Schweiz III. Privatbaner

Indledning
Schweiz rummes i fire dele:
Schweiz I. Statsbaner
Schweiz II. Privatbaner
Schweiz III. Privatbaner
Schweiz IV. Sporveje, museumsbaner og industribaner

Privatbanedelen er fortsat fra Schweiz II. Privatbaner.

BOB, Berner Oberland Bahn er en gaffelbane, der udgår fra Brünningbahn og BLS i Interlaken Ost, deles i Zweilütschienen og fører til henholdsvis Grindelwald og Lauterbrunnen. Begge steder er der forbindelse til WAB, Wengernalpbahn. Sporvidden er 1000 mm, og banen er elektrificeret med 1500 V jævnstrøm. Den har 2,5 % stigning og op til 12 % på Riggenbach/Von Roll tandstangsstrækningerne. Banerne er små 24 kilometer lange til sammen. De er åbnet 1890 og elektricificerede fra 1914.

BOB 310. Et trevognssæt af lidt ældre dato. Flere tog bestod af to sæt og altså på seks vogne. Ved afgangen fra Interlaken var toget til Lauterbrunnen også med, så privatbanen kørte med tolvvognstog det første stykke. Passagererne skulle huske at komme ind i den rigtig afdeling alt efter, om de skulle til Lauterbrunnen eller til Grindelwald. 2012.

BOB 310. Et trevognssæt af lidt ældre dato. Flere tog bestod af to sæt og altså på seks vogne. Ved afgangen fra Interlaken var toget til Lauterbrunnen også med, så privatbanen kørte med tolvvognstog det første stykke. Passagererne skulle huske at komme ind i den rigtig afdeling alt efter, om de skulle til Lauterbrunnen eller til Grindelwald. 2012.

BOB 421 var godt nok en styrevogn, men af mere moderne type med lavgulvsdel. Stationen ses for enden af sporet. Til højre Wengernalpbahns spor, der er har tyve centimeter mindre sporvidde. De tre trekanter på motorvognen symboliserer de markante bjerge i Berner Oberland: Jomfruen 4158 meter, Munken 4099 meter og Uhyret, 3970 meter. Området vartegn. I baggrunden roden af  Schreckhorn 4078 meter og Wetterhorn 3701 meter. 2012.

BOB 421 var godt nok en styrevogn, men af mere moderne type med lavgulvsdel. Stationen ses for enden af sporet. Til højre Wengernalpbahns spor, der har tyve centimeter mindre sporvidde. De tre trekanter på motorvognen symboliserer de markante bjerge i Berner Oberland: Jomfruen 4158 meter, Munken 4099 meter og Uhyret, 3970 meter, områdets vartegn. I baggrunden roden af  Schreckhorn 4078 meter og Wetterhorn 3701 meter. 2012.

WAB, Wengernalpbahn åbnet 1893 fører fra BOBs endestationer Grindelwald og Lauterbrunnen til Wengen og Kleine Scheidegg. Banen er 19 kilometer lang, og sporvidden er 800 mm. Strømstyrken er 1500 V jævnstrøm. Hele banen er forsynet med tandstang med stigning op til 25 %. Systemet er Riggenbach forbedret af Pauli og von Roll. Banen når i Kleine Scheidegg 2061 m. I Kleine Schidegg er der forbindelse til Jungfraubahn. Da materiellet er bygget med rygstød efter stigningen, er togene bundet til en bestemt del af banen. I Grindelwald Grund falder banen fra Grindelwald, men stiger til Kleine Scheidegg. På stationen i Grund rebrusseres derfor, også for at få motordelen nederst på faldet. I Kleine Scheidegg findes også en vendetrekant inde i bjerget, men da de fleste passagerer skal videre til Jungfrau, skifter også gennemgående passagerer tog her. Tidigere var der en drejeskive. Banen har godstrafik, da området er bilfrit. Et ikke lavinefrit eller jordskredsstabilt stykke nedenfor Wengen blev 1910 forlagt, men det oprindelige stykke bibeholdtes til 2007 og fjernedes først 2009.

