Indledning
Dette indlæg, Sverige. Jernbaner I omfatter Statsbanerne, SJ. Et indlæg II omfatter privatbaner og private udbydere. Indlæg III omfatter museumsbaner og veteranbaner og indlæg IV og V industribaner.
Foruden disse fire indlæg findes et indlæg specielt om Malmbanen. Se http://bentsbane.dk/sverige-ingenting-kladde/ og http://bentsbane.dk/sverige-malmbanen/ En tur til de svenske kulminer og forekomster af ildfast ler er delvist beskrevet i indlægget http://bentsbane.dk/sverige-jura-og-jaettehoens/ , men her er der ikke medtaget baneanlæg.
Sverige er besøgt utallige gange. Både på rene turistrejser og på rene jernbaneture med det formål at se på jernbaner. Lige efter krigen var der tale om såkaldte indkøbsrejser. I nogle år efter krigen var der mere at hente i Sverige end i Tyskland. Med vor bopæl i Sydøstjylland blev Tyskland imidlertid hurtigt målet for indkøbsrejser.
Den første “rigtige” turistrejse var en endagstur til Kullen. Vi tog toget fra Helsingborg via Kattarp og Höganäs til Mölle ved foden af Kullen. Herfra gik vi ud til fyret og retur efter en kop kaffe på en kaffestuga. En tur til Lund med skolen foregik også med tog. Senere har vi kørt med tog både Oslo – Malmö og Göteborg – Rigsgränsen – Narvik samt flere mindre ture. En del ture er dog også foregået i bil.
Et par af turene havde et tema. En tysk ven fra Kiel ville gerne se nogle af hans hjembys lokomotivprodukter, der endnu var i behold i Sverige. Det gjaldt MaKs svenske T21 samt Nora Bergslags små MaK-lokomotiver, der efter NBJ lukning var spredt for alle vinde. Det lykkedes at opspore en hel del af dem. Jeg gjorde turen med som tolk, indtil det ikke mere var nødvendigt med en tolk mere.
Statsbaner
Mange privatbaner er forstatsliget selv “i min tid,” så afsnittet Statsbaner vil indeholde tidligere private lokomotiver. Til gengæld vil privatbane- og statsbanemateriel kunne findes i afsnittet om museumsbaner.
Sverige er næsten fuldt elektrificeret. Damptog har jeg aldrig set i Sverige bortset fra på museumsbaner. Kun ganske få af de svenske elloktyper har jeg set, så oplistningen bliver ikke komplet.
Processen for Statens overtagelse af TGOJ løb, men jeg kiggede på lokomotiverne, og selv om nogle af dem allerede var omnummererede med et SJ-nummer, vil jeg henføre dem til afsnittet om privatbaner.
Damplokomotiver
Bortset fra at vi ser et svensk damplokomotiv på Helsingborg C, har jeg ingen data. Jeg kan se, at jeg har lånt negativerne af afdøde P. Thostrup Christensen, men jeg har ingen data. Det ligner en svensk jernbaneudflugt i 60’erne eller 70’erne.
Samme lokomotiv. Det er mærket SJ 1611. Hjulstillingen er 1’C’1t. I følge nettet er det Falun 248/1918, der i 1972 tilgik Helsingborg Veteranjärnväg, men siden 2013 befinder sig i Nederland efter mange mellemejere.
I samme udflugt deltog også HHJ H3 21, Falun 249/1918. HHJ er Helsingborg – Hässleholm Järnväg. 1940 blev den til SJ A6 1543, men tilhører nu Veteranjärnvägen Klippan – Ljungbyhed.
SJ B 1219 er ejet af Vännäs Kommune og opstillet ved banegården. Billedet er taget fra det kørende nattog, hvor vi åbenbart endnu ikke var gået til ro. 2002.
SJ B 1269, Motala 560/1916. Her hos SKÅJ, Stockholms Kultursällskab för Ånga och Järnnväg i Albano i Stockholm 1988. Kender du typen, er det måske fordi, FSKF i Kappeln også har denne type.
