Sikringsstilling Nord 2. del

Historien om jernbanerne i forbindelse med den tyskbyggede Sikringsstilling Nord anlagt i Nordslesvig under Første Verdenskrig blev så stor, at jeg har del den i to dele. Denne del om banerne er anden del. Første del omhandler baggrunden for stillingen, en beskrivelse af den samt oplysninger om banernes drift.

De vedføjede kort stammer i mit indlæg fra Svend Guldvang, måske bedre kendt som S. A. Guldvang. Hans håndskrift ses på kortene (sammen med mine notater.) Guldvangs kilde er Hærens arkiver.

De enkelte strækninger

Stillingen er ikke indtegnet. Den er for bred, 10 km. Hverken de svær eller de mellemsvære batterier er vist med navne, men de fremgår af teksten. 600 mm banerne er ikke indtegnet.

Stillingen er ikke indtegnet. Den er for bred, 10 km. Hverken de svær eller de mellemsvære batterier er vist med navne, men de fremgår af teksten. 600 mm banerne er ikke indtegnet.

De normalsporede sidespor

Disse sidespor betjente de svære batterier, der var otte af i alt. To batterier lå op ad Den vestjyske Længdebane og tre op ad Den østjyske Længdebane. Tre batterier betjentes af amtsbanerne.

Døstrup – Mjolden
Til det vestligste af de svære batterier lå en normalsporet bane, som tyskerne kaldte Döstrup – Ottesbüll. Den var åbnet 07.07.1917 og nedlagt 19.01.1919. Normalsporet udgik fra et vigespor syd for Døstrup på Den vestjyske Længdebane, der på de kanter kaldtes Marskbanen, men var en Statsbane. Sidesporet udgik fra hovedbanen lidt syd for første vogterhus syd for Døstrup. Vest for Døstrup fulgte sporet vejen til Mjolden. Kort øst for Mjolden drejede sporet med nord til en position nordøst for Mjolden i den østlige del af Ottesbøl Krat. Sporet var omkring to kilometer langt.

Længe efter batteriet blev sprængt, kunne man finde løbegrave og betonbrokker, men allerede før SAGs besøg i 1973 var resterne udjævnet og brokkerne brugt til vejarbejder.

Drengsted
Batteriet lå små to kilometer øst for De vestjyske Længdebane. Der var et normalsporet sidespor dertil udgående fra fri bane ved Vollum mellem Bredebro og Døstrup. Dette batteri var ikke færdigt ved krigsafslutningen. Grunden var for blød og kunne næppe bære kanonen.

Rugbjerg
Fra Den østjyske Længdebane mellem Hovslund og Rødekro udgik tre normalsporede sidespor til tre af de svære batterier. Alle tre batteriers sidespor udgik fra syd. Nærmest Hovslund lå banen til Rugbjergbatteriet beliggende i Rugbjerg Skov vest for Statsbanen. Sporet var en lille kilometer langt.

Andholm
Lidt syd for sidesporet til Rugbjergbatteriet, men mod øst udgik normalsporet til Andholmbatteriet, der lå lige på østsiden af Oksevejen. Sporet var højst 250 meter langt.

1435 mm Andholm og Lerskov. 600 mm bane.

Lerskov
Banen til Lerskovbatteri kaldtes af militæret Faarhuus – Leerschau. Den åbnedes 07.07.1917 og nedlagdes 19.01.1919. Et Faarehus ses nær Statsbanen på GI kort A 4008 Åbenrå 1 : 40 000 med ukendt udgivelsesår. Faarehuus eller på dansk Fårhus må ikke forveksles med stationen Fårhus mellem Tinglev og Padborg. Lerskovbatteriet lå et par kilometer øst for Statsbanen.

Om sidesporet til Lerskovbatteriet har jeg flere kilder, og desværre er de vildt uenige og angiver alt lige fra 600 mm spor over 1000 mm spor til normalspor. I følge Hærens Arkiv var sporet 1000 mm. Der var i 1922 endnu jordarbejder i op til 3 meters højde efter dæmningen. Trækkraften havde været oliemotorer, sikkert efter oplysninger fra lokale, og det tyder på 600 mm sporvidde.

Hvis de officerselever, der i 1922 målte op, har ret, må der have været en omlæsningsstation ved Statsbanen lige syd for Andholmbatteriets bane. Jeg kunne dog have en mistanke om, at officerseleverne taler om batteriet ved Genner, som der i øvrigt ingen oplysninger er om. Har jeg forstået Skov- og Naturstyrelsen ret, var der normalspor til Lerskovbatteriet, hvilket ville have været naturligt. SAG var en overgang inde på, at der var et 600 mm forbindelsesspor mellem Andholm og Lerskov. På SAGs seneste planer er der ikke angivet sporvidde.

