Sverige. Ferie 2013

Årets ferie 2013 gik til Sverige. Turen førte os til Skåne, Blekinge og Småland herunder Øland. Turen var dels en fortsættelse af turen fra 2011 i Skåne dels en tur til nye mål i Blekinge og Småland. Allerede sidste år kreerede jeg turen, men vi nåede ikke at komme af sted. I år skulle jeg blot tage den frem af skuffen og rette ugedagene. Ét mål skulle nemlig helst besøges en søndag, og et andet absolut ikke en mandag, hvor der var lukket. Med kun to betingelser var det en overkommelig opgave ikke at ramme et besøgsmål på en forkert dag.

Romeleåsen ligger mellem Lund og Ystad. Ringsjöerne lig eoven over. Glasriget Mellem Växjo og Kalmar. Liné holdt til vest for Växjö

Romeleåsen ligger mellem Lund og Ystad. Ringsjöerne lige oven over. Glasriget mellem Växjö og Kalmar. Linné holdt til vest for Växjö

En kartoffelmark kan være smuk. Det er længe siden, jeg har det de violetblomstrende kartofler. Det var heller ikke noget, vi kørte efter, men en sidegevinst. Vi er i Østskåne 04.07.2013.

En kartoffelmark kan være smuk. Det er længe siden, jeg har det de violetblomstrende kartofler. Det var heller ikke noget, vi kørte efter, men en sidegevinst. Vi er i Østskåne 04.07.2013.

Hvordan
Vi kørte selv i min bil, og vi boede på alt fra hoteller, vandrehjem, bed and breakfast og privat indkvartering. Belært af erfaringerne fra sidste år bestilte vi overnatning hjemmefra to dage i forvejen, og derefter med en til to dages varsel videre fremad.

Vejret
Vi forlod et overskyet, koldt og blæsende Danmark. Allerede på Romeleåsen skinnede solen, men vi havde stadig vindjakker på. Eftermiddagskaffen i Ystad fik vi ude, men middagen indtoges inde. Herefter var vejret på resten af turen upåklageligt, men til tider så varmt, at vi afkortede nogle ture på Ölands “hede,” Stora Alvaret. Vejret havde vist også været godt hjemme?

Hvorhen
Vi samlede op i Skåne: Romeleåsen, Krageholmssjön, Ystad, Brösarp, Ivö, Östra og Vestra Ringsjön med Lillö samt Rönneholmsmosse. I Blekinge var vi i Mörrum, Sölvesborg, Karlshamn, Karlskrona, Kristianopel og Brömsebro. I Småland var vi i Kalmar og på Öland fra nord til syd: to gange 130 kilometer plus svinkeærinder. Endvidere besøgte vi Glasriget, Linnés Råshult, Strömsnäsbruk og Delary.

På Ivö var der et bjerg med et stort hul i. Vi ser ud over hullet, hvor der er gravet kaolin og kalk. 04.07.2013.

 

Turen i år havde intet tema, men vi opsøgte som sædvanligt naturområder og studerede historie. Hvor lejlighed bød sig også geologi. Jeg fik sneget et par enkelte museumsjernbaner ind i programmet også. De er svære at undgå.

På Ivö frabad man sig vildsvin i hvert fald på kirkegården. 04.07.2013.

På Ivö frabad man sig vildsvin i hvert fald på kirkegården. 04.07.2013.

GPS
I Edits telefon var der en gps, og den kørte vi en del efter, idet jeg dog ikke undlod også selv at sætte mig ind i ruten, så hun (gps’en) ikke kørte om hjørner med os. Når jeg kalder gps’en hun, er det fordi, man kan vælge forskellige stemmer til at sige: “Tag anden frakørsel i rundkørslen.” Vi brugte en stemme, der hed Susanne, så gps’en hed aldrig andet en Susanne.

Hun viste sit værd i Ystad, hvor jeg tre gange kom til blomsterkummer placeret tværs over den vej, jeg skulle ind ad for at komme til vort Bed and Breakfast. Selv om jeg kom ind i kvarteret og holdt halvtreds meter fra b&b’er, kunne jeg ikke komme videre for blomsterkummer, idet disse også stod inde i kvarteret tværs over vejen. Vi spurgte en dame på havearbejde, men selv om hun kunne se huset, kunne hun ikke sige, hvordan vi kom derover. Hun havde også kun boet der i fire år, undskyldte hun sig med. Susanne kunne lodse os ind!

