Schweiz I. Statsbaner

Indledning
Schweiz rummes i fire dele:
Schweiz I. Statsbaner
Schweiz II. Privatbaner
Schweiz III. Privatbaner
Schweiz IV. Sporveje, museumsbaner og industribaner

Selv om jeg er glad for Alperne, har jeg kun to gange besøgt Schweiz. Turene er fortrinsvis gået til Østrig og Norditalien og sjældnere til De franske Alper og som nævnt to gange til Schweiz. Den første tur var med fly til Schweiz, men med tog rundt i Schweiz. Jeg havde prøvet at arrangere en tur selv, men jeg kunne dels ikke matche prisen, dels ikke skaffe billetter til Gletcherekspressen. Først da jeg havde slået til, fandt jeg ud, hvordan, jeg alligevel kunne have matchet bureauet. Det blev en god tur alligevel. I toget talte vi med en medrejsende, der pludselig oplyste, at det var hendes første tur med et bureau og muligvis ikke den sidste, fordi på denne tur var manden medgørlig om morgenen og til at tale med. Når de selv rejste, sad manden hver morgen og planlagde dagens etape. Det var udsagn, jeg kunne nikke genkendende til. Jeg brugte også morgenen til at lære landkortet til dagens tur udenad. I den situation var jeg naturligvis heller ikke til at tale med.

Den anden tur til Schweiz var med tog hele vejen. Det viste sig at være langt billigere end fly, bus og privatbil. Vi kunne endog finde fly, der var langsommere end toget. Jeg ville have et rimeligt ophold i Basel, og for at opnå tiden i Basel, skulle vi med de fleste fly af sted dagen før og altså belaste budgettet med en ekstra dag, vi ikke fik noget ud af. Når toget klarede det bedre, var det jo fordi, vi tog med nattoget. Det kørte direkte København – Basel.

De schweiziske Statsbaner beså vi i Basel og Genève og sporadisk i Lugano og Luzern.

Der er indenfor Statsbanerne ikke så mange lokomotivtyper faktisk kun to typer. Desuden så jeg nogle typer togsæt samt nogen dieseltrækkraft.
Bent Hansen.

Forkortelserne betyder:
SBB = Die Schweizerischen Bundesbahnen, på fransk CFF, Chemins de fer fédéraux suisses og på italiensk FFS, Ferrovie federali svizzere.
SLM = Schweizerische Lokomotiv- und Maschinenfabrik. Også kaldet Winterthur efter hjembyen.
ABB = Asea, Brown Boveri.
BBC =  Brown, Boveri & Cie.
BLS = Bern – Lötschberg – Simplon
MThB = Mittelthurgaubahn
MFO = Maschienenfabrik Oerlikon
4/4 = fire drevne aksler ud af i alt fire aksler.
2/3 = to drevne aksler ud af tre aksler i alt.

SBB 1 419. SBB 460 020-1 i Nyon 2009. Denne type 2000 hedder Re 4/4 IV. Den er bygget i 119 eksemplarer af blandt andet SLM og ABB. Den vejer 84 t, kører 230 km/t og yder 6100 kW eller 8174 hk. Typen er solgt til Norge og Kina. Kineserne købte dog kun et par stykker, som de solgte igen, efter at de havde været i kopimaskinen.

SBB 460 020-1 i Nyon 2009. Denne type 2000 hedder Re 4/4 IV. Den er bygget i 119 eksemplarer af blandt andet SLM og ABB. Den vejer 84 t, kører 230 km/t og yder 6100 kW eller 8174 hk. Typen er solgt til Norge og Kina. Kineserne købte dog kun et par stykker, som de solgte igen, efter at de havde været i kopimaskinen.

SBB 2 420. SBB 460 051-6 i Geneve 2009. Flere af typen var som denne reklamefolierede.

SBB 460 051-6 i Geneve 2009. Flere af typen var som denne reklamefolierede.

SBB 3 421. SBB 11194 i Lugano 2019. Tyoen hedder Re 4/4 II. Den var tidligere grøn. 276 eksemplarer er bygget af blandt andet SLM og BBC. En del er ombyggede til type 421. Enkelte er udrangerede efter uheld, og andre er solgt til BLS og MthB- De kører 140 km/t er på 4700 kW eller 6320 hk. Vægten er 80 t for uombyggede og for ombyggede 85 t.

SBB 11194 i Lugano 2019. Tyoen hedder Re 4/4 II. Den var tidligere grøn. 276 eksemplarer er bygget af blandt andet SLM og BBC. En del er ombyggede til type 421. Enkelte er udrangerede efter uheld, og andre er solgt til BLS og MthB. De kører 140 km/t og er på 4700 kW eller 6320 hk. Vægten er 80 t for uombyggede og for ombyggede 85 t.