SJ B 1282, Motala 1977/1916 som denkmal i Mora ved Siljasøen 1997. Det røde udslet er rustbeskyttelse, der forhåbentlig males sort, når det er hærdet.
SJ E2 979, Nohab 1031/1914 i Brösarp hos Ångtoget på Österlen 2013.
SJ E2 1183, Motala 1914. Ombygget 1948. Hos Ångtoget på Österlen i Brösarp. Foto Edit Laursen 2011.
SJ E2 979, Falun 96/1909 i remisen hos Skåne – Smålands Järnväg i Strömsnäsbruk 2013.
SJ 9E , Motala 376/1907. Mellem 1935 og 1951 ombygget til E2. Fotograferet på Sävenäs i Göteborg 1984.
SJ J 1393, Motala 619/1918. 1´C´2. Her som SkJ, Skånska Järnväger i Brösarp 1978.
SJ Ke 866 senere K V 866 Kj ?/1906 på Jernbanemuseet i Kristanstad 2011.
SJ N 1169, Atlas 148/1914. Maskinens ses her på Stockholms Slagtehus’ grund, hvor SKÅJ, Stockholms Kultursällskab för Ånga och Järnnväg havde opstillet en større samling museumsmateriel i 1988. Lokomotivet skulle i dag befinde sig på Nynäshamns Järnvägsmuseum.
SJ N 1173, tidligere Na 1173 med samme data som 1169, dog byggenr. 152. Den er stadig i SKÅJs besiddelse.
SJ S 1921, Bofors-Nohab 2222/1952. Senere S1. Også den henstod på slagtehuset for SKÅJ.
Elektriske lokomotiver
Den svenske bestand af elektriske lokomotiver består af en række af typen Rc, der dog ikke alle er helt ens, men ligner hinanden. Tidligere typer var under stærk afvikling, da jeg mødte frem med mit kamera. Vi begynder med de ældre modeller.
En del af fotoene er taget på SJs plads ved hovedværkstedet i Örebro. Ved første besøg i 1986, kom vi ikke ind. Da entusiaster kravlede over hegnet og skruede fabrikspladerne af de hensatte lokomotiver, lagde SJ strategien om og lukkede entusiaster ind under opsyn. Det nød vi godt af ved vort andet besøg i 1988. Pladerne blev skruet af og hensat på en hylde højt oppe under loftet på værkstedet. Alligevel forsvandt pladerne herfra! Skulle de bruges, fordi et hensat lokomotiv skulle i drift igen, eller for lokomotivet skulle til et museum eller en museumsbane, var pladen ofte væk.
SJ D 434, Asea 915/1937 i Malmö C 1982. Litraet ændredes senere til Dk og til Du. Maskinen udrangeredes i 1984 og skrottedes i 1986.
SJ Da 807 ved depotet i Halmstad 1986.
SJ Du 109, tidligere Ds 109, Asea 535/1925 i Kristianstad 2011.
SJ Du2 302, Asea 729/1934 hos SKÅJ, Stockholms Kultursällskab för Ånga och Järnväg på Albano i Stockholm 1988.
SJ Du2 403, NH 1995/1936. Sävenäs 1984.
SJ Du 543, Asea 1036/1942 opstillet ved motorvejshotellet Älvkarlen ved Dalselven syd for Gävle som en reklame forJernbanemuseet i Gävle. Foto 1988. Lokomotivet har været littreret mærket både D, Du og Dk. Betegnelsen som Denkmal var Du.
SJ Rc2 1068 og Du 384, MV 793/1935. Sävenäs 1984, Svenske strækningslokomotiver var udstyrede med kogeplade, køleskab og garderobeskab. NSB 13 2128, der også hvilede ud på Sävenäs, havde endog håndvask. NSB 16 2213 stod også på depotet.
SJ Ma 874 og SJ Rc4 1188 i Kristinehamn. 1986.
SJ Hg 675 bygget omkring 1950. Her på skrotpladsen ved hovedværkstedet i Örebro 1988.