WAB 252 i grøn-gul. BOB i blå-gul ses til højre. 2012.

WAB 252 i grøn-gul. BOB i blå-gul ses til højre. Grindelwald 2012.

WAB 252 forlader stationen i Grindelwald. Straks går det nedad bakke. 2012.

WAB 252 forlader stationen i Grindelwald. Straks går det nedad bakke til Grund. 2012.

WAB 31 med godstog (arbejdstog) i Kleine Scheidegg. Rangermaskinen var bygget af Stadler. 2012.

WAB 31 med godstog (arbejdstog) i Kleine Scheidegg. Rangermaskinen var bygget af Stadler. 2012.

Tre motortortog af forskellige type samt rangerlokomotivet i Kleine Scheidegg. Til venstre den ældste og dernæst den yngste. 2012.

Tre motortortog af forskellige type samt rangerlokomotivet i Kleine Scheidegg. Til venstre den ældste og dernæst den yngste. 2012.

Godsvogne i Lauterbrunnen. Den ene vogn er under læsning med rent sengetøj til et af hotellerne i den bilfrie Wengen. 2012.

Godsvogne i Lauterbrunnen. Den ene vogn er under læsning med rent sengetøj til et af hotellerne i den bilfrie Wengen. 2012.

I Lauterbrunnen rangerede  WAB 64 trods en alder på 85 år. 2012.

I Lauterbrunnen rangerede  WAB 64 trods en alder på 85 år. 2012.

WAB 32 i Lauterbrunnen. Pladen viser, at flere fabrikker har deltaget. Stadler har ikke leveret det elektriske udstyr, idet ABB også har deres navn skrevet på. 2012.

WAB 32 i Lauterbrunnen. Pladen viser, at flere fabrikker har deltaget. Stadler har ikke leveret det elektriske udstyr, idet ABB også har deres navn skrevet på. 2012.

Arbejdejdstoget er nu på vej op. Føreren står trods regnen foran på forreste vogn og radiostyrer toget. Bemærk skiftet, hvor tandstangen skifter med. 2012.

Arbejdejdstoget er nu på vej op. Føreren står trods regnen foran på forreste vogn og radiostyrer toget. Bemærk skiftet, hvor tandstangen skifter med. 2012.

Avancerede ballastvogne med lys og tømning. Vi er stadig i Lauterbrunnen. 2012.

Avancerede ballastvogne med lys og tømning. Vi er stadig i Lauterbrunnen. 2012.

Også banegårdshallen var avanceret. Her kunne fotograferes trods regn. Lauterbrunnen er trods alt en mindre by og banen en mindre privatbane  med en sporvidde ikke større end en dansk entreprenør. Vogn 121 holdt parrat. Toleddet lavgulvsdel og bivogn. Lauterbrunnen 2012.

Også banegårdshallen var avanceret. Her kunne fotograferes trods regn. Lauterbrunnen er trods alt en mindre by og banen en mindre privatbane  med en sporvidde ikke større end en dansk entreprenør. Vogn 121 holdt parrat. Toleddet lavgulvsdel og bivogn. Lauterbrunnen 2012.

WAB 122 var reklamefolieret. Til højre en ældre vogn, der mest brugtest af banetjenesten. Lauterbrunnen 2012.

WAB 122 var reklamefolieret. Til højre en ældre vogn, der mest brugtes af banetjenesten. Lauterbrunnen 2012.

Denne udsigt havde vi fra vort hotelværelse i Grindelwald. Trods signaler kørte indtil tre tog på sigt bag efter hinanden. Her har banetjeneste dog gjort holdt for en drift køer, der er på vej over sporet, og de har god tid. Nogle er helt ude på marken, men andre ikke har forladt gården endnu. Toget bagved holder også. Et eller andet sted bag træerne var der også et tog. Grindelwald 2012.

Denne udsigt havde vi fra vort hotelværelse i Grindelwald. Trods signaler kørte indtil tre tog på sigt bag efter hinanden. Her har banetjenesten dog gjort holdt for en drift køer, der er på vej over sporet, og de har god tid. Nogle er helt ude på marken, men andre ikke har forladt gården endnu. Toget bagved holder også. Et eller andet sted bag træerne var der også et tog. Grindelwald 2012.

