Rømø. Diger

Rømøs dannelse
I min barndoms geografibøger var Rømø i den ene bog den sidste rest af et stort fastland og i den anden bog en samling af sand opskyllet af havet foran kysten. I dag ved jeg, at begge udlægninger er rigtige. Under sidste sidste istid og indtil for 11 700 år før nu, var der så meget havvand bundet i is, at man kunne gå tørskoet helt til De britiske Øer. Som isen smeltede, steg havet, og stormfloderne nåede helt ind til Midtsønderjylland sidste gang i 1634. Havet både tager og giver, så en del af de fjernede materialer blev af havet afleveret et eller andet sted, som det nu passede med vind og strøm. Sandvaderne på Rømø blev efterhånden så høje, at sandet blev tørt og kunne blæses sammen til de klitter, der i dag optager det centrale Rømø. Rømø var ikke dækket af is under sidste istid.

Samtidig med klitdannelsen tillagdes marsk på øens østside, og marskområderne vokser stadig trods havstigninger og trods det forhold, at mennesket er ophørt med at blande sig i naturkræfterne ved ikke mere at foretage landvinding. På Rømøs vestside dannes sandvader, idet havet sorterer sine medbragte materialer med slikaflejringer, hvor der er roligt vand og sandaflejringer, hvor større bølger er til stede. Efter et område med flade sandvader blæses af en eller anden grund en klitrække sammen langs kysten, og når klitrækken er høj nok til at være stabil, tillægges nye, plane sandvader foran. Dette mønster ses gentaget flere gange på et tværsnit over øen.

Nu var det kun slikvaderne, der havde befolkningens interesse, og når et slikområde var modent, slog man et dige omkring det, så stormfloder ikke mere overskyllede området, men området voksede så heller ikke mere, og når havniveauet steg, kom området efterhånden til at ligge under havoverfladen.

Digebygning
Digeanlæg i nyere tid er forholdsvis enkelt. Langs det udstukne planum for diget lægges et spor, hvor der kører en stor gravemaskine, der foran sig laver en afvandingsgrav og bagved sig lægges den udgravede jord fra graven op i et dige. Som regel beklædtes diget straks med græstørv, der måtte hentes i nærheden. Det hændte, at tørvene transporteredes med tipvognsbane. Det eneste problem var afvandingen. Der måtte, hvor åer passerede diget, bygges en sluse, hvorigennem det inddigede areal kunne drænes. Ved lavvande løb vandet ud i havet af sig selv, men ved højvande skulle der lukkes, så havet ikke løb ind over de inddigede områder. Slusen kunne være et større byggeri, der ikke sjældent krævede anlæg af smalspor.

Den beskrevne anlægsmetode er dansk. I Tyskland var det almindeligt, at digerne byggede af sand, der hentedes på sandvader foran kysten og gennem rør pumpedes ind til diget. Det var dog kun digekernen, der var sand. Beklædningen var slik og yderst græstørv. Tilkørsel af slik og græstørv skete også i Tyskland med tipvognstog.

Rømø var under preussisk administration mellem 1864 og 1920, men de fleste diger er bygget i dansk tid.

Et af Rømøs diger var et sandflugtsdige, der ikke skulle holde havet ude, for det gjorde klitten foran, men diget skulle bremse sandflugten, og så kunne det godt være bygget af sand.

Med tiden blev digerne højere og højere, og navnlig blev digets skråning ud mod havet mindre og mindre stejl. I dag nævnes 1 : 30 for hældningen. Det er ofte mere, end fyldgraven bag diget kan levere, så der må tilkøres materialer udefra.

Inddigede områder på Rømø
Digerne ligger på øens nord- og sydland. På øens centrale østkyst er der nok udbredte marskområder, men der er ikke diger, og i min tid har jeg da også set oversvømmelser her.

I syd ligger Kirkeby- og Havnebydigerne påbegyndt i tysk tid og i nord ligger det store Juvredige helt bygget i dansk tid.

Her på et kort over Rømø fra først i 40’erne ses i nord Juvrediget og i syd Kirke- og Havnebydigerne.

FØRSTE HAVNEBYDIGE
Det første er dige om marsken syd og vest for Havneby er anlagt allerede i tyske tid. Det byggedes 1908 – 12, men ødelagdes af en stormflod allerede 1916. Bygherre var Den tyske Stat, men hverken entreprenør eller eventuel sporbenyttelse er kendt. Det var også kun et lille svagt dige bygget delvist af forhåndenværende sand.