På ét kort ses et omløbsspor ved endepunktet, på en andet en kort gaffelbane i endepunktet.

Sporet var små tre kilometer langt, hvis det udgik fra Statsbanen.

Den mest fantasifulde plan, jeg er stødt på viser et spor fra Skovby over Hovslund via Rugbjerg, Andholm, Lerskov til Genner. Dele af den plan, hvis det var en plan og ikke blot en misforståelse, blev dog udført.

Endnu en plan dateret 1923 af hæren viser sporet til Andholm og til Lerskov udgåede fra et fælles punkt på Statsbanen.

SAG afstod fra at søge i marken her, da landskabet var så fladt, at han ikke formodede at finde noget, der kunne hjælpe os videre.

De metersporede militærbaner

I denne kategori var der forsyningsbaner bag “fronten” og forbindelsesbaner mellem offentlige jernbaner samt sidespor til svære batterier.

Døstrup Arrild/Branderup
Denne bane var absolut den længste af militærbanerne. Sporvidden var 1000 mm. Banen åbnedes 26.07.1917 og nedlagdes 19.01.1919.

Til anlægget af denne militærbane lejedes to treakslede lokomotiver fra Kleinbahn des Landkreises Flensburg sammen med 17 åbne godsvogne og fire langgodsvogne. Et lokomotiv kunne trække seks vogne. Hvor vognen havde bremse, var det håndbremse. Det vides ikke, hvilke lokomotiver, der udlåntes fra Flensborg. Mens anlægget stod på, var der ingen forbindelse til HAJ i Branderup, og så længe var der ingen problemer med koblingerne på flensborglokomotiverne og vognene derfra, der ikke passede med koblingssystemet på HAJ. Så snart en sporforbindelse var ilagt, måtte lokomotiverne returneres. De kørte for egen kraft til Over Jerstal og omlæssedes til Rigsbanevogne af en militærkran.

I Døstrup er der for millitærbanen anlagt to normalspor i forbindelse med metersporet. Desuden var der anlagt en lille ekspeditionsbygning, en remise og en vandkran, hvortil der dog skulle pumpes med håndkraft.

Stationen lå vest for banen og havde hovedspor og krydsningsspor. Nord for stationen, men stadig på vestsiden lå en kort læssespor blandt andet med et sidespor til en mølle. Der var tæt bebygget omkring stationen, så det ikke umiddelbart er klart, hvor militæstationens to normalspor og smalspor med remise, vandkran og ekspeditionsbygning lå, men i alle tilfælde må det have været øst for hovedsporet, og da der ikke her umiddelbart var plads, kan udvidelserne have været placeret lidt nord for stationen, men stadig øst for hovedsporet. Et foto af militærets station er dukket op.

Militærstationen i Døstrup. Bortset fra disse to ord kan de andre skilte ikke tydes. Desværre er jeg heller ikke fagmand nok til at se, og folkene er militærfolk eller jernbanefolk. Jeg tror det sidste. Kun en fører våben, en stok, så han er næppe militær? Billedet er gengivet fra 123hjemmeside.dk/skaerbaek med tilladelse af Bjarne Hansen

Militærstationen i Døstrup. Bortset fra disse to ord kan de andre skilte ikke tydes. Desværre er jeg heller ikke fagmand nok til at se, og folkene er militærfolk eller jernbanefolk. Jeg tror det sidste. Kun en fører våben, en stok, så han er næppe militær? Billedet er gengivet fra 123hjemmeside.dk/skaerbaek med tilladelse af Bjarne Hansen

 

Banen førte nordøst ud ad Døstrup. Mellem Døstrup og Lovrup lå krigsstraffefangelejen, der uden tvivl også betjentes af militærbanen, selv om noget sidespor ikke er nævnt. Lejren skulle have bestået af to barakker med 400 fanger. Den lå 400 meter nordøst for Døstrup.

Ved Laurupvejen i 2,8 km fandtes et krydsningsspor på 100 meters længde.

Endnu et krydsningsspor fandtes ved Overby efter 5,2 kilometer og ved Nørre Løgum efter 8,4 kilometer.

Ved Lobækbro i 11,7 kilometer delte militærbanen sig i en gren mod Branderup samt en gren mod Arrild. Ved Lobækbro var der et krydsningsspor samt et opstillingsspor. Desuden fandtes en vandtagningsstation med en ejektor fra HAJ.