Vi kunne også se toget komme op igen mod Grindelwald fra stationen i Grund. Banen lå blot mellem gårde og huse og hoteller.

Vi kunne også se toget komme op igen mod Grindelwald fra stationen i Grund. Banen lå blot mellem gårde og huse og hoteller.

Postkort afsendt fra Interlaken 1906. Man ser BOB med to linjer, WAB og Jungfraubahn, der her som planlagt fører helt til toppen af Jungfrau. Den stoppede dog midtvej mellem Jungfrau og Mönch i lavningen der, kaldet et pas eller et Joch. Også banen til Mürren ses. Bemærk vandfaldet nedenfor. Også banen til Schynige Platte ses. Wilderswil (her Wilderwyl) og Gsteig er byttet om?

Postkort afsendt fra Interlaken 1906. Man ser BOB med to linjer, WAB og Jungfraubahn, der var planlagt helt til toppen af Jungfrau. Den stoppede dog midtvej mellem Jungfrau og Mönch i lavningen, der kaldes et pas eller et Joch. Også banen til Schynige Platte ses. Wilderswil  kaldes her Gsteig.

Postkort sendt 1907 med WAB damptog på vej til Kleine Scheidegg. Banen er her i dag forlagt. Lokomotivet er en af flere end maskiner.

Postkort sendt 1907 med WAB damptog på vej til Kleine Scheidegg. Banen er her i dag forlagt. Lokomotivet er en af flere end maskiner.

JR, Jungfraubahn fører fra WAB i Kleine Scheidegg til Jungfraujoch i 3454 meter. Sporvidden er 1000 mm. Længden er godt 9 kilometer. Banen kører på 1125 V trefaset vekselstrøm. Tandstangssystemet er Strub. Stigningen er 25 %. Selv om JR i dag ejer alle banerne i Berner Oberland, har hver bane sin sporvidde (næsten,) sit elsystem og sit eget tandstangssystem. Man havde dog kørt gennemgående vogne (ikke tog) Luzern – Grindelwald, indtil BOB anskaffe motortogsæt. Fra Grindelwald var der så kun 800 mm! 1912 var banen åbnet til Jungfraujoch. Det meste af banen forløber inde i Eiger og Mönch, men her er indrettet stationer med udkig gennem “vinduer” i bjerget. Banen til disse stationer åbnede i etaper 1903 og 1908. Stort set hele Jungfraujoch eller Sfinx, som klippen også kaldes, er gennemhullet af tunneler, trapper elevatorer, udstillingshaller, stationer, restaurationer, butikker mødelokaler til topmøder! Kort sagt alskens tant og fjas eller et kæmpe gedemarked, men imponerende alligevel. Hele banen har tandstang. I bjerget er der to banegårde med hver to perroner og plads til fire tog.

JR 207 og 209 på Jungfraujoch, 3475 meter. Stationen ligger inde i bjerget, og det gør det meste af banen også. Der var ikke adgang til perronen udenfor togtid, for banen skulle have styr på passagerer, at der ikke kom flere med, end der var plads til. Yderligere en perronhal fandtes til venstre . Også med to spor. 2012.

JR 207 og 209 på Jungfraujoch, 3475 meter. Stationen ligger inde i bjerget, og det gør det meste af banen også. Der var ikke adgang til perronen udenfor togtid, for banen skulle have styr på passagererne, så der ikke kom flere med, end der var plads til. Måske kunne nogen finde på at begynde at gå ned ad sporet. Yderligere en perronhal fandtes til venstre. Også med to spor. 2012.

To af de ældre togsæt ved remisen. Hele gedemarkedet på Jungfraujoch  skulle forsynes med alt lige fra mad, souvenirs og drikkevand med banen. Disse tog fremførste normalt af de ældre motorvogne. Det anderledes farvede materiel er WABs. Mundingern til vendetrekanten inde i bjerget ses. Del skulle maskinen være nederst på faldet, og dels var sæderne indrettet med rygstøddets hældning til kun at køre på en bjergside. Der var vendetrekant i Grund og her i Kleine Scheidegg. 2012.

