Tenerife

Mit indlæg om Canarieøen Tenerife handler langt mere om øens opståen end om tivolilande og bade- og turistlivliv på øen.

Den midtatlantiske Ryg

De kanariske Øer, som Tenerife tilhører, ligger i Atlanterhavet ud for Afrikas kyst. Midt ned gennem Nord- og Sydatlanten ligger over mange tusinde kilometer en rift, hvorfra smeltet basalt kommer op fra dybereliggende lag i jordoverfladen. Riften danner en højderyg, hvorfra basalten glider ned og danner ny havbund, som tvinger Nord- og Sydamerika fra Europa og Afrika. Riften startede omkring Ækvator for 175 millioner år siden og splittede Nordamerika og Europa ad. For 125 millioner år siden splittedes Sydamerika og Afrika. For 80 millioner år siden fortsatte riften mellem først Grønland og Nordamerika, men ret hurtigt gik riftdannelsen i stå her og fortsatte i stedet mellem Grønland og Europa.

Fastlandene glider fra hinanden med en fart af ca. 2 centimeter om året, så den totale forøgelse af afstanden mellem kontinenterne er 4 centimeter om året.

Ryggen er 14000 kilometer lang og når næsten fra pol til pol. Ryggen og riften er dog ikke sammenhængende, idet den adskillige steder har forskubbet sig med flere hundrede kilometer mod øst eller vest.

Et ocean har en gennemsnitsdybde på 4 kilometer, men flere steder er der subduktionszoner med væsentlig større dybder. Ryggen i midten er ikke særlig bred men hæver sig op til et par kilometer over oceanets gennemsnitsdybde.

Stedvis har der af en eller anden grund været varmere, så mere materialer fra jordens øverste lag er smeltet og har formået at danne en ø. Disse hotpots har de sidste 100 millioner år på Den midtaltantiske Ryg dannet regnet fra nord Jan Mayen, 2277 meter, Island, 2119 meter (med isdække,) Færøerne, 882 meter, Azoerne, 2351 meter, Kanarierne, 3718 meter, De kapverdiske Øer 2829 meter samt lige så mange syd for ækvator. Hotspotten under Island har været specielt givende og dannet og danner stadig en større ø. Også tidligere i tiden dannedes større vulkanske områder, men det tager ca. 100 år at danne en vulkansk ø, og det tager 100 millioner år at nedbryde den igen, i hvert fald til under havoverfladen. Af en tidligere større vulkansk provisk i Nordatlanten står i dag kun klippeskæret Rockall, 27 meter tilbage ud for De britiske Øer. Færøerne hører muligvis også til denne vulkanprovins. Der er rift om disse tidlige oceanbunde, da de ofte indeholder olie fra dyreliv, der her sank til bunds og forrådnede uden tilstrækkelig ilttilgang. Navnlig Norge nyder godt af disse omstændigheder.

Syd for Ækvator ligger regnet fra nord Ascension, 859 meter, St. Helena, 818 meter, Tristan da Cunha-øgruppen, 2010 meter, og Gough-øen, 910 meter og Bouvetøen, 780 meter. Flere hotspots ligger i Sydatlanten, således øgruppen omkring Fernando de Noronha, men de har formentlig ikke noget med den midtoceaniske ryg at gøre.

Tenerife

I det følgende afsnit vil jeg se nærmere på dannelsen af en enkelt ø, nemlig kanarieøen Tenerife.

Har man været øen rundt, har man muligvis opdaget, at øen har form som en lidt aflang trekant med bjerge i hjørnerne og et højt i midten. Formentlig er øen opstået som tre skjoldvulkaner, der dannedes på havbunden i en trekant for højst 10 millioner år siden. Måske deres fødder har nået hinanden på havbunden, men toppene var adskilt af Atlanterhavet. De tre vulkanområder ses stadig i øens tre hjørner som Anaga-massivet mod nordøst nær hovedstaden, som forekommer mig at været det største. Det vildeste forekommer mig at være Teno mod nordvest og som det, jeg slet ikke bmærkede, Roque del Conde mod syd. Hver af disse skjolde opstod tilsyneladende på under tre millioner år, hvorefter der var ro et tilsvarende tidsrum, inden en ny vulkan opstod på bunden af Atlanten midt mellem de tre netop beskrevne vulkaner. Denne nye vulkan, som Teide ligger ovenpå, kaldtes Las Cañadas. Den havde formentlig en omkreds på 40 kilometer, men samtidig var Anaga-massivet igen i udbrud. Den første Teide, Las Cañadas nåede 4500 meter, ikke så lidt mere end den nuværende Teide. De tre oprindelige vulkaner dannede nu Las Cañadas en samlet ø.