DET ANDET HAVNEBYDIGE, SANDFLUGTSDIGET OG KIRKEBYDIGET
1924 projekterede Hedeselskabet et nyt dige, der ikke bare skulle erstatte det ødelagte, tyske dige, men forsætte langs vestkysten om mod Lakolk. Staten betalte broderparten og Østergård og Dalgas var en­treprenør. Der anvendtes motorlokomotiv og tipvogne til udkørsel af fyld fra klitten. Det meste jord blev dog taget direkte fra afvandingskanalen bag diget.  Hertil anvendte Østergård og Dalgas en sporkørende spandekædemaskine. Jordarbejderne omfattede 120 000 m³. Anlægstidspunktet kendes ikke, men formodes at ligge mellem 1924 og 28.

Lokomotivet var formentlig et Deutz-motorlokomotiv, hvilket fremgår af et postkort, der ikke bare er forsynet med dato, men hvor nummeret kan læses på fabrikspladen. Lokomotivet er Deutz 4205/1922 af typen XIVF. Sporvidden var 785 mm. Det var som nyt leveret via agenten Lautrup & Langebæk til entreprenør Alex I. Hansen, Hørsholm. Østergård & Dalgas anvendte 750 mm materiel, som var gængs før 1920 i Nordslesvig, men dels var lokomotivtypen formentlig omsporbar, dels kunne 785 undertiden køre på 785 mm spor, selv om det var lettere at få 750 mm materiel til at køre på 785 mm spor.

Kirkebydiget
Dette dige fører fra øens centrale klitland vest for kirken til havklitten syd for Lakolk og videre helt ned mod Rømøs sydvestende, hvor det forsætter i Havnebydiget. Den første del af diget nordligst ligger øst – vest, idet det beskytter den sandede marsk foran det centrale højland. Nord for diget ligger nemlig en gammel havrending, hvor en stormflod i sin tid gennembrød klitten og oversvømmede et stort område syd for Lakolk. Det dagligt ind- og udstrømmende vand gravede et dybt hul bag klitrækken, hvor der stadig i dag ligger en sø, som dog i min tid er blevet mindre og mindre år for år. Endnu i 70-erne sås hvert forår opskyl fra havet helt inde foran det centrale klitland.

Det nordlige fløjdige her kaldet Kirkebydiget blev først færdig 29. april 1926, så fotografiet kan være  er taget ved den lejlighed?

Det sydlige dige, Havnebydiget skulle have været færdig senere på året, men det var vist også forsinket.

Sandflugtsdiget
Diget starter, hvor Kirkebydiget holder op, fortsætter mod syd på østsiden af de klitter, der foran diget stadig vokser sig større og større.

Havnebydiget
Diget begynder sydvest for Havneby i den derværende klit og beskytter altså ikke Havneby, der stadig fra tid til anden oversvømmes. Det fører langs øens sydkyst til havklitten ud mod Nordsø­en, hvor diget fortsættes af Sandflugtsdiget og Kirkebydiget.

Mens Kirkeby- og Sandflugtsdiget ikke har efterladt meget litteratur, findes nogle annoncer omhandlende Havnebydigets anlæg. De er alle fra 1924 og underskrevet af Kr. P. Dalgaard, der må formodet at have været arbejdsformand og repræsentere entreprenørerne Østergaard og Dalgas fra Åbenrå. I juni 1924 søges blot jordarbejdere;  den ene annonce søger 20 mand, men det kniber åbenbart, idet annoncen gentages senere på måneden, hvor det nu pointeres, at der er tale om akkordarbejde. I august samme år gentages annoncen, men nu er arbejdet vellønnet, men stadig på akkord. Der lokkes også med, at der er kost og logi ved arbejdspladsen. I september annonceres endnu et par gange, og denne gang oplyses, at der skal bruges 30 mand. Tilsyneladende gælder annoncen kun Havnebydiget. Denne  gang pointeres det, at man ikke ønsker skriftlige ansøgninger.

Østergård og Dalgas skulle være hjemmehørende i Åbenrå, og de eksisterede også i tysk tid. Det besad spor, tipvogne og damplokomotiver. Under arbejdet med Tyrstrup og Omegns Mergelselskab først i 30’erne, overtog Carl Nielsen, Fruens Bøge arbejdet, så firmaet formodes være ophørt.

