Svalbard III. Hvalrosser

Hvalrosser ser man ikke hver dag. Her lå de i en dynge og slet ikke til at tælle, men der var mange, og hele tiden kom og gik de. Alle ville havde den bedste plads i dyngen, så en vis uro var der at spore.

Flere af guiderne var erfarne og vidste, hvor hvilke fugle rugede, hvor hvilke hvaler jagede, hvor der var polarræve, vildrener og så videre, så da vi på grund af for meget drivis måtte opgive at kommet til Moffen til hvalrosserne der, søgte vi dem bare et anden sted, nemlig på indersiden af Prins Karls Forland. Da Moffen var et naturreservat, var vores besøgssted måske bedre, idet vi formentlig slet ikke havde måttet nærme os hvalrosserne på Moffen, mens vi her kun skulle passe på, at de ikke gik i vandet for næsen af os, eller, hvad værre var, gik til angreb på os. I øvrigt kunne hvalrosserne heller ikke selv komme frem til Moffen, før isen forsvandt!

Adskillige tons hvalrosser i en dynge. Nogle ligger på ryggen med tænderne lodret op.

Adskillige tons hvalrosser i en dynge. Nogle ligger på ryggen med tænderne lodret op.

På indersiden af det sydlige Prins Karls Forland lå de gamle hanner på stranden og samlede kræfter til slagsmålet om hunnerne, der ville komme senere. De unge hanner kunne ikke styre sig, så de var allerede gået i gang med de indledende kampmanøvrer i strandkanten. Sikkerhedsafstanden for os var fastsat til 30 meter. Det kunne min tele sagtens klare, og egentlig var jeg heller ikke interesseret i at komme tættere på. Deres ånde lugtede på 30 meters afstand rigelig af skaldyr. Vinden var på, så de ikke kunne lugte os, men vi kunne i den grad lugte dem. Synet var en oplevelse, som vi sagtens kunne stå og kigge på i en lille times tid trods lugten.

Jeg har skruet op for telen. I baggrunden ses øen Spitsbergen. Vi er på øen Prins Karls Forland. Længere fremme er der kun få meters dybde i sundet mellem øerne.

Jeg har skruet op for telen. I baggrunden ses øen Spitsbergen. Vi er på øen Prins Karls Forland. Længere fremme er der kun få meters dybde i sundet mellem øerne.

Der skete også hele tiden noget. Nogle kom hjem, efter de havde været ud at spise. Andre skulle vende sig og puffede til naboerne, der puffede igen, men de faldt åbenbart i søvn igen, inden situationen tilspidsedes. Utroligt, som de kunne tage form efter hinanden og bare sive ned i et nok så lille mellemrum.

Hvalrosser kommer hjem fra fødesøgning og skal op og sove. Helst i midten af dyngen. Det kunne være underholdende at se på.

Hvalrosser kommer hjem fra fødesøgning og skal op og sove. Helst i midten af dyngen. Det kunne være underholdende at se på.

 

Hvalrosser, der badede. Det var unge hanner, og jævnligt gik de til hinanden. Man kunne godt se, at de allerede havde sår efter hinandens tænder, men ikke alvorlige sår.

Hvalrosser, der badede. Det var unge hanner, og jævnligt gik de til hinanden. Man kunne godt se, at de allerede havde sår efter hinandens tænder, men ikke alvorlige sår.

Bent Hansen 13. maj 2013. Alle fotos er fra 2008.
(6) Ny opdateret udgave.

 

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget , . Bogmærk permalinket.