Slesvig

Serien om de tyske baner, der begyndte med Sild og fortsatte med Niebüll og Flensborg fortsætter her med Slesvig og omegn.

STATSBANER
Slesvig er en lille by, skønt den engang var Danmarks største, men da lå den et andet sted, nemlig i Hedeby tysk Heithabu. Det nyanlagte Slesvig i bunden af fjorden kaldet Slien fik med tiden i den grad lov til at brede sig langs indfaldsvejene, så den virker stor. Slesvig fik, da  Den sydslesvigske Jernbane blev anlagt  sin station for enden af en lille sidebane fra Klosterkro på hvovedlinjen Rendsborg – Flensborg. Dette princip fulgtes i både Aabenraa og Haderslev. Slesvig fik hurtigt ny banegård i 1869 ude ved hovedbanen i bydelen Frederiksberg Friedrichsberg lidt nord for Klosterkro. mens sidebanen beholdtes og stationen, der oprindelig lå ved Gottorp flyttedes siden længere ind mod centrum til Domkirken og blev til privatbanestation kaldet Bystationen eller på tysk Altstadt.

Kort fra Trap, Danmark fra 1860 visende Den sydslesvigske Jernbanens sidebane Klosterkro – Slesvig samt hovedlinjen videre nordpå med Flensborg gennem Dannevirke. Både Valdemarsmuren, Forbindelsesvolden og Kovirke krydses. Vandet og øen ovenover hører til en anden plan.

Banegårdsforholdene lige syd for Gottorp Slot. Man skal være ret kendt her, for at kunne gennemskue den nuværende situation. Nordretningen ligger ca. 5 grader mod øst. Intet årstal, men 1860 er næppe helt galt.

Selv om Slesvig ofte er besøgt, er der kun taget ganske få billeder på Amtsbanegården og endnu færre på Statsbanegården. Her passerer DB 218 273-3 med tog Slesvigs Statsbanegård i 1984.

På Statsbanegården rangerede samme dag DB 332 216-1 med et arbejdstog. Da Amtsbanerne normalt selv hentede og bragte deres vogne her, så er en DB-Köf her nok en sjældenhed? Maskinen er fra Gmeinder. Bemærk to-tallet på førerhuset.

SLESVIG AMTSBANER
Det korrekte navn var Verkehrsbetriebe des Kreises Schleswig-Flensburg, VKSF. Før Slesvig og Flensborg amter blev slået sammen, hed amtsbanen Verkehrsbetriebe des Kreises Schleswig, VPS.

Amtsbaner, på tysk Kredsbanerne startede som fire private baner med tre strækninger. Disse sluttedes imidlertid sammen 1934, idet Værnemagten senere overtog de stykker med militær interesse på Frederiksstadlinjen. Til gengæld kørte Amtsbanerne på banen mellem Statsbanegården og Bystationen inde ved Domkirken

Banerne var normalsporede. Længden var 109 kilometer. Lenz stod bag driften. Den første strækning åbnedes 1883 de øvrige omkring århundredeskiftet. Nedlæggelsen skete i etaper  efter Anden Verdenskrig.

De tre linjer var:
Slesvig – Sønder Brarup – Kappel. Sønder Brarup lå på Flensborg – Kiel Banen. I Kappel var der metersporforbindelse til både Eckernförde og Flensborg. Oprindelig var strækningen to selskaber. Sønder Brarup hedder på tysk Süderbrarup. Kappel hedder på tysk Kappeln
Slesvig – Satrup, hvor Satrup havde to meterspor baner til Flensborg.
Slesvig – Frederiksstad, der allerede i min tid var afkortet til Kropp. Her var et sidespor til et ammunitionsdepot, og i Jagel var der en stor flyvebase. Frederiksstads Amtsbanegård lå hinsides Trenefloden, og der kom aldrig forbindelse til Statsbanen. Det var der dog i Norderstapel, hvor Rendsborg – Husumlinjen krydsedes.

Hvis du undrer dig over, at Kropp og Jagel ikke har dansk navn, er det fordi vi nu er syd for Dannevirke og syd for området med oprindelige danske stedsnavne.

Satruplinjen lukkedes 1965. Det sidste stykke af Frederikstadlinjen til Kropp blev opgivet 1984. Slesvig – Sønder Brarup lukkedes 1980, idet sporet dog blev liggende til kørsler til Kappel, idet DB overtog kørslen Sønder Brarup – Kappel 1981. Her var en stor kunde i Nestlé. Denne kørsel ophørte dog 2001. Også Veteranbanen har helt usædvanlig kørt denne godstrafik.

