Sverige. Jernbaner II. Privatbaner og private udbydere

Dette  indlæg, Sverige. Jernbaner II omfatter Privatbanerne. Et indlæg I omfatter Statsbanerne. Indlæg III omfatter museumsbaner og veteranbaner og indlæg IV og V industribaner.

Foruden disse fire indlæg findes et indlæg specielt om Malmbanen. Se http://bentsbane.dk/sverige-ingenting-kladde/ og http://bentsbane.dk/sverige-malmbanen/ En tur til de svenske kulminer og forekomster af ildfast ler er delvist beskrevet i indlægget http://bentsbane.dk/sverige-jura-og-jaettehoens/ , men her er der ikke medtaget baneanlæg.

Privatbaner

Her vises en række lokomotiver, der aldrig har tilhørt Statsbanen, men altid har kørt i privat regi. De såkaldte kørselsudbydere er næppe privatbaner, da de ikke har eget spor, men de har dog egne lokomotiver. I øvrigt er jeg kun løbet over en enkelt fra denne kategori. En udbyder som Hector behøver jeg ikke at tage til Sverige for at se, for det kan jeg gøre i min hjemby!

NÄSSJÖ – OSCARSHAMN JÄRNVÄG. Senere SÖLVESBORG – OLUFSTRÖM – ÄLMHULT JÄRNVÄG

Her er tale om et rent privatbanelokomotivdenkmal. Munktell 25/1890. NOJ 12, Nässjö - Oscarshamn Järnväg, senere SOEJ 1, Sölvesborg - Olufström -Älmhult Järnväg.,Foto fra 2006.

Her er tale om et rent privatbanelokomotivdenkmal. Munktell 25/1890. NOJ 12, Nässjö – Oscarshamn Järnväg, senere SOEJ 1, Sölvesborg – Olufström -Älmhult Järnväg. Foto fra 2006 i Älmhult.

BERGLAGERNES JÄRNVÄGAR
Selskabet forkertes BJ og anlagde i 1879 sin hovedlinje mellem Göteborg C og Falun C, 478 km, og selskabet var Sveriges største private bane. 1908 indgikkes et samarbejde Gävle – Dala Järnväg og Stockholm – Västerås – Bergslagens Järnvägar. Selv om sidstnævnte sprang fra allerede 1919, kørte selskabet videre til Statens overtagelse 1948. Under krigen elektrificeredes. Berglagerne var rige på malm, jern og kobber, som transporteredes til Göteborg til udskibning. Banen løb omkring Grängesberg parallelt med en anden privatbane, Trafikbolaget Grängesberg – Oxelösund Järnväg, TGOJ. Først i de senere år, hvor minerne er tomme, er de overflødige dele af de parallelle baner taget op. Materiel fra selskabet bevares af en museumsforening, der også forkortes BJ og noget af materiellet så jeg på Sävenäs i Göteborg.

BJ Ys 74, Motala 540/1915 tilhørende Berglagernes Järnvägssällskab og står på Sävenäs i Göteborg. Foto fra 1984.

BJ Ys 74, Motala 540/1915 tilhørende Berglagernes Järnvägssällskab og står på Sävenäs i Göteborg. Foto fra 1984.

BJ No. 2, DWK 561 /1935. Tidligere DRG V 15 02.

BJ No. 2, DWK 561 /1935. Tidligere DRG V 15 02.

Bergslagerns Järnvägar er formentlig den, der førte fra Göteborg over Vänern til Ludvika. Den er mærket 53 og 53. TGOJ fører fra Ludvika via Eskilstuna og <nyköping til <Oxelösund. Den er mærket 62, 63 og 64.. Mellem Ställdalen og Ludvika ses de to parallele strækninger. (Køreplan)numrene angiver hvilken bane, der tilhørte hvilket selskab. Sveriges Kommunikationer 1952.

Bergslagerns Järnvägar er formentlig den, der førte fra Göteborg over Vänern til Ludvika. Den er mærket 52 og 53. TGOJ fører fra Ludvika via Eskilstuna og Nyköping til Oxelösund. Den er mærket 62, 63 og 64. Mellem Ställdalen og Ludvika ses de to parallele strækninger. (Køreplan)numrene angiver hvilken bane, der tilhørte hvilket selskab. Sveriges Kommunikationer 1952.

Kortet overnover, der viser begge baner i fuld udstrækning bliver for gnidret, så derfor for de TGOJ i en vesion, der er til at læse. Kortteksten er den samme. Kun BJs nordlige del ses, men den fortsætte rund om den store sø til Göteborg. Samme kilde.