SJ Hg 667, VM 527/1947 på Sävenäs i Göteborg 1984,
SJ Hg 772, VM 978/1951. Sävenäs, Göteborg 1984,
Dette lokomotiv er det ikke lykkedes at bestemme. Bagved anes noget af en T 22, en tidligere Nora Bergslag-maskine. Vi stod uden for hegnet. Der var en indgang, men porten var låst og portnerboden ikke besat. Et telefonanlæg bragte os i kontakt med en, der dog ikke ville lukke porten op. 1986.
SJ Ud 658 sammen med en søster samt til venstre en anden type i 1986 på lokomotivkirkegården ved SJs hovedværksted i Örebro.
SJ F 701, ASEA 1197/19949 hos SKÅJ, Stockholms Kultursällskab för Ånga och Järnnväg på Albano, en tidligere godsbanegård i Stockholm 1988.
Lokomotivkirkegården på SJs hovedværksted i Örebro 1988. Seks spor med materiel. Her ses Ra, Rc og T21.
SJ Ra 992, Rapid 8. Hensat på lokomotivkirkegården ved SJs hovedværksted i Örebro. Ved sammenligning med Rapid 10 nedenfor ses, at lokomotivet var ombygget. Døren var flyttet, så der blev mere plads i førerhuset. Lokomotivførerforeningen var dog ikke tilfreds med ombygningen. Foto fra 1988.
SJ Ra 994, Rapid 10. Lokomotivet er fra 1961, men opslidt og udrangeret. Ved sammenligning med Rapid 8 ses, at førerhuset ikke er ombygget. Örebro 1988.
SJ Rc1 1007 på SJs hovedværksted i Örebro 1988. Den var udrangeret, men ikke mere, end at hvis der blev brug for den, og man havde penge, blev den sat i stand igen.
SJ Rc1 1008 hensat på SJs hovedværksted i Örebro 1988 på samme betingelser som 1007.
SJ Rc1 1015 i Malmö 1982.
SJ Rc1 1016 i Borlænge C. I forhold til tidligere billeder er farvene nye. 1997.
Green Cargo, GC Rc1 1094 i Älmhult 2006.
SJ Rc2 1041 i Malmö 1982.
SJ Rc2 1048, Asea 1652/1970 på depotet ved Færgestationen i Helsingborg 1981.
SJ Rc2 1053 og Rc3 1128 i Upsala 1988.
SJ Rc2 1070 på depotet ved Færgestationen i Helsingborg 1981.
SJ Rc2 1084 på Sävenäs i Göteborg 1984.
SJ Rc3 1041 i Göteborg 2002. Lokomotivet ses som SJ Rc2 1041 ovenfor.
SJ Rc3 1058, ASEA 1662/1970 i Helsingborg med en dansk vogn 1978. I følge svensk hjemmeside blev lokomotivet først Rc3 i 1988? I 1987 var den Rc2 og oprindeligt Rc(1).
GC Rc3 1316 i Älmhult 2006.
SJ Rc4 1156 i Malmö 1982.
På Boden C holdt SJ Rc4 1177 samt en Rc i gammel bemaling. Til højre SJ T44 344. Billedet er taget fra kørende tog, så jeg fik ikke alle nummeret. 2002.
SJ Rc4 1280 i Hudiksvall 1997.
Green Cargo Rc4 1280. Denne gang løb jeg over den i Vännäs i 2002.
SJ Rc4 1315 på Malmö C 1982.
Tågkompaniet, TKAB 11 og 18, der havde kørt Göteborg – Boden C i løbet af natten, er nu i Boden C klar efter omløb til den videre tur til Luleå 2002. 11 var ex. SJ Rc6 1333 og 18 var ex. SJ Rc6 1337.
Connex 1336 ex. SJ i Boden. Foto: Ulrich Völz 2003. Connex have det år vundet kørslen mellem Stockholm/ Göteborg og Luleå/Narvik fra Tågkompaniet.
SJ Rc6 1344 med tog i Kalmar 2013.
SJ Rc6 1386 i Göteborg C 2011.
SJ Rc6 1415 i Malmö 2011.