På stykket Sønder Brarup – Kappel har af skiftende selskaber været kørt veterantog siden 1979 af det i 1973 etablerede Freunde des Schienesverkehr i Flensborg. Den nuværende konstruktion har kørt siden 2009.

Da stykket Satrup – Slesvig blev taget op, startede man i Satrup, men da man kom midtvejs til Tolk, kørte man baneoptagesestoget ind på en sidespor nærmere Slesvig, for at kunne køre en 50’er og to personvogne ud og stille dem på den originale bane. Herefter tog man fat på optagningen bag toget, så der nu ikke var nogen vej tilbage, men herom senere under Tolkschau. Det var i 1975.

Strækningen nærmest Frederiksstad lukkedes allerede 1934, men flere af strækningens banegårde ses stadig, hvis man kører langs Ejderen. Billedet her af ukendt oprindelse må således være fra før 1934. Vognen er mærket Nr. 1 og må være Verkehrsbetriebe des Kreises Schlesvig T1, LWH uden fabriksnummer fra 1925. Vognen er beskiltet Schleswig.

Slesvig Altstadt inde ved Domkirken. Her ses to tog, et til Satrup og et til Kappel. Foto: Tom Lauritsen 1967. Ingen data opgivet, men der ses to toakslede skinnebusser, T1, T2 eller T5 fra LHW eller MaN.

T4 på Bystationen, Altstadt. DWK 1926 i 1962 kraftigt moderniseret. Foto fra 1962.

V37 på Btstationen i 1982. MaK 1000 056/1961 Type 1000D på 63 t og 1000 hk.

Trolje uden nr. Den hed dog Kl1, Busch 2779/1957 i Altstadt 1984. I remisen stod ufotogent V33, V34 og V36. Henholdsvis MaK 240C, Henschel DH360 og MaK650D.

VKSF V34, Henschel 28637/1956. Type DH360. Her i Rinteln hos Dampf Eisenbahn Weserbergland, DEW, hvor den hed DEW 8. 1991.

FABRIKKER
Schleswig-Holsteinische Zucker AG
Fabrikken havde ikke mindre end to egne lokomotiver, hvoraf mindst et er bevaret. Fabrikken ligger ved Slien øst for byen. Der var sporforbindelse til Amtsbanernes linje til Sønder Brarup fra stationen Klostermark, Klosterfeld.

Sukkerfabrikkens lok 1, Henschel 29776/1959 type DH240 rangerer på Klostermark. Lokomotivet har skubbet en stamme roevogne ud på linjen til Sønder Brarup. Linjen til Satrup ses til venstre. Bag fotografen ligger sporet til Bystationen og til fabrikken. 1982.

Lokomotivet i nærbillede. Sporet til fabrikken ses til venstre, men toget holder på linjen mod Bystationen. 1982.

Slesvig Sukkerfabriks nr. 1 i Kappel 2005 hos den netop konkursramte Angeler Dampfbahn. Lokomotivet gik med til den nye forening, der tog over, og det eksisterer stadig.

ANLÆGSBANER
Jernbaneanlæg
Banen til Satrup blev anlagt af entreprenør Husen, der er beskrevet i indlægget om Flensborg. Han havde ikke egne normalsporlokomotiver, så han lejede amtsbanens. Billederne er fra 1904.

Anlægsarbejde ved Den hvide Hest lige før Satrup. Forest Lok 2D, Hohenzollern 1330/1901. Det er fra Schleswig – Angeler Eisenbahn.

Her er vi i Satrup i 1904.

STEN OG GRUS
Kies- und Schotter Nordmark. Hermann Siehl, Lürschau
På dansk Lyrskov grus- og skærvefabrik. Den ligger på Lyrskov Hede kendt fra flere store slag op gennem historien. Vi er lidt nord for Slesvig. Firmaet havde andre jern i ilden blandt andet beton. I 1984 således værker i Neuholzkrug, Kopperby, Holzdorf og Sørup. I 1981 desuden i Langwedel og Birkensee. Se om firmaets tidligere aktiviteter under Nordmark i afsnittet om Flensborg. Banen i Lyrskov var i 1973 en lille rest af noget tidligere meget større. Onde tunger mente, at dampbanen blot skulle beskæftige lokomotivføreren, men der var dog en forklaring. Se senere. Også ved mine besøg sommer og efterår 1973 så det ud som lokomotivføreren blot kørte sin fyldte stamme ind på et spor for så at trække stammen over på et andet spor. Hvad han egentlig lavede, fandt jeg aldrig ud af.

