Venezia uden (mange) ord

Tre gange har jeg været i Venezia og hver gang med flere overnatninger. I alt en god halv snes dage til sammen. Første gang i 1953 gjaldt det de store seværdigheder. Anden gang i 1976 fortsatte jeg, hvor jeg slap i 53, men betagedes også af det meget sparsomme lys i byens smalle gyder i efteråret. Der var en egen stemning over hver gadelygte, men dengang kun jeg ikke fastholde sådanne stemninger fotografisk. Tredje gang i 1990 samlede vi op og kom helt i krogene, hvor turister ikke kom hver dag.

I denne gade fandt vi tilfældigvis en vin- og spirituosabutik, der i fordelagtige køb slog enhver lufthavn og grænsekiosk, men billedet viser nu fortovet helt tydeligt ligger under niveau for kanalens vandoverflade. Det var højvandet den dag, men området var også til dagligt meget lavtliggende.

I denne gade fandt vi tilfældigvis en vin- og spirituosabutik, der i fordelagtige køb slog enhver lufthavn og grænsekiosk, men billedet viser nu også, at fortovet helt tydeligt ligger under niveau for kanalens vandoverflade. Det var højvandet den dag, men området var også til dagligt meget lavtliggende.

 

Det eneste sted i Venezia med strandbred langs en kanal. De maleriske gamle bygninger var (havde været?) et gondolværft.

Det eneste sted i Venezia med strandbred langs en kanal. De maleriske gamle bygninger var (havde været?) et gondolværft.

 

Før 1990 var Arsenalet militært område, men ved mit besøg var det museum, og tilmed var løverne flyttet udenfor, så man ikke mere skulle spørge vagten om tilladelse til at gå ind og fotografere løverne.

Før 1990 var Arsenalet militært område, men ved mit besøg var det museum, og tilmed var løverne flyttet udenfor, så man ikke mere skulle spørge vagten om tilladelse til at gå ind og fotografere løverne. En del af disse løver havde venetianerne ranet under felttog mod tyrkerne i Piræus, Athens Havn i 1687.

Den ene løve af har, hvis man kigger meget godt efter, nogle farvede smalle bånd på skulderpartiet. Den tidligere markering med sort maling fremhævede nogle runer, som en eller flere formentlig svenske vikinger havde ristet i løven, mens de omkring år 1000 gjorde tjeneste som livvagter for Det østromerske Riges kejser i Konstantinopel eller Miklagård, som vikingerne kaldte byen med de mange navne. Foruden Miklagård og Konstantinopel også Byzans og Istanbul alt efter tid og religiøs overbevisning.

Den ene løve af har, hvis man kigger meget godt efter, nogle farvede smalle bånd på skulderpartiet. Den tidligere markering med sort maling fremhævede nogle runer, som en eller flere formentlig svenske vikinger havde ristet i løven, mens de omkring år 1040 gjorde tjeneste som livvagter for Det østromerske Riges kejser i Konstantinopel eller Miklagård, som vikingerne kaldte byen med de mange navne. Foruden Miklagård og Konstantinopel også Byzans og Istanbul alt efter tid og religiøs overbevisning.

 

Det sidste foto viser nogle af runerne, som jeg fandt et sted, der ikke var malet op. Det ser ud som om runerne er ophøjede, men det er synsbedrag, for lyset falder sådan. Runerne var ridset ned i kunstværket.

Det sidste foto viser nogle af runerne, som jeg fandt et sted, der ikke var malet op. Det ser ud som om runerne er ophøjede, men det er synsbedrag, for lyset falder sådan. Runerne var ridset ned i kunstværket.

Bent Hansen 7. januar 2014.

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.