Schweiz II. Privatbaner

Indledning
Schweiz rummes i fire dele:
Schweiz I. Statsbaner
Schweiz II. Privatbaner
Schweiz III. Privatbaner
Schweiz IV. Sporveje, museumsbaner og industribaner

Mit forhold til Schweiz beskrev jeg i indlægget om statsbaner. Her skal en række af de schweiziske privatbaner, jeg har set, kort omtales. Vi du vide mere, må du på nettet, da min hjemmeside har en begrænset kapacitet. Først omtales BLS og derefter de øvrige privatbaner, der var smalsporede. Der er ikke noget system i beretningen andet end, at de nærmest bringes i den rækkefølge, jeg har set banerne. Søger du en bestemt bane, så benyt systemets søgefunktion, ctrl + f (for find.)

BLS, Lötschbergbahn AG, Bern – Lötschberg – Simplon var så afgjort den betydeligste privatbane i Schweiz, og tilmed var den international, da den førte til Italien. Den havde 245 kilometer normalspor elektrificeret med med 15 kV 16,7 Hz. Desuden drev banen skibsfart på søerne og en rullende motorvej via Simplon-tunnelen.

I dag er BLS delt i en persondel, der er fusioneret med SBB og regionaltrafikken i Mellemschweiz og en godsdel, BLS Cargo AG, hvori også Railion og en italiensk speditør indgår. Som følge af samarbejdet ses banens materiel i hele Schweiz og også i udlandet.

 

BLS 1 438. BLS Re 465 016-4 på Badische Bahnhof i Basel 2012. Lokomotivet er en 2000 mage til SBBs.

BLS Re 465 016-4 på Badische Bahnhof i Basel 2012. Lokomotivet er en 2000 mage til SBBs.

BLS 2 439. BLS 460 004-0 I Luzern 2012. Reklamefolieret.

BLS 460 004-0 I Luzern 2012. Reklamefolieret.

BLS 3 437. BLS 180 på Badische Bahnhof i Basel 2012.

BLS 180 på Badische Bahnhof i Basel 2012.

BLS 5 445. Midlertidigt hensatte BLS lokomotiver på Badische Bahnhof i Basel 2012. Her ses fem ældre ellokomotiver, to BLS Cargo, en 2000 og aller fjernest en ubestemt type.  BLS Cargoén er BLS 485 501-0. Badische Bahnhof i Basel 2012. Første lokomotiv i rækkes ses på billedet BLS 180 ovenfor.

Midlertidigt hensatte BLS lokomotiver på Badische Bahnhof i Basel 2012. Her ses fem ældre ellokomotiver, to BLS Cargo, en 2000 og aller fjernest en ubestemt type.  BLS Cargoén er BLS 485 501-0. Badische Bahnhof i Basel 2012. Første lokomotiv i rækkes ses på billedet ovenfor.

BLS 4 440. S-togslinje S 6 i Luzern køres af BLS. Her BLS 280. 2012.

S-togslinje S 6 i Luzern køres af BLS. Her BLS 280. 2012.

MGB, Matterhorn – Gotthard Bahn er dannet ved en sammenslutning af BVZ, FO og GGB. Også Göschenen – Andematt Bahn hører med i MGB medbragt af FO. Jeg så også denne, men fik ingen fotos. Blandt andet et bjergskred forhindrede mig i et grundigere besøg. BVZ og FO har på skift ejet hinanden. Beskrivelser af de enkelte sete baner får du i afsnittet herunder viet de enkelte baner.

BVZ, Brig – Visp – Zermatt. 40 km. 1000 mm bane elektrificeret med 11 kV 16,67 Hz. Adhæssion 2,5 % og tandhjul 12,5 %. Godstrafik, da Zermatt er bilfri. Åbnet 1891. Brig – Visp dog først 1930. Elektrificeringen var gennemført 1929.

FO, Furka – Oberalp-Bahn. 97 km. 1000 mm. 11,5 kV. 16,67 Hz. Adhæssion 4 %. Tandhjul 11 %. Åbnet i etaper 1890 – 1930. Banen over Gotthardmassivet er åbnet 1926 og ligger 300 m over Gotthardtunnelen. FO og BVZ var sammen til som FO til 1961, hvor FO i stedet gik sammen med Göschenen – Andematt Bahn. 2003 sluttedes FO og BVZ sammen igen. Strækningen over Oberalp er stadig med tandstang, mens Furkapasset  i dag underkøres i tunnel. Her er om vinteren transport af biler.

