Sverige. Jernbaner III. Veteranjernbaner museumsjernbaner mv.

Dette  indlæg, Sverige. Jernbaner III omfatter Museumsbnerne. Et indlæg I omfatter Statsbanerne. Indlæg II omfatter Privatbanerne og indlæg IV og V industribaner.

Foruden disse fire indlæg findes et indlæg specielt om Malmbanen. Se http://bentsbane.dk/sverige-ingenting-kladde/ og http://bentsbane.dk/sverige-malmbanen/ En tur til de svenske kulminer og forekomster af ildfast ler er delvist beskrevet i indlægget http://bentsbane.dk/sverige-jura-og-jaettehoens/ , men her er der ikke medtaget baneanlæg.

Veteranbaner, Museumsbaner, Jernbanemuseer

MUSEIBANAN ANTEN – GRÄFSNÄS JÄRNVÄG
Banen ligger ved Alingsås nordøst for Göteborg. Sporvidden er 891 mm, idet banen sammen med museumsbanen ved Skara er de sidste rester af det store 891 mm net Västergötland – Göteborgs Järnvägar, der førte til egnene mellem de store søer. Banen er besøgt to gange.

VGS er den tynde streg, 161 mellem Göteborg, Skara og Vara via Lidköping til Gullspång og Gårdsjö. Sveriges Kommunikationer 1952.

VGS er den tynde streg, 161 mellem Göteborg, Skara og Vara via Lidköping til Gullspång og Gårdsjö. Sveriges Kommunikationer 1952. Den aktuelle museumsbane er ikke afsat, men Anten ligger nord for Alingsås. Gräfsnäs staves her Grävsnäs!

Banens nr. 6 under krydsning i Qvarnabo. Lokomotivet tilhørte tidligere Byvalla - Långshyttan Järnväg.

Banens nr. 6 under krydsning i Qvarnabo. Lokomotivet tilhørte tidligere Byvalla – Långshyttan Järnväg, og det er bygget af Motala 1915. Foto fra 1975.

Selv om tankvognen er mærket brandfarlig, kører den dog efter museumstoget, hvis damplokomotivet skulle løfte en gnist og antænde noget. Desuden deltog brandslukningstoget lokomotiv i omløbet i Gräfsnäs.

Selv om tankvognen er mærket brandfarlig, kører den efter museumstoget, hvis damplokomotivet skulle løfte en gnist og antænde noget. Desuden deltog brandslukningstogets lokomotiv i omløbet i Gräfsnäs.

Foreningens stolthed VGJ 31, der kunne køre 110 km/t på 891 mm spor.

Foreningens stolthed VGJ 31, der kunne køre 110 km/t på 891 mm spor. Desuden ses nr. 6 samt et lille gult tipvognslokomotiv med et stort gnistfang.

Tilfældigvis kom jeg forbi i 1986, og da stod AGJ 5 ude.

Tilfældigvis kom jeg forbi i 1986, og da stod AGJ 5 ude.

Også AGJ 6 stod ude 1986.

Også AGJ 6 stod ude 1986.

AGJ 102. En svensk skinnebus, men i smalspor. 1986,

AGJ 102. En svensk skinnebus, men i smalspor. 1986.

AGJ uden nr. med ballasttog. Af samme type havde man også AGJ 4.

AGJ uden nr. med ballasttog. Af samme type havde man også AGJ 4.

AGJ 3321 med brandslukningstog, der altid kører efter et damptog for at tage sig af eventuelle gnister, inde hele skove brænder. 1986.

AGJ 3321 med brandslukningstog, der altid kører efter et damptog for at tage sig af eventuelle gnister, inden hele skoven brænder. 1986.

SKARA – LUNDSBRUNN JÄRNVÄGAR
er en museumsbane nordøst for Göteborg. Strækningen mellem Skara og Lundsbrunn var en del af Skara – Kinnekulle – Vänerns Järnväg, SKWJ, som åbnede 1887 og købtes af Västergötland – Göteborgs Järnvägar, VGJ i 1904. VGJ köbtes af Staten 1948. Museumsbanen er i dag 12 kilometer lang og har sporvidden 891 mm. I forbindelse med museumsbanen er der et jernbanemuseum. Se kort under Anten – Gräfsnäs.

VGJ 29, Motala 836/1937 på Jernbanemuseet ved Skara - Lundsbrunn Järnväg. Anten - Gräfsnäs har en søstermaskine, VGJ 31. Foto 1984.

