Lokomotivet Annie

Udgivet den 9. september 2018 af Bent Hansen

Britiske lokomotivkopier

En søgning på nettet på lokomotivnavnet Annie giver megen støj, idet mange lokomotiver gennem tiderne har heddet Annie eller beslægtede navne som f. eks.: Anni, Anny, Ann, Mary Ann. Hvorfor en vis frk. Lennox også af Google forveksles med et lokomotiv, vil jeg ikke bryde min hjerne med. Ved Moseley i dag Apedale finder du Annie, Ruston 198297 og Lady Ann, Clayton B0922B. På Festiniog kører Marry Ann, en 40 hk Motor Rail.

Anledningen til indlægget var en diskussion med en brite om, hvornår et lokomotiv var en nybygning og, hvornår det var en restaurering, men herom senere. Spørgsmålet var egentlig udløst af, at en kopi af et Bagnal-lokomotiv dukkede op i Tolk ved Slesvig i landsdelen af samme navn i Tyskland.

Om britiske lokomotivkopier se

http://en.wikipedia.org/wiki/Groudle_Glen_Railway_fleet

  • Der eksisterer følgende kopier af Bagnall-Damplokomotiver:
  • Sea Lion built by W. G. Bagnall in 1896, works no. 1484, still working
  • Polar Bear built by W. G. Bagnall in 1905, works no. 1787, now at Amberley Chalk Pits Museum
  • Jack built by Andrew Barclay & Sons Co. in 1925, bought in 1994 and sold privately in 1997
  • Annie built by Richard Booth to design of W. G. Bagnall, no. 1911, works no. 1922, working……

Sidstnævnte kører fortsat på Groudle Glen banen, men endnu en kopi af Annie kører i dag i Tolk. For at gøre forvirringen fuldkommen eksisterer originalen også i dag. Da der ikke mere var arbejde til den, blev den hensat på bunden af en grav og efterhånden dækket med affald og andet fyld. Senere blev den gravet op igen af en entusiast, men er i 2009 endnu ikke restaureret.

Den originale Annie

Om den originale Annie vides det, at hun var i New Zealand allerede året efter, hun var bygget, og der var hun i drift til 1976, hvorefter hun har turneret til forskellige samlinger og museer. Sporvidden angives til toenhalv fod.

Den britiske Annie-kopi

I forvejen havde man i UK bygget en kopi af hende, og den kører siden 1998 på Groudle Glen banen. Se litteraturhenvisningen. Bygherre eller bygmester eller måske begge dele er Richard Booth. Denne kopi er mørkerød med sort og hvid staffering.

Annie i Tolk

Det er kopien i Tolk, vi her skal beskæftige os med. Lokomotivet har en plade, hvoraf det fremgår, at kopien er bygget 1990 af Keith Watson i Western Australia. WA på skiltet refererer formentlig til delstaten. Den australske Annie er ingen tro kopi. For eksempel er kedelen langt fra original. Derimod er pladen bortset fra replica-bemærkningen en tro kopi af den originale plade. Det fremgår, at Annie forestiller W. G. Bagnall Ltd. nr. 1922 bygget 1911 og så i øvrigt, at Bagnall ligger i Stafford, England. Annie i Tolk har sort kedel, grøn vandkasse og førerhus. Det har røde og gule stafferinger. Bufferplanken er rød, og Tolk-Schau er malet med store gule bogstaver. Sporvidden i Tolk er 600 mm. I det engelsksprogede har sporvidden nok været 2 fod, hvilket er 610 mm.

I Western Australien byggedes kopien til en industriveteranbane. Her var lokomotivet til diskussion på en hjemmeside i 1998. Se litteraturhenvisningerne. En anden af Watsons kopiversioner findes i dag i besiddelse af et Moseleymedlem, men den er ikke i fuld skala og kan end ikke trække 2,25 t på flad bane. Den australske Annie-kopi blev ret hurtigt solgt til Tolk-Schau. I Australien savnede man åbenbart Annie, så man udgravede originalen, men er efter mine oplysninger endnu ikke i færd med at sætte hende i stand.

Annie eksisterer således i tre eksemplarer. En original og to kloner, hedder det vist. Min britiske kilde kunne godt høre min undren, så han fortalte, at der i UK var penge, vilje og evner til, blot man fandt en skrue, der mentes at have siddet på et damplokomotiv, at restaurere lokomotivet ud fra skruen, som naturligvis fik en central plads i bygningsværket. En tolder med speciale i brugte biler kunne i hvert fald i min barndom tale med om denne specielle form for husflid. Spøg til side, men Festiniog-museumsbanen byggede lokomotivet Taliesin op fra en bevaret håndbremse!

Om Annie på billedet fra Tolk kommer ud at køre igen, vides ikke. Sidst, jeg hørte om den, havde man glemt at smøre lejerne, så de var løbet varme, som det hedder. Om hun er repareret, vides ikke.

Lidt supplerende informationer

En søgning på Anniekopiens australske fortid viser, at en forhendværende ejer kan være The Bennett Brook Railway der holder til under The Western Australian Light Railway Preservation Association i Whiteman Park omkring 16 km fra Perth i Western Australia.

Om den originale Annie se

Tak til David Levy.

Annie hensat i Tolk i 2009. Vi er her på museet og ikke i værksted/remise, hvor hun forrige gang, jeg var der, befandt sig.

Flere fotos fra Tolk ses på min hjemmeside under Tyskland/Jernbaner/Slesvig Indlægget fylder ret meget, og Tolk er indlægget sidste afsnit.

Bent Hansen 2009. Forkortet 2018.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner. Bogmærk permalinket.