Mellem Ivö og vandrerhjemmet i Sølvesborg rullede hun sig til min store overraskelse ud og førte os gennem naturen frem for ad motorvejen. Jeg havde lige sagt til Edit, at jeg troede, at Susanne ville føre os til motorvejen, som vi normalt undgik, men her var det i orden, for det var kun på få kilometer. Hvis hun derimod ville til venstre lidt fremme, var det også i orden med mig. Det ville hun. Jeg havde så lige sagt til Edit, at nu kom vi ud i noget af det vilde Blekinge, og få meter efter ville Edit stoppe og fotografere. Det ville hun i øvrigt en halv snes gange de næste femten kilometer, men der var også vildt og smukt. Vejen var dog ensporet og fyldt med huller. Med 20 km/t ser man mere end på motorvejen med 110 km/t. Damen på vandrerhjemmet, der i øvrigt hed Ynde, vandrerhjemmet altså – eller lå i Ynde, var fuld at beundring over, at vi var kommet nordfra gennem naturen og ikke ad motorvejen.

Den ensporede, hullede snoede vej til Sölvesborg var smuk. 04.07.2013.

Den ensporede, hullede snoede vej til Sölvesborg var smuk. 04.07.2013.

 

For enden af vejen gennem skoven lå vandrerhjemmet. Man fornemmer ikke, at vi faktisk boede på en motorvejrampe! 04.07.2013.

For enden af vejen gennem skoven lå vandrerhjemmet. Man fornemmer ikke, at vi faktisk boede på en motorvejrampe! 04.07.2013.

Et par dage senere koksede det dog helt for Susanne. Intet af det, vi bad hende om, kunne hun finde, og var jeg ikke vågen, havde hun ført os ud på mindst tyve kilometer ekstra. Kort: Vi skulle til turistbureauet i Kalmar, men hun ville til Öland med os. Den dag blev hun fyret, og vi fandt selv uden problemer vej til turistbureauet, fik et kort over byen og egnen, så vi også selv kunne finde hovedgaden og hotellet i Kalmar.

Hendes eller snarere vores problem var nok at fodre hende korrekt med informationer, idet vi foretrak landevejene frem for motortrafikvejene, der var fyldt med stærekasser.

Mörrumelven eller Laxelven er kendt som et af verdens bedste laksefiskesteder, og selvfølgelig lagde kongen tidligt sin hånd på dette sted. 05.07.2013.

Mörrumelven eller Laxelven er kendt som et af verdens bedste laksefiskesteder, og selvfølgelig lagde kongen tidligt sin hånd på dette sted. 05.07.2013.

Kendte personer
Som noget næsten nyt vandrede vi i kendte personers fodspor. Flere steder var det Selma Lagerlöfs Nils Holgersson (Niels Holgersen,) vi løb over. I Ystad stod den på Wallander, (Henning Mankells detektiv Kurt Wallander,) og i Karlshamn opsøgte vi en statue ved havnen af Karl Oskar og Kristina. De lignede grangiveligt Max Von Sydow og Liv Ullmann. Måske har du læst Vilhelm Mobergs udvadresaga i otte bind? Flere erindrer imidlertid Shu-bi-duas sang om tv-seriens hovedpersoner. Selv ABBA (Björn Ulvaeus tekst og Benny Andersson musik) har kreeret en musical med titlen Kristina från Duvemåla. Liv Ullmann (Kristina) havnede endog på en amerikansk 15 cents frimærke! Vi lod det dog blive ved statuen og besøgte ikke hverken Mobergs fødeby eller hovedpersonernes hjembyer i Småland, Ljuder og Duvemåla, selv om vi kun var få kilometer derfra.

Udvandrerstatuen på havnen i Karlshamn. En kvart million smålændinge udvandrede til USA og en del Danmark. Han kigger fremad, og hun kigger tilbage. Moberg har gjort USA-udvandrerne kendt med sin roman, udvandrene, og Martin Andersen Nexø har gjort danskerudvandrerne kendte i sin roman Pelle Erobreren. Også min morfar var smålænding. Foto er fra 05.07.2013.

Udvandrerstatuen på havnen i Karlshamn. En kvart million smålændinge udvandrede til USA og en del Danmark. Han kigger fremad, og hun kigger tilbage. Moberg har gjort USA-udvandrerne kendt med sin roman, udvandrene, og Martin Andersen Nexø har gjort danskerudvandrerne kendte i sin roman Pelle Erobreren. Også min morfar var smålænding. Foto er fra 05.07.2013.