VGJ 29, Motala 836/1937 på Jernbanemuseet ved Skara – Lundsbrunn Järnväg. Anten – Gräfsnäs har en søstermaskine, VGJ 31. Foto 1984.

VGJ 29 og SJ Z4p 314; KVAB 97/1952. Slikkepinden angiver kørselsretningen. 891 mm spor. 1984.

VGJ 29 og SJ Z4p 314, KVAB 97/1952. Slikkepinden angiver kørselsretningen. 891 mm spor. 1984.

VGJ XCo8d 105, DWK ?/1930. Vognens er ombygget fra motorvogn til personvogn. Også i Danamrk fandets smalsporede Kielservogne, som de kaldtes. 1984.

VGJ XCo8d 105, DWK ?/1930. Vognens er ombygget fra motorvogn til personvogn. Også i Danmark fandtes smalsporede Kielservogne, som de kaldtes. 1984.

Ulricehamns Järnväg 1, Fletcher Jennings ?/1873. 1982 til Skara efter tjeneste ved forskellige industribaner.

Ulricehamns Järnväg 1, Fletcher Jennings ?/1873. 1982 til Skara efter tjeneste ved forskellige industribaner.

FRÖVI MASKIN- & BRUKSBANEMUSEUM
Dette industribanemuseum kørte sin sidste sæson i Blixterboda 1988 på et tidligere tørveværks bane. I 1991 genåbnede man så i Frövi nord for Örebro. Jeg har kun været i Blixterboda, og her var ingen til stede.

En Diema nr. 17 samt en Spimplex med nummeret 8 og bagved en O&K med nummeret 16. Blixterboda 1988.

En Diema nr. 17 samt en Spimplex med nummeret 8 og bagved en O&K med nummeret 16. Blixterboda 1988.

Blixterboda 31, O&K uden data. 1988.

Blixterboda 31, O&K uden data. 1988.

Vognene her skulle være efterbygninger af militære vogne fra første verdenskrig. De skulle stamme fra Gyttorp, men der var som nævt ingen at spørge. Lokomotivet i baggrunden er de rikke data på. Blixterboda 1988.

Vognene her skulle være efterbygninger af militære vogne fra første verdenskrig. De skulle stamme fra Gyttorp, men der var som nævnt ingen at spørge. Lokomotivet i baggrunden er der ikke data på. Blixterboda 1988.

JÄRNVÄGSMUSEET I KRISTIANSTAD
Museet hører under Regionalmuseet i Kristianstad, og da vi var der, var formentlig jernbaneeffekter midlertidigt taget bort til fordel for en aktuel udstilling om spejderbevægelsen. Lokomotiverne kunne man dog ikke erstatte med spejdere, og de var stillet til rådighed af Museiföreningen Östra Skånes Järnväger, der kører ved Brösarp. Udstillede lokomotiver er allerede vist under statsbaner og under privatbaner i andre af indlæggene om Sveriges Jernbaner. Her focuseres på de smalsporede effekter, idet museet drev en lille smalsporet rundstrækning (600 mm spor?) Her kunne børn og entusiaster få en rundtur. Banen var dog ikke i drift da jeg var der. Før stationen for Blekinge <kystbaner blev museem var jeg der også, men jeg har ingen billeder, så der har nok kun henstået vognmateriel.

Museets lille tog: motorlokomotiv og personvogn, ikke særlig fotogent opstillet og uden data. 2011.

Museets lille tog: motorlokomotiv og personvogn, ikke særlig fotogent opstillet og uden data. 2011.

Et lille damplokomotiv var der også, men overbygningen var under renovering. Førerhuset, der står på undervognen, er fra et andet lokomotiv? Heler ikke her var der data.

Et lille damplokomotiv var der også, men overbygningen var under renovering. Heller ikke her var der data, men lokomotivet kaldes Lilla loket, og det er bygget af Arne og Christer Bengtson i 1980 med sporvidden 600 mm og bruges flittigt på museets rundstrækning, når der er åbent hus.

Udenfor stod en række industribanevone anført af en sneplov. Ingen data.

Udenfor stod en række industribanevone anført af en sneplov. Ingen data.

MUSEIFÖRENINGEN RISTEN – LAKSVIKS JÄRNVÄG
Selv om det var sidst på dagen og vi endnu havde lagt endnu, kiggede vi lige ind, og her var folk til at vise rundt.