Tågkompaniet 1, ex. SJ Rc6 med ukendt oprindeligt nr. Foto: Ulrich Völz i Björkliden 2003.
SSRT Rc6 1325 og Rc6 1326 kører på Malmbanen et eller andet sted i 2010. SSRT er firmaet, der står for afviklingen af SJ. Deres overtagene lokomotivpark er malet røde og hvide til en afveksling. Hvem der har lejet lokomotiverne, vides ikke.
Efter at TGOJ, Trafikbolaget Grängesberg – Oxelösund Järnvägs spor mellem Grängesberg og Ludvika var taget op, var der kun en perron tilbage i Grängesberg med en behersket toggang. Normalt en SJ med tre personvogne. Her SJ Rc6 1398. 1988.
Diesellokomotiver
Trods billig strøm fra vandkraft og en udbredt elektrificering er der diesellokomotiver i Sverige.
SJ T21 66 på lokomotivkirkeården ved SJs hovedværksted i Örebro 1988. Folkene i Brösarp har åbenbart senere hentet maskinen.
SJ T21 67 i Strömsnäsbruk hos Skåne – Smålands Järnväg 2013.
SJ T21 68 på rangerbanegården i Halstad kørte dette MaK-lokomotiv. Det var anden gang på turen, det lykkedes at se denne tyepe, som vi i flere dage havde jaget gennem hele Sydsverige. Foto fra 1986.
SJ T2 74 og SJ T21 66 i Brøsarp hos Ångtoget på Österlen 2013. De byggedes i sin tid af MaK, og DB havde også typen. Jævnfør det første “T21-billede.)
SJ T21 86. Lokomotivkirkeården ved SJs hovedværksted i Örebro 1988. Desuden stod der T21 59, 63, 88, 92, 94 og 95 foruden de her gengivne 66 og 95.
I 1986 lykkedes det første gang at se en T21. Det var på Bofors Station ikke langt fra kanonfabrikken. Her ville de dog ikke se os, og portvagten benægte alt, også at de havde lokomotiver til trods for, at vi kunne se dem. De virkede lidt både tåbeligt og pinligt, men vi vidste endnu ikke dengang, at en bofors-skandale var på trapperne. Vor første SJ T21 var nr. 94.
SJ T21 101 var nu kommet hjem fra rangering på stålværket og stod ved depotet i Halmstad til fotografering. 1986.
SJ T23 123, et Mak-produkt lidt nyere en T21. Lokomotivet ses her på skrotpladsen ved SJs hovedværksted i Örebro 1986.
Oppe fra en O-vogn ses en enkelt af de fra smalspor ombyggede Mak-lokomotiver, nemlig T23 123. To år før var der adskillige T22 og T23’ere på lokomotivkirkeården ved SJs hovedværksted i Örebro. Foto 1988.
SJ T41 203. 1956 byggedes fem eksemplarer som forløbere for T44 og T45. Foto på skrotpladsen ved hovedværkstedet i Örebro 1988.
SJ T43 225 i Halmstad 1986.
SJ T43 240 ved depotet i Halmstad 1986. I årene 1961 – 63 er der af NOHAB bygget 50 styk med GM-motor. 1500 hk og 72 t.
SJ T44 345 i Boden C 2002. Bemærk antennen. Gad vide, om føreren ser tv, mens han kører? Eller er radiodækningen tynd her højt mod nord.
SJ V5 154 (den lille) og SJ T44 411 i Mora 1997. “Den lille” er rangerlokomotivet i Mora, mens “den store” er et strækningslokomotiv, der dog også kan rangere.
GC T44 400 i Älmhult 2006.
Togsæt
SJ X5B 221, “Göteborgeren” SKÅJ,her tilhørende Stockholms Kultursällskap för Ånga och Järnväg henstående på den tidligere godsbanegård Albano i Stockholm 1988.
SJ X9 105 i Helsingborg C. Foto: P. Thostrup Christensen . Tidspunktet kendes ikke.
SJ X9 130 med et af dagens få tog i Vara i 1986.
Skånetrafikken X10 3107, Piraten. Malmö 2011.