Natur
Naturen gav nogle havørne, en elg, et vildsvin og sandsynligvis også en lom eller to. Af planter vadede vi i orkideer. Sommerfuglene er endnu ikke bestemt. Vi har dem foreløbigt kun på fotos.

På kirkegården solgte menighedsrådet i Karlshamn kaffe og hjemmebag. Det var en god ide, billigt og det gik til et godt formål. Kaffen kunne sagtens måle sig med cafeteriakaffe. 05.07.2013.

På kirkegården solgte menighedsrådet i Karlshamn kaffe og hjemmebag. Det var en god ide, billigt og det gik til et godt formål. Kaffen kunne sagtens måle sig med cafeteriakaffe. 05.07.2013.

 

På en oplagt fiskerbåd i Karlshamn fik vi is, inden vi tog til Karlskrona. En isbåd kaldte Edit båden (eller isen?)

På en oplagt fiskerbåd i Karlshamn fik vi is, inden vi tog til Karlskrona. En isbåd kaldte Edit båden (eller isen?)

 

Middag i Karlskrona lige ved domkirken.

Middag i Karlskrona lige ved domkirken.

Glasriget
Glasriget er meget omtalt og opreklameret. Jeg har hørte flere bagefter sige: “Glasriget var ikke noget!” Nu ved jeg godt, hvad de mener. Alligevel føler vi os ikke snydt, selv om der var lidt rigeligt Imerco over Glasriget. Skiltet: Velkommen til Glasriget kunne man bagefter komme til tvivle på. Stod der nu i virkeligheden ikke: “Hav deres købekort parat!” Jeg havde på min dengang nye pc et søgeprogram, der indledtes med disse ord: “Hav deres købekort parat.” Kære Bill Gates – for det var hans program: Når jeg skal søge data på lokomotivet Krauss 7036, så skal jeg altså ikke bruge købekort! Jeg blev så sur, at jeg slettede hans søgeprogram. Dem, jeg har nu, Google, TDC og AVG er ikke bedre, og de bliver værre og værre år for år. Allerede nu er der op til én side reklamer relateret til min søgning, inden jeg måske får det, jeg søger.

Det eneste glasbruk, vi så, der havde de gamle og maleriske bygninger nogenlunde velbevarede, var Pukeberg Glasbruk i Nybro vest for Kalmar i Småland. 09.07.2013.

Det eneste glasbruk, vi så, der havde de gamle og maleriske bygninger nogenlunde velbevarede, var Pukeberg Glasbruk i Nybro vest for Kalmar i Småland. 09.07.2013.

Jeg havde læst, at vi burde starte på museet i Nybro vest for Kalmar i Småland. Vi kørte efter skiltene, men fandt først museet til sidst et andet sted, end jeg havde forventet. Tilmed passerede vi klokken 10, og museet åbnede først klokken 14. Et skilt viste os først til glasbruket Pugeberg. Her var bevaret lidt bruksmiljø set udefra, og indefra var de gamle bygninger også nogenlunde intakte. En enkelt turistglastpuster demonstrerede. Der var kun os. Brukets museum havde lidt gamle billeder og eksempler på tidligere tiders produktion, hvilket var det, jeg forventede. Det var en god start. Nybro Glasbruk kørte vi fra hurtig. Edit var færdig, inden jeg havde fået parkeret. Til Boda kom vi bagfra, så her så vi lidt bruksmiljø i form af gamle maleriske arbejderhuse. Deres museumsudstilling var ok, men ikke de 100 kroner værd, som besøget kostede! Orrefors og Kosta, opgav vi næsten med det samme lige som Nybro. Ikke bare svenske glasværker prøvede at sælge til os der, men også finske Iittala samt alskens andre uvedkommende butikker prøvede at sole sig i konceptet. Jeg havde imidlertid i Kosta fået øje på hembygdmuseet. Jeg håbede på nogle af de gamle fotos fra glasbruket, og jeg blev ikke skuffet. Der var også eksempler på menigmands glas, og så var der, hvad jeg knap turde håbe på, en anseelig samling af fotos fra Kosta – Lessobo Järnväg, der kørte person- og godstog på 600 mm spor, altså rene tipvognsspor. Trods glasværkerne var egnen stadig fattig, men bane fik de dog omend kun i halv størrelse. Moberg havde boet lige i nærheden, og som barn i øvrigt også arbejdet på et glasbruk, og hans udvandrere, Karl Oskar og Kristina var fra landsbyer i nabolaget.