Lok 10 er Gmeinder 4344/1948 fra Aspa Bruk. I dag er det nr. 10. i 1988 havde den, som den er mærket, nr. 6. Typen ligner et tysk militærbanelokomotiv fra Anden Verdenskrig, men med det sene byggetidspunkt, er det nok kun tegningerne, der er fra krigens tid. Vognene kunne ligne militærbanevogne fra Første Verdenskrig?

14 er Spoorijzer 6010/1960 oprindeligt 780 mm sporvidde fra stålværket Nyby Bruk.

Lok 14 er Spoorijzer 6010/1960 oprindeligt 780 mm sporvidde fra stålværket Nyby Bruk. Også den havde et andet nummer, da vi så den.

SKÅJ, STOCKHOLMS KULTURSÄLLSKAB FÖR ÅNGA OCH JÄRNVÄG
Denne forenings materiel er ikke medtaget her, idet lokomotiverne ses under Statsbaner og Industribaner. Kun én gang er foreningen besøgt, og det var i 1988, hvor materiellet var placeret flere sted rundt om i Stockholm. Noget er åbenbart senere solgt igen.

SVENSKA MOTORVAGNS KLUBBEN
Denne forening kender jeg ikke, og toget her må være foreningens udflugtstog taget på Malmbanen. Foreningen samler tilsyneladede på daddelæsker

Svenska Motorvagns Klubben, SMoK YB 70 1177 + YB 06 1171 + UDF 015 2004 ? YB 06 1116 på Besøg i Björkliden på Malmbanen 2003. Foto Ulrich Völz.

Svenska Motorvagns Klubben, SMoK YB 70 1177 + YB 06 1171 + UDF 015 2004 ? YB 06 1116 på Besøg i Björkliden på Malmbanen 2003. Foto Ulrich Völz.

SKÅNSKA JÄRNVÄGAR
Bag banen her står en normalsporet jernbaneklub i det østlige Skåne med en godt 13 kilometer strækning mellem St. Oluf og Brösarp. Banen er en del af den tidligere Östra Skånes Järnvägar mellem Ystad og Kristianstad. Banen er den ældste normalsporede svenske veteranbane. Museumstoget kaldes Ångtoget på Österlen. Jeg har kørt med banen en enkelt gang, men har ofte passerede den uden for togtid. Mange af fotoene fra banen er sat ind under statsbaner. Foreningen står også bag jernbanemuseet i Kristianstad.

AEG lokomotivet, der i mange år har stået ude hos Ångtoget på Österlen også kaldet Skånska Järnvägar. Lokomotiv 420 fra AEG er et akkumulatorlokomtiv fra Sukkerfabrikken i Arlöv. Brösarp 2013.

AEG lokomotivet, der i mange år har stået ude hos Ångtoget på Österlen også kaldet Skånska Järnvägar. Lokomotiv 420 fra AEG er et akkumulatorlokomtiv fra Sukkerfabrikken i Arlöv. Brösarp 2013.

Fra SSA formentlig også fra Hasslarp havde man i Brösarp også denne Windhoff, der her ikke er nummer på. Lokomotivet hold ude i 2007, men senere var den væk. Lokomotivet er bemærkelsesværdigt, da der Hedesusene kørte et lignende lokomotiv rund uden det dog blev fotograferet. Foto: 2007 i Brösarp.

Fra SSA formentlig også fra Hasslarp havde man i Brösarp også denne Windhoff, der her ikke er nummer på. Lokomotivet holdt ude i 2007, men senere var den væk. Lokomotivet er bemærkelsesværdigt, da der Hedehusene ved Roskilde kørte et lignende lokomotiv rundt, uden det dog blev fotograferet. Foto: 2007 i Brösarp.

Blixten, Rheiner Maschienenfabrik 1924/1921. 1978. Selv om farven er en andet og standen bedre, må det være samme lok, som ovenfor er grønt.

Blixten, Rheiner Maschienenfabrik 1924/1921. 1978 i Brösarp. Selv om farven er en andet og standen bedre, må det være samme lok, som ovenfor er grønt. Typen er LW11o og det kørte på sukkerfabrikken i Kävlinge til 1957 og til 1974 på sukkerfabrikken i Köpingebro.