Tegninger af situationen kan du se endog på dansk på https://da.wikipedia.org/wiki/Teide
eller bedre: vendsysselstenklub.dk/medlem/powerpoint-pdf/Tenerife.pdf

Over en hotspot forekommer ofte jordskælv, og for omkring 200 000 år siden rutschede toppen af den høje vulkan, Las Cañadas i havet og udløste en mægtig tsunami, der kunne mærkes på begge sider af Atlanten. Skreddet var skråt hældende mod nord. Den sydlige kant var højere, så krateret kom til at ligne en caldera, hvor et magmakammer var sunket sammen og efterladt et hul med høje kanter som afgrænsning. Spanierne kalder området Las Cañadas efter den “forsvundne” vulkan.

Kilderne, både bøger og net har talrige indlæg og emnet, og der er ikke meget enighed mellem forfatterne. Selv højden på vulkanerne er der overhovedet ingen enighed om, og slet ikke om tidsperioder eller dannelsesteorier. Nogle geologer går ind for et vandret skred, hvilket jeg også hælder til, indtil andet er bevist. Andre geologer går ind for en kollaps af magmakammeret, hvilket også kunne være sket. Efter at varmetilførslen var ophørt, trak lavaen i magmakammeret sig sammen under afkølingen, og 2300 meter vulkantop skulle være “forsvundet” ned i magmakammeret? Det har jeg svært ved at forestille mig.

Da jeg tror på skreddet, går jeg videre med denne teori. Efter skreddet skete nye udbrud og en ny vulkan voksede op nærmere nordkysten, så en del af den calderalignende højslette stadig er i behold.

Vulkantoppen kaldes nu Teide eller Pico del Teide og er 3718 meter høj. Det sidste udbrud skete i 1909. Vulkanen udgør sammen med omegnen Teide Nationalpark med et samlet areal på 18900 ha. Siden 2007 har parken været på UNESCOs Verdensarvsliste.

Teide set fra flyet på vejen hjem. Det havde sneet om natten, og om morgenen var vulkanen hvid af sne. Nu op af dagen var sneen næsten smeltet.

Den nuværende Teide optager en del det område, den oprindelige Teide optog. Til højre ses en forhøjet kant, som kan tolkes som en rest af den oprindelige Teide, som ikke skred med i havet, eller er det kanten af Teide, mens det flade stykke er calderaen? Foto af model i Lufthavnen. Højden er overdrevet i forhold til længde og bredde.

En fin tegning på et skilt i Nationalparken Teide. Den første, store Teides kollaps kunne være foregået sådan? Jeg skal bemærke, at ikke alle kilder er enige. I følge den engelske og spanske tekst skete skreddet for 170 000 år siden.

Teide er tilgængelig. En svævebane fører derop, Her ses dalstationen og et par bæremaster. Vi opgav dog et besøg på toppen. Køen var for lang. Det øverste svævebanetårn står ikke lige på toppen, der slet ikke ses. Den seneste top ligger bag den nedefra synlige kraterrand.

Noget af den yngste vulkanske virksomhed fra omkring 1800 ses her. Teides top ser ud som et senere udbrud oven i en ældre top. Ikke underligt, at toppen ikke ses fra svævebanens dalstation. Den mindre vulkan i forgrunden er Pico Viejo på 3134 meter. Selv om den her ser regelmæssig ud, var den fra andre vinkler synlig eksplosiv. Den menes at have haft udbrud sidst 1798, og på tre måneder producerede den 3 millioner kubikkilometer tyndtflydende lava, som brede sig ud over det, man kalder Calderaen, resterne af den første Teide.

Lavaen havde farve efter sin alder. Her ses et par endnu ikke afblegede tunger af lava, der er løbet ned ad vulkanen. Grønt, der ses lidt af, kunne være hundrede af år om at få fodfæste i lavaen.