SBB 4 426. SBB 11109 i Basel 2012. Den er ombygget med centralkobling og kører lokomotivtrukne togsæt og matchede deres farver.

SBB 11109 i Basel 2012. Den er ombygget med centralkobling og kører lokomotivtrukne togsæt og matchede deres farver.

SBB 5 433. SBB 10019 som første maskine i Karlsruhe 2005. Også denne type er 4/4. Undertype ukendt. Foto: Günther Barths.

SBB 10019 som første maskine i Karlsruhe 2005. Også denne type er 4/4. Undertype ukendt. Foto: Günther Barths.

SBB 6 434. SBB Ce 6/6 14270 i Erstfeld. Det er Gotthardtstrækninges navnkundige korkodille. Jeg passerede Erstfeld, men så den ikke. jeg har nok kigge til den anden side. Foto: Günther Barths 2003.

SBB Ce 6/6 14270 i Erstfeld. Det er Gotthardstrækninges navnkundige krokodille. Jeg passerede Erstfeld, men så den ikke. Jeg har nok kigge til den anden side. Foto: Günther Barths 2003.

SBB 7 429

Cisalpino i Lugano. Toget kørte så stærkt, at jeg ikke kunne læse type og nummer. Det er næppe schweizisk, men italiensk. I så fald FS ETR 470. Foto fra 2009. Jeg troede en overgang, at det var et ICN, men lygterne sidder anderledes.

SBB 7a 446. Selv om jeg flere gange kørte med denne type, har jeg ingen fotos af den. Det var bare med at komme ind, og når de kørte, gik det så stærkt, at fotoene blev uskarpe. Dette sæt ses her på Eurailspeed-udstillingen i Berlin 1998. Det er SBB RABDe 500 150-8. Jeg så betegnelsen nedenunder ICN, og tænkte på tyske nattog, men her betød N ikke nat, men Neigung, kurvestyring. Når man havde vænnet sig til, at toget lagde sig ned i kurverne, var det ok. Farten mærkede man ikke. Flere andre lande har problemer med kurvestyring, men schweizerne benytter et andet system end tyskerne. Foto: Günther Barths.

Selv om jeg flere gange kørte med denne type, har jeg ingen fotos af den. Det var bare med at komme ind, og når de kørte, gik det så stærkt, at fotoene blev uskarpe. Dette sæt ses her på Eurailspeed-udstillingen i Berlin 1998. Det er SBB RABDe 500 150-8. Jeg så betegnelsen nedenunder ICN, og tænkte på tyske nattog, men her betød N ikke nat, men Neigung, kurvestyring. Når man havde vænnet sig til, at toget lagde sig ned i kurverne, var det ok. Farten mærkede man ikke. Flere andre lande har problemer med kurvestyring, men schweizerne benytter et andet system end tyskerne. Foto: Günther Barths.

SBB 8 422. Et lokaltog i Geneve 2009 blot mærket 002. Det kørte muligvis ind i Frankrig, og det kørte inden jeg nåede hen til nummeret.

Et lokaltog i Genève 2009 blot mærket 002. Det kørte muligvis ind i Frankrig, og det kørte, inden jeg nåede hen til nummeret.

SBB 9 447. SBB Cargo 482 018-9 på Hamborgs Havn 2005. Lokomotivet holder sammen med et RAG 224 (Ruhrkohle AG) på havnebanegården Hohe Schaar i bydelen Wilhelmsburg. RAG-maskinen er i øvrigt også et SBB-lokomotiv lejet af RAG.

SBB Cargo 482 018-9 på Hamborgs Havn 2005. Lokomotivet holder sammen med et RAG 224 (Ruhrkohle AG) på havnebanegården Hohe Schaar i bydelen Wilhelmsburg. RAG-maskinen er i øvrigt også et SBB-lokomotiv lejet af RAG.

SBB 10 436. SBB Cargo Am 843 066-2. MaK diesel af typen G 1700. Geneve 2009.

SBB Cargo Am 843 066-2. MaK diesel af typen G 1700. Genève 2009.

SBB 11 430. SBB Am 841 014-4 i Spiez på BLS. Foto: Edit Laursen 2012 fra kørende tog.

SBB 11 430. SBB Am 841 014-4 i Spiez på BLS. Foto: Edit Laursen 2012 fra kørende tog.

SBB 12 427. SBB Ee 992 006-2 fra Stadler. Vi er i Basel 2012. Til højre en styrevogn, der ligner en type 2000.