DFB. Dampfbahn Furka-Bergstrecke AG. Den gamle Furkastrækning er genopbygget og fungerer som turist- og veteranbane, Fem af de gamle damptandhjulslokomotiver er samlet sammen. To 2/3 og tre 3/4, hvoraf to af de store er hentet hjem fra Vietnam og sat i stand. Der køres kun om sommeren. Systemet er Abt, og største stigning er 11,7 %. Jeg så banen, men kunne ikke fotografere.

Schöllenen Bahn, Göschenen – Andematt forbinder FO med Gotthardbanen. Hvis denne lukkes med åbningen af den nye Gotthardtunnel, er Schöllenen Bahns fremtid også usikker.

GGB, Gornergrat Bahn er også med i MGB, men fører stadig navnet Gornergrat Bahn, også selv om den også nu kalder sig Gornergrat – Monte Rose Bahnen. 9 km. 1000 mm. 759 V. 50 Hz. Tandhjul 20 %. System Abt. Åbnet 1898. Godstrafik.

MGB 1 482. MGB Deh 4/4 I 93. Typen er fra 1984 og bygget af SLM og BBC. Den er på 1032 kW og tilhørte oprindeligt FO, der kaldte den en motorvogn. Der findes seks af typen. Denne her er moderniseret. Foto fra Visp 2009.

MGB Deh 4/4 I 93. Typen er fra 1984 og bygget af SLM og BBC. Den er på 1032 kW og tilhørte oprindeligt FO, der kaldte den en motorvogn. Der findes seks af typen. Denne her er moderniseret. Foto fra Visp 2009.

MGB 2 484. Lige før Zermatt møder vort tog et billistpenddeltog fremført af motortogssæt. Zermatt er bilfri, så bilfolket må parkere i nabobyen og gå eller tage toget. Togsættene kører ret ofte, men jeg fik ikke andre foto af dem? Den tætte trafik gør, at banen her er dobbeltsporet. 2009.

Lige før Zermatt møder vort tog et billistpenddeltog fremført af motortogssæt. Zermatt er bilfri, så bilfolket må parkere i nabobyen og gå eller tage toget. Togsættene kører ret ofte, men jeg fik ikke andre foto af dem? Den tætte trafik gør, at banen her er dobbeltsporet. 2009.

MGB 3 506

I Visp kører MGB Hge 4/4 II 4, Täschhorn til perron. 13 styk er bygget til BVZ af SLM og ABB. 64 t og 1875 kW. Til venstre en normalsporet SBB 2000. På bjergsiden fjernere kører også BLS! 2009.

MGB Tm 2/2 74. Banen havde i Zermatt to rangerlokomotiver. Denne var uden data og kørte på godspladsen. 2009.

MGB Tm 2/2 74. Banen havde i Zermatt to rangerlokomotiver. Denne var uden data og kørte på godspladsen. 2009.

MGB Gm 3/3 72, Moyse 855/1975 rangerede på personbanegården. Tilsvarende lokomotiver hos RhB havde følgende data 55 km/t. 34 t. 220 kW. Zermatt 2009.

MGB Gm 3/3 72, Moyse 855/1975 rangerede på personbanegården. Tilsvarende lokomotiver hos RhB havde følgende data 55 km/t. 34 t. 220 kW. Zermatt 2009.

En Migros-containervogn på godspladsen. Fornødenhederne kommer men banen! Migros svarer vel nærmest til Irma eller Brugsen. En af byens mange elbiler ses også på pladsen. 2009.

En Migros-containervogn på godspladsen. Fornødenhederne kommer med banen! Migros svarer vel nærmest til Irma eller Brugsen. En af byens mange elbiler ses også på pladsen. 2009.

Bagenden af et af dagens godstog. Det var på en halv snes fireakslede vogne. Sporet bagud er forbindelsessporet til Gornergratbanen. 2009.

Bagenden af et af dagens godstog. Det var på en halv snes fireakslede vogne. Sporet bagud er forbindelsessporet til Gornergratbanen. På grund af forskellige strømstyrke og Herz er der ikke overledning her, men godsvogne overføres med rangerlokomotiverne. 2009.

GGB He 2/3 3003. Bygget 1898 af SLM, SIG og BBC i tre ekemplarer. 184 kW. 9 km/t . To resterer endnu. De er moderniseret 1966 og 1975. Foto i Zermatt på Gornargratbanegården 2009.