I Kosta opgav vi hurtigt de salgsfremmende udstillinger og gik på Hembygdmuseet, hvor vi fandt dette tog, der imidlertid ikke havde ret meget med Kosta at gøre. Edit fotograferer interiør. Om vognen er en restaurering eller en kopiversion, vides ikke; jeg kunne frygte det sidste.

I Kosta opgav vi hurtigt de salgsfremmende udstillinger og gik på Hembygdmuseet, hvor vi fandt dette tog, der imidlertid ikke havde ret meget med Kosta at gøre. Edit fotograferer interiør. Om vognen er en restaurering eller en kopiversion, vides ikke; jeg kunne frygte det sidste.

Ikke bare var der banebilleder, men de havde et helt tog med lokomotiv, personvogn og godsvogn. Det vidste jeg ikke i forvejen. Dagen var imidlertid gået, så vi kørte til Växjö for at sove. Vi nåede lige domkirken, inden den lukkede, og der så vi glaskunst, så vi var forbløffede. Altertavlen og en del anden udsmykning var mere eller mindre af glas. Var vi ikke imponerede nok i kirken, blev vi det på hvert gadehjørne på gågaden. Her var der mindst to skulpturer ofte delvist af glas. De fleste sagde os noget, men der var også et par, hvor jeg ikke kunne se, om det var en affaldsbøtte eller en skulptur. Jeg tror det sidste, så jeg undlod at smide mit ispapir i den.

Vi tog vore kaffe på museet og støttede et godt formål. Kan man få en kaffestuga med en bedre udsigt? Lokomotivet er også et falsum, men et lokomotiv er vel et lokomotiv, så lad gå. Foto: 09.07.2013.

Vi tog vore kaffe på museet og støttede et godt formål. Kan man få en kaffestuga med en bedre udsigt? Lokomotivet er også et falsum, men et lokomotiv er vel et lokomotiv, så lad gå. Foto: 09.07.2013.

I mit Kolding er der knap en blomsterkasse på gågaden med blomster i, men glas er der i gågaden – navnlig lørdag morgen i form af knuste ølflasker.

Glaskunst fandt vi i Växjö Domkirke. Ikke i Glasriget! Her altertavlen af glas og jern. 09.07.2013.

Glaskunst fandt vi i Växjö Domkirke. Ikke i Glasriget! Her altertavlen af glas og jern. 09.07.2013.

Selv om de i området har rigeligt med ölands- og gotlandssandsten, var døbefonten af glas!

Også Livstræet var af glas.

 

At vinduerne er af glas er måske knap så usædvanligt, men dette vindue sagde mig noget. 

På byens gågade var der mindst en halv snes glasskulpturer. Her en af de mere fantasifulde.

Öland
Öland består af ölandssandsten og ölandskalk, der mange steder ligger lige under et tyndt muldlag og genererer en særlig plantevækst. Det største område kaldes Stora Alvaret, jævnfør Almindingen på Bornholm, der dog siden er blevet til en skov. På de store og små fælleder, således Stora Alvaret var der masser af orkideer. Desuden så vi en hel del sommerfugle. En sommerfuglefotograf vakte vor beundring for tålmod, men det gjorde hans hustru sandelig også. Hun gik rundt om bilen og talte mobil al den tid, vi var der.

Vi havde to dage på Öland. Jeg havde en liste med besøgsmål. Der er masser af natur, historie og geologi. Typisk var vi om aftenen ikke færdige med dagens program, men vi var nødt til at tage ind på hotellet. Öland har stadig fire hundrede vindmøller i form af små stubmøller. Hver gård havde sin egen! Vi så et par runesten og nogle skibssætninger. Kun én af de mange jernaldertilflugtsborge fik vi tid til. Geologien blev tilgodeset ved et besøg på nogle strandvolde opskyllet af ölandskalk. Jeg vendte lidt sten, men først helt nede i vandkanten var der bid. Omkring hver fjerde vendt kalksten indeholdt en eller anden form for forstening. Det var et sandt mekka, og selvfølgelig var det Edit, der fandt de bedste. Desværre er der normalt forbud mod geologhamre og medtagelse af blokke – med eller uden forsteninger. Vi måtte nøjes med at fotografere vore fund.

