Schweiz IV. Sporveje, museumsbaner og inustribaner

Indledning
Schweiz rummes i fire dele:
Schweiz I. Statsbaner
Schweiz II. Privatbaner
Schweiz III. Privatbaner
Schweiz IV. Sporveje, museumsbaner og industribaner

Sporveje

I Schweiz har jeg kørt med sporvogne i Basel og Genève. Jeg har set sporvogne i Bern fra toget, og jeg ved, at der er sporvogne i Zürich. Ser jeg en sporvogn, og har jeg et fotografiapparat ved hånden, tager jeg et foto, men ellers er industribaner min hovedinteresse.

Basel

BVB Baseler Verkehrsbetriebe 309 på linje 5 holder her på Rådhuspladsen i Basel 2012.

BVB Baseler Verkehrsbetriebe 309 på linje 5 holder her på Rådhuspladsen i Basel 2012.

BVB syvvognstog på en af Rhinbroerne i Basel 2012.

BVB syvvognstog på en af Rhinbroerne i Basel 2012.

BVB. Et trevognssæt med en noget ældre bivogn samme sted.

BVB. Et trevognssæt med en noget ældre bivogn samme sted.

Baselland Transport AG BLT 110 på linje 10 passerer hovedbanegården i Basel 2012. Denne linje kørte helt ud af byområdet og ind i Baselland og passerer igennem et hjørne af Frankrig. Derfor drives linjen ikke af BVB. Schweiz er ikke i EU, men alligevel kører sporvognen i Basel både i tyske og franske dele af byen trods EU-bureaukrati.

Baselland Transport AG, BLT 110 på linje 10 passerer hovedbanegården i Basel 2012. Denne linje kørte helt ud af byområdet og ind i Baselland og passerer igennem et hjørne af Frankrig. Derfor drives linjen ikke af BVB. Schweiz er ikke i EU, men alligevel kører sporvognen i Basel både i tyske og franske dele af byen trods EU-bureaukrati.

Genève

Transport Pubblici Genève SA, TPG 805 på linje 12 i den gamle bydel i Geneve 2009. To tovognssæt.

Transport Pubblici Genève SA, TPG 805 på linje 12 i den gamle bydel i Genève 2009. To tovognssæt.

Tredelt lavgulvstog foran hovebanegården i Geneve 2009.

Tredelt lavgulvstog foran hovebanegården i Genève 2009.

Ældre sporvogn i Rue  de Mont Blanc i Geneve. Bjerget, Europas højeste anes muligvis i baggrunden. Postkort købt 1906.

Ældre sporvogn i Rue  de Mont Blanc i Geneve. Bjerget, Europas højeste anes muligvis i baggrunden. Postkort købt 1906.

Museumsbaner

Schweiz er også inden for dette område velforsynet med museumsbaner, hvortil kommer at snart alle større privatbaner har og jævnligt bruger endnu bevaret trækkraft ofte damp. Der er dog kun en museumsbane, der fra gammeltid har stået på min ønskeliste, og som jeg ville rejse efter, Schinznach Baumschulenbahn.

Schinznach Baumschulenbahn
Banen varetog fra starten en større planteskoles transporter, før traktorer blev almindelige. Nogle år efter banens nedlæggelse etableredes en museumsbane, hvor planteskolen ejer en del materiel og museumsbaneforeningen andet materiel. Planteskolens materiel har som regel navne på træer. Ud over jernbaneoplevelsen, der til dels druknede i regn og nedbrud, var min kvindelige ledsager begejstret for blomsterne og navnlig for bonsaitræerne.

 Schinznach Baumschulbahn Sequori, MBA 13585/1944 uden for remisen. Den skulle køre banen tog, men bremsen var defekt. Da planteskole gør det i træer, har lokomotiverne trænavne! 2012.

Schinznach Baumschulbahn Sequori, MBA 13585/1944 uden for remisen. Den skulle køre banen tog, men bremsen var defekt. Da planteskole gør det i træer, har lokomotiverne trænavne! 2012.