Kortet ovennover, der viser begge baner i fuld udstrækning, bliver for gnidret, så derfor for du TGOJ i en version, der er til at læse. Kortteksten er den samme. Kun BJs nordlige del ses, men den fortsætter rundt om den store sø til Göteborg. Samme kilde.

TGOJ
Da minerne omkring Grängesberg var tomme, overtog Svenskt Stål AB, SSAB, minerne og SJ banerne. SJ overtog en del af de nyere TGOJ-lokomotiver, som nu kører i flæng med SJ.

I 1988 besøgte vi TGOJs hovedværksted og depot i Eskilstuma. Da var næsten alt ved det gamle, bortset fra, at mange tog, hvor TGOJ plejede at køre, nu fremførtes af SJ.

TGOJ Ma 802 i Boden C 2002. For mange år siden sås samme lokomotiv i Eskilstuna som et "ægte" TGOJ-lokomotiv.

TGOJ Ma 802 i Boden C 2002.

TGOJ 958 med tog i Boliden. Foto: Ulrich Völz 2003. Hvad der er i potterne, vides ikke, men Boliden ikke langt fra Malmfeltet ved Kiruna indeholder guld, sølv og kobber.

TGOJ 958 med tog i Boliden. Foto: Ulrich Völz 2003. Hvad der er i potterne, vides ikke, men Boliden ikke langt fra Malmfeltet ved Kiruna indeholder guld, sølv og kobber.

TGOJ Bt305 i Eskildstuna 1988. Maskinen har mistet sit TGOG-loko. Bagved ses TGOJ Ma 403 og i porten TGOJ Z1 24.

TGOJ Bt 305 i Eskildstuna 1988. Maskinen har mistet sit TGOJ-logo, men nummeret er ikke ændret (endnu.) Bagved ses TGOJ Ma 403 og i porten TGOJ Z1 24.

TGOJ Ma 409 i Eskilstuna 1988.

TGOJ Ma 409 i Eskilstuna 1988.

TgOJ Bt 311 i Eskilstuna 1988.

TGOJ Bt 311 i Eskilstuna 1988.

TGOJ Ma 404 på stationen i Eskilstuna. Til venstre ses tomme malmvogne. 1988.

TGOJ Ma 404 på stationen i Eskilstuna. Til venstre ses tomme malmvogne. 1988.

TGOJ Hg 205; ASEA 1365/1954 ved den nu statsejede (SSAB) Grängesbergmine. Den var nu tom, urentabel og stod for lukning. SJ var i fuld gang med at overtage TGOJ, hvilket endeligt ville ske 01.01.1989. Foto fra 1988.

TGOJ Hg 205, ASEA 1365/1954 ved den nu statsejede (SSAB) Grängesbergmine. Den var nu tom, urentabel og stod for lukning. SJ var i fuld gang med at overtage TGOJ, hvilket endeligt ville ske 01.01.1989. Foto fra 1988.

TGOJ Hg 203 og 204 på depotet i Eskilstuna. Syv eksemplarer modtog TGOJ. Hertil kommer 66 fra SJ, hvraf nogle også havde tilhørt privatbaner. på præsterer 1760 hk. 1988.

TGOJ Hg 203 og 204 på depotet i Eskilstuna. Syv eksemplarer modtog TGOJ. Hertil kommer 66 fra SJ, hvoraf nogle også havde tilhørt privatbaner. De præsterer 1760 hk. 1988.

TGOJ Hg 201. Eskilstuna 1988.

TGOJ Hg 201. Eskilstuna 1988.

TGOJ Hg 202 i Eskilstuna 1988.

TGOJ Hg 202 i Eskilstuna 1988.

TGOJ Hg 207 i Oxelösund 1988.

TGOJ Hg 207 i Oxelösund 1988.

TGOJ Ub 503 var ku repræsenteret i ét eksemplar, men der skulle være fem styk. De præsterer 700 - 900 hk. Eskilstuna 1988.

TGOJ Ub 503 var kun repræsenteret i ét eksemplar, men der skulle være fem styk. De præsterer 700 – 900 hk. Eskilstuna 1988.

TGOJ V10 701 er en Henschel dieselmaskinen. Den rangerer på den store TGOJ-banegård i Eskilstuna 1988.

TGOJ V10 701 er en Henschel dieselmaskine. Den rangerer på den store TGOJ-banegård i Eskilstuna 1988.