Skånetrafikkens 3138, Sten Broman i Simrishamn for Arriva 2011.
Et Pågatog fra Skånetrafikken i Bjuv 2011. Det er X11 3168, Absalon.
SJ X12 3222 i Mora 1997.
Skånetrafikken X 61 uden nr. Arriva kører. Typen er Alstoms Coradia Nordic. Vi er i Höör 2011. Foto: Edit Laursen.
I Lund var der så meget Skånetrafik med X61, at jeg ikke kunne nå at skifte perron for at få nummeret. 2011.
Skånetrafikken O18 i Ystad 2013.
SJ X2 i Mora 1997. Nummeret fik jeg ikke i farten.
SJ X2 også uden nummer. På de mindre landstationer susede de blot igennem med 200 km/t, og skiltet med hold afstand var ikke for spøg. Man kunne let blive væltet, hvis man var for tæt på sporet. Lund 2011.
Vesttrafik X11 3146 i Göteborg C 2011.
Vesttrafik X11 3207. Göteborg C 2011. Da var det DSB First, der kørte togene.
SJ X61 3739 fra Alstom i Salzgitter og Vestrafik X50 3290 fra Bombardier i Göteborg 2011.
Øresundstog DSB X31K 4310 i Kalmar klar til afgang på den nyåbnede tidligere Blekinge Kystbaners linje mod Malmö og København. Til gengæld var så linien mod Stockholm lukket for renovering. 2013.
Motorvogne
Fra Sverige stammer forbilledet for de danske privatbanerns skinnebusser, og også svenskernes videreudvikling, daddelæsken kom til danske privatbaner.
SJ 1125, ASJ ?/1957. Den tilhører nu Nora Berglag Veteran Järnväg. NBVJ og ses her i Nora 1997.
SJ Y7 1181 hos Skåne – Smålands Järnäg i Strömsnäsbruk 2013.
SJ YC06 10137 her mærket med danske Høng – Tølløse Jernbanens initialer HTJ. Den havde yderligere betegnelsen S 47. Den kørte veterantog på Nora Bergslag Veteran Järnväg fra Nora, hvor den ses i 1997.
Denne daddelæske fra Skåne – Smålands Järnväg havde ikke noget nummer påmalet. Strömsnäsbruk 2013.
SJ Y7 1112 fra ASJL, Allmänna Svenska Järnvägsverkstäderna Linköping nu tilhørende SKÅJ,Stockholms Kultursällskap för Ånga och Järnväg henstående på den tidligere godsbanegård Albano i Stockholm 1988.
SJ Y7 1141 i Kristinehamn 1986. Trods overledning en dieseludgave.
SKÅJ havde også tidligere SJ Y7 1159 ligeledes fra ASJL. Albano 1988.
SJ Y7 1217 i Kristinehamn.
SJ X16 965 i Kristinahamn. En daddelæske, men elektrisk.
I 1978 stod i Brösarp tre skinnebusser uden data. De to var dog ommalede og forsynede med veteranbanens loko. De var bygget af Scandia som 20756/1952 og 20757/1952 og kørte som ØSJS Sm 11 og 12. I 1975 gik de til Brösarp. Den røde med sort stribe tyder også på en fortid i Danmark. Jeg har noteret et syvtal, men ingen ejer. Tilsyneladende er det kun en bivogn.
SJ Y1 1270 i Kristinehamn i nordenden af Vänern hvor Indlandsbanen ender. Foto 1986.
SJ Y1 1276 i Vara fremførte et af dagens få tog i 1986. Trods italiensk herkomst kunne de køre, og efter udrangeringen fortsætter nogle af dem på sydamerikanske baner.
SJ Y1 1284 i Kristinehamn 1986.
Rangerlokomotiver
Disse kaldtes på svensk lokomotorer.
SJ Z3 277, Deutz 55161/1953 var “staldpilot,” der hentede ellokomotiver ud fra remisen. Sävenäs, Göteborg 1984.
SJ Z3 281 bygget af Deutz i en serie på 10 fra 1953. Her på lokomotivkirkegården ved SJs hovedværksted i Örebro 1988.