GGB He 2/3 3003. Bygget 1898 af SLM, SIG og BBC i tre ekemplarer. 184 kW. 9 km/t . To resterer endnu. De er moderniseret 1966 og 1975. Foto i Zermatt på Gornargratbanegården 2009.

GGB 3601 er en ældre motorvogn fra 1981 indsat i godstrafik  for banetjenesten. Bemærk, at den har fire fuglebure. Kun til perronsiden har den døre. Zermatt 2009.

GGB 3601 er en ældre motorvogn fra 1981 indsat i godstrafik  for banetjenesten. Bemærk, at den har fire fuglebure. Kun til perronsiden har den døre. Zermatt 2009.

To sammenkørende  af banens moderne motorvognssæt. GGB Bhe 3051 i front. Også her er der fire stømaftagere og kun døre i modsatte langside. Foto på Gornergrat Station. 3232 meter. 2009.

To sammenkørende  af banens moderne motorvognssæt. GGB Bhe 3051 i front. Også her er der fire stømaftagere og kun døre i modsatte langside. Foto på Gornergrat Station. 3232 meter. 2009.

GGB 3054 er på vej op til Gormergrat.  Her ses dørene samt, at banen her er dobbeltsporet. Om sommeren tager man herop for at se Monte Rosa, 4634 meter, Matterhorn, 4478 meter og andre af Alpernes højeste toppe samt Gornergratgletscheren. 2009.

GGB 3054 er på vej op til Gormergrat.  Her ses, at banen er dobbeltsporet. Om sommeren tager man herop for at se Monte Rosa, 4634 meter, Matterhorn, 4478 meter og andre af Alpernes højeste toppe samt Gornergratgletscheren. 2009.

Denne vogn var til brændselsolie til bjergets hoteller. Den er allerede omlitreret til MGB. Zermatt 2009.

Denne vogn var til brændselsolie til bjergets hoteller. Den er allerede omlitreret til MGB. Zermatt 2009.

Riffelalpbahn kaldes ofte for en sporvej. Den fører fra Riffelalp Station ud til et hotel på bjergsiden. Banen er fra 1899, men hotel og materiel brændte 1961. Først 2001 er hotellet genopbygget og banen nyanlagt. Området ligger i 2222 meters høje og har ikke vejforbindelse, så også her transporteres gods med bane.

Fra mellemstationen Riffelalp udgår en 675 meter lang 800 mm bane til et hotel. Hertil kommer 190 meter vendesløjfe. To akkumulatorvogne kører på 80 V. Rifflealp 2009.

Fra mellemstationen Riffelalp udgår en 675 meter lang 800 mm bane til et hotel. Hertil kommer 190 meter vendesløjfe. To akkumulatorvogne kører på 80 V. Rifflealp 2009.

RhB, Rhätische Bahn. Denne bane er en anden af Schweiz store private jernbaner. 1000 mm. 384 km. Ni sammenhængende strækninger hvoraf en med biltransport. Der er 1378 ansatte, 120 lokomotiver, 382 personvogne og 1340 godsvogne. Banen er sluttet sammen af flere baner med forskellige strømsystemer, men Gletscherekspressen kører på 11 kV og 16,67 Hz. Anlægget startede 1889. Albulastrækningen åbnede 1903. Fra 1913 var der forbindelse til FO. i 1944 overtoges Berninabanen. Foreløbig sidste anlæg er Vereinatunnelen fra 1999, med biltransport helårligt. Den danner genvej mellem Klosters og Engardindalen også kaldet Inndalen. 1913 – 22 indførtes elektrisk drift. Da banen til dels ligger i det fjerde sprogområde i Schweiz, det rhätoromanske, på tysk Graubünden, har flere af stationerne navne på to sprog. Trods det, at Schweiz ikke er medlem af EU, kører også denne bane ind i Italien uden problemer.

Berninabanen. 1000 mm. 7 % stigning uden tandhjul. Højeste bane i Alperne uden tandhjul. Banen er bygget 1907 – 10 og gået op i RhB 1944. Banen kører på 1000 V jævnstrøm. Banen kører hvert år 130 000 børn og voksne op i bjergene, som så kælker ned ad landevejen, der er spærret for biler til fordel for vintersport.