TGOJ Z1 21 fra Deutz i Eskilstuna 1988.

TGOJ Z1 24 på værkstedet i Eskilstuna 1988.

TGOJ Z1 24 på værkstedet i Eskilstuna 1988.

TGOJ Z4 12 i Eskilsyuna 1988.

TGOJ Z4 12 i Eskilsyuna 1988.

TGOJ X21 4 i Eskilstuna 1988.

TGOJ X21 4 i Eskilstuna 1988.

TGOJ X21 1. 1 er særnummeret. Vognene havde numrene 222 og 221. Bagved ses sæt 3 (T21 3.)

TGOJ X21 1. 1 er sætnummeret. Vognene havde numrene 222 og 221. Bagved ses sæt 3. (X21 3.)

TGOJ X20 1, (201 - 204) ved perron I Eskilstuna 1988.

TGOJ X20 1, (201 – 204) ved perron i Eskilstuna 1988.

I Oxelösund sås TGOJ V11 71! med et par ballastvogne. 1988.

I Oxelösund sås TGOJ V11 71 med et par ballastvogne. 1988.

NORA BERGSLAGS JÄRNVÄG
Også denne bane var ved vort besøg forlængst forstatsliget og sikkert kun en skygge af sig selv. Materielet var solgt blandt andet til danske Odsherres Jernbane, OHJ. Det lykkedes at finde en helt del af banens små, toakslede MaK-lokomotiver hos de nye ejere, og de rmå du søge dem, hvis du vil se dem. Noget af strækningen er i dag “kun” veteranjernbane, der til til gengæld kører med en Høng – Tølløse Jernbane daddelæske.

Nora Bergslags Järnväg ses som køreplannr 111 mellem Otterbäcken, Bofors-Karlskoga, Nora og Erwalla. I Otterbäcken satsede man åbenbart på vandvejen til Göteborg. Sveriges Kommunikationer 1951.

Nora Bergslags Järnväg ses som køreplannr 111 mellem Otterbäcken, Bofors-Karlskoga, Nora og Erwalla. I Otterbäcken satsede man åbenbart på vandvejen til Göteborg. Sveriges Kommunikationer 1951.

TÅGKOMPANIET
Politikere tror generelt at privatisering er lykken. Da vi skulle til Lappland, var vi henvist til private udbydere, der fragtede os fra Göteborg til Björkliden med skift i Boliden. Mens nogle private udbydere kan være en katastrofe, var tågkompaniet, som de kalder sig, både effektive, billige og behagelige at rejse med. Togbilletten var langt billigere end flyet, og tiden; tja, det tog natten over. Flyet havde måske været hurtigere, men vi havde næppe fået mere ud af dagen med fly. Bedst som det hele kørte på skinner, kom en ny udbudsrunde, som tågkompaniet tabte, så farve- og lakfabrikkerne gned sig i hænderne igen. Måske ikke lige det samme materiel, men så noget andet skulle males om.

Tågkompaniet kørte fra udbuddet indtil 2003 Laplandsekspressen Göteborg/Stockholm - Luleå/Narvik. i 2002 brugte de sJ Rc, mens der i 203 sås en norsk El 16.24. Foto: Ulrich Völz i Umeå 2003.

Tågkompaniet kørte fra udbuddet indtil 2003 Laplandsekspressen Göteborg/Stockholm – Luleå/Narvik. I 2002 brugte de SJ Rc, mens der i 2003 sås en norsk El 16.24. Foto: Ulrich Völz i Umeå 2003.

STOCKHOLMS LOKALTRAFIK, SL
Selskabet har samlet Storstockholms lokale trafik: Tunnelbaner, privatbaner, sporveje og busser naturligvis.

SL 2885 og 2886 under indkørsel til Neglinge 1988. Ubaner og Sbaner gør jeg det ikke så meget i, men når man alligevel står med et kamera og der komemr et oig....

SL 2885 og 2886 under indkørsel til Neglinge 1988. U-baner og S-baner gør jeg det ikke så meget i, men når man alligevel står med et kamera, og der kommer et tog …..

SL 2897 i Neglinge. Bemærk udbygningen for neden, hvor tunneltogene nu passer til Saltsjöbanens smallere perroner, og passagererne ikke falder ned!

SL 2897 i Neglinge. Bemærk udbygningen for neden, hvor tunneltogene nu passer til Saltsjöbanens perroner, og passagererne ikke falder ned mellem vogn og perronkant!