SJ Z4 100, Hulda, Kochums 121/1939 hos Nora Bergslag Veteran Järnväg i Nora 1997.
SJ Z 6 senere Zm 6 hos Nora Bergslags Järnväg i Nora 1997.
Lokomotorer på lokomotivkirkegården ved SJs hovedværksted i Örebro 1988. En Z64 og to Z43 foruden Rc1 1017. Nr. to i rækken er mærket ATC. Det er SJ Qaz 40 74 945 1095-8. Lokomotivet er ikke udstyret med ATC, men påtegningen betyder, at det var udstyret med en kabelplov til nedpløjning af ATC-kabler. Driftsnummer og type som SJ-rangermaskine kendes ikke.
Nærbillede af SJ Qaz 40 74 945 1095-8.
SJ Z 43 296 rangerer ved færgen i Helsingborg 1972.
SJ Z43 3169 hos Skåne – Smålands Järnväg i Strömsnäsbruk. Nummret og farven skyldes, at lokomotivet sidst var i brug som skolelokomotiv på Jernbaneskolen i Ängelholm. 2013.
SJ Z43 198 hos SSJF i Strömsnäsbruk 2013.
SJ Z43 203 her på Nora Bergslag Veteran Järnväg i Nora 1997.
SJ Z43 uden kendt nummer her som Qaz 40 74 945 1085-9. Der er ingen buffer i den ene ende, da lokomotivet har været monteret med sneplov. Foto på lokomotivkirkegården ved SJs hovedværksted i Örebro 1988.
SJ Qaz 40 74 945 1125-3 stadig mærket Z43. Lokomotivkirkegården ved SJs hovedværksted i Örebro 1988.
SJ Z43 215, KMV 176/1951 på Sävenäs 1984.
SJ Z49 109 nu i Brösarp Det var også mærket (havde været) SSA, idet den har kørt på sukkerfabrikkerne i Köpingebro og Arlöv. 2013.
Denne SJ Z49 var der ikke data på i 1978, men det kan være 112 eller 127.
SJ Z49 126, KVAB 54/1942 på jernbanemuseet i Kristianstad 1998. Foto: Edit Laursen.
SJ Z63 390 på lokomotivkirkegården ved SJs hovedværksted i Örebro 1988.
SJ Z64 351 bygget af Deutz i 35 eksemplarer fra 1955. På lokomotivkirkegården ved SJs hovedværksted i Örebro 1988.
SJ Z64 420 på havnen i Kristinehamn. Havnen kunne tage 5000 t skibe, og der var en ret stor godsomsætning her. 1986. Lokomotivet var bygget af Deutz.
SJ Z65 544 var rangermaskine i Vara i 1986.
SJ Z65 506, KVAB 223/1963 på Sävenäs 1984.
SJ lokomotiv helt uden nummer og andre data, men det er en Deutz. Den var opstillet ved Scandic-motellet ved Gävle som en reklame for Jernbanemuseet i Gävle. Foto 1988.
SJ Z66 596 holder pause i Helsingborg, hvor der også henstilledes strækningslokomotiver – et art depot. 1981.
SJ Z66 598 på Færgestationen i Helsingborg sikkert set fra færgens dæk.
SJ Z 66 599 rangerede på Færgestationen i 1981.
SJ V3 37, Esslingen 5105/1953. Bygger efter tegninger til det tyske militærlokomotiv V36. Nora 1997.
I 1988 havde SJ taget over fra TGOJ i Grängesberg. Trafikken var behersket. Her ankommer SJ Z67 651 med to containervogne til ladesporene.
SJ V4 141 en Henschel fra 1972 bygget i 10 eksemplarer. Helsingborg C 1981.
GC V5 52 i Ystad 2013. Hvad nummeret var i SJ-regi, vides ikke.