Østergaard & Dalgas brugte nævnt i pressen i januar 1926 tipvogne og motor, der formentlig dækker et motorlokomotiv. Deres materiel blev sejlet over i pramme formentlig fra Højer, hvilket dog ikke fremgår af avisen, og landsattes ved Kromosen på østsiden af Rømø. Kun én lokal ville sejle materiellet ud, men ikke på vestsiden af øen. Materiellet blev kørt i land med vogne, undtagen lokomotiverne som sattes på skinner, der blev flyttet efterhånden som lokomotiverne kom frem.

Bemærk, pressen skrev lokomotiver. Vi kender dog kun ét lokomotiv. Man ved dog aldrig. Pressen kan have ret.

JUVREDIGET
1924 projekterede Hedeselskabet samtidigt både Juvrediget og Kirkeby- og Havnebydigerne. Juvrediget opførtes 1926 – 28.

Kontrakten giver et indtryk af, hvor omfattende et digearbejde er. Tilmed måtte der senere to tillægskontrakter til.

Kontrakt
Inddigning af den nordøstlige del af Rømø.
Beskrivelse og særlige betingelser for udførelsen af digearbejdet m. m.
I. Grundlaget for entreprisens udførelse.
II. Entreprisens omfang.
III. Digearbejdet.
1. Almindelig oversigt. – Digets længde bliver ca. 10,4 hhv. 10,9 km.
Stationsafstanden er 50 m på retlinet dige og 20 m i kurver.
2. Jordarbejdet.
2. a. Arbejdets størrelse. 380 516 m³ eller 390.643 m³ inkl. græstørv.
2, b. Digets dimensioner.
2. c. Fyldgrav.
2. d. Fyldens beskaffenhed.
2. e. Arbejdets udførelse.
2. f. Forskelligt.
2. g. Arbejdsliste.
3. Græstørvbeklædningen.
IV. Slusen.
1. Almindelig oversigt.
2. Jordarbejdet og vandlænsningen.
3. Spunsvæggene m. m.
4. Beton- og jernbetonarbejderne.
5. Beklædning af til- og afløb.
6. Sluseportene.
7. Stigbord, stemmeplanker m. m.
V. Kystsikringen.
1. Betonpladerne.
2. Jordarbejdet.
VI. Gennemløb i fyldgraven.
VII. Afvandingsgrøfterne.
1. Almindelig oversigt.
2. Jordarbejdet.
VIII. Træbroen.
IX. Mer- og mindreydelser.
X. Biydelser.
XI. Tidsbestemmelse, aflevering og garanti. – Entreprisen kan påbegyndes, så snart ministeriets approbation på tilbuddet foreligger, og den skal være fuldført senest 1. september 1927. Indtil 1. juni 1926 må entreprenøren kun arbejde på strækning fra station 0 til station 57.
XII. Tilbud.

Ved licitationen vandt J. Stürup & V. Prosch-Jensen, idet Ministeriet for Offentlige Arbejder 20. november 1925, har meddelt Vandbygningsdirektoratet, at det har tilskrevet Udvalget vedrørende anlæg af et dige på den nordøstlige del af Rømø således: Ministeriet approberer, at det laveste af de ved den under 30. forrige måned afholdte licitation indkomne tilbud, nemlig det fra entreprenørerne J. Stürup & V. Prosch-Jensen indkomne, antages.

Der var dog mere bureaukrati, for kontrakten vil dog først træde i kraft, efter at den er blevet approberet af Ministeriet for offentlige Arbejder. Dette meddeles først den 8. marts 1926. Kontrakten godkendtes så den 27. april 1926. Til kontrakten hørte diverse bilag og tegninger, men de er desværre kopieret.

Staten betalte broderparten, og entreprenørerne Styrup & Prosch-Jensen anvendte tipvogne, lokomotiv samt dampgravemaskine med grab på larvefødder. Billederne viser imidlertid en spandekædemaskine på spor. Måske larvefodsmaskinen har været benyttet til et af de andre diger? Blandt andet anvendtes banen til ilandkørsel af materiel fra pram fra nærmeste pril. Jordarbejdet var på 400 000 m³. Der anvendtes ikke tipvogne til opkørsel af di­get i starten, da kanalen rakte rigeligt, men da diget beskadigedes af en stormflod  den 9. til 11. oktober 1926, måtte ny fyld tilkøres på tipvogn fra kysten ud for diget. Det samme gjorde sig gældende, hvor diget var sunket og måtte have tilkørt supplerende fyld, men dette skete fra en grav på Rømø.