To af de ældre togsæt ved remisen. Hele gedemarkedet på Jungfraujoch  skulle forsynes med alt lige fra mad, souvenirs og drikkevand med banen. Disse tog fremførtes normalt af de ældre motorvogne. Det anderledes farvede materiel er WABs. Mundingern til vendetrekanten inde i bjerget ses. Dels skulle maskinen være nederst på faldet, og dels var sæderne indrettet med rygstøddets hældning til kun at køre på en bjergside. Der var vendetrekant i Grund og her i Kleine Scheidegg. 2012.

Jungfraubanens perron i Kleine Scheiegg. De to baner bruger hver sin facade af stationen. På perronen her var i øvrigt en udmærket banegårdsrestauration, men alpealliker, der tømte tallerkenerne. 2012.

Jungfraubanens perron i Kleine Scheiegg. De to baner bruger hver sin facade af stationen. På perronen her var i øvrigt en udmærket banegårdsrestauration, men alpealliker, der tømte tallerkenerne. 2012.

På trafikmuseet i Luzern stod JB 1, der oprindeligt var bygget efter Rowansystemet som Gribskovbanens dampvogne. Som den står her, er den dog ombygget til lokomotiv. Vognen bag lokomotiver er også fra JB, men det tredje køretøj i rækken er fra en anden bane. Lokomotivet her har to bøjler på hver strømaftager, og krævede altså to parallelle overledninger. 2012.

På trafikmuseet i Luzern stod JB 1, der oprindeligt var bygget efter Rowansystemet som Gribskovbanens dampvogne. Som den står her, er den dog ombygget til lokomotiv. Vognen bag lokomotivet er også fra JB, men det tredje køretøj i rækken er fra en anden bane. Lokomotivet her har to bøjler på hver strømaftager, og krævede altså to parallelle overledninger. 2012.

SPB, Schynige Platte Bahn. Banen er en bjergbane, der kun kører om sommeren. Om vinteren tages overledning og master ned. Banen er godt 7 kilometer lang. Sporvidden er 800 mm. Der køres på 1500 V jævnstrøm. Stigningen er, hvor den er størst, 25 %. Højden når 1987 meter. Man tager derop for at nyde udsigten til Berner Oberlands flotte tinder. Desuden er der en alpebotanisk have på toppen.

Schynige Plattte Bahn 11 og en lidt ældre personvogn ses. Wilderswill 012.

Schynige Plattte Bahn 11 og en lidt ældre personvogn ses.  Lokomotiverne 11 – 13 er fra 1914. Wilderswill 2012.

SPB 12 i grøn. Også nærmeste vogn er i en lidt ældre udførelse. Wilderswill 2012.

SPB 12 i grøn. Også nærmeste vogn er i en lidt ældre udførelse. Wilderswill 2012.

SPB 13. Kassen foran på vognen er til håndbremsens skruehåndtag. Wilderswill 2012.

SPB 13. Kassen foran på vognen er til håndbremsens skruehåndtag. Wilderswill 2012.

Udsigt over remisen i Wilderswill. En tankvogn til vand til hotellet på toppen ses til højre. 2012.

SPB 53 med det tog, vi kørte med. Wilderswill 2012.

SPB 63 med det tog, vi kørte med.  Oprindelig WAB fra 1912. Wilderswill 2012.

Banens sneplov. Banen kørte ikke om vinteren, da området ikke var skiegnet. Overledningen blev taget ned om efteråret. Wilderswill 2012.

Skifter med tandstang var komplicerede. Wilderscwill 2012.

Skifter med tandstang var komplicerede. Wilderscwill 2012.

Banens damplokomotiv SPB 5, SLM 881/1894. Ved opkørslen var det noget tåget, men inden vi tog ned, forsvandt tågen. Schynige Platte 2012.

Banens damplokomotiv SPB 5, SLM 881/1894. Ved opkørslen var det noget tåget, men inden vi tog ned, forsvandt tågen. Schynige Platte 2012.