Smalspor
Da jeg for alvor begyndt at rejse i Sverige, var der kun få rester af det tidligere omfattende private smalspornet. Banerne blev i vid udstrækning drevet af SJ. Der var tre sporvidder på det svenske smalspornet, 1067 mm, 891 mm og 600 mm. Dette sidste net var det mindste, og alle banerne var nedlagte, inden jeg kom frem. Ikke desto mindre lykkedes det den svenske Jernbaneklub på deres 600 mm museumsbane i Mariefred at indsamle og istansætte repræsentanter for materiel fra samtlige baner. Siden er endnu en 600 mm bane genopstået som museumbane, men her har jeg endnu aldrig været.
Växjö var vidt berømt blandt englændere. Her var tre sporvidder på stationen, og et enkelt sted var der et skifte, der havde tunger for alle tre sporvidder, 1435 mm, 1067 mm og 891 mm. Sådanne kuriosa fandtes ellers kun i Grækenland (Volos) og i Australien (Port Pirie.)
Foruden Växjö besøgte jeg Kalmar, hvor der også dengang endnu var smalspor. I Karlshamn var det for sent. Så er Roslagsbanen besøgt, men denne er indsat under privatbaner. VGJ, havde en lille rest godsbane mellem Nossebo og Vara, og her lykkedes endog at få en tur med lokomotiv hele banen igennem og retur. Ellers henvises til museumbanen Anten – Gräfsnäs for denne bane.
Smalspor omkring Växjö
Kortet viser smalsporbanerne omkring Växjö. Det er de tynde streger, der er smalspor. Alle smalsporbaner havde dog ikke samme sporvidde. Nettet startede i Hamstad i vest og førte til Ronneby og Karlshamn. Sveriges Kummunikationer 1952.
De sidste rester af smalsporet i 1968. Det røde baner er 1067 mm og de grønne streger er 891 mm. Ikke 991 mm, som der desværre står. Blekinges kystbaner mellem Kristianstad og Torsås var ligeledes 1067 mm, Men de omsporedes delvist til normalspor.
Växjö 1968 med 891 mm lokomotiv på transportør. Denne var naturligvis normalsporet, men den kunne befordre både 891 mm og 1067 mm materiel på “de stor skinner.” Her har vi altså tre sporvidder repræsenteret. Bare få år før havde der været firestrenget spor her, og resterne lå endnu, selv om 1067 mm banen ikke mere var i drift. Omlæssehallen med tre sporvidder var også endnu i behold.
Växjö 1968. På en transportør stod et MaK, SJ 3503. 891 mm. Om det skulle til reparation, eller det var nyrepareret, klar til indsats, vides ikke.
Daddelæsker i Växjö ligeledes på 891 mm spor. Foto fra 1968.
Växjö. Daddelæsken i miniformat kørte stadig, men nu uden påhængsvogn. Foto er fra 1978, og det er taget næsten samme sted som billedet ti år før.
Smalspor omkring Kalmar
Smalspornettet ved Kalmar. 891 mm. Det førte fra Torsås i syd til Brittatorp på Västervik-banan, og fra Västervik videre over Åtviderberg til Nordköping, Arkösund, Valdemarsvik, Örebro, Vadstena til Ödeshög. Sveriges Kommunikationer 1952.
I 1968 besøgte jeg Kalmar, og da var 891 mm sporet endnu i drift. På stationen stod et MaK-lokomotiv SJ 3300.
Kalmar 1968. 891 mm. På området holdt to læssede stammer med vogne på transportører. 30 vogne var læsset med mahognistammer, men der var også vogne med brændstof i normalsportankvogne på transportører.
Kalmar 1978. Ti år senere vendte jeg tilbage, og da var der endnu lidt at se. På området stod et denkmal: SJ S2p 3037. Sporvidden er fremdeles 891 mm, og lokomotivet var et bysbarn bygget af Kalmar Verkstad som byggenummer 1 i 1919. I 2013 så jeg det ikke, idet det for år tilbage lige som lokomotivet fra Öland er tilgået Västervik. Desværre er jeg kommet med på fotoet, så min far må have taget det. Et billede uden mig taget senere på aftenen er blevet for mørkt og tilmed uskarpt.