Diget strækker sig over 11 km fra klitten nord for Lakolk til klitten ved Kongsmark rundt om hele øens nordlige del og når klitten igen lidt syd for Rømødæmningens landfæste.

Vanskelighederne tårner sig op
Under bygningen begyndte der at viser sig vanskeligheder, så man meldte ud, at der vil hengå længere tid, før diget er færdigt.

Det blev derfor nødvendigt med ikke bare én med to tillægskontrakter. Den ene tillægskontrakt formentlig fra 24. maj 1927 gik på istandsættelse af diget fra Station 31ºº til 35ºº og forstærkning af dette fra Station 31ºº til 51ºº. 1927 er nok forkert, formentlig, fordi der står 1926 i originalteksten.

22. november 1927 måttet en en tillægskontrakt til angående tilføring af manglende fyld i digets anlægsstation 78 – 91.

I en avisnotits  fra september 1927 meddeles: Digebygningen her på øen frembyder stedse større vanskeligheder. Det har nu vist sig, at grunden visse steder har vanskeligt ved at bære vægten af diget, og på en strækning af ca. 100 meter, hvor endnu ikke al fylden var kastet op, er diget sunket 1–2 meter, og den opkastede fyld er tildels presset ud i fyldgraven igen. Gravemaskinen kan derfor nu ikke arbejde mere, og man er nødsaget til at indstille arbejdet med den. Den manglende fyld, som udgør 12 -13000 m³, vil derfor nu blive påført diget med tipvogne. Der er i den anledning købt nogle arealer ved Nr. Tvismark, hvor fylden skal udgraves og transporteres hen på diget, og da der er en transportafstand af 1–2½ km, vil det blive et besværligt og dyrt stykke arbejde.
Diget skulle have været færdig bygget nu i efteråret, men på grund af de store vanskeligheder, som er opstået på grund af den våde sommer, har dette været umuligt, til trods for, at entreprenørerne har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at få arbejdet rettidig udført. Der vil endnu hengå længere tid, før det hele er færdig, men når hullet, som den før omtalte sænkning har forårsaget, bliver fyldt, er diget dog nu på hele strækningen bygget så højt, at der skal en usædvanlig høj flod til at gå over den.

Jeg har en mistanke om, at netop graven ved Nr. Tvismark har fået skyld for at være et fyldtag til Rømødømningen.

Først midt i september 1927 meddeles om brug af motorlokomotiv. Sporbenyttelsen var formentlig ældre, idet der allerede til reparationen efter stormfloden benyttedes spor. trækkraften var dog heste.

Lokomotiv
Efter et møde 14. september 1927 anskaffedes til efterfyldningen fornødent spor og et lokomotiv, da diget var for blødt til heste.

Et nyt notat fra sidst i januar 1928 oplyser, at nu er tøvejret indtrådt, så der er atter taget fat på digearbejdet, som har været afbrudt i længere tid. Desværre synker diget endnu. Det er sunket på en strækning af ca. 200 meter, og det er så grundigt at den jord, som er blevet presset ud ved sænkningen, ikke alene har fyldt fyldgraven, men er endog bleven presset op i en højde af 1–2 meter over terrænet. For at få diget op i fuld højde, vil der på nævnte strækning medgå ca. 20 000 m³ jord, som må tilføres på tipvogne.

Lokomotivet kendes ikke. Vi har tidligere troet, at lokomotivet var Deutz 4205/1922 af typen XIVF og med sporvidden 785 mm, men det brugtes formentlig af Østergård & Dalgas ved Anlæg af Kirkeby- Sandflugts- og Havnebydiget.

I september 1927  meddeles det, at lokomotivet til Rømø er indskibet i Esbjerg havn.
Som meddelt i går, skulle der i nær fremtid sendes et lokomotiv til Rømø i anledning af den sænkning, der er foregået med Rømødiget. Efter hvad vi erfarer på Esbjerg havn i dag, er lokomotivet blevet indskibet her for at blive sejlet til Rømø, hvor det med tipvogne skal køre sand ud til diget. Lokomotivet er blevet bragt ombord på tjalken ‘Marie’, der måske allerede i dag afgår med sin ualmindelige last. Lokomotivet, der naturligvis blev anbragt i skibet ved hjælp af en af kranerne på havnen, vejer 7 tons.