Schinznach Baumschulbahn Molly, SLM 3834/1944. 2012.

Schinznach Baumschulbahn Molly, SLM 3834/1944. 2012.

 Schinznach Baumschulbahn Drakensberg, Hanomag 10551/1927. Ikke bare er lokomotivet toleddet (to sammenbyggede lokomotiver,) men det er også importeret fra Sydafrika. 2012.

Schinznach Baumschulbahn Drakensberg, Hanomag 10551/1927. Ikke bare er lokomotivet treleddet (to sammenbyggede lokomotiver,) men det er også importeret fra Sydafrika. 2012.

 Schinznach Baumschulbahn Taxus, Krauss7349/1917.

Schinznach Baumschulbahn Taxus, Krauss7349/1917.

Schinznach 5 548. Schinznach Baumschulbahn Pinus, Henschel 26672/1937. Dette lokomotiv så jeg i levende live køre rundt i en grusgrav i Lyrskov ved Slesvig i i 1966. Der varogså en mulighed for, at lokomotivet havde været i Danmark for Værnemagten under krigen, men en ansat ved firmaet oplyste, at nok var han og firmaet på Vestkysten under krigen, men Værnemagten (OT) stillede materiel, så han mente ikke, at lokomotivet var i Danmark. I givet fald ville det også være blevet der som britisk krigsbytte. 2012.

Schinznach Baumschulbahn Pinus, Henschel 26672/1937. Dette lokomotiv så jeg i levende live køre rundt i en grusgrav i Lyrskov ved Slesvig i i 1966. Der var også en mulighed for, at lokomotivet havde været i Danmark for Værnemagten under krigen, men en ansat ved firmaet oplyste, at nok var han og firmaet på Vestkysten under krigen, men Værnemagten (OT) stillede materiel, så han mente ikke, at lokomotivet var i Danmark. I givet fald ville det også være blevet  i Danmark som britisk krigsbytte. 2012.

Schinznach Baumschulbahn Lucas. En O&K under restaurering. 2012.

Schinznach Baumschulbahn Lucas. En O&K under restaurering. 2012.

Schinznach Baumschulbahn En Diema til højre og en Deutz-lignende en, der bar en Ruhrtaler-plade med byggenummeret 3325/1955. 54 hk.  2012.

Schinznach Baumschulbahn En Diema til højre og en Deutz-lignende en, der bar en Ruhrtaler-plade med byggenummeret 3325/1955. 54 hk.  2012.

 

Schinznach Baumschulbahn. Deutzen med rhurtaler-plade.

Schinznach Baumschulbahn. Deutzen med rhurtaler-plade.

Schinznach Baumschulbahn Abelia, der var en østtysk LKM Ns 2. 2012.

Schinznach Baumschulbahn Abelia, der var en østtysk LKM Ns 2. 2012.

Schinznach Baumschulbahn. Da damplokomotivet havde nedbrud, trak denne Diema på 90 hk vort tog. Bemærk, at den har midtstillet førerhus og trykluftsslange, til bremsning af personvognene. Store dele af Schweiz står jo på højkant og her i en udløber af Jurabjergene var der heller ikke plant. 2012. Desværre begynde det at regne, men det var da et herligt besøg, hvor der også var andet end tog at se på. Man kan trygt tage sin familie med. Der var halvtimesdrift med toget fra Basel og Zürich og timedrift med bussen lige til døren. 2012.

Schinznach Baumschulbahn. Da damplokomotivet havde nedbrud, trak denne Diema på 90 hk vort tog. Bemærk, at den har midtstillet førerhus og trykluftsslange til bremsning af personvognene. Store dele af Schweiz står jo på højkant, og her i en udløber af Jurabjergene var der heller ikke plant. 2012. Desværre begynde det at regne, men det var da et herligt besøg, hvor der også var andet end tog at se på. Man kan trygt tage sin familie med. Der var halvtimesdrift med toget fra Basel og Zürich og timedrift med bussen lige til døren. 2012.