Flensborg Avis har en enkelt notits i 1940 om en ulykke i Lyrskov Grusgrav. Fyrbøderen sprang af toget for at skifte spor, men toget kørte ikke ind på det forventede spor, men i det hvor fyrbøderen afventede lokomotivet. Han dræbtes af lokomotivet.

Firmaet havde ved mit besøg endnu damplokomotiver. Dampdrift på smalsporbaner var hos os for længst gået af mode, og i Tyskland var det også en absolut undtagelse. Jeg skulle senere gense deres lokomotiver i Tolk og i Schweiz på en planteskole.

På et tidspunkt fandt jeg ud af, at en tidligere ejer af nogle af lokomotiverne Müller & Altvatter i Stuttgart havde arbejdet på Vestkysten under krigen, så jeg tænkte, at lokomotiverne måske havde været med i Danmark. Der er flere uidentificerede lokomotiver af lignende type på Vestkysten under krigen. Jeg kontaktede derfor både Lyrskov, Tolk og Müller & Altvatter om deres kedelbøger, som imidlertid ikke eksisterede mere. Müller & Altvatter satte mig i forbindelse med en gammel ingeniør, der havde været med på Vestkysten under krigen, og han var først ikke meget for at oplyse om sin virksomhed, men efterhånden tøede han op og begyndte at berette.  Desværre døde han, inden vi var helt færdige med at udrede trådene, men lokomotivhistorien var vi blevet færdige med. Det var nogle andre historiske forhold, vi var i gang med. Lokomotiverne i Lyrskov havde ikke været i Danmark under krigen. Müller & Altvatters blev indkaldt til arbejder på Vestkysten, men OT, Organisation Todt eller RAD stod for arbejdet og skaffede både arbejdere, spor, lokomotiver og andet materiel. Derfor kunne materiellet være hvor som helst fra. Oplysningerne bekræftes af anden forskning.

Firmaet havde haft 14 damplokomotiver gennem hele sin levetid. Alle i 600 mm og på 70 hk. En enkelt O&K (13169) påstås at have haft overheder. Hm. Firmaet havde forsøgt sig med motorlokomotiver, men dieselen magtede ikke opgaven. Banen var således, stadig i følge firmaet selv, Tysklands sidste og eneste smalsporede industribane med dampdrift. Spornettet bar i 1973 indtryk at at være stærkt indskrumpet. Overalt i området lå der sporrester. Banen brugtes kun her i 1973 til transport af store sten! Om banens fremtid var der stærkt delte meninger på kontoret, hos lokomotivføreren, på værkstedet og blandt tyske jernbaneentusiaster! Banen forsvandt kort efter mit besøg. Året 1974 er angivet.

Skitse fra 1973 af de sidste banerester.

Lokomotivliste
2 O&K 13169/1938. Som ny til Müller & Altvatter, Baugeschäft, Stuttgart. 1961 til Lyrskov. 1980 til USA.
3 Henschel 23672/1937. Som ny til Amschutz, Bad Homburg. Til Lyrskov. 1977 til Schinznacher Baunschulenbahn. Navn Pinus.
4 Henschel 24121/1939. Tidligere nr. 13. Som ny til Martinez, Köln. Til Lyrskov. Til Tolk.
Uden nr. Diema 1250/1948. DS12. Som ny til Lyrskov. 1969 via Diema til Torfwerk Tensfeld.

Lokomotiver udrangerede “før min tid,” herlokomotiver fra Müller & Altvatter er ikke angivet.

Nordmark 1973. Om dette er stensortereren eller skærveknuseren vides ikke. Jeg noterede i sin tid sortereanlæg med et spor til hver stenstørrelse. Ral, småsten, singels, håndsten og hvad fagfolk nu ellers kalder størrelserne. Til venstre er stenene ret store.

Om sommeren var lok 3 i drift, Henschel 23672/1937. I efteråret samme år var det hensat.

Lok 2, O&K 13169/1938 hensat uden sikkerhedsventiler i sommeren 1973.

Lok 2 i drift om efteråret 1973. Det var O&K 13169/1938. Nu er sikkerhedsventilerne, O&Ks karakteristiske popventiler kommet på igen.

Audorfer Sand  & Industrie GmbH., Oberrönfeld
Her ved Kielerkanalen lige syd for Rendsborg lå Audorfer Sand  & Industrie GmbH., der havde  to  900 mm O&K -lokomotiver 4651 og 4652. Byggeåret kendes ikke, men det skønnes at være 1911.