SBB Ee 992 006-2 fra Stadler. Vi er i Basel 2012. Til højre en styrevogn, der ligner en type 2000.

SBB 13 423. SBB Ee 2/3 ? i Chur 2009. Elektrisk rangerlokomotiv.

SBB Ee 2/3 ? i Chur 2009. Elektrisk rangerlokomotiv.

SBB 14 424. SBB Ee 3/3 IV 934 555-4 i Geneve 2009. Typen er bygget 10 eksemplarer og det er et firestørms-lokomotiv på 48 t. Den kører sikkert på 15 og 25 kV, men med to frekvenser. Desuden to jævnstrømsspændinger passende til Frankrig og til Italien.

SBB Ee 3/3 IV 934 555-4 i Genève 2009. Typen er bygget 10 eksemplarer, og det er et firestrøms-lokomotiv på 48 t. Den kører sikkert på 15 og 25 kV, men med to frekvenser. Desuden to jævnstrømsspændinger passende til Frankrig og til Italien.

SBB 15 428. SBB Tm IV 8794 i Flüelen 2012. Den er bygget af SLM som 5073 i 1976. Mellem 1970 og 78 byggedes 89 eksemplarer.

SBB Tm IV 8794 i Flüelen 2012. Den er bygget af SLM som 5073 i 1976. Mellem 1970 og 78 byggedes 89 eksemplarer.

Grarus 517. Glarus i kantonen af sammen navn ligger nordvest for Chur. Stationen ligger på en normalsporet statsbane. Et damplokomotiv og et par godsvogne ses. Postkort købt 1907.

Glarus i kantonen af sammen navn ligger nordvest for Chur. Stationen ligger på en normalsporet statsbane. Et damplokomotiv og et par godsvogne ses. Postkort købt 1907.

SBB 16 520. SBB C 5/6 2865, Elefant fra Gotthardbanen på Trafikmuseet i Luzern. 2012. 28 blev bygget mellem 1913 og 17.  På Gotthardbanen trak den 320 t med 26 km/t. På fladland kunne den præstere tog på 1000 t. Selv om jeg har adskillige foto af damploko dels fra museet, dels tilbyttede, har jeg valgt kun at bringe dette fra SBB.

SBB C 5/6 2865, Elefant fra Gotthardbanen på Trafikmuseet i Luzern. 2012. 28 blev bygget mellem 1913 og 17.  På Gotthardbanen trak den 320 t med 26 km/t. På fladland kunne den præstere tog på 1000 t. Selv om jeg har adskillige foto af damploko dels fra museet, dels tilbyttede, har jeg valgt kun at bringe dette fra SBB.

SBB 17 521. SBB Ae 8/14 11852 ligeledes på Trafikmuseet 2012. Det er fra 1939 og præsterede 8800 kW. Kun tre eksemplarer blev bygget, og de var alle forskellige.

SBB Ae 8/14 11852 ligeledes på Trafikmuseet 2012. Det er fra 1939 og præsterede 8800 kW. Kun tre eksemplarer blev bygget, og de var alle forskellige.

SBB 18 526. SBB Be 4/6 12332 i Luzern 2012. 40 eksemplarer er bygget 1920 - 23 i to serier, hvoraf den kraftigste ejede 80 t og ydede 1500 kW eller 2040 hk.

SBB Be 4/6 12332 i Luzern 2012. 40 eksemplarer er bygget 1920 – 23 i to serier, hvoraf den kraftigste vejede 80 t og ydede 1500 kW eller 2040 hk.

SBB 19 527. SBB RCe 2/4 203 med tilnavnet Den røde Pil ligeledes i Luzern 2012.

SBB RCe 2/4 203 med tilnavnet Den røde Pil ligeledes i Luzern 2012.

SBB 20 539. Fra den gamle hjuldamper på Vierwaldstättersøen fik jeg ved endestationen Flüelen i bunden af Urnersee øje på banegården, og straks slog det mig: Det er da Märklin eller snarere Fallers Schönblick! Turen videre mod Gotthard måtte vi aflyse, da der havde været et bjergskred. Derfor alle busserne.

Fra den gamle hjuldamper på Vierwaldstättersøen fik jeg ved endestationen Flüelen i bunden af Urnersee øje på banegården, og straks slog det mig: Det er da Märklin eller snarere Fallers Schönblick! Turen videre mod Gotthard måtte vi aflyse, da der havde været et bjergskred. Derfor alle busserne.

Bent Hansen 2015.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner og tagget . Bogmærk permalinket.