På fortsættelsen videre mod Branderup ligger Roost i 3,0 kilometer fra Lobækbro og Branderup i 7,0 kilometer fra Lobækbro.

Mellem Arrild og Døstrup var der således 14,3 kilometer, og mellem Døstrup og Branderup var der 18,7 kilometer og hele militærbanen havde 21,3 km strækning.

Militærbanen løb sammen med Haderslev Amts Jernbaner lidt vest for Branderup. Stationen i Branderup havde to spor, idet der var krydsning her. Læssesporet var et blindspor, der udgik i den ene ende af krydsningssporet. Militæret udvidede nu stationen med yderligere et spor med skifte i begge ender. Det lå syd for HAJs spor. Om militærbanens tilslutning senere flyttedes til dette spor, eller tilslutningen vedblev at ligge på fri bane vest for stationen, vides ikke. Tilslutningen her skete, fordi der var problemer med en tilslutning på stationen. Oprindeligt ville militæret have været ind i HAJs krydsningsspor, men HAJ strittede imod, da de selv brugte krydsningssporet.

Banen var færdig til besigtigelse 24.03.1917.

Da anlægslokomotiverne var returneret til Flensborg, ønskede Militæret at benytte HAJ-lokomotiver, der både var større og bedre end de tilsvarende fra AAJ. Militæret havde udset sig nr. 12 – 15, idet man dog som regel kunne klare sig med ét lokomotiv ad gangen. 12 – 14 ses at have været på banen, mens nr. 15 ikke ses. Den kunne dog godt have været der alligevel?

Trafikken skete fortrinsvis til og fra Døstrup. De fleste tog skulle til Pionerparken eller til Arrild. Ofte var der vogne i toget til begge destinationer. Nøjagtig hvor Pionerparken lå, ved jeg ikke.

Lokomotivet var stationeret i Døstrup. Her var også stationeret en fører og en fyrbøder, der skulle kunne afløse HAJ-personellet. Desuden skulle der i Døstrup i militært regi stationeres en togfører, en rangist, en maskinarbejder, en banemester, til nøds en banearbejder samt en assistent, der skulle være togleder i Døstrup i militærbanens station.

Meget af banen lå på arealer, hvor der ikke krævedes større jordarbejder. En bro, der var efterladt i 1920 var en tømmerkonstruktion. Den forsvandt i den efterfølgende vinter i lokale kakkelovne.

En streng vinter dækkede banen med sne, så fangerne måtte også skovle sne på banen, mens de lokale senere blev udkommanderet til at rydde vejen, og nu måtte de kaste sneen ikke bare ud til siden, hvor banen lå, men over banen helt ind på marken.

En beboer langs banen har berettet, at han fik transporteret hvidkål med banen. Andre, at civile kunne komme med på indkøbsrejser til nærmeste by med butikker, hvis de kunne leve med den lejlighedsvise toggang. En tredje kilde har berettet, at der var et fast morgentog, som skolebørn kunne benytte.

Normalspor og 1000 mm ved Døstrup.

1000 mm Døstrupbanen.

Baner ved Arrild
I Arrild var der et større depot, og herfra udgik et par 600 mm feltbaner, der er indtegnet efter oplysninger fra beboerne af officerseleverne i 1922. Her angav kilden motortrækkraft, mens en endnu levende kilde i 1973 angav håndkraft. Formentlig har denne kilde, der var barn under verdenskrigen kun hæftet sig ved de håndskubbede tipvogne? Nettet omfattede baner blandt andet Arrild – Lindet Skov og Svinshøj – Arrild Mark. Der var hoveddepot på en mark i Arrild vest for kirken. Der var et mindre depot i Lindet Skov adskillige kilometer fra Arrild og adskillige kotemeter lavere .

Tyske kilder opererer med en bane Arrild – Nordergaard med åbningstidspunkt 26.07.1917, men ikke yderligere oplysninger om nedlægningsår og tilslutningsbane. Nordergaard, der på dansk vel burde være Nørregård kan være et par gårde nær Lobækbro med betegnelsen Nørregårde. Banen er derfor blot en betegnelse for den allerede nævnte sidebane til Arrild. I flere tilfælde vælger kilderne at se banen som en gaffelbane Døstrup – Arrild/Branderup, ja, endog helt til Øster Terp. Dette spor får dog her sin selvstændige behandling.

600 mm bane ved Arrild. 1000 mm banen fra Døstrup.