MIDLERTIDIGE BANER
Baner til bygge- og anlæg har sikkert været rigelige, også i Slesvig-området. Der kendes bare ikke så mange. Måske fordi hovedkilden er en avis i Flensborg?

Slesvig Idrætspark
Ved anlæg af slesvig Idrætspark i 1949 brugtes tipvogne formentlig til planeringen. Ikke yderligere oplysninger ud over at notatet er fra Flensborg Avis 1949.

Hedeby
Udgravning af Hedeby 1937. Der afrømmes overjord med tipvogne inden for halvkredsvolden, En halv snes mand er indsat. Her er tipvogne nævnt af kilden, Flensborg Avis.

Først  60’erne udgravedes igen i Hedeby. Denne gang var det entreprenør Husen eller i hvert et af hans lokomotiver, der vides at have deltaget. Senere opstilledes lokomotivet som Denkmal i firmaets indkørsel.

Udgravningerne i Hedeby først i 60’erne. En række tipvogne kører jorden væk fra udgravningen. I forgrunden anes et lokomotiv, men der ses ikke nok af det til at kunne afgøre, om det er entreprenør Husens lokomotiv? Fotograf ukendt.

Der er nok efterretninger om smalspor ved Dannevirke, men de drejer sig om mergeludkørsel, så de gemmes til indlægget om mergel. Der er derimod næppe noget om smalspor ved udgravningerne af voldanlægget.

VETERANBANER
Angelner Dampseisenbahn
Freunde des Schienenverkehrs Flensburg e. V. er grundlagt 1973. Fra 1979 drev foreningen veteranbane Sønder Brarup og Kappel allerede mens Kredsbanerne og senere DB endnu kørte. I 1994 omorganiseredes foreningen til Angeln Bahn GmbH, idet foreningen skulle køre godstog fra Flensborg til Nestlé i Kappel samt rangere i Flensborg for Flex Verkehr AG. Denne for en veteranbane usædvanlige ordning stod på til 2004, hvor Flex Verkehr AG gik konkurs og trak i 2005 Angeln Bahn GmbH med sig. Et nyt selskab dannedes for at overtage veteranbanens materiel og føre trafikken videre. 2009 tog foreningen navneforandring til Angelner Eisenbahn Gesellschaft, men Veteranbanen kaldes stadig Angelner Dampfeisenbahn og folkene bag er stadig Freunde des Schienensverkehrs. B 1266 nåede at blive solgt til en privatmand i Kropp og komme dertil, ind foreningen rekonstrueredes.

Angelner Dampfeinsenbahn uden nr. Motala 554/1915. Ex. SJ B 1266. Foto uden for remisen i Kappel 1982.

Angelner Dampfeisenbahn uden nr., ex. DSB Mo 1835. 2014. I remisen stod også et par Mh fra DSB.

Angelner Dampfeisenbahn uden nr., ex. DSB F 654, Frichs 354/1949. 2015.

En østtysker havde banen også forsynet sig med. Her ses LEW 15632/1978. Type V60D, en sen type med kobbelstænger. Den stammede fra Kabelwerk Schwerin. 2014.

Denne Diema var klemt inde, så den kun kunne fotograferes forfra. Det er nr. 4, Bello, Diema 2351/1960, Type DVL30. 28 hk. Ex. Stora. Formentlig fabrikken I Uetersen? 2014.

Tolk-Schau
Det oprindelige legeland på stedet hed Tolk Märchenwald. Det etablerede på et område, som Slesvig – Satrup-linjen gik igennem, og mens sporene endnu lå til legelandsområdet kørtes en type 50 derud sammen med to personvogne. Tanken var oprindelig at bruge vognene som spisevogne, men i dag er der en modelbaneudstilling i vognene. Toget blev trukket og skubbet på plads af et af Kredsbanens diesellokomotiver. Flensburger Tageblatt beskriver seancen og oplyser, at 50’eren i sit 33-årige liv havde præsteret 1,6 millioner kilometer og betegner maskinen som en rangermaskine! Levetiden får jeg nu også til 34 år, men det skal ikke skille os.