BÖDA SKOGSJÄRNVÄG
Museumsbanen ligger på det nordlige Öland og er en rest af et tidligere omfattende net af 600 mm baner til brug for skovbruget. Jeg har besøgt Öland flere gange, første gang, da der endnu var færger. 2013 var dog første gang, jeg gjorde Öland for nord til syd med overnatning. Tre overnatninger giver to hele dage på Öland, hvor der ud over museumsbanen er meget historie, natur og geologi at se på. Nettet havde lovet, at mormor var i drift efter reparation, men den var stadig ikke færdig, så det blev diesel.

Böda Skogsvärnv¨g "Mormor,"Bromberg 118/1910 600 mm. Nyrepareret i remisen i Fagerrör. 2013.

Böda Skogsvärnväg “Mormor,” Bromberg 118/1910 600 mm. Nyrepareret i remisen i Fagerrör. 2013.

Dagens tog fremførtes af en Jenbach, idet "Mormor" ikke var helt færdig. Jenbach 2137/1954. JW 20 3,8 t 20 hk. Fagerrör 2013.

Dagens tog fremførtes af en Jenbach, idet “Mormor” ikke var helt færdig. Jenbach 2137/1954. JW 20. 3,8 t. 20 hk. Fagerrör 2013.

Detalje af personvogn med signal fra togfører til lokomotivfører.!

Detalje af personvogn med signal fra togfører til lokomotivfører!

Undervognen her var mærket KLJ. Det må være Kosta - Lessebo Järnväg, men i så fald har jeg set flere vognrelikter fra denne for længst hedengangne bane, men nogle af de vogne, jeg har set må være kopier. Det kunne gælde materiellet på Hembygdmuseet i Kosta?

Undervognen her var mærket KLJ. Det må være Kosta – Lessebo Järnväg, men i så fald har jeg set flere vognrelikter fra denne for længst hedengangne bane, end der skulle være bevarede, men nogle af de vogne, jeg har set, må være kopier. Det kunne gælde materiellet på Hembygdmuseet i Kosta?

KOSTA – LESSEBO JÄRNVÄG
Denne 600 mm privatbane var den længste af det godt halve dusin 600 mm offentlig baner, som Sverige nåede at få bygget. De fleste i Småland. Der er bevaret materiel fra samtlige baner. En af dem er blevet museumbane, men selve småbanemuseumsbanen, som også beskrives her, er bygget på bar mark et sted, hvor der aldrig har været en 600 mm småbane. I Kosta på Ekeberga Hembygdförenings område er der påbegyndt et sporanlæg, der godt nok lå i nærheden af småbanen, men lokomotivet er ikke originalt og vognen er efterbygninger. Andre museumsbaner har dog materiel fra denne bane i Glasriget.

På Ekeberga Hemdbygförening i Kosta havde man dette minde om den 600 mm offentlige bane med persontrafik Kosta – Lessebo Järnväg. Banen havde fire damplokomotiver. Denne “Femman” er stammer fra Guldsmedshyttan AB, der brugte den ved minen i Stråssa og har aldrig kørt i Kosta. Det er O&K 7274/1916, der er 700 mm. Maskinen gik 1960 til Östra Södermannlands Järnväg i Mariefred, der tog reservedele fra den. 1972 overlod ÖSlJ resterne til Ekeberga Hembygförening. Blandt andet kulkassen bagtil findes i Mariefred på lokomotivet Dylta, men i Kosta har man sat en ny lidt anderledes kulkasse på. Der var påbegyndt spor til en rundstrækning, men den var opgivet igen. Lokomotivet står sammen med tre vogne fra banen, sikkert også kopier. De har 600 mm sporvidde.

600 mm offentlig baner i Sverige. 1: Helsingborg - Råå - Ramlösa. 2, Nättrby- âlmeboda, 3, Kosta - Lessebo, 4, Jönköping Gripenberg, 5, Annaberg - Ormaryd, 6, Stavsjö, 7, Munkedal

600 mm offentlige baner i Sverige. 1: Helsingborg – Råå – Ramlösa. 2: Nättraby- Almeboda. 3: Kosta – Lessebo. 4: Jönköping – Gripenberg. 5: Annaberg – Ormaryd. 6: Stavsjö. 7: Munkedal.

