Norge. Flåmbanen.

Selv om jeg har fem ringbind fulde af jernbanebiller fra Norge, foruden et bind om Svalbard, får du kun lidt foto fra Flåmbanen. De fleste billeder er i øvrigt også industribane- og museumsindustribanebilleder.

Heller ikke engang Flåmbanen er komplet. Til gengæld kan du finde masser af foto på nettet sammen med kort over sløjferne, der fører banen ud over den hængende dal, hvor en bræ i sin tid er mundet ud oven på en anden bræ og efter afsmeltningen efterladt et trappetin flere hundrede meter højt. Banen fører fra Øvre Myrdal via Vatnahalsen til Nedre Flåmdal. For at holde faldet acceptabelt på 55 promille er banen mere end dobbelt så lang som afstanden målt i luftlinie.

Så længe der ikke var vej, var banen et led i den offentlig trafik, og der var sovevogn Oslo – Flåm. Det var ikke blot for de få hundrede sjæle i Flåm, men også for beboerne fra indre Sognefjord, der kom med færgen til Flåm og fortsatte med toget.

I dag er der bygget veje overalt i fjeldet, så nu er der kun turisterne tilbage, og NSB har solgt banen fra, så den er at betragte som en turistbane.

Da jeg var i Flåm første gang, var alt endnu ved det gamle. Den nye “motorvej” var dog under bygning, og den er nu færdig, men motorfolket er stadig ikke tilfredse, og det er mange af beboerne langs vejen i øvrigt heller ikke.

Banen er fra 1940, og indtil 1944, hvor elektrificeringen var tilendebragt anvendtes damplokomotiver. Planerne er dog adskilligt ældre, men det tog en snes år at samle mod og penge.

Mine første fotos viser situationen, mens det meste endnu var ved det gamle.

På jernbanestationen i Flåm holder en morgen alle tre ellokomotiver samt en akkumulatorrangermaskine. Uden for synsfeltet holdt nogle motorvejssæt, så banen var rustet til krydstogtturister. Foto fra 1983.

På jernbanestationen i Flåm holder en morgen alle tre ellokomotiver samt en akkumulatorrangermaskine. Uden for synsfeltet holdt nogle motorvejssæt, så banen var rustet til krydstogtturister. Foto fra 1983.

 

Ellokomotiverne var af NSBs type El 11. her nr. 2110. Jeg har noteret Thune 654/1956 med eludstyr fra BBC. Lokomotiverne var udstyret med flere af hinanden uafhængige bremsesystemer, så ethvert af NSB lokomotiver kunne ikke køre på banen. Kun tre El 11 var ombygget til brug for banen. Foto fra 1983.

Ellokomotiverne var af NSBs type El 11. her nr. 2110. Jeg har noteret Thune 654/1956 med eludstyr fra BBC. Lokomotiverne var udstyret med flere af hinanden uafhængige bremsesystemer, så ethvert af NSB lokomotiver kunne ikke køre på banen. Kun tre El 11 var ombygget til brug for banen. Foto fra 1983.

 

img708

NSBs elmotorvogn 65.39 med stige og gittervindue. Den var mærket både Skabo og Scandia 1949. Da den ikke havde skinnebremse, måtte den ikke køre solo, men anvendtes sammen med El 11. 1983.

 

Togsættes styrevogn med åben endeperron. NSB 65.95. Dernæst følger en mellemvogn og en motorvogn. 1983.

Togsættes styrevogn med åben endeperron. NSB 65.95. Dernæst følger en mellemvogn og en motorvogn. 1983.

 

NSB Ska 207.3. Akkumulatorkasserne ses for og bag. Den brugtes til oprangering og flyttede også gods- og sovevogne. 1983.

NSB Ska 207.3. Akkumulatorkasserne ses for og bag. Den brugtes til oprangering og flyttede også gods- og sovevogne. 1983.

 

I reserve stod en ældre model, NSB Ska 207. Resten af nummeret var faldet af, men også den brugtes. 1983.

I reserve stod en ældre model, NSB Ska 207. Resten af nummeret var faldet af, men også den brugtes. 1983.

 

Allerede ved Flåm stations indgangssporskifte begyndte stigningen. Vi er endnu ikke ikke nået op til kirkelandsbyen, og banen ligger højt oppe på fjeldsiden. To lokomotiver, tre personvogne og en styrevogn. 1983.

 

Mælkevognen mærket mejeriet i Voss. Der kom mælk i junger med skib, og i Dalsbotn fandtes en hængebane til mælkejungetranspor, en løypestreng. Også i Blomheller mellemstation stod mælkejunger på perronen. 1983.

