Tørveproduktionen omkring Bøllingsø

Denne indledning skulle være fælles for alle indlæg om denne egns tørveværker. Egentlig burde det meste af indlægget være en fælles indledning til tørveindustrien i Danmark, men for at skrive den historie, har jeg brug for endnu et par hjemmesider og mindst endnu en menneskealder!

Tørvemosen
Her burde have været en indledning om dannelsen af tørvemoserne og deres deres opbygning.

Tørveproduktion
Endvidere burde der været et afsnit om generel tørveproduktion, hvis du vil have styr på begreber som ælteværker, presseværker, dyndkasser, elevatorer osv. Indtil videre må jeg henvise dig til nettet, hvor man mellem reklamerne godt kan finde fornuftige indlæg.

Antallet af værker i området svinger efter kilderne mellem 53 og 68 værker.

Oversigtskort
Bøllingsø og tilstødende moser.

Index til kortet
Tørveværkerne er indlagt på kortet af E. Boilesen, Silkeborg i november 1982. Siden er der kommet enkelte justeringer ved Peter Brøndum. Mens EB har benyttet lokale blandt andet Tobias Lassen som kilde, har PB gået i mosen og lokaliseret ælteværkernes brønde. Det var før GPS’en. Det har givet enkelte mindre justeringer på indtil få hundrede meter. Af gode grunde er faste værker (ælteværker) afsat, men kun undtagelsesvis presseværker, der flyttedes efter behov. I følge avisannoncer må der endnu mangle værker?

Foruden Bøllingsøs værker er også værker i Stenholt Mose og i Pårup Mose afsat.

Mens jeg har gået i mosen og kigget på brønde til ælteværkerne, var det fordi, jeg var sikker på, at mosen var effektivt afvandet og næsten overalt gravet ned til hedesletternes sandbund. Mosen var således totalt død, men du skal ikke gå ud i en levende mose som for eksempel Svanemosen i Sydøstjylland, der ikke er afvandet. Du kan når som helst falde gennem dækket og gå til bunds i mosen. Er du alene, kommer du ikke op selv ved egen hjælp!

Oversigt over værkerne:
1 Brødrene Frank, Stenholt. Nordlige Værk og Sydlige Værk.
2 Anker Gelius, Klosterlund.
3 Rasmus Andersen, Engesvang. Grøndalsgårdværket.
4 Martin Anchersen, Klosterlund. Ny Værk
5 Martin Anchersen, Klosterlund. Klosterlund Tørvefabrik.
6 Kidmose, Engesvang. Kidmoses Værk
7 Martin Anchersen, Klosterlund. Klosterlundværket
8 Værk med skiftende ejer og flere flytninger.
9 Emil Ernst, Engesvang. Motorværket.
10 Rasmus Andersen, Engesvang. Halifax.
11 P. Malmbak, Elbæk.
12 Anders Andersen, Engesvang.
13 Knud Johansen, Engesvang.
14 Moselund Tørvefabrikker. Strøelsesfabrikken.
15 William Westergård, Moselund.
16 Poulsen.
17 A. P. Ladefoged og Johs. Poulsen.
18 Peter Henriksen og Emil Christensen, Engesvang.
19 Ukendt mejeriejer.
20 Zeuten, Silkeborg.
A Emil Ernst, Engesvang og Marius Jensen, Skive. Store Værk.
B Emil Ernst, Engesvang. Grågård Værket.
C Konsul Steenberg, Moselundgård.
D Christian Ernst, Engesvang. Ellingværket.
E Moselundgård. Søværket (Store Værk.)
F Christian Ernst, Engesvang.
G Christian Ernst, Engesvang, Elling Mosegård.
H Konsul Steenberg, Moselundgård. Polakværket.
I Ole Kidmose, Engesvang. Lille Ellingværk.
J Erik Steenberg, Steenbergværket (Bisseværket.)
K Tobias Lassen, Engesvang. Tollundværket.
L Københavnsk konsortium (Erik Steenberg.) Phønix.
M Skiftende ejere.
N Åge Christensen.
O L. Hesel, Moselund.
P Thomas Thomsen, Moselund. Thomas Værk.
Q Rasmus Andersen, Engesvang.
R Christian Ernst, Engesvang. Lille Værk.
S Christian Ernst, Engesvang. Speghøj.
T Vognmand Petersen, Pårup.
U Brødrene Christensen, Århus. Skiftende ejere og positioner.
V Johannes Poulsen, Engesvang.
W Århus Belysningsvæsen,
X William Westergård, Moselund.
Y Fyens Kulindkøbsforretning, Odense.
Z Tobias Lassen, Bording. Egebjerg.

Kilder
Da jeg sidst i 50’erne startede min systematiske industribaneinteresse og påbegyndte en registrering af industribaner, kunne jeg i Bøllingsø bygge på E. Boilesens arbejder i Moselund og Engesvang. E. Boilesen (EB) var egentlig slægtsforsker, men da hans forfædre havde været i moseindustriens tjeneste som maskinfolk flere generationer tilbage, blev det nødvendigt for EB også at få styr på tørveværkerne, deres ejere, driftstid og maskinel. EB var søn af en af smedene i området. Kun tørvebanerne gik EB knap så højt op i, men det ændrede sig for min skyld. EB indplottede tørveværkerne på et kort og nummererede dem A, B, C osv. Han startede med A i nordvest og arbejdede sig mod sydøst. Da alfabetets bogstaver slap op, før sidste tørveværk var registreret, fortsatte EB med tal igen begyndende med 1 i nordvest. Da der stadig dukkede hidtil uregistrerede værker op, gik der kludder i nummereringen, men det ville der også gøre, selv om man registrerede efter ejere eller værksnavne. Dels havde et værk flere og skiftende ejere og forpagtere, dels havde de sjældent navne, men kaldtes, hvis ejeren havde to værker, Gamle Værk og Nye Værk eller Store Værk og Lille Værk, og sådan navngav naboen også, og hans nabo…… Derfor bibeholder jeg EBs oprindelig nummerering. EB afsluttede sin forskning i 1982 og døde formentlig derefter.

Endvidere har jeg arbejdet sammen med Peter Brøndum, ofte forkortet PBN. Han boede dengang i Moselund og var jernbaneinteresseret.

Yderligere medarbejdere fremgår, hvor det er aktuelt.

Litteratur
Der findes ikke så lidt om Bøllingsøs tørveværker i den trykte litteratur samt i avisartikler. Det er tanken at udarbejde en litteraturliste, men som sædvanligt er det tiden, der trykker.

Frede Bjerg Mogensen, Engesvang og tørveindustrien. Med portræt af Emil Ernst (1854-1933).

Foreløbig er der offentliggjort få indlæg:
Danmark. Tre tørveværker i Pårup Mose
Danmark. Martin Anchersens Tørveværker ved Bøllingsø
Danmark. Ellingværket

Et link mangler endnu.

Endvidere kan der findes billeder og lokomotivoplysninger i indlægget: Danmark. 1o hk Jung lokomotiver

Lige dette indlæg er imidlertid svært at finde rundt i, og søgefunktionen virker kun, hvis man lige kender de pågældende værkers navne.

Endnu et indlæg er skrevet, men det ligger hos et forfatterteam, og først når jeg ser, hvor meget af teksten, der bruges, kan resten offentliggøres her.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner. Bogmærk permalinket.