Stationen nu i bedre vejr. Bag fotografen et hotel og til venstre en alpebotanisk have. Landskabet var ikke vanskeligt til gåture for ikke alpevante. 2012.

Stationen nu i bedre vejr. Bag fotografen et hotel og til venstre en alpebotanisk have. Landskabet var ikke vanskeligt til gåture for ikke alpevante. 2012.

Banen havde en mellemstion, Breitlaueren. Her stod vi af og så de blomster, det var for tidliget at søge i den alpebotaniske have, orkideer. Her var også flot udsigt over Interlaken. Her kører vort tog ned. Uden os. 2012.

Banen havde en mellemstion, Breitlaueren. Her stod vi af og så de blomster, det var for tidliget at søge i den alpebotaniske have, orkideer. Her var også flot udsigt over Interlaken. Her kører vort tog ned. Uden os. 2012.

Jeg ventede på damptoget! Breitlauern 2012.

Jeg ventede på damptoget! Breitlauern 2012.

SPB 18 med runde vinduer. og et par sneslynger. Som Rhätische Bahn har denne bane stadig meldeklokker, men de er ikke vist. 2012.

SPB 18 med runde vinduer. og et par sneslynger.Lokomotivet er oprindeligt fra WAB fra 1910. Som Rhätische Bahn har denne bane stadig meldeklokker, men de er ikke vist. 2012.

Du har sikkert allerede fået indtryk af, at schweiziske privatbaner ligger tæt. Jeg har derfor langt fra set dem alle, men nogle har jeg set fra kørende tog eller skibe. Ikke altid var det til at fotografere for kødrand. Sidder man i toget, er det ikke altid muligt at stå af og fotografere under et ophold på få minutter. Heller ikke fra den gamle hjuldamper på Vierwaldstättersøen turde jeg så af, da vi sejlede så såre, der var udvekslet passagerer.

VRB, Vitsnau – Rigi Bahn er en 9 kilometer lang bjergbane til et markant bjerg Rigi, 1752 meter ved Vierwaldstättersøen syd for Luzern. Banen er fra 1871 og var Europas første bjergbane. Den er normalsporet og siden 1937 elektrificeret med 1500 V jævnstrøm. Der er tandstang system Riggenbach. 25 % stigning.

Fra den gamle hjuldamper var der lige før anløb af Vitznau ved Vierwaldstättersøen udsigt til en arbejdstog eller godstog på Vitznau - Rigi Bahn for nedadgående. 2012.

Fra den gamle hjuldamper var der lige før anløb af Vitznau ved Vierwaldstättersøen udsigt til et arbejdstog eller godstog på Vitznau – Rigi Bahn for nedadgående. 2012.

Da båden var forsinket turde jeg ikke gå i land, så jeg måtte vente til mylderet ved landgangen næsten var ovre, så jeg kunne få et foto af banens denkmal et gammelt damplok med lodretstående kedel. Jeg beklager, at et par forsinkede alligevel kom med. 2012.

Da båden var forsinket, turde jeg ikke gå i land, så jeg måtte vente til mylderet ved landgangen næsten var ovre, så jeg kunne få et foto af banens denkmal et gammelt damplok med lodretstående kedel. Jeg beklager, at et par forsinkede rejsende alligevel kom med. 2012.

Dette billede viser, at hvis jeg ventede til alle civile var væk havde lokomotivet også nået at dække for denkmalet. 2012.

Dette billede viser, at hvis jeg ventede til alle civile var væk havde lokomotivet også nået at dække for denkmalet. 2012.

VRB 4 515

Reservemotorvogn af ordinær type i remisen. 2012.

VRB 7 med lodretstående kedel på Trafikmuseet i Luzern 2012.

VRB 7 med lodretstående kedel på Trafikmuseet i Luzern 2012.

ARB, Art – Rigi Bahn. Banen er fra 1875 og har samme data som VRB, dog kun 20 % stigning. Længden er 8,5 km. Banen har siden 1992 været drevet sammen med VRB. Banen udgår fra Arth-Goldau på SBB-banen mellem Luzern og Gotthard. Først på Rigis top mødes ARB med kollegaen VRB.