Smalspor omkring Vara
I 1984 besøgte jeg Vara og Skara for at se den sidste rest af Västergötland – Göteborgs Järnvägar, VGJ i drift som SJ nu drev. Sporvidden var 891 mm. Der kørte et godstog til en kunde i Nossebo. I 1986 vendte vi tilbage med en besøgsaftale, der indebar medkørsel til Nossebo og retur. Min ledsager var fra Kiel, samme by som MaK-lokomotivet på banen. Efter hjemkomsten så lokomotivets konstruktør, en nu pensioneret MaK-ingeniør billederne og imponeredes til tårer over, at hans konstruktion endnu var i drift.
VGS er den tynde streg, 161 mellem Göteborg, Skara og Vara via Lidköping til Gullspång og Gårdsjö. Sveriges Kommunikationer 1952.
SJ 3503 i Vara. Transportører i forgrunden. Maskinen havde ikke kørt de sidste tre uger på grund af ferie, så tryklufbeholderen til start var tom, men de fik den i gang.
Toget klar til afgang fra Nossebo med seks transportører med tre vogne. Ud havde vi tre transportører med to vogne. Truckvogne kørte på to transportører. 1986.
Også i 1984 så vi SJ 3503, der kørtes ud af remisen for os. Lokomotivet er 1’D’1 med et akseltryk på 7,5 t på drivakslerne og 8 t på løbeakslerne. Vægtstænger anes, og med disse kunne akseltrykket på sværere spor ændres til 10 t på drivakslerne og kun 3 t på løbeakslerne. Begge dele giver en tjenestevægt på 46 t.
Da der dengang var en halv meter sne om vinteren, var der snerydningsmateriel på banen. Det stod i Vara. 1986.
Banverket
Dette svarer til DSBs Banetjeneste i Danmark.
Banverket ELL 0002R. Maskinen ligner en Rc, men den stammer fra Østrig. Asea eksporterede eller fik licensbygget lokomotiver i flere lande. Blandt andet sås de i Østrig som ÖBB 1043. Foto: Ulrich Völz i Gällivare 2003.
SJ Rapid 2 egentlig Ra 847 på et tidspunkt solgt til Bergslagernes Järnvägsselskab, BJ Ra 847 med en målevogn i Abisko (Östra.) Foto: Ulrich Völz. Man må vel gå ud fra, at Banverket har lejet det til kørslen?
Banverket MTR 1927 B, Robel i Abisko 2002.
Banverket LMV 1980 B model QH2, Ex. SJ 967 i Abisko 2002. Fronten er ombygget.
Banverket DAL 3196, ex. SJ Z 67 i Abisko 2002.
Banverket PMV 3002D på Vassijaure Station på Malmbanen 2002. Flere af malmbanens stationer har mægtige bygninger til trods for, at der ikke ligger et hus, bortset fra banearbejderboliger, nu sommerhuse (vinterhuse ) i mange miles omkreds. “Kirken” rummer eludstyr i form af transformatorer til banen. Eludstyr er det klogt sikre mod vejret på disse breddegrader.
I Boden C holdt også en daddelæske malet i baneverket farver. Den hed blot 3840 C.
Denne lille persontrolje uden data hos Ångtoget på Österlen har sikkert tilhørt en eller anden banetjeneste.
En persontransportdraisine i Strömsnäsbruk hos SSJF sikkert fra en eller anden banetjeneste. 2013.
SJ 3562C på Jernbanemuseet iÄngelholm 1998. Foto: Edit Laursen.
I Brösarp hos Ångtoget på Österlen stod denne lille trolje uden data. Museumsbanen havde et par stykker. Foto 2011.
SJ 3021 stod i Grängesberg 1988.
Banverket MTR 3320 i Älmhult 2006.
SJ 3936 i Vara nordøst for Göteborg 1986.
Banverket 3941 i Grängesberg 1997.
SJ BYCF 46, Sala Maskinfabriks AB 159/1941 fra SJ svelleimprægneringsværk i Nässjö. Her på Jernbanemuseet i Ängelholm 2011. Lokomotivet var i smalspor, men sporvidden var ikke opgivet.