Senere skiftede legelandet navn, men grundideen er stadig den samme: Når entreen er betalt, kan alle forlystelser prøves gratis. For voksne er der talrige udstillinger fra det gamle Slesvig, af gammelt værktøj og meget andet. For entusiasten findes en parkbane med lokomotiver i fri fantasi, en mindre rundstrækning, hvor den ægte vare kører og et industribanemuseum. Mine første besøg gjaldt det materiel, der skulle bygges om til tivolitog, det jeg før kaldte en parkbane, men åbenbart er der ingen foto af det. Mine to sidste besøg var regulære til fuld pris. Den ene gang havde jeg mine børnebørn med, og det var en udskrivning, men de danske legelande er noget dyrere i entre. Jeg har altid valgt stille stunder til et besøg. Da jeg lige efter at være blevet enkemand var der alene, var vi fire børnehavebusser og så mig. Det var ikke meget at åbne restaurationen for, og det gjorde de heller ikke, men de affodrede mig dog. Heller ikke dampbanen kørte! Det gjorde den heller ikke ved næste besøg, men da havde de en anden undskyldning. Det er mit indtryk, at parken er etableret af en ildsjæl og en samler, der gerne deler synet af sine samlinger med andre.

Ved mit første besøg fik jeg følgende lokomotivoplysninger:
DB 050 794-7. Denkmal.
Henschel 34121/1939. Ex. Lyrskov 13, senere 4. Denkmal. Senere i drift. Nu muligvis hensat?
Til ombygning til westernlok og til reservedele er købt:
Deutz 36101 fra Max Jöns, Flensborg.
Deutz ukendt nr. fra Max Jöns, Flensborg.
Deutz ukendt nr. fra Claus Wieben, Rendsborg. Kaldes andetsteds på nettet Claus Nielsen.
O&K ukendt nr. fra Feddersen, Læk.
O&K ukendt nr. fra Greve, Flensborg.
Jung ukendt nr. fra Max Jöns, Flensborg.

Det såkaldte westernlok havde O&K 25095 i tenderen og Deutz 36101 i kedlen. I følge anden kilde er O&K 25095 Tolk 17. Også 36101s skæbne er omstridt. Det var meningen, at alle lokomotiverne skulle ende i lignende lokomotiver. Hvor de øvrige er blevet af, ved jeg ikke. Den ene Deutz er indgået i Westernlokomotivet, og det andet er savelokomotivet, jeg så ved mit sidste besøg. De to O&K kunne tænkes at være indgået i samlingen beskrevet nedenfor. Måske er der så kun Jung-lokomotivet og den tredje Deutz tilbage, der er “forsvundet?”

Legelandet rummer også et industribanemuseum, der gør det værd at se for folk af vor observans. Samlingen består af O&K-materiel. Strengt taget tilhører den ikke legelandet, men en privatmand, der har det udstillet her.

 

Det første besøg var i 1984, hvor ejeren på sit private grundstykke omme bag legelandet havde en plads med flere lokomotiver, men jeg fotograferede åbenbart kun dette savelokotiv, en Deutz, men hvilken er uklart, men den stammede fra Max Jöns, Flensborg. En anden kilde mener dog Claus Wieben Rendsborg.  Foto fra 1984.

Ved samme besøg var jeg også lige inde og se opstillingen her. Vi er stadig i 1984. Toget holder på Kredsbanernes oprindelige traché.

Ex. DB 050 784-7. Henschel 25878/1941. Hensat, udrangeret og opstillet i Tolk i 1975! Tenderen er mærket Schwarzkopff 11410.

Lyrskov 13, senere 4, Henschel 24121/1939. 600 mm. Opstillet ved tracheen for westernbaneprojektet. Mere om maskinen  senere. Se også Lyrskov Grusværk. Lokomotivet er sandsynligvis stadig i behold, selv om nogle netsider vil noget andet. I følge Tolk var lokomotivet driftskart i 2009, idet det var hovedrepareret i Mansfeld.

Det første westernlok. Der er efter sigende smalspormotorlokomotiver i tender og kedel – et O&K og et Deutz. Dette lokomotiv findes formentlig også stadig i remisen.

Anden generation af westernbanen hedder Tolk-Scahu Express. Jeg tror ikke mere, at der er indbygget feldbanelokomotiver. Her ses nr. 1, der havde nr. 1869. 600 mm. Motoren drev formentlig stadig truckerne for og bag? Det store “drivhjul” er kun til pynt. 2005.

Nr. 2 hed også 1870. Lidt western er der da over skorstenen. Bare dog blikkenslageren havde fundet nogle pænere rør til domer?

Nr. 3 hed kun 3! Den var lidt mere vellykket rent udseendemæssigt efter min mening. Den havde to imiterede drivaksler, men kobbelstængerne var meget lignede de kobbelstænger, som tegnere, der aldrig har set et damplokomotiv, præsterer. Det grønne materiel er til museumsdampbanen. Vi er stadig i 2005.