Mere om planteskolens blomster og træer i Schweiz. Planteskole med veteranbane.

Industribaner

Dette emne er vel i Schweiz mindst af samme omfang som i Danmark, skønt Schweiz nok næppe har baner til kystbeskyttelse – og alligevel. Se senere – eller mergelbaner. Jeg har ikke dyrket industribaner i Schweiz, men blot taget, hvad jeg tilfældigt faldt over bortset fra industribanebilleder på museer, som ejerne nok næppe alle ville bryde sig om, at jeg affotograferede og brugte her.

Sporbygningsentreprenører
Et par enkelte schweiziske sporbygningsfirmaer er kendt i Danmark, fordi tidligere danske privatbanelokomotiver havnede hos dem. Materiel fra et af firmaerne har jeg formentlig set fra et ICN-tog med 200 km/t. Så er det om at være hurtigt opfattende, også selv om vi på stationsområdet nok kørte langsommere.

Sporbygningsfirmaet Sersa Bm 847 955-2, Trudy, MaK 800 113/1958. Type 800 D. Tidligere Lollandbanen M 33. Til Sersa 1990  via OnRail. Foto: Arkiv Tom Lauritsen.

Sporbygningsfirmaet Sersa Bm 847 955-2, Trudy, MaK 800 113/1958. Type 800 D. Tidligere Lollandbanen M 33. Til Sersa 1990  via OnRail. Foto: Arkiv Tom Lauritsen.

Vanoli Bm 847 853-9, Goldau, Henschel 31948/1977. Tidligere Varde - Nr. Nebel Jernbane DL 14. Foto: J. Jochim Rosenthal i Samstagern 2009.

Vanoli Bm 847 853-9, Goldau, Henschel 31948/1977. Tidligere Varde – Nr. Nebel Jernbane DL 14. Foto: Jochim Rosenthal i Samstagern 2009.

Vanoli Bm 847 855-4, Meggen, Henschel 31949/1977. Tidligere Hjørring Privatbaner 16. Samme fotodata som ovenstående.

Vanoli Bm 847 855-4, Meggen, Henschel 31949/1977. Tidligere Hjørring Privatbaner 16. Samme fotodata som ovenstående.

Denne velrestaurerede godsvogn uden graffiti tilhørte et sporbygningsfirma, der også havde en trolje til at trække den. Toget holder i Lugano 2009.

Denne velrestaurerede godsvogn uden graffiti tilhørte et sporbygningsfirma, der også havde en trolje til at trække den. Toget holder i Lugano 2009.

Tunnelbygning
Tunneler bruges i samfærdselen, ved kraftværksanlæg (vandtilførsels- og afløbsstoller) og til eksperimenter med partikler (Cern.) Desuden har militæret anlagt depoter,  kanonstillinger og hele flyverhangarer i bjergene. Mange tunneler bores stadig med tunnelboremaskiner, hvor det udborede materiale køres bort af smalsportog. Ved min Gotthardpassage så jeg adskillige byggepladser med smalspormateriel, men ICN kører rimeligt stærkt, så jeg nåede ikke at fotografere. Den nye Gotthardtunnel består af en hovedtunnel samt mindre tunneler i kæderne nord og syd for hovedkæden. Hovedtunnelen angribes både fra enderne og fra midten, hvor man har sprængt sig ned til tunnelniveauet fra oven, og herfra arbejder man sig ud til siderne. Foruden smalspormateriel bruges også normalspor til bortskaffelse af det udborede materiale, som knuses og bruges til naturgenopretning af Vierwaldstättersøens bund. I mange år havde man gravet grus her, så søen til sidst var død. Man havde fjernet bunddyrenes levesteder, og dermed forsvandt de højere trin i fødekæden også. Jeg så fra ICN-ekspressen også togene, der varetog denne transport. Ved anlægget af Vereinatunnelen for RhB har der været lokomotiver med en fortid i Danmark ved Storebæltstunnel-anlægget.