Branderup – Øster Terp
Det var en vag efterretning om den bane, der dannede forbindelse mellem HAJ og AAJ, der satte os industribaneforskere på sporet at hele historien om militærbanerne i Nordslesvig. Forbindelsesbanen var naturligvis også i 1000 mm og den var 6 kilometer lag. Banen udgik fra fri bane på HAJ et par kilometer øst for Branderup Station. Den førtes direkte mod Øster Terp på AAJ, inden den dog kort før Øster Terp førtes i en bue øst om byen og nåede stationen fra øst via et kort stykke på fri bane. Banens hovedformål var at forbinde HAJ og AAJ, idet store dele af HAJ lå nord for stillingen og formentlig måtte opgives i tilfælde af et allieret angreb. Der var således ingen stillinger, der skulle forsynes langs banen. I flere tilfælde er banet regnet som en del af strækningen Døstrup Arrild/Branderup – Øster Terp. Døstrupbanen kunne nås via Hovslund, og HAJ-delen via Over Jerstal, men der vides også at have kørt tog over Branderup – Øster Terp.

Det var på denne bane, der efter krigen transporteredes en selvbinder.

Banen var anlagt over gennemgående flade områder, men SAG og jeg i øvrigt også nåede dog i 1973 at se et par bevarede dæmninger efter banen.

1000 mm forbindelsen HAJ – AAJ.

Hovslund – Skovby
Et større forsyningcenter i Skovby var serviceret af en 1000 mm militærbane på 7 kilometer. De var åbnet 25.11.1916 og nedlagt 01.09.1918. Det var 2½ måned før krigsafslutningen.

Banen startede på fri bane øst for Hovslund på AAJ og førte mod nord til dels langs Oksevejen indtil passagen af Immervad Å ikke langt fra den kendte hærvejsbro. Dæmningen øst for Hærvejen kunne stadig ses op i 70’ernen af rejsende, der undrede sig over formålet med dæmningen. Banen førte syd og øst om Skovby for igen at forsætte mod øst og ende i Skovby Skovs nordlige del, hvor der formentlig har været et større depot under træerne. Kort før endepunktet udgik en 600 mm bane mod nord og øst.

Togene kørte til og fra Hovslund.

Banen havde 01.01.1917 en fast køreplan. Første tog udgik fra Hovslund 07.00. Efter 40 minutter var det i Skovby dog efter et ophold på 5 minutter ved afgreningen øst for Hovslund, hvor der telefonisk skulle sikres passage og oplåses sporspærre, som igen skulle aflåses efter passagen. Toget returnerede efter fem minutters ophold i Skovby og nåede Hovslund 08.25 efter igen 5 minutter ved militærbanens sammenløb med AAJ. Denne gang skulle togføreren sikre sig, at der ikke var Amtsbanetog på strækningen, inden han kørte ud fra militærbanen.

Derefter fulgte togene efter samme plan med afgang fra Hovslund 09.40, 10.15, 11.55 og 14.05. Dagens sidste tog returnerede straks fra Skovby, mens et enkelt tog havde 25 minutters ophold. To af dagens tog havde 10 til 12 minutters ophold undervejs ved det militære vigespor før Skovby, hvor en 600 mm bane udgik.

Der eksisterer minutiøse og alligevel mangelfulde opgørelser over tonkilometer og akselkilometer pr. ti dage over en periode på fire måneder sidst i 1917 og først i 1918. Mangelfulde fordi tre perioder af ti dage mangler. Opgørelsen kan således ses for tre måneder. Tør man regne med toakslede vogne, hvad de ikke var alle sammen, kan det beregnes, at der i tre måneder befordredes 650 vogne over banen ud og det samme antal tilbage. Godsmængden var 3867 t for perioden, hvilket vil sige at vognene snarere kun var halvt læssede. Godset kunne naturligvis være voluminøst?

1000 mm. Skovbybanen.

Skovbybanen 1000 mm og andre baner.

Hoptrup
Kort efter Skovby udgik et 600 mm spor mod øst til Hoptrup, hvorfra det drejede mod syd til et punkt lidt øst for 10 kilometerstenen på landevejen syd for Åbenrå mod Kruså. En sidegren førte over den dybe slugt ved Hoptrup, hvor pionerer havde slået en træbro. Denne gren førte til en grusgrav. Bortset fra grustaget kendes banens formål ikke, men der lå en del stillinger i området på begge sider af hovedvejen.

Strandelhjørn – Strandelhjørn Skov
I Strandelhjørn Skov lå et af de svære batterier, men det fik kun 1000 mm servicebane fra HAJ. Militærbanen åbnede 07.07.1917 og nedlagdes 19.01.1919. Banen førte som et sidespor nordøst for holdepladsen i Strandelhjørn øst om denne mod syd til et punkt nordvest for Strandelhjørn Skov. Både i 1957 og så sent som 1972 kunne endnu anes en gennemskæring som en lille rest af banens planum.