Fra anden ikke her gengivet kilde oplyses, at lokomotivet sandsyligvis blev landsat ved lavvande fra skibet, der lå i kanten af prilen og med sin lossebom satte skibet ned på et udlagt spor på havbunden og herfra kørtes i land, idet det også trak tipvognene i land.

Gravemaskinen
Som nævnt var der tale om en dampgravemaskine af spandekædetypen, der kørte på spor. Maskinen var stor og den havde en kran fortil, der holdt spandekæden og som noget ikke helt almindeligt, den havde også en kran bagtil, der holdt udlæggeren, der lagde den opgravede jord op på diget.

Fabrikatet kendes ikke, men gravemaskinen ses foruden på billeder i Rømø Lokalarkiv mærket Juvrediget og i andre arkiver på egnen, idet den åbenbart også deltog i anlægget af Rejsbydiget. Makinens ligner maskiner af fabrikatet Orenstein & Koppel bygget på fabrikken i Lübeck, men dampmaskinen kunne være fra lokomotivfabrikken i Berlin. Styrup & Prosch-Jensen må have købt den af Carl Nielsen, der stod for Rejsbydiget. Rygter har villet vide, hvorfra gravemaskinen oprindeligt stammede, men dette rygte holder tilsyneladende ikke, da de to maskiner Rømø/Rejsby ser helt anderledes ud end rygtets maskine.

Ulykker
Arbejdet var ikke forskånet for ulykker, men kun én er fundet i en avis. Her var det ikke ulykken, der blev omtalt, men efterfølgende at der var ydet erstatning. Arbejdsmand Aksel Kristensen, Darum, kom til skade i maj måned forrige år hos ingeniør Styrup, Rømø, idet han fik højre fod overkørt af en tipvogn. Han er nu af Arbejderforsikringsrådet tilkendt 1500 kr. i erstatning.

Forlægning
Juvrediget er i nyere tid blevet forlagt over en kilometer, men den historie tager vi under Anlæg af Rømødæmningen, der var skyld i forlægningen.

KILDER OG LITTERATUR
Peter Andersen.
Vandbygningsdirektoratet. Aflevering 115 fra 28.01.1975.
Hedeselskabets Tidsskrift 1928.
Hejmdal 23.09.1927.
Hejmdal 28.01.1928.
Jyllandsposten 07.06.1924.
Jyllandsposten 25.06.1924.
Jyllandsposten 12.08.1924.
Jyllandsposten 01. og 03.09.1924.
Vestjyllands Socialdemokrat 12. marts 1928.
Vestkysten, esbjergudgaven 9. oktober 1924.
Vestkysten, esbjergudgaven 21. september 1927.
Skærbækegnens Museum. Sådan hed det dengang, men det må have skiftet navn, da det ikke kan findes mere på nettet. Også de angivne billeder må have fået ny adresse, for de burde stadig dukke op ved søgning på billednummeret, B348 og B1716.
Rømø Lokalarkiv. Fotoene stammer derfra. Desuden haves B764, men det er ikke benyttet.

Her er arbejdet lige begyndt på det pågældende afsnit. Diget er ikke ret højt, og fyldgraven ikke ret dyb. Man lægger naturligvis ikke gravemaskinespor over samtlige ti kilometer dige. Mman nøjes med et par hundrede meter, som så tages op bag maskinen og det færdige dige og flyttes frem foran maskinen. Tidspunket er uanset, hvad arkivet har skrevet 1926 – 28. Rømø Lokalarkiv B6066. https://www.arkiv.dk/vis/4621231 . Når billedet har samme nummer og adresse som et andet billede her på siden, er det ikke en fejl.

Arkivet skriver blot digebyggeri som tekst, men tilføjer, at adskillige lokale landmænd fik arbejde med deres hestespand. Tidspunktet er angivet til 1926 – 1928. Til venstre henter spandekæden jord fra fyldgraven og via et transportbånd til højre læsses fyldet ud på digets placering. Der kan åbenbart rettet på aflæsningens placering med det nedhængende bræt. Det var så hestenes opgave at trække de maskiner, der jævnede jorden ud og planerede den. Maskinen er dampdreven. Skorsten er tydelig og lidt af den vandretliggende dampkedel ses også. Rømø Lokalarkiv B239. https://arkiv.dk/vis/3982502