DELARY – STRÖMSNÄSBRUK JÄRNVÄG
I den lille bebyggelse Delary i det sydlige Småland, hvor man let kan køre forbi uden at opdage byen, lå store mose- og skovområder med blandt andet myremalm i mosen. Denne sømalm blev brudt og smeltet med trækul og tørv. Senere gik virksomheden over i træmasseindustrien. Da man var træt af oksekærrer, byggedes sporveje i 643 mm sporvidde, hvilket var en pænt rundt lokalt mål. Virksomheden byggede sine egne lokomotiver. To af dem er bevarede i henholdsvis Delary på fabrikken og Strömsnäsbruk på banegården.

Delary - Strömsnäsbruk Järnväg 3, "August Schmitz" Delaty 4/1916. 643 mm. Opstillet ved stationen i Strömsnäsbruk. Foto 2013.

Delary – Strömsnäsbruk Järnväg 3, “August Schmitz” Delary 4/1916. 643 mm. Opstillet ved stationen i Strömsnäsbruk. Foto 2013.

Delaty - Strömsnäsbruk Järnväg 1, "Edvard Engström," Delary 1/1878. 643 mm. Lokomotivet står ved fabrikken i Delary sammen med nogle vogne, der efterhåndene r rådnede op. Delary 2013.

Delary – Strömsnäsbruk Järnväg 1, “Edvard Engström,” Delary 1/1878. 643 mm. Lokomotivet står ved fabrikken i Delary sammen med nogle vogne, der efterhånden er rådnede op. Delary 2013.

HIGH CHAPARRAL
Her er tale om en ren tivolibane i et westernland i Småland nær Värnamo. Rundt på området kører en westernbane med tog fremført af polske lokomotiver, der så overfaldes af indianere og banditter. Sporvidden er 750 mm. Længden er ikke opgivet. Jeg har aldrig været der.

To af de polske lokomotiver holder på banen og prøver at se amerikanske ud. Foto Bo Gyllenberg 1999.

To af de polske lokomotiver holder på banen og prøver at se amerikanske ud. Foto Bo Gyllenberg 1999.

LUDVIKA GAMMELGÅRD
Ludvika ligger midt i Bergslagen mellem Falun og Grängesberg omgivet af miner. Et grube- og minemuseum var indrettet på Gammelgård, hvor vi tog ind. Der var ikke meget smalspor at komme efter, men noget var der, der imidlertid ikke var udstillet. Vi ventede tålmodigt til den sidste gik efter at have skullet fortælle guiden et og andet. Herefter spurgte vi om det bortgemte materiel. Et par andre deltagere havde lugtet lunten, så de luntede omkring os, og fulgte med og gik i vejen for fotografring.

Ludvikan Gammelgår. Trykluftlokomotiv fra Nyhammer uden byggenummer og -år. I 1978 kom det til museet fra Sörviksgruven. Foto fra 1988.

Ludvika Gammelgåd. Trykluftlokomotiv fra Nyhammer uden byggenummer og -år. I 1978 kom det til museet fra Sörviksgruven. Foto fra 1988.

MUSEIJÄRNVÄGEN OHSABAAN
Banen har 600 mm sporvidde og fører fra Ohs Bruk 15 kilometer til Bor Station mellem Värnamo og Växjö. Banen åbnede 1910 for at sætte bruket i forbindelse med det offentlig net. 1970 begyndte museumsforeningen at køre på banen. Jeg har besøgt banen flere gange, både på dage hvor banen kørte og uden for åbningstid. Mit foreløbig sidste besøg var på en sæsonafslutningsdag, hvor der kørtes med tre damplokomotiver og adskillige motorlokomotiver.  Der var både forspandskørsler med damp og krydsninger.

Ohs Bruk 2, Sächsische Maschienengabrik 4183/1919, Emsfors, et brigadelokomotiv. Den tyske Hær byggede i forbindelse med Første verdenskrig mere end 2500 eksemplaer af typen. Nogle blev også solgt til Danamrk efetr krigen, men ingene r bevarede. Foto i Ohs 2008.

Ohs Bruk 2, Sächsische Maschienenfabrik 4183/1919, Emsfors, et brigadelokomotiv. Den tyske Hær byggede i forbindelse med Første verdenskrig mere end 2500 eksemplarer af typen. Nogle blev også solgt til Danmark efter krigen, men ingen er bevarede. Foto i Ohs 2008.

Ohs Bruk 4, MBA 13584/1944, Det polske Lok. Det er købt fra en sukkerfabrik i Polen. Foto: 2008.