I 2006 var Martin Wilde på stedet, og da kørte veteranbanen med et indlejet polsk lokomotiv sogar med polsk flag. Data ukendte.

Dampbanens personvogn. Nok fri fantasi, men den kunne godt ligne de vogne, som godsejere med egne smalsporbaner fik bygget til sig selv. 2005.

Banen, både parkbanen og museumsbanen havde et velliggende spor. Et enkelt foto fra banen. På fotostedet lå westernbanen og museumsbanen tæt på hinanden og havde naturligvis sporforbindelse. Legelandet måtte sikre skifter mod pilfingre ved aflåsning som på rigtige baner, men som noget aldrig før set (af mig) er der tvangsskinner lige foran skiftets tunger!

Ved museumnsbanen stod denne mandskabsvogn til transport af minearbejdere under jorden. En såkaldt ubåd.

Disse banetjeneste- eller togførervogne var nok fri fantasi, men ikke uden charme.

Banetjenestevogn monteret med skruestik. Jævnfør savelokomotivet.

Formentlig en banetjenestevogn fra en “rigtig” industribane?

Værktøjsvogn. Den kunne også være original.

Forbindelsen til remise skete via en skydebro. Bemærk vandtårnet.

Savelokomotivet var nu flyttet med over fra privaten.

Meget af det hensatte materiel havde fremtiden bag sig. Denne vogn med bremse så bedre ud. Original? Måske efterbygning af en feldbanevogn fra Første Verdenskrig?

Fra feldbanemuseet. Færdigrestaurerede og udstillede vogne. Skilte med forklaring eller museumsfører manglede.

I første vogn er der optændingsbrænde, til damplokomotiverne.

Flere specialvogne fra samlingen.

Pladsen foran remisen var delvist ryddet for skrot, og der var ryddet op 2009. Til gengæld var der spærret af.  Skiltet KHW står for ejeren af lokomotivsamlingen Karl-Heinz Winkenwerder, der bor nær Bad Segeberg.

Siden 1998 er en privat O&K-lokomotivsamling tilhørende K.-H. Winkenwerder kommet til Tolk-Schau. Samlingen findes i en offentlig tilgængelig hal (museet,) et friareal og en afspærret hal, der formentlig er remise og værksted.

De følgende billeder viser de private O&K-lokomotiver opstillet på museet. Ikke alle kunne identificeres, da de ikke havde numre. Skilte med forklaring fandtes flere steder, men de passede bare ikke alle steder. Jeg kunne tænke mig, at følgende var sket. Efter at museet var opstillet med skilte på plads og i orden, havde man fået nyt materiel, der ikke var flere ledige spor til. Man tog så nogle af de længste lokomotiver ud, men uden at tage skiltet med. De store lokomotiver blev så fordelt med ét på hvert spor, så der kunne klemmes yderligere to små lokomotiver ind på sporet, hvor der før kun stod to store lokomotiver. Da skiltene blev sidende, er det klart, at er gået kuk i skiltningen. Jeg noterede ved første besøg 14 udstillede lokomotiver, hvoraf kun 8 havde nummer. Tre af de seks unden nummer havde dog data.

Hvor der ikke er årstal nævnt ved ejerne, kendes disse årstal for handeler ikke. O&K* (med stjerne) er bygget i Nordhausen. O&K er bygget i Dortmund. Ingen er tilsyneladende bygget på fabrikken i Berlin.

Lok 1 var uden data. Foto fra mit første besøg 2005.

Nettet  og det vil sige den elektroniske Bahn-Express oplyser: O&K 10451/1940. MD1. B-dm. 600 mm. Heinrich Brandt, Rendsburg. Tolk Schau 1.

Lok 2. Ingen data. 2005.

En liste på nettet oplyser, at nr. 2 er O&K* 8748/1938. RL1c. B-dm. 600 mm. Karl Schröder, Rendsburg. Tolk-Schau 2.

Lok 3. O&K 25463/1953. MV1a 18 hk. Det bar navnet Claas. Bemærk skiltet på væggen. De passede bare ikke altid.

Nettet oplyser: O&K 25463/1953. MV1a. Bdm. 600 mm. Heinrich Brandt, Stahlbeton- und Tiefbau, Rendsburg. Tolk-Schau 3.

Lok 4. Her er ingen notater fra min hånd.