I 2009 og igen i 12 passerede jeg Arth-Goldau, hvorfra der også udgår en bane til Rigi. I 2009 i Art-Goldau lykkedes det fra et kørende ICN-tog at tage dette foto af et henstillet togsæt på ARB.

I 2009 og igen i 12 passerede jeg Arth-Goldau, hvorfra der også udgår en bane til Rigi. I 2009 i Art-Goldau lykkedes det fra et kørende ICN-tog at tage dette foto af et henstillet togsæt på ARB.

De to rigibaner ved sammenløbet set fra Rigi Kulm. 1800 m.  Foto: Ukendt kilde fra før 1962.

De to rigibaner ved sammenløbet set fra Rigi Kulm. 1800 m. Perspektivet snyder, hvilket ses på bygningen i bagrunden. Foto: Ukendt kilde fra før 1962.

PB, Pilatusbahn. Banen udgår fra Alpnachstadt på Brünnigbahn til Pilatus, 2073 meter. Sporvidden er 800 mm. Længden er 4,25 kilometer. Der køres på 1550 V jævnstrøm og største stigning er 48 %, der gør den til Verdens stejleste. Banen åbnedes med dampdrift 1889.

Pilatusbanen så jeg sporadisk fra toget mellem Luzern og Interlaken, men deres damplokomotiv stod på Trafikmuseet i Luzern. PB 9 havde vandret, men tværstillet kedel. 2012.

Pilatusbanen så jeg sporadisk fra toget mellem Luzern og Interlaken, men deres damplokomotiv stod på Trafikmuseet i Luzern. PB 9 havde vandret, men tværstillet kedel. 2012.

NstCM, Compagnie du chemin de fer Nyon – St-Cergue – Morez SA. Åbnet 1921. 27 km. 1000 mm spor. 1500 V jævnstrøm. 6 % stigning. Banen fører fra Nyon ved Genevesøen op i Jurabjergene.

Foran banegården en tidlig morgen i 2009 lå sporene fra Nyon - St. Cergue - la Cure Morez stadig i gaden. Jeg troede derfor, at banen var nedlagt, men jeg fandt senere sporene på en anden side af stationen hinsides normalsporene. Der var dog ingen tog, mens min tid tillod et ophold her.

Foran banegården i Nyon en tidlig morgen i 2009 lå sporene fra Nyon – St. Cergue – la Cure Morez stadig i gaden. Jeg troede derfor, at banen var nedlagt, men jeg fandt senere sporene på en anden side af stationen hinsides normalsporene. Der var dog ingen tog, mens min tid tillod et ophold her.

WB, Waldenburgbahn fører fra Liesthal på strækningen Basel – Olten til Waldenburg. 13 km. 750 mm sporvidde. 1500 V jævnstrøm fra 1953. 3,5 %. Banen åbnedes 1880. Jeg har passeret banen med et IC-tog, men der var dog ikke noget at se på stationen.

Waldenburgbanen nr. 5, G. Tommer, SLM 1440/1902 i Liesthal 1952. Min far tog billedet da han vågnene i en sovevogn og rullede gardinet op. Det var udsigten. To år senere blev banen elektrisk. Jeg passerede 2009, men da holdt der ingen tog. 750 mm delvist med tandstang.

Waldenburgbanen nr. 5, G. Tommer, SLM 1440/1902 i Liesthal 1952. Min far tog billedet da han vågnede i en sovevogn og rullede gardinet op. Det var udsigten. To år senere blev banen elektrisk. Jeg passerede 2009, men da holdt der ingen tog. 750 mm delvist med tandstang.

WB 6, Waldenburg. Typen er G 3/3, og lokomotivet er bygget 1912. Foto på Trafikmuseet i Luzern 2012.

WB 6, Waldenburg. Typen er G 3/3, og lokomotivet er bygget 1912. Foto på Trafikmuseet i Luzern 2012.

Bent Hansen 2015.

 

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Schweiz III. Privatbaner

  1. Pingback: Schweiz II. Privatbaner | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.