Helt i nord besøgte vi Böda Skogsjärnväg og kørte endog med toget. I syd var vi helt ude ved fyret og kigge på naturen, hvilket også var en oplevelse. Det var meget køren, men jeg havde besluttet, at denne gang skulle det være. Jeg ville nu tredje gang se hele Öland. Vi blev heller ikke skuffede. Ved mit første besøg var der endnu færge.

Öland er kendt for sine mange møller. Hver gård havde sin mølle! Som regel en stubmølle. Vi så en god del af de fire hundrede endnu resterende. 07 07.2013.

Öland er kendt for sine mange møller. Hver gård havde sin mølle! Som regel en stubmølle. Vi så en god del af de fire hundrede endnu resterende. 07 07.2013.

Vi er på perronen i Fågelrör på Böda Skogsjärnväg efter en veterantogstur. Vi mødte denne familie, hvor dog mor og far mangler. Også de havde oppakning. Et sjette nummer, der knap kunne gå, havde også oppakning på ryggen! Nok tog turen en halv time ud og lige så langt retur, men vi fandt dette udstyr lidt overdrevet, selv om vi var fulde af beundring for denne familie. 07.07.2013.

Havbunden var ölandskalk, strandbredden ligeså. Bag stranden lå et flere hundrede meter bredt bælte af rullesten også af ölandskalk. Under istiden var vandstanden højere, så strandvoldene kunne kastes op i mange meter. Stedet hedder Neptuni åkrar og ligger på det nordligste Öland. Mange af blokkene var rige på forsteninger. Navnet skyldes Linné, der også var her. Vort foto er fra 07.07.2013.

Flere b&b i Borgholm havde fælles morgenmad på en café, som nærmest lignede et museum. 08.07.2013.

 

Enkelte steder måtte man køre i naturen. Godt jeg havde en kofanger, og den virkede. 08.07.2013.

 

Tænk at være ko i sådan en natur.

 

Denne skibssætning var nu ikke imponerende, men det var de mængder af os ukendte sommerfugle, der også var på historisk tur samt den sommerfuglefotograf, der tålmodigt afventede at en sommerfugl "sad rigtigt."

Denne skibssætning var nu ikke imponerende, men det var de mængder af os ukendte sommerfugle, der også var på historisk tur samt den sommerfuglefotograf, der tålmodigt afventede at en sommerfugl “sad rigtigt.”

 

 

Mølle og skibssætninger på Sydöland.

Mølle og skibssætninger på Sydöland.

 

Navnlig Sydölands indre var præget af den højtliggende kalk. Naturen her var fælleder med græs og buske, men ikke meget skov. Det var der ikke muld nok til.

Navnlig Sydölands indre var præget af den højtliggende kalk. Naturen her var fælleder med græs og buske, men ikke meget skov. Det var der ikke muld nok til.

 

Som om Kronoparken på Nordöland ikke var kongen nok, havde Carl X. Gustaf også spærret hjortene inde og bønderne ude med en stenmur tværs over Sydöland.

Som om Kronoparken på Nordöland ikke var kongen nok, havde Carl X. Gustaf også spærret hjortene inde og bønderne ude med en stenmur tværs over Sydöland.

 

Efter fyret og fuglereservatet på Sydöland sluttede vi i jernalderborgen og -byen Ekestorp. Den var til dels genopbygget endog med rekonstruktioner fra flere tidsepoker. Öland har adskillige af disse jernalder tilflugtsborge.

Efter fyret og fuglereservatet på Sydöland sluttede vi i jernalderborgen og -byen Ekestorp. Den var til dels genopbygget endog med rekonstruktioner fra flere tidsepoker. Öland har adskillige af disse jernalder tilflugtsborge.

 

Linné
I Småland besøgte vi efter Edits ønske Linnés Råshult. Den store svenske naturvidenskabsmand ansvarlig for systematikken i planteriget var født her, omend både hans fødehjem og barndomshjem var brændt. Andre gamle huse var dog indrettet i dens tids stil, og Linnés fars have var tilsyneladende bevaret, omend han ikke havde boet der i tre hundrede år. Vi så på de planter, en præstefamilie og lille Linné spiste. Desuden var der planter til lægebrug og til farvning af tekstiler, som en præstefamilie havde brug for. Markerne omkring museet var også holdt i 1700-talsstil. Der var meget skønt ukrudt og ikke mange fold. Fjernere var der et naturområde med blandt andet fiskeørne, men så langt nåede vi ikke ud. Hele formiddagen var allerede gået. Museets cafeteria var helt økologisk. Frivillige var ude og samle urter i haven før spisetid; dem fortærede vi så senere med velbehag.