Nettet angiver: O&K* 5291/1934. LD2. B-dm. 580 mm. Dampfziegelfabr.-Verband Hannover-Braunschweig, Dachziegelwerk Hildesheim. Tolk-Schau 4.

Lok 5. Jeg har ingen notater, da der ikke var plade eller lignede.

Nettet oplyser: O&K 25108/1951. MV0. Bdm. 600 mm. Pletz & Bender, Meppen/Ems. A. Günther Meiners, Torfwerk Schülp. Tolk-Schau 5. Her burde jeg havde set den?

Lok 6, O&K 25492//1963. MD2. 20 hk. Lokomotivet kunne være en af dem, der var tiltænkt indbygning i westernlok?

Nettet oplyser: O&K 25492/1953. MD2b. Bdm. 600 mm. J. Heinr. Greve, Bauunternehmung, Flensburg. 1975 Ludwig Feddersen KG, Leck/Schleswig. Tolk-Schau 6.

Lok 7.

Nettet angiver: O&K 25773/1959. MV2. Bdm. 600 mm. Satzveyer Ton- und Kaolinwerke, Satzvey/Rheinland. Denkmal in Euskirchen. 1995 – 96 Deutsches Moor und Torfarchiv, Lübeck. Tolk-Schau 7.

Lok 8, O&K 9395/1938. MD2. 22 hk. Lokomotivet bærer sit byggenr på et stort skilt!

Nettet siger: O&K* 9395/1938. MD2. B-dm. 600 mm. Reichsarbeitsdienst, Gau XXXVI, für Gailregulierung, Hermagor. Montan- und Werksbahnmuseum, Graz. Tolk-Schau 8.

Noget lokomotiv med nummeret 9 sås ikke i 2005. Nettet mener: O&K 25025/1950. MD2b. Bdm. 600 mm. Udstillet i Kiel. J. Heinr. Greve, Bauunternehmung, Flensburg. Tolk-Schau 9. Ombygget til westernlok sammen med Deutz 36101/1999. 2003 køreklart. Som westernlok forstås. Den manglende tilstedeværelse på museet kan skyldes brugen som westernlok?

Lok 10. O&K 25099/1951. MVO. 15 hk.

I følge nettet: O&K 25099/1951. MVO. Bdm. 600 mm. C. Deilmann, Papenburg/Ems. Torfwerk Vörden GmbH & Co., Vörden-Campemoor. Tolk-Schau 10.

Intet lokomotiv bar samlingens nr. 11. hverken i 2005 eller i 2009. I følge nettet: O&K* 8714/1938. RL1c. B-dm. 600 mm. Reichsarbeitsdienst. Pohlmann, Borna. Tolk-Schau 11.

Lok 12, O&K 6757/1935. RL1a. 11 hk.

Nettet: O&K* 6757/1936. RL1a. B-dm. 600 mm. Max Rohwer, Bauunternehmung, Rendsburg. Tolk-Schau 12.

Lok 13, O&K 25304/1954. MVO 15 hk.

Nettet: O&K 25304/1954. MV0. Bdm. 600 mm. Arbeitsgemeinschaft Jürgen Jöns-Joh. Klindt, Flensburg. Tolk-Schau 13.

Lok 14 var dataløs.

Nettet nævner ikke dette lokomotiv!

Lok 15, Ingen data.

Nettet nævner heller ikke dette lokomotiv.

Intet nummer. Ingen plade. Også her er nettet tavst. Det menes dog at skulle være nr. 16?

Heller ikke denne havde nummer eller plade. På det synlig skilt står Martin Limbricht, Niebüll-Deezebüll.

I 2009 stod lok 7 udenfor.

Denne O& var der ikke i 2005. Om den så sådan ud, eller den var under restaurering, ved jeg ikke.

Et grubelokomotiv var også anskaffet til samlingen. Jeg så det først i 2009, men det var ankommet 2006. Der var ingen synlige data.

Dette notat kunne dække grubelokomotivet? Deutz 57157/1960. A4M517. 600 mm. Eschweiler Bergwerksverein EBV, Grube Emil Mayrisch. 1992 Arbeitsgemeinschaft Muttenthalbahn e.V., Witten/Ruhr. Museum für feldspurige Industriebahnen, Ostercappeln-Hitzhausen. 2006 Tolk-Schau.

Nettet har endnu et par data på lokomotiver. Desværre ikke nok til samtlige lokomotiver uden data.

O&K 25095/1951. MV0. Bdm. 750 mm. Wander-Wendel, Schweiz. Staumauer Oberaar, Guttannen, Schweiz. Tolk-Schau 17.