RhB Ge 4/4 III 652. Udviklet af RhB, SLM og ABB 1989 - 92 og bygget indtil 1999 i 12 eksemplarer med thyristor vekselstrømsteknik. 100 km/t.  62 t. 2400 kW. Foto i St. Moritz 2009.

RhB Ge 4/4 III 652. Udviklet af RhB, SLM og ABB 1989 – 92 og bygget indtil 1999 i 12 eksemplarer med thyristor vekselstrømsteknik. 100 km/t.  62 t. 2400 kW. Foto i St. Moritz 2009.

RhB 650 reklamefolieret for Landwasserviadukten. Sr. Moritz 2009.

RhB 650 reklamefolieret for Landwasserviadukten. St. Moritz 2009.

RhB Ge 4/4 I 602. Bygget i 10 eksemplarer af SLM, BBC og MFO mellem 1947 og 53.  47 t. 80 km/t. 1560 hk. 602 er fra 1947 og hedder Bernina. Foto i Pontresina 2009.

RhB Ge 4/4 I 602. Bygget i 10 eksemplarer af SLM, BBC og MFO mellem 1947 og 53.  47 t. 80 km/t. 1560 hk. 602 er fra 1947 og hedder Bernina. Foto i Pontresina 2009.

RhB Ge 4/4 621, Felsberg, der er fra 1984. Foto fra Chur 2009.

RhB Ge 4/4 621, Felsberg, der er fra 1984. Foto fra Chur 2009.

RhB Ge 6/6 I Den rhätiske Krokodille. Mellem 1921 og 29 byggedes 15 styk af SLM, BBC og MFO. 66 t. 55 km/t. 794 kW. Endnu 6 resterer, men som museumstykker som her, hvor den kører et udflugts-spisevognstog . St. Moritz 2009.

RhB Ge 6/6 I Den rhätiske Krokodille. Mellem 1921 og 29 byggedes 15 styk af SLM, BBC og MFO. 66 t. 55 km/t. 794 kW. Endnu 6 resterer, men som museumstykker som her, hvor den kører et udflugts-spisevognstog . St. Moritz 2009.

RhB 6 498. RhB Ge 3/3 215. Bygget i to eksemplarer af Raco og BBC. 40 km/t 33 t. 425 kW ved 27 km/t.  215 kører i Chur og 214 i Samedan. Foto i Chur 2009.

RhB Ge 3/3 215. Bygget i to eksemplarer af Raco og BBC. 40 km/t. 33 t. 425 kW ved 27 km/t.  215 kører i Chur og 214 i Samedan. Foto i Chur 2009.

RhB Tm 2/2 fra Schöma. Typen er radiostyret, og der findes 4 styk. Flere af stationerne med rangermaskiner har som St. Moritz to strømsystemer. 2009.

RhB Tm 2/2 fra Schöma. Typen er radiostyret, og der findes 4 styk. Flere af stationerne med rangermaskiner har som St. Moritz to strømsystemer. 2009.

RhB Ge 2/2 161 i Tirano. 162 sås i Poschiavo. e er bygget 1911 til Berninabane, men overtoges sammen med banen i 1942 af RhB. 2009.

RhB Ge 2/2 161 i Tirano. 162 sås i Poschiavo. De er bygget 1911 til Berninabanen, men overtoges sammen med banen i 1942 af RhB. 2009.

RhB Tm 2/2 22. Denne er bygget mellem 1957 og 69 af Robert Aebi, der også kalder sig Raco. Foto i Tirano i Italien 2009.

RhB Tm 2/2 22. Denne er bygget mellem 1957 og 69 af Robert Aebi, der også kalder sig Raco. Foto i Tirano i Italien 2009.

Læssesporene i Tirano 2009. Banen kørte godstog.

Læssesporene i Tirano 2009. Banen kørte godstog.

Berninaekspressen holder klar i St. Moritz, og jeg haster om bord, så jeg ikke fik noget foto. Toget består af seks panoramavogne fremført af to motorvogne. Den forreste er RhB Abe 4/4 II 43. De seks første herunder 43 er bygget 1964 - 65. Yderligere tre kom til 1965. De er bygget af SWS, SAAS og BBC. 65 km/t. 41 - 43 t.  Et lokomotiver trækker 140 t. Det er ikke dårligt på en ren adhæssionsbane med 7 % stigning.  2009.