Foruden adskillige tunneler på Gotthardbanen bygget af endnu flere firmaer, byggedes også en genvej for Räthische Bahn, Vereinatunnelen, der byggedes fra både nord og syd. Her ArGe Vereinn Nord  i Klosters ses Schöma 5023/1989. Det er motovognen i bag. Forrest en styrevogn. Sættet startede ved Storebæltstunnelen som MTG 35-06, kom derefter til Kanaltunnelen  som TML RU 006 A + B. I Klosters ses ikke noget nummer. Sættet bruges til mandskabstransporter. I baggrunden tunnelelementer. Foto Ulrich Völz 1995. Negativ 627/24.

Foruden adskillige tunneler på Gotthardbanen bygget af endnu flere firmaer, byggedes også en genvej for Räthische Bahn, Vereinatunnelen, der byggedes fra både nord og syd. Her ArGe Vereinn Nord  i Klosters ses Schöma 5023/1989. Det er motovognen i bag. Forrest en styrevogn. Sættet startede ved Storebæltstunnelen som MTG 35-06, kom derefter til Kanaltunnelen  som TML RU 006 A + B. I Klosters ses ikke noget nummer. Sættet bruges til mandskabstransporter. I baggrunden tunnelelementer. Foto Ulrich Völz 1995. Negativ 627/24.

Både ved et kraftværk, der forsynede Rhätische Bahn, og på Trafikmuseet i Luzern har jeg stiftet bekendtskab med tunnellokomotiver, der efter tunnelarbejdet levede videre en stund for at transportere ansatte blandt andet til vedligehold.

Oberhasli kaldtes dette køretøj. KWO Ba 2/2 3. Bygget af SIG 1943  5,6 t. Toget havde 27 pladser. Det transporterede ansatte, familier og skolebørn gennem en stolle under den vinterlukkede dal ved Aarefloden mod Grimselpasset. Nu er banen overflødig, da Grimselpasset er blevet et helårspas. 1928 anlagdes denne 500 mm bane, og 1995 blev den overflødig. Foto på Trafikmuseet i Luzern 2012.

Oberhasli kaldtes dette køretøj. KWO Ba 2/2 3. Bygget af SIG 1943  5,6 t. Toget havde 27 pladser. Det transporterede ansatte, familier og skolebørn gennem en stolle under den vinterlukkede dal ved Aarefloden mod Grimselpasset. Nu er banen overflødig, da Grimselpasset er blevet et helårspas. 1928 anlagdes denne 500 mm bane, og 1995 blev den overflødig. Foto på Trafikmuseet i Luzern 2012.

Vandbygning

Gennem Luzern løber Rhinbifloden Reuss. Dels skal anlægget her tjene mod beskyttelse af byens lavere dele mod oversvømmelser, dels har de været udnyttet vandkraft her siden 1278. På sporene kører en kran, der til daglig holder i remisen. Kranen sætter højvandsreguleringer i floden, når det er nødvendigt. Foto fra 2012.

Gennem Luzern løber Rhinbifloden Reuss. Dels skal anlægget her tjene som beskyttelse af byens lavere dele mod oversvømmelser, dels har der været udnyttet vandkraft her siden 1278. På sporene kører en kran, der til daglig holder i remisen. Kranen sætter højvandsreguleringer i floden, når det er nødvendigt. Foto fra 2012.