Ohs Bruk 4, MBA 13584/1944, Det polske Lok. Det er købt fra en sukkerfabrik i Polen. Foto: 2008 i Ohs.

Ohs Bruk 5, O&K 11970/1929. Foto i Gimmarp 1008.

Ohs Bruk 5, O&K 11970/1929. Foto i Gimmarp 1008.

I 1978 stod dette O&K lokomotiv med den pæne skorste hensat og ventede på bedre tider. Der er ingen plade og derfor ingen data.

I 1978 stod dette O&K lokomotiv med den pæne skorsten hensat og ventede på bedre tider. Der er ingen plade og derfor ingen data.

Endnu et O&K-lokomotiv stod ude ved besøget 1978 også uden plade og data.

Endnu et O&K-lokomotiv stod ude ved besøget 1978 også uden plade og data.

Ohs Bruk 3, O&K 8338/1917. Også et Brigadelokomotiv, der i Ohs kaldes Det tyske Lok. Det var tidligere DR 99 3310. Foto: Sidse Friis Laursen 2011.

Ohs Bruk 3, O&K 8338/1917. Også et Brigadelokomotiv, der i Ohs kaldes Det tyske Lok. Det var tidligere DR 99 3310. Foto: Sidse Friis Laursen 2011.

I 1988 var "Tyska Loket" under damp.

I 1988 var “Tyska Loket” under damp.

1978 stod "mormor" og "Polska Loket" og præsenterede sig og banen rigtig godt.

1978 stod “Mormor” og “Polska Loket” og præsenterede sig og banen rigtig godt.

Jeg løb over Mormor i 1978 på Osabanen i Ohs Bruk. Senere forlangte Bödabanen lokomotivet retur.

Ohs Bruk 32, VEB LKM =/1960 type V10C. Den kom fra samme polske sukkerfabrik som det polske Lok. Foto 2008.

Ohs Bruk 32, VEB LKM 250572/1960 type V10C. Den kom fra samme polske sukkerfabrik som Det polske Lok. Foto 2008.

Ohs Bruk 32, Schöma Foto 2008.

Ohs Bruk 23, Schöma 2278/1959. Foto 2008.

Ved et besøg i 1988 hed det senere lokomotiv nr. 23 kun 7, men det er det samme i følge byggepladen.

Ved et besøg i 1988 hed det senere lokomotiv nr. 23 kun 7, men det er det samme i følge byggepladen.

Ohs Bruk 21, Diema og Deutz uden nr. Foto 2008.

Ohs Bruk 21, Diema og 14, Lindströms Mek. Verk. ?/1942. Foto 2008.

Ohs Bruk 19, Jenbach 123671956 fra Mariedals Teglværk i 1988.

Ohs Bruk 19, Jenbach 123671956 fra Mariedals Teglværk i 1988.

Ohs Bruk 33, Jenbach. Foto 2008.

Ohs Bruk 33, Jenbach 2459/1965. Foto 2008.

Ohs Bruk 30, Deutz 57095/1961. Foto 2008.

Ohs Bruk 30, Deutz 57095/1961. Foto 2008.

Ohs Bruk 26, Schöma 1623/1954. Foto 2008.

Ohs Bruk 26, Schöma 1623/1954. Foto 2008.

I 1988 hed ovenstående nr. ? kun15.

I 1988 hed ovenstående nr. 26 kun nr. 15.

Ohs Bruk 24, Gmeinder 4700/1954. Foto: 2008.

Ohs Bruk 24, Gmeinder 4700/1954. Foto: 2008.

Ohs Bruk 21, Diema 2518/1962. Foto: 2008.

Ohs Bruk 21, Diema 2518/1962. Foto: 2008.

Ohs Bruk 20 i 1988. Evenstående ses, at den nu hedder 21.

Ohs Bruk 20 i 1988. Ovenstående ses, at den nu hedder 21.

Ohs Bruk 27, Simplex 10090/1950. Foto: 2008.

Ohs Bruk 27, Simplex 10090/1950. Foto: 2008.

Ovenstående Simplex er formentlig identisk med denne nr. 10 set i 1988.

Ovenstående Simplex er formentlig identisk med denne nr. 10 set i 1988.

Ohs Bruk 28 Simplex 10229/1951. Foto: 2008. Der var ikke data eller nr. på lokomotivet, så det kan være forvekslet med det andet Simplexlokomotiv?