Til reparationener af nettet var det ofte nødvendigt at afbryde strømmen til overledning/tredjeskinne og køre med diesel eller akkumulator.

SL 9201 ASEA/AJJF uden kendt byggenr., men byggeår 1969. Fotograferet i Enskede af Bo Gyllenberg 1971. Enskede er et postdistrikt i den sydlige, centrale del af Stockholm.

SL 9225 tol mandskabstransporter også hensat i Neglingen sammen med ballastvogn og en sneplov tilhørende saltsjöbanan. 1088.

SL 9225 til mandskabstransporter også hensat i Neglinge sammen med ballastvogn og en sneplov tilhørende Saltsjöbanan. 1988.

STOCKHOLM – SÖDRA LIDINGÖ JÄRNVÄG, SSLidJ
Noget af det sidste sporvej i Stockholm, der overlevede, fordi den forklædte sig som forstadsbane. Allerede i 1988 var den mærket SL, Stockholms Lokaltrafik.

I 1988 måtte passagererne stig om og tage Lidingøbanen linje 221, hvis de ville fra Tunnelbanen til Lidingö. Her er SSLidJ 374 på vej. Tunnelstationen ses i baggrunden.

I 1988 måtte passagererne stige om og tage Lidingøbanen linje 221, hvis de ville fra Tunnelbanen til Lidingö. Her er SSLidJ 374 på vej. Tunnelstationen ses i baggrunden.

Bivogn 36 var bag i toget, der her kører over klapbroen over Skærgården for at komme til Lidingö. Ved siden af ses en motorvejbro. Bilfolket har været ved faddet, for de råber nok højere?

Bivogn 36 var bag i toget, der her kører over klapbroen over Skærgården for at komme til Lidingö. Ved siden af ses en motorvejbro. Bilfolket har allerede været ved faddet, for de råber nok højere?

SSLidJ 201, Asea 241/1939 samt lidt af et motorlok som et lev fra tiden før SL overtagelse, da banen også havde godstrafik. Foto i Neglingen 1988.

SSLidJ 201, Asea 241/1939 samt lidt af et motorlok som et levn fra tiden før SLs overtagelse, da banen også havde godstrafik. Foto i Neglinge 1988.

SALTSJÖBANAN
En “badebane” langs Skærgårdens sydlige kant i Stockholm, der førte til et “havbad.” I dag er banen indgået i SL.

En banens otte elektriske motorvogne XCo bygget af Asea 1912 - 14 på stationen ved Slussen 1975.

En banens otte elektriske motorvogne XCo bygget af Asea 1912 – 14 på stationen ved Slussen 1975.

img807

Saltsjöbanans godslokomotiv, Z6 14, MaK 220 015/1953. Indtli 1977 NBJ, Nora Bergslags Järnväg. Lokomotivet er endnu mærket SB, Saltsjö Banan, der egentlig burde være forkortet SSnJ. Foto fra 1988. Foruden Z6 14 havde banen også Z64 15, tidligere SJ Z64 349. Også NBJ Z6 13 var indkøbt, men som reservedelslager.

ROSLAGSBANAN

Roslagsbanen på Sveriges kommunikationer 1952.

Roslagsbanen på Sveriges kommunikationer 1952.

Stockholm – Roslagens Järnvägar var tidligere et omfattende net af 891 mm baner nordøst for Stockholm med baner helt til Upsala. I alt 324 kilometer. I dag er kun et par kortere strækninger tilbage, men de drives meget intensivt som forstadsbaner til Stockholm og har blandt andet dobbeltspor og eldrift. Selv om Roslagsbanegården lå i det nordlige Stockholm, kørte togene 1895 – 1960 videre ind i byen fra Stockholm Östra Station til Engelbrektsplan. I dag kører Arriva, og med tiden udbygges de tre resterende linjer til T-baner?

En træbeklædt motorvogn holder i reserve på Östra i 1975.

En træbeklædt motorvogn holder i reserve på Östra i 1975.

En stålmotorvogn ankommer med en personvogne. 1975.

En stålmotorvogn ankommer med en personvogne. 1975.

Tre personvogne fremført ef et af banens fem elektriske lokomotiver fra Asea bygget mellem 1939 og 46. Foto på Östra 1975.

Tre personvogne fremført af et af banens fem elektriske lokomotiver fra Asea bygget mellem 1939 og 46. Foto på Östra 1975.

Motorvogn 39 på Roslagsbanan i Djursholms Ösby, hvor banens gren løb sammen. I 1988 var det gamle materiel endnu i drift, og stelværket var bemande.