Linnés fars have. Faderen var præst og hed ikke Linné. Denne navn fik Linné først, da han blev adlet. Fotoet er taget 10.07.2013.

Linnés fars have. Faderen var præst og hed ikke Linné. Denne navn fik Linné først, da han blev adlet. Fotoet er taget 10.07.2013.

 

Gad vide om roserne virkelig var så forædlede i 1700-tallet. Næppe? Husene var også bygget efter Linné som toårig var flyttet herfra. Det ser man nu ikke, når musikken spiller.

 

Sådan kunne Linnés stue vel have set ud?

Sådan kunne Linnés stue vel have set ud?

 

Her har “kromutter” været ud og samle økologiske 1700-tals urter til spisestedets frokost. Vi sætter også pris på sådant noget. Det gjorde spisestedet også, men det var pengene værd.

 

Dyret i baggrunden er nu nok næppe en kat, men en ged. Alligevel er hanen formentlig i knibe. Mens planterne var ægte, var "museets" 1700-tals dyr ikke.

Dyret i baggrunden er nu nok næppe en kat, men en ged. Alligevel er hanen formentlig i knibe. Mens planterne var ægte, var “museets” 1700-tals dyr ikke.

 

Linnéstatue på kirkegården i Stenbrohult, hvor faderen var præst, og Linné tilbragte sin barndom. 10.07.2013.

Linnéstatue på kirkegården i Stenbrohult, hvor faderen var præst, og Linné tilbragte sin barndom. 10.07.2013.

Ringsjöerne
Vi kunne egentlig været kommet helt hjem efter et lille sidespring til nogle lukkede papirindustrier i Delary og Strömsnäsbruk. Det er selvfølgelig deprimerende at se sådanne byer, som tiden er løbet fra.

Det var en overraskelse, at vi fra hotellet ved Ringsjöerne var hjemme på kun to timer næste dag, men spørgsmålet er ikke to timer, men to timer mere oven i alt det andet, jeg havde kørt.

Jeg havde besluttet at fejre den sidste dag. Jeg mindedes fejlagtigt et stort hotel ved Östra Ringsjön ved Höör. Det viste sig dog kun at være en restauration og en golfbane. I stedet fandt jeg noget andet i nærheden, hvor vi den sidste nat boede godt og spiste fint.

På turen to år før havde vi også været i området og blandt andet set på vulkaner. På vej til Höör havde jeg på afstand set Lillö og vulkanen der. Jeg så noget, jeg antog for klipper i vulkanen og håbede på, at det var søjlebasalt. Lillö var imidlertid ikke på programmet på den tur, men det var andre vulkaner. Nu ville jeg gerne se Lillö, så jeg søgte på nettet, hvor den var omtalt ofte. En naturpark med havørne på Lillö var også omtalt, men bortset fra at kano- og kajakfolk kunne gå i land ved naturparken, var der ingen omtaler af adgangsforholdene. Jeg burde have fattet mistanke, men jeg kendte en del geologiinteresserede, der alle havde været der, så jeg fattede ingen mistanke. Jeg forventede, at hotellet i nærheden havde de ønskede naturbrochurer om Lillös naturpark, men nej. Hotellet havde en brochure om sig selv. De kaldte den dyrepark, vulkaner og naturcentrum. Jeg spurgte derfor damen, der serverede morgenmad næste morgen om vulkanen. Hun var formentlig medindhaver af hotellet. Hun gav hurtigt løsningen. Vulkanen ligger på privat grund. Der er ingen adgang. Det harmonerede ikke med allemandsretten i Sverige, men sådan var det åbenbart her. Damen fortsatte dog med, at hun kendte ejeren og kunne lave en besøgsaftale, hvis vi var interesserede. Det var vi. Tre kvarter senere skulle vi møde indehaveren ved en låge ud mod vejen.