O&K* 2983/1928. M. B-bm. 600 mm. Dubick & Stehr, Hamburg. Hamburger Wasserwerke, Hamburg-Curslack. 2001 Eilers, Hamburg. 2001 Privat. 2003 Tolk-Schau 18. Ombygget til B-dm. Den burde jeg have set enten i Curslack eller hos Eilers?

I forbindelse med museet var der en 600 mm rundstrækning, der er blevet ombygget flere gange. Her har lokomotivet fra Lyrskov kørt og senere polakken og til sidst anskaffede men sig et lokomotiv fra Australien. W. G. Bagnal byggede 1911 med byggenummeret 1922 et lille 2½ fods (762 mm) lokomotiv, der gik til Australien. men som allerede 1912 var i New Zealand. Efter endt arbejde her kom det tilbage til Australien, hvor det virkede til 1976. Herefter turnerede det til forskellige museer. Hvor det befinder sig nu, vides ikke. På et tidspunkt bygge man i UK en kopi, som turerede i UK blandt industribanesamlinger og -baner. Hvor denne klon nu befinder sig nu, vides ikke. I Western Australia byggede Keith Watson i 1990 en model af samme lokomotiv, som han kaldte Annie, så Bagnall 1922/1911 nu findes tre eksemplarer, en original og to kloner. Sporvidden kendes ikke, men i Tolk kørte Annie på 600 mm spor. Allerede et par år efter (1992) sejlede hun til Tolk, hvor de reparerede på det nye lokomotiv til 2002, hvor hun var driftsklar. Reparationerne kunne have omfattet omsporing? Hun blev ombygget til brændefyring, og smøringen skete med biokædesavsolie.

Ved mit besøg i 2005 var der ingen dampdrift, da der dels var ganske få besøgende , og som man oplyste, lokomotivføreren var død.

I 2009 var vi mange flere, men her var heller ikke dampdrift, og denne gang var undskyldningen, at Annie ikke var driftsklart. Lejerne var brændt sammen, da lokomotivføreren havde glemt at smøre dem. Hvorfor man så ikke kørte med Lyrskovlokomotivet, oplyste de ikke.

Annie yder 12 hk ved 10 atm. Tanken rummer 140 liter. Lyrskovlokomotivet er på 70 hk, vejer 10 t og medfører 0,8 m³ vand. Det skulle kunne køre 20 km/t. Typen hedder hos Henschel Riesa. Den havde uden tvivl oprindeligt et kedeltryk på 12 atm. Det er nu sat ned til 10 atm.

Annie i udstillingshallen efter varmeløbningen og lokomotivførerens død. 2009.

Annies plade. De originale data er opgivet foruden kopieringsår 1990. WA står for Western Australia. 2009.

ENTREPRENØRER
I teksten til Tolk-lokomotiverne og i det tidligere gennemgåede Flensborg er nævnt nogle entreprenører i området, men der haves ikke andre data på dem, så de omtales ikke yderligere. Kun nævnes her

Willy Christiansen, Tiefbau, Schleswig-Friedrichberg. her er dog ingen efterretningen om materiel.

Litteratur og kilder
Gerd Wolff, Deutsche Klein- und Privatbahnen. Teil I.
J. P. Trap, Danmark. 1. udgave 1863.
Bahn-Express.
Flensburg Tageblatt 15.07.1975.
www.Bahn-Fan.de. Siden har et indlæg om Tolk. http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=31288. Også her findes flere indlæg om Tolk.
Nettet har flere notitser, men ikke alle er enige om data.
Peter Andersen
Christopher Wulfgramm
Jens Mertes sider på nettet samt i Bahn-Express.
Peter Ziegenfuss.
Flensborh Avis

Jeg erkender, at jeg har fået absolut fejlagtige oplysninger fra både firmaet i Lyrskov og i Tolk. Jeg har tilladt mig, hvor der var uoverensstemmelser i angivelserne at hælde til Jens Merte. Dog har jeg ikke sjældet gjort opmærksom på, at der på nettet er modstridende oplysninger i omløb. Skulle jeg have skrevet noget bevisligt forkert, vil jeg gerne rettes.

DIVERSE

På Yachtwerft Matthias Paulsen GmbH i Arnæs (Arnis) ved Slien fandtes denne sporrest. Ikke yderligere oplysninger. Sporet fortsatte ikke til Slien i modsat ende. Sporvidde ukendt. Foto 2014.

Bent Hansen.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner. Bogmærk permalinket.