Billedet har i lokalarkivet søgeordet: Digebyggeri og teksten: Juvre dige. Endvidere oplyses: Flytning af gravmaskine og transportbånd med heste. 1928 – 1930. Årstallene skal dog lige rykkes til et par år lavere, men gravemasker af den type kunne være selvkørende, da de løbende kørte over for eksempel hele en teglværksgravs bredde for at homogenisere opgravningerne. Til højre ses en vejlignende flade, hvor til gravemaskinen flyttedes for at gøre gravens bederede og derved skaffe mere jord til diget. Hestene kunne have været brugt til flytningen af sporet mod højre. Det brugtes måske også til at trække gravemaskinens sveller og skinner. Rømø Lokalarkiv B6065. https://arkiv.dk/vis/4621224

Her er diget oppe i fuld højde næsten. 1926 – 28. Rømø Lokalarkiv B6066. https://www.arkiv.dk/vis/4621231. Når billedet har samme nummer og adresse som et andet billede her på siden, er det ikke en fejl.

Billedet er på Rømø bestemt som Anlæg af Juvrediget, men det kan muligvis være fra Anlæg af Rejsbydiget. I alle tilfælde viser det gravemaskinen med de to kraner til at bære henholdsvis spandekædearmen og udlæggerarmen. Rømø Lokalarkiv B2862. https://www.arkiv.dk/vis/4278251

Lokomotivet ses her i et klitlandskab. Et sådant var der næppe, hvor Juvrediget byggedes, men kun fra Juvrediget kendes et sådant lokomotiv. Lokomotivets data ses i teksten til næste foto, men måske dækker dataene i virkeligheden anlæg Sandflugtsdiget? Landskabet ligner bedre efter min vurdering. Årstallet angivet til 1926 – 27. Stedet er ikke angivet. Rømø Lokalarkiv B369. https://arkiv.dk/vis/3993198

Nærbilledet af lokomotivet. Med kridt er der skrevet Rømø 1926. Desuden ses byggepladen, der på originalfotoet kan tydes, Deutz 4205/1922 af typen XIVF. Sporvidde 785 mm. Intet er imidlertid let! Rømø Lokalarkiv har bestemmelse Anlæg af Juvrediget. I følge aviserne ankom lokomotivet ført til Juvrediget året efter de angivne 1926! Er billedet i virkeligheden fra Havne- Kirkebydigets anlæg og altså ejet af Østergård & Dalgas. Byggedataene skulle stadig holder, da de stammer fra fabrikspladen, men er vi i Havneby er ejeren af materiellet ikke Styrup & Prosch-Jensen. Tipvognene er dog alle ens, men mange tipvogne af den type var der blevet bygget, så det behøver man ikke lægge noget i. Rømø Lokalarkiv B736.  https://arkiv.dk/vis/4009277

Jord til køres Juvrediget. Tidspunktet angives til 1926 – 28. Om det er fyldgraven der ses i forgrunden er muligt. Sporet, som tipvognene holder på, har en vis stigning op til digekronen. Der køres med to stammer, hvilket vil sige, at der et eller andet sted må være omløb. Det undrer, at der hverken ses lokomotiv eller træktøj til heste. Rømø Lokalarkiv B6175. https://arkiv.dk/vis/4630476

Arkivets billede har ikke nogen oplysende tekst ud over Juvrediget 1926 – 28, men vi ser stadig bygningen af diget, efter at det var sunket. Jordtaget ses i baggrunden og Vadehavet længere ude. Havde det været graven ved den senere Rømødæmning, ligger graven på den forkerte side af diget, så vi er nok snarere et andet sted på digets nordside eller måske vestside. Der tages altså her fyld fra marken uden for diget. Rømø Lokalarkiv B2864. https://arkiv.dk/vis/4278254

På dette foto ses et smalspor bag gravemaskinen. Det skulle der ikke have været på Rømø. Billedet kan derfor være fra anlægget af Rejsbydiget, hvor samme maskine også arbejdede. Selv om diget er højt, er skråningen ned til fyldgraven heller ikke særlig imponerende. Hæng mig dog ikke op på tvivlen. Selv om kilderne ikke taler om spor bortset fra til tillægskontrakterne, så kan kilderne jo tage fejl? Arkivets tidsangivelse er dog ikke rigtig. Vi er mellem 1926 og 28. Rømø Lokalarkiv B6063. https://www.arkiv.dk/vis/4621215

Tjek Deutzen fra Carl Nielsen – Thyrstrup! og fra Padborg

Dette indlæg blev udgivet i Industribaner. Bogmærk permalinket.