Strandelhjørn 1000.

Gammelskov
Batteriet lå mellem Gammelskov Mose nord for batteriet og Gammelskov Krat syd for. Batteriet havde et kort 1000 mm sidespor udgående fra HAJ på fri bane.

Genner
I øvrigt blev Gennebatteriet aldrig færdigt. Ved krigsafslutningen var det endnu kun huller i jorden. Her skulle have været to kanoner, der blandt andet skulle kunne skyde efter fremmede flådefartøjer. Hvis der har været militærbane hertil, måtte det havde været et kort AAJ-sidespor udgående fra Amtsbanen mellem Åbenrå og Hovslund.

Feltbanerne

Denne banekategori havde 600 mm sporvidde. De tjente hovedsageligt anlægsformål og var altså militære entreprenørbaner, men flere blev bagefter liggende som forsyingsbaner. Næppe alle er medtaget her, simpelthen fordi vi ikke kender dem alle. Andre kan vise sig at være erindringsforskydninger hos vore kilder. Det håber vi dog ikke, for vi har kigget efter spor, men ikke altid fundet dem i marken bagefter. Der var trods alt gået mere end 50 år, inden der rigtig kom gang i forskningen.

Baner ved Skærbæk
Feltbanerne fra Skærbæk Station til Gassehøje og landevejen syd for Ulleruplund har kun haft betydning som anlægsbane for stillingerne. Banen var formentlig i 600 mm sporvidde og udgik fra stationens læssevej for kort øst herfor at dele sig i en gren mod øst og en gren, der krydsede såvel vejen til Toftlund som Amtsbanen. Banen endte i den sydlige del af Kalby Plantage, der lå syd for Kalby Skov. Den anden gren delte sig i Skærbæk Plantage i en kort gren mod nord til Toftlundvejen og en længere gren mod øst til et punkt kort nord for Gasse Høje, en samling gravhøje nordvest for Øster Gasse.

600 mm baner ved Skærbæk.

Baner ved Toftlund
Ved Toftlund var der feltbaner til anlæg af stort set alle stillinger. De blev dog fjernet igen efter anlægget. Flere dæmningsrester ses i 1922. Blandt andet en stor dæmning mellem Toftlund og skoven nord for Allerup, hvor der også ses en lav dæmning over en eng. Dette spor er ikke set indtegnet på de kort, jeg har haft til rådighed. Banen lå øst for Toftlund.

Fra Toftlund midtby gik et 600 mm spor med øst til et punkt lidt vest for Hyrup skov.

Fra Hyrup Skov nordvest for Hyrup førte et 600 mm spor til en grusgrav nordøst for Hyrup. Sporet havde i Hyrup Skov sit udgangspunkt omkring en kilometer øst for et 600 mm spor fra Toftlund. Hvorfor de to spor ikke var forbundne kan ikke siges. Længere nord for Hyrup lå både gamle tørve- og mergelgrave, hvor der også kunne have været lagt spor. Området er det såkaldte Mergelland, hvorfra der på smalspor er kørt store mergelmængder ud før verdenskrigen. Derfor er banedæmningerne svære at fastslå som stammende fra det ene eller det andet.

600 mm baner ved Toftlund.

Herrestedtgaard – Lebek
En af vore kilder, officerseleverne har ikke bemærket denne bane, der imidlertid findes i tyske notater. Herrestedgård er en stor gård beliggende på en bakketop ved Toftlund kirke en kilometer syd for Toftlund by. Kolding – Tønder landevej passerer lige forbi. Her skulle have været endnu et sidespor fra HAJ altså med sporvidden 1000 mm åbnet 26.07.1917 og nedlagt 19.01.1919. Lebæk ligger en lille kilometer sydøst for Herrestedgård, men terrænet falder ret kraftigt over strækningen, så HAJ har haft sin sag for, hvis banen har eksisteret.

Galsted
Fra et depot på stationen i Galsted på HAJ førte et 600 mm spor mod nord til et depot ved landevejen mellem Hovslund og Bevtoft.

Vedbøl
Fra Vedsted på HAJ udgik et spor i formentlig 600 mm til et punkt sydvest for Vedbøl. I Lille Vedbøl udgik et kort sidespor til Lille Pothøj, banens vestlige endepunkt.

Første del ses i dette link.

Bent Hansen 19. august 2013.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Sikringsstilling Nord 2. del

  1. Pingback: Sikringsstilling Nord. 1 del. | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.