Motorvogn 39 på Roslagsbanan i Djursholms Ösby, hvor banens grene løb sammen. I 1988 var det gamle materiel endnu i drift, og stelværket var bemandet.

41 og 38 passerer.

41 og 38 passerer.

Motorvogn 46 danne bagenden af toget med 39 i front..

Motorvogn 46 danne bagenden af toget med 39 i front. Bemærk den fungerende.

På en andet sidebane kom 54 med mellemvogn og styrevogn. Fotoene er fremdelest fra Djursholms Ösby 1988.

På en andet sidebane kom 54 med mellemvogn og styrevogn. Fotoene er fremdeles fra Djursholms Ösby 1988.

To lokomotivtrukne tog passerer hinanden.

To lokomotivtrukne tog passerer hinanden.

39 og 45 passerede igen, men nu i modsat retning. Fotoet er taget oppe fra signalposten. Bemærk englænderen i 891 mm.

39 og 45 passerede igen, men nu i modsat retning. Fotoet er taget oppe fra signalposten. Bemærk englænderen i 891 mm.

38 passerer i modsat retning.

38 passerer i modsat retning.

50 med mellem- og styrevogn. Nu er vi igen ned på jorden.

50 med mellem- og styrevogn. Nu er vi igen nede på jorden.

SYDTÅG
Her var tale om en privat udbyder, der omkring 1990 kørte godstog Kristianstad – Broby. Siden havnede lokomotivet på Jernbanemuseet I Kristianstad.

Sydtåg 1, ex SJ Z 43 469. Foto i Kritianstad 2011.

Sydtåg 1, ex SJ Z 43 469. Foto i Kritianstad 2011.

VÄSTERGÖTLAND – GÖTEBORGS JÄRNVÄGAR, VGJ
Denne privatbane har jeg kun ses de allersidste krampetrækninger af, men en omtale og et kort ses under Museunsbaner. Her er det Anten – Gräfsnäs og Skara – Lundsbrunn.

ØLANDS JÄRNVÄGAR
1906 påbegyndte anlæg af jernbanen på Øland. I alt 151 kilometers bane i 891 mm sporvidde kom man op på. Banen starkte si fra Böda i nord over Borgholm og Färgestaden til Ottenby i syd. 1947 tog SJ over og 1961 lukkede banen. Jeg nåede at se togene, men fik aldrig taget fotos.

I Mörbylånga 2014 på Sydøland løb jeg over denne bygning, jeg formoder var banegården.

I Mörbylånga 2013 på Sydøland løb jeg over denne bygning, jeg formoder var banegården.

Jernbanerne på Öland efter Sveriges Kommunikationer 1952- udgaven.

Jernbanerne på Öland efter Sveriges Kommunikationer 1952- udgaven.

 

Private udbydere

THREE T og PETERSON RAIL

Three T Mz uden nr. udlejet til Peterson Rail passerer Bor 2008 fotograferet af Edit Laursen.

Three T Mz 1405. udlejet til Peterson Rail passerer Bor 2008 fotograferet af Edit Laursen.

 Sporveje

GÖTEBORGS SPORVEJE
Af de svenske sporvejsbyer har jeg kun sporadisk fotograferet i Göteborg, og faktisk kun det materiel, der kørte til perron på Centralstationen. Ved mit sidste besøg var sporvej og jernbanen dog adskilt af et hegn.

Jeg har aldrig taget på sporvognsture med det formål at fotografere sporvogne, men er der kommet en forbi og jeg allievel havde apparatet fremme, så har jeg fotograferet. Ofte er vognen væk, inden jeg får nummreret. Her ses en sporvogn i Göteborg C, Uden for hegnet, men tæt på. 2011.

Et sporvognstog nærmer sig Göteborg C i 2011.

Både en vogn trukket af et kabel, som denne og en vogn (kabine) hængende i et kabel kaldes på dansk ´en kabelbane. På andre sprog, hvor sådanne baner er mere almindelig har banerne utvetydige betegnelser. Banen her ført til et udsigtspunkt på Skansen i Stockholm. 1975.

Både en vogn trukket af et kabel, som denne og en vogn (kabine) hængende i et kabel kaldes på dansk ´en kabelbane. På andre sprog, hvor sådanne baner er mere almindelige, har banerne utvetydige betegnelser. Banen her førte til et udsigtspunkt på Skansen i Stockholm. 1975.

 

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner. Bogmærk permalinket.