Her ses en helt tydelig lavastrøm af ret tyndtflydende lava. De sorte partier er omkring 4000 år gamle, mens de helt lyse er nutidige. Lyse- og mellembrune partier er omkring 2000 år gamle.

Et andet udbrud af tyndtflydende og gasholdig lava, der er flyder ud fra krateret og nu ligger som en tunge af afgassede slagger. Vi er et par kilometer fra krateret.

En vulkans udbrudsprodukter kommer fra et magmakammer med smeltede stenmaterialer typisk et par kilometer under vulkanen eller vulkanerne. Teides magmakammer har også leveret til Pico Viejo og til de udbrud, der ses på siden af vulkanen. Varmen til opsmeltningen af materialerne i mangmakammeret kommer fra meget dybereliggende dele af jorden. De nærmere omstændigheder ved varmetransporten diskuteres stadig.

Når et magmakammer dannes, løftes jordoverfladen over kammeret, da smeltede sten fylder mere. Også gastrykket siger. Den løftede jordoverflade kaldes en dome. Måling af jordoverfladens højde i en vulkanprovins kan give et fingerpeg om et forestående udbrud.

Når jordoverfladen løftes op, sprækker den, da en kuppel har større overflade en den flade jord, og jorden er meget lidt elastisk. Revner og sprækker gennemkrydser domen både horisontalt frontalt og vertikalt. Kommer der så et lille udbrud, fyldes revnerne ud med lava. Det hænder, at udbruddet går i sig selv, og domen nedbrydes efterhånden af vind og vejr. Tilbage bliver ofte det hårde materiale af bassalt, som nu fremstår som afstøbninger af lavakanalerne. Der tales ofte om domestrukturer, der ofte kan være bemærkelsesværdige og tiltrække turister.

På Island så jeg revnerne i jordoverfladen, som endnu ikke var udfyldt af lava. En guide i bussen kaldte revnerne for riften, som delte Nordamerika og Europa og Asien. Riften ses dog også andre steder på Island, men næppe her, hvor jeg var.

Viden om domestrukturer er ny for mig, og deres navne alt efter deres orientring i forhold til vandret og lodret har heller ikke mig bekendt noget dansk navn. De kaldes dykes eller dikes og Sills, hvor førstnævnte står lodret og sidstnævnte ligger vandret. Intrusioner, indtrængning af nye magmaer i ældre lavaer er på dansk et navn for fænomenet, der også stadig bruges.

Roque de García. Denne klippeformation kaldes la Catedral, katedralen. Det er et kraterrør, hvor resten af en lille vulkan er borteroderet. Denne formation ligger lidt for sig selv, men resten af seværdighederne ligger på en række. Kraterproppen når gennem 5oo meter udbrudsprodukter sikkert fra Pico Viejo. Vi er i 2000 meters højde omkring fem kilometer sydvest for Teides top. Lavaen er formentlig bassalt, der stedvis har søjlestruktur. Jeg respekterede et skilt om ikke at krave på proppen, så jeg kom ikke tættere på. Skal alle turister have et stykke søjlebassalt med hjem, er hele formationen væk, før du aner.

En anden formation med skråtstillede lavalag. Formationerne havde navne, men jeg fik ikke noteret alle navnene, da der ikke var skilte ved alle formationer. Det generer mig lidt, at lavaen ikke ligger vandret, men jeg tror, at det er en sill og ikke en dyke? Den kunne jo være vippet af senere jordskælv?

Den mest kendte formation er nok denne Arbol de Piedra, på dansk stentræet, der på et eller andet tidspunkt vil styrte sammen, når “foden” af vinden er slidt igennem. “Stentræer” plejer godt nok at være “flottere,” men ok. Nu kalder spaniolerne den således. Øverst bassalt fra en intrusion, sill og nederst pyroklastisk materiale, der lettere nedbrydes ved vindslibning.