Berninaekspressen holder klar i St. Moritz, og jeg haster om bord, så jeg ikke fik noget foto. Toget består af seks panoramavogne fremført af to motorvogne. Den forreste er RhB Abe 4/4 II 43. De seks første herunder 43 er bygget 1964 – 65. Yderligere tre kom til 1965. De er bygget af SWS, SAAS og BBC. 65 km/t. 41 – 43 t.  Et lokomotiver trækker 140 t. Det er ikke dårligt på en ren adhæssionsbane med 7 % stigning.  2009.

Banen har en 100 % sløjfe ved Brussio. Man aner banen i øverste kant. Jeg sidder i bagerstevogn, mens motorvognene allerede er kommet halvt rundt i sløjfen. Lidt efter kører de under banen, hvor lige før var og fortsætter videre i samme retning som den øverste bane, bare noget lavere. 2009.

Banen har en 100 % sløjfe ved Brussio. Man aner banen i øverste kant. Jeg sidder i bagerstevogn, mens motorvognene allerede er kommet halvt rundt i sløjfen. Lidt efter kører de under banen, hvor vi var lige før og fortsætter videre i samme retning som den øverste bane, bare noget lavere. 2009.

Kort efter sløjfen skulle vi krydse et modgående ordinært tog uden panoramavogne. For at komme hen til stationen skal vi dreje 180 grader. Efter stationen sank dalens planum yderligere tre hundrede meter. 2009.

Kort efter sløjfen skulle vi krydse et modgående ordinært tog uden panoramavogne. For at komme hen til stationen skal vi dreje 180 grader. Efter stationen sank dalens planum yderligere tre hundrede meter. 2009.

Meldeklokker så på flere af banens stationer, og de brugtes. Også på Schynige Platte Bahn sås en, men den stod nok til pynt? Her ses en meldeklokke på Veteranbanen i Schinznach 2012.

Meldeklokker så på flere af banens stationer, og de brugtes. Også på Schynige Platte Bahn sås en, men den stod nok til pynt? Her ses en meldeklokke på veteranbanen i Schinznach 2012.

FLP, Ferrovie Luganesi Ponte Tresa SA er en godt 12 kilometer lang nærbane fra Lugano til Ponte Tresa fra 1912, der kører 20 minutters drift. 1000 V jævnstrøm. Stationen i Lugano ligger ved SBB-banegården, men en etage under.

FLP uden synligt nummer i Lugano 2009. Ingen af banens tre sete togsæt havde nummer. Litraet skulle dog være Be 4/8, idet den er uombygget.

FLP uden synligt nummer i Lugano 2009. Ingen af banens tre sete togsæt havde nummer. Litraet skulle dog være Be 4/8, idet denne her er uombygget.

ZB, Zentralbahn. Selskabet består af Brünigbahn, der fører fra Interlaken til Luzern og var SBBs eneste metersporbane, der tilmed havde en tandstangsstrækning i system Riggenbach, og privatbanen LSE, Luzern – Stans – Engelberg Bahn, der også er metersporet. Sammenslutningen skete 2005. Banen har i Interlaken Ost forbindelse til Berner Oberland-Bahn og i Brienz til Brienz – Rothorn Bahn og i Meiringen til Meiringen – Innertkirchen Bahn. I Interlaken Ost og i Luzern er der forbindelse til normalspornettet. ZB har desuden nogle normalsporede industrispor i Luzern. Brünnigbahn er elektrificeret med 15 kV 16,67 Hz. Højeste punkt når over 1000 meter.

ZB 101 962-9 i Luzern 2012. Nummeret er SBBs! Deres ejermarkering fandtes også stadig på lokomotivet. SBB ejer tilsyneladende stadig banen og har kun bortforpagtet den?

 ZB 130 007-8 i Luzern 2012. Til højre en normalsporet BLS uden læsbare data.

ZB 130 007-8 i Luzern 2012. Til højre en normalsporet BLS uden læsbare data.

ZB 3 443. ZB Te 171 203-3 i Meiringen 2012. Hvis der her stod materiel fra Meiringen - innertkrichen Bahn havde det ikke ejermarkeringer.

ZB Te 171 203-3 i Meiringen 2012. Hvis der her stod materiel fra Meiringen – Innertkrichen Bahn, havde det ikke ejermarkeringer.

Her bliver jeg nok nødt til at dele privatbanedelen. Resten ses i Schweiz III. Privatbaner.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Schweiz II. Privatbaner

  1. Pingback: Schweiz III. Privatbaner | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.