Ohs Bruk 28 Simplex 10229/1951. Foto: 2008. Der var ikke data eller nr. på lokomotivet, så det kan være forvekslet med det andet Simplexlokomotiv? Bagved ses også en 600 mm trolje.

I 1978 var dette Simplex-lokomotiv hensat ude. Det er for mig uden data. Dog noterede jeg et byggeår på 1951.

I 1978 var dette Simplex-lokomotiv hensat ude. Det er for mig uden data. Dog noterede jeg et byggeår på 1951.

Denne Diema fra 1940 med nummeret 9 kørte 1978 brandslukningstoget, der altid kørte efter damptogene for at slukke eventuelle brande antændt af lokomotivet i opløbet.

Denne Diema fra 1940 med nummeret 9 kørte 1978 brandslukningstoget, der altid kørte efter damptogene for at slukke eventuelle brande i opløbet, som damplokomotivet eventuelt skulle antænde. Mon ikke nr. 9 senere er omnummereret?

Et par tankvogne på banen i 1988.

Et par tankvogne på banen i 1988.

LENNAKATTEN
På dansk ville vi vel sige “Lennagrisen” jævnfør Nærumgrisen. Museumsbanen løber mellem Upsala – Lenna og hedder også Upsala – Lenna Jernväg. Den drives af Museiföreningen Stockholm – Roslagens Järnvägar, og strækningen er fra 1876. Da SRJ (Stockholm – Roslagens Järnvägar) var fuldt udbygget, var strækningslængden 324 kilometer i sporvidden 891 mm. Lennakatten alene er 33 kilometer lang.

En dag i 1988 fremførtes toget fra Upsala af banens nr. 28, et 1'C'1 lokomotiv med tender.

En dag i 1988 fremførtes toget fra Upsala af banens nr. 28, et 1’C’1 lokomotiv med tender. Den er fra Henschel bygget 1920 og kaldes “Stortysken.” Det store lokomotiv, Sveriges største 891 mm lokomotiv brugtes til maltransporter på SRS nordøstlige del. I øjeblikket kører den ikke, da den afventer ny kedel.

I drift den dag var også nr. 4, Långshyttan.

I drift den dag var også nr. 4, Långshyttan. Den er bygget af Motala i 1896.

ÖSTRA SÖDERMANLANDS JÄRNVÄG
De svenske jernbaneklub var ude før Dansk Jernbaneklub på alle områder. Deres første museumsbane lå dog på et teglværk og havde sporvidde 600 mm. Ret hurtigt fik svenskerne mulighed for at bygge en helt ny 600 museumsbane ved Mariefred ved Mälarn og Gripsholm Slot. Der har aldrig ligget bane på strækningen før. Samlingen af materiel omfatter eksemplarer fra alle svenske 600 mm personførende baner til trods for, at mange nedlagdes før verdenskrigen.

ÖSJ 2, Vira, Motala 1901. Maskinen kørte på Staffsjö Järnväg. Da denne nedlagdes forsvandt lokomotiv næstem sporløst, men efetr et detektivarbejde blev det genfundet i den norske mine i Kirkenes og købt tilbage og sat i stand. Dette forløb gav megen genlyd i nordisk jernbaneentusiastpresse i sin tid. Foto fra 1975.

ÖSJ 2, “Vira,” Motala 1901. Maskinen kørte på Staffsjö Järnväg. Da denne nedlagdes, forsvandt lokomotivet næsten sporløst, men efter et detektivarbejde blev det genfundet i den norske mine i Kirkenes og købt tilbage og sat i stand. Dette forløb gav megen genlyd i nordisk jernbaneentusiastpresse i sin tid. Foto fra 1975.

ÖSJ 8, "Emsfors,"

ÖSJ 8, “Emsfors,” Sächsische Maschienenfabrik fra 1919. Lokomotivet er et tysk Brigadelokomotiv,  men det blev for sent færdig til krigsdeltagelse og solgtes derfor til Emsfors Bruk.

I remisen hold ÖSJ 5, "Hamra," O&K fra 1902, et mallet-lokomotiv med flere ejere samt ÖSJ 4.

I remisen hold ÖSJ 5, “Hamra,” O&K fra 1902, et mallet-lokomotiv med flere ejere samt ÖSJ 4.

 

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner. Bogmærk permalinket.