Vi fik en fantastisk oplevelse og så vulkanen og havørnen foruden glenterne, men dem gad vi ikke røre os efter mere. Der var masser af natur og ikke mindst flåter, men vi tog vore forholdsregler. Søjlebasalten var der ikke. Den klippevæg, jeg havde set, var en kampestensmur på en gård foran vulkanen! Turen sluttede, efter at vi havde brugt det meste af formiddagen her, med at få forevist et par udlejningsferielejligheder, som vi godt måtte reklamere for. Selv havde jeg den dag virkelig lyst til at sidde i en magelig havestol på bredden af Vestra Ringsjö med fødderne i søen med en kold Mariestad og en god bog. Har du også, har jeg adressen på ejeren. Ejeren var efterkommer af en dansk grundlægger af et større dansk firma. I sin tid havde han købte hele Lillö og spærret den af.

Lillö var efter en sænkning af vandstanden i Västra Ringsjö blevet en halvø. Den er afspærret og udlagt til hesteopdræt. Her en gruppe arabere, der forhåbentlig nyder den smukke natur med udsigt til havørnens redetræ. 11.07.2013.

Lillö var efter en sænkning af vandstanden i Västra Ringsjö blevet en halvø. Den er afspærret og udlagt til hesteopdræt. Her en gruppe arabere, der forhåbentlig nyder den smukke natur med udsigt til havørnens redetræ. 11.07.2013.

 

Toppen af vulkanen på Lillö. Den lå under naturen. Lidt basalt og endog søjlebasalt kantede markvejene på halvøen.

Toppen af vulkanen på Lillö. Den lå under naturen. Lidt basalt og endog søjlebasalt kantede markvejene på halvøen.

 

Hesteopdrætteens skulptur. Skulptøren havde dog ikke været helt stiv i hestens forplantning. Skulpturen er ikke offentlig tilgængelig.

Hesteopdrætterens skulptur. Skulptøren havde dog ikke været helt stiv i hestens forplantning. Skulpturen er ikke offentlig tilgængelig.

 

Romeleåsen, vort først besøgsmål var ikke som Söderåsen en stor naturpark. Vi fandt et lille naturområde, og vi fandt også et par højdepunkter, hvor vi var 186 meter oppe. Vi kunne dog dårligt holde på vejen, men udsigten var pragtfuld, så længe den varede.

Til sidst lige et par fotos fra Blekinge og Kalmar.

Chr. IV. byggede Kristianobel nær grænsen mellem Blekinge og Sverige. Fæstningen blev aldrig rigtig færdig, og efter Blekinge 40 år senere blev svensk, var den uden betydning, hvilket for os turister vil sige ren idyl. 06.07.2013.

Chr. IV. byggede Kristianobel nær grænsen mellem Blekinge og Sverige. Fæstningen blev aldrig rigtig færdig, og efter Blekinge 40 år senere blev svensk, var den uden betydning, hvilket for os turister vil sige ren idyl. 06.07.2013.

 

På selve grænsen mellem Sverige og Danmark sluttedes 1645 freden i Brömsebro, hvor Sverige tog godt for sig af dansk og norsk land, dog for intet at regne i sammenligning hvad de tog tre år senere. I godt 100 år har der stået en mindesten. 06.07.2013.

På selve grænsen mellem Sverige og Danmark sluttedes 1645 freden i Brömsebro, hvor Sverige tog godt for sig af dansk og norsk land, dog for intet at regne i sammenligning hvad de tog tre år senere. I godt 100 år har der stået en mindesten. 06.07.2013.

 

Stenen stod på en ø i en lille bæk, der løb ud i grænseåen. Broen er dog af nyere dato. For 35 år siden var jeg her også, men da var der grusvej og ingen turister. Det havde nu ændret sig.

Stenen stod på en ø i en lille bæk, der løb ud i grænseåen. Broen er dog af nyere dato. For 35 år siden var jeg her også, men da var der grusvej og ingen turister. Det havde nu ændret sig.

 

380 Brømsebro 2 x Kalmar

Hvis dette billede ikke umiddelbart siger dig noget, er det lige meget.

 

Ren idyl i Kalmar. Mange svenske provinsbyer virkede ret provinsielle, men forstå det positivt - i hvert fald set fra vort synspunkt. 06.07.2013.

Ren idyl i Kalmar. Mange svenske provinsbyer virkede ret provinsielle, men forstå det positivt – i hvert fald set fra vort synspunkt. 06.07.2013.

 

Bent Hansen. 24. juli 2013.

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Sverige. Ferie 2013

  1. Pingback: Sverige. Rapport 2013 | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.