærkt, at fotoene blev uskarpe. Dette sæt ses her på Eurailspeed-udstillingen i Berlin 1998. Det er SBB RABDe 500 150-8. Jeg så betegnelsen nedenunder ICN, og tænkte på tyske nattog, men her betød N ikke nat, men Neigung, kurvestyring. Når man havde vænnet sig til, at toget lagde sig ned i kurverne, var det ok. Farten mærkede man ikke. Flere andre lande har problemer med kurvestyring, men schweizerne benytter et andet system end tyskerne. Foto: Günther Barths.