En vulkan producerer mange mange forskellige aflejringer lige fra let aske til tung bassalt. I et magmakammer på en gammel udslukt vulkan finder man bassalt, granit, porfyr samt ædle metaller, som har været opløst i vand under stort tryk og hentet op dybt nede fra. I Sydafrika findes diamanter i gamle vulkankratre. Gasserne som kuldioxyd og svovldioxyd, der også kommer op, aflejres normalt ikke. Prøver på nedfalden aske, tuf, ses mange steder omkring Teide og også rester af pyroklastikske skyer ses blandt andet i foden på Arbol de Piedra. Det var en sådan pyroklastisk askesky mange hundrede grader varm, der med stor hastighed rullede ned ad Vesuv i år 79 f. Kr. og dræbte de, der af en eller anden grund ikke var flygtet. Dele af skyen kan åbenbart størkne.

Tuf, her ganske hård og pyroklastisk materiale, som intrusionerne er trængt ud over og imellem. Lidt af det hegn, der forhindrer nærlæsning og betrædning overhovedet, ses.

Som underlag for nyere udbrud var der også brecchier af rester fra tidligere udbrud nu kittet sammen af materialer fra nyere udbrud. Nogle af blokkene var noget mere end håndstore.

En formation også i Roque de García som jeg ikke kan gennemskue. Oven på en bund med vandret orientering ligger lavastrømme og “stritter” i alle retninger. Et udbrud har næppe dannet denne formation? I baggrunden Teide, og her et par kilometer borte ses toppen. Selv om det var vinterferie, var det til at opholde sig ude i korte ærmer i sol og læ. På toppen var grundtemperaturen aftaget med mere end 15 grader, så det hvide er nok sne? E par morgener senere var toppen helt hvid af sne.

Er den oprindelige Teide skredet i havet, burde man kunne finde den på bunden af havet ud for Tenerife. Næppe i et stykke, men mange små som et stenskred. Fænomenet med bjerge, der skrider sammen, er berørt før. Således i Lappland i indlægget Sverige. Ingenting og Danmark Grønland, Havblik i Uummannaqfjorden

Sådanne bjerge, der skrider sammen, læste jeg allerede om i min ungdom, ikke i geologibøger, men i en gammel rejsefører, som min far havde anskaffet sig antikvarisk. Det var en af den gamle munk Baedekers rejseførere fra før første verdenskrig om Alperne i Østrig, der dengang gik helt til Gardasøen i Italien. Efter en tur Sella rundt i Dolomitterne i Italien holdt vi nu i Sellapasset, og jeg fortalte hustru og børn om et sammenskredet bjerg, der fandtes her. Jeg døbte det en forstenet by, idet de store ofte retkantede klippeklokke godt kunne ligne huse. På tysk hed det noget andet, men jeg havde svært ved på dansk at bøje navneordet sten som tillægsord. Det var lidt svært for mig at se den forstenede by, men min datter, der var ved at blive teenager, må have forstået sammenhængen, for da vi kørte en omvej senere til Gardasøen, sagde hun pludselig, at her var en forstenet by. Jeg måtte konferere med Baedeker og derefter give hende ret. Selv har hun nu 30 år senere glemt, at hun havde set forstenede byer. Jeg køber i øvrigt selv Baedeker, hvis jeg skal rejse et sted hen. For det første er Baedeker billigere end en dansk rejsefører, og for det andet får jeg et anvendelig kort med i prisen, og så synes jeg bedre om tyske rejseførere end om amerikanske, der går op i elastikspring og andet ligegyldigt.

I øvrigt truer naboøens vulkan på 2426 meter, ja faktisk hele øen La Palma med at skride i havet. Den efterfølgende tsunami er beregnet til at blive 100 meter høj og i givet fald ville den oversvømme New York og kunne mærkes også i København, men nu ikke tage sorgerne på forskud. Yellowstone Nationalpark kan komme i udbrud først, eller faren kommer fra en vildfaren meteor eller en slyngelstat. Der er nok at bekymre os om. Kilden til tsunamien er såmænd en af vore store aviser, der bragte beretningen i 2004. Også andre store dagblade har stadig historien på deres hjemmesider. Profetien stammer naturligvis fra videnskaben, men de har lige så svært ved at spå som politikerne. Der har mellem de sidste istider været x-antal år,  og de er faktisk gået siden sidste istid, men vi er stadig ikke færdig med tø Grønland og Antarktis op, så måske er en vulkankollaps lige så svær at forudse? Lad os håbe.

Bent Hansen

Alle foto fra 2013.

Dette indlæg blev udgivet i Geologi, Rejser. Bogmærk permalinket.