Mælkevognen mærket mejeriet i Voss. Der kom mælk i junger med skib, og i Dalsbotn fandtes en hængebane til mælkejungetransport, en løypestreng. Også på Blomheller mellemstation stod mælkejunger på perronen. 1983.

 

Mælketoget med mælkevognen bagerst. Billedet er taget lige efter stationen i Flåm. 1983.

Mælketoget med mælkevognen bagerst. Billedet er taget lige efter stationen i Flåm. 1983.

 

 

Højere oppe i dalen havde en gård en tovbane ned til stationen i Dalsbotn til transport af mælkejunger. 1983.

Højere oppe i dalen havde en gård en tovbane op til stationen i Dalsbotn til transport af mælkejunger. 1983.

I 1997 var banens oprindelige lokomotiver fra starten vendt tilbage dog som denkmal. Her NSB El 9.2063. Thune 420/1944. 970 hk. Der var tre specialbyggede lokomotiver, og de havde fire sæt bremser, trykluftbremse, elbremse, skruebremse og skinnebremse, går jeg ud fra.

 

I 1997 lå der en helt ny station på opfyldt område. Fyldet fra en 11 kilometer lang tunnel til den nye Bergensvej var kørt ud i Sognefjorden og gav plads til nye spor og turistfaciliteter til krydstogtturister, der nu have fået kajanlæg. Materiellet var nyt, eller rettere lejet i Sverige. Mit foto viser SJ X 3180 og 3181 bagved. De var dog forsynet med NSBs logo.

I 1997 lå der en helt ny station på opfyldt område. Fyldet fra en 11 kilometer lang tunnel til den nye Bergensvej var kørt ud i Sognefjorden og gav plads til nye spor og turistfaciliteter til krydstogtturister, der nu have fået kajanlæg. Materiellet var nyt, eller rettere lejet i Sverige. Mit foto viser SJ X 3180 og 3181 bagved. De var dog forsynet med NSBs logo.

 

I 2011 var der igen nyt materiel. Det nye selskab Flåmsbana havde overtaget et antal NSB EL 17. Her ses EL 17.2227 som er ved at blive entret af krydstogsturister. Nu stod NSB El 9, det originale lokomotiv fra starten inde på et lille Flåmbanemuseum, hvor også NSB Ska 207.3 stod. Her på museet var fred, men ude i bygden kunne man ikke sparke sig igennem for krydstogtturister. Når krydstogtskibene anløber forøges antallet af beboere med flere hundrede procent. Selv om der ved hver dør stod guider med skilte, havde krydstogtturisterne alligevel også indtaget den vogn, der var forbeholdt de rejsende, der som os skulle videre fra Myrdal med Bergensbanen til Oslo. Togføreren fandt en plads til os, og vore kufferter fandt han plads til i sin egen tjenestekupeen.

I 2011 var der igen nyt materiel. Det nye selskab Flåmsbana havde overtaget et antal NSB EL 17. Her ses EL 17.2227 som er ved at blive entret af krydstogsturister. Nu stod NSB El 9, det originale lokomotiv fra starten inde på et lille Flåmbanemuseum, hvor også NSB Ska 207.3 stod. Her på museet var fred, men ude i bygden kunne man ikke sparke sig igennem for krydstogtturister. Når krydstogtskibene anløber, forøges antallet af beboere med flere hundrede procent. Selv om der ved hver dør stod guider med skilte, havde krydstogtturisterne alligevel også indtaget den vogn, der var forbeholdt de rejsende, der som os skulle videre fra Myrdal med Bergensbanen til Oslo. Togføreren fandt en plads til os, og vore kufferter fandt han plads til i sin egen tjenestekupeen.

 

ogene kørte nu med fast stamme og lokomotiv for og bag. Der var nu ingen rangering mere og kun ganske få spor tilbage. Charmen i Flåm pist væk, men erhvervslivet havde kronede dage. Her ses Flåmsbana 17.2229. Bemærk, at der kun er en dør i ende 1. Foto fra 2011.

Togene kørte nu med fast stamme og lokomotiv for og bag. Der var nu ingen rangering mere og kun ganske få spor tilbage. Charmen i Flåm var pist væk, men erhvervslivet havde kronede dage. Her ses Flåmsbana 17.2229. Bemærk, at der kun er en dør i ende 1. Foto fra 2011.

 

Dette indlæg blev udgivet i Rejser og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Norge. Flåmbanen.

  1. Pingback: Norge. To beretninger | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.