Lokomotivet på dette foto er på 20 hk og taget i Widnau ca. 1910. Det ligner en Krausser? Schweizerne undrede sig længe over lokomotivets navn, Faxe. Det sagde dem ikke noget, men så gjorde en tysk forsker, ovennævnte Ulrich Völz dem opmærksom på, at Faxe var et stednavn i Danmark! Vi ved, at der til den første Faksebane i 1866 bestiltes to lokomotiver hos Carlsruhe. Det ene fik byggenummer 284/1866, og bestilleren var Garde, København. Om lokomotiverne blev bygget, vides ikke. De blev næppe leveret, da Fakse Jernbane i stedet købte et lokomotiv fra Den oberschleschische Smalpsporbane, der havde det til salg, fordi de gik tilbage til heste! De to Carlsruhe-maskiner ses ikke i Fakses arkiver, men der er meget andet mystisk i den sag, og her skal ikke gættes. Billedet er, en fotokopi skyldes A. Heer, der har det fra Staatsarchiv Sct. Gallen. I Widnau lå en østrisk-schweizisk 785 mm bane, der regulerede Rhinens uhæmmede aflejring af mateialer fra Alperne i det schweiziske og østrigske lavland, inden floden løb ud i Bodensøen. Desværre har jeg aldrig været der. Der er i dag industrimuseumsbane. 

Lokomotivet på dette foto er på 20 hk og taget i Widnau ca. 1910. Det ligner en Krausser? Schweizerne undrede sig længe over lokomotivets navn, Faxe. Det sagde dem ikke noget, men så gjorde en tysk forsker, ovennævnte Ulrich Völz dem opmærksom på, at Faxe var et stednavn i Danmark! Vi ved, at der til den første Faksebane i 1866 bestiltes to lokomotiver hos Carlsruhe. Det ene fik byggenummer 284/1866, og bestilleren var Garde, København. Om lokomotiverne blev bygget, vides ikke. De blev næppe leveret, da Fakse Jernbane i stedet købte et lokomotiv fra Den oberschleschische Smalpsporbane, der havde det til salg, fordi de gik tilbage til heste! De to Carlsruhe-maskiner ses ikke i Fakses arkiver, men der er meget andet mystisk i den sag, og her skal ikke gættes. Billedet er en fotokopi, og det skyldes A. Heer, der har det fra Staatsarchiv Sct. Gallen. I Widnau lå en østrisk-schweizisk 785 mm bane, der regulerede Rhinens uhæmmede aflejring af mateialer fra Alperne i det schweiziske og østrigske lavland, inden floden løb ud i Bodensøen. Desværre har jeg aldrig været der. Der er i dag industrimuseumsbane.

Militære baner

Standseilbahn til en af militærets kanonstillinger inde i bjerget her ud til Vierwaldstättersøen 2012.

Standseilbahn til en af militærets kanonstillinger inde i bjerget her ud til Vierwaldstättersøen 2012.

Ukendt

Fra Flüelen på Gotthardbanen tog vi toget tilbage til Luzern, da både plan A og B gik i vasken. Da togene kørte efter nødplan på grund af et bjergskred, turde jeg ikke gå længere for ikke at misse mit tog, så med tele så jeg en ex SBB Ruston uden ejerdata og en mystisk blå, der viste sig at have været SNCF  BB 71010. På et tidspunkt til RBE Rive-Bleue-Express. Hvem, der ejer materiellet nu, vides ikke. Til Flüelen kørte på det tidspunkt sand fra Gotthard tunnelen til Vierwaldstättersøens bund til naturgenopretning, men lokomotiverne havde næppe noget med den sag at gøre. 2012.

Fra Flüelen på Gotthardbanen tog vi toget tilbage til Luzern, da både plan A og B gik i vasken. Da togene kørte efter nødplan på grund af et bjergskred, turde jeg ikke gå længere for ikke at misse mit tog, så med tele så jeg en ex SBB Ruston uden ejerdata og en mystisk blå, der viste sig at have været SNCF  BB 71010. På et tidspunkt til RBE Rive-Bleue-Express. Hvem, der ejer materiellet nu, vides ikke. Til Flüelen kørte på det tidspunkt sand fra Gotthard tunnelen til Vierwaldstättersøens bund til naturgenopretning, men lokomotiverne havde næppe noget med den sag at gøre. 2012.

Bent Hansen 2015.

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner, Jernbaner og tagget . Bogmærk permalinket.