Madeira 2016

Ferie på Madeira
I 2016 sytten år efter første besøg var jeg igen på Madeira, men denne gang med Edit og denne gang på en ferie, der indbefattede et par udflugter, fuld kost og selv drikkevarer til maden. Om aftenen var der endog fri bar! Hotellet lå fjernt fra byen, men dette kompenseredes med gratis shuttlebus ind til et par kilometer fra centrum.

Vi besøgte nogle nye steder, og jeg genså en del, men meget af det var slet ikke genkendeligt.  Hele havnepromenaden var lavet om, og havnen var nedlagt og istedet var der bygget et ny krydstogtanlæg. Også vejanlæggene var udbygget til næsten økonomisk kollaps. De mange forskellige private buslinjer var harmoniseret til nu fire selskaber med ensartede takster og et fælles rejsekort og en ny overskuelig busbanegård i centrum. Også lufthavnen var udbygget siden første besøg.

Det ligner storm
Da vi kom, var det nærmest havblik, men efter nogle dage var dønningerne fra Atlanten blevet større og større, uden at det blæste nævneværdigt. Vi kiggede på kæmpedønningerne og så, at en mere nysgerrig end os blev våd, men så tog vi på tur. Ved hjemkomsten var dønningerne endnu større, og stranden var låst af. Om aftenen var dele af den bræddebelagte sti ind til byen skyllet væk. Mindst to meter manglede, og andet var undermineret. Sorte rullesten i bassalt var kastet op på stien og flere fliser var også skyllet væk. Trods lukkede vinduer og fortrukne gardiner kunne vi høre rullestenene både på deres optur og retur. Denne ensartede støj generede overhovedet ikke. Nogle mente endog at den var beroligende? Kun i hotellets dagligstue hørtes rullestenene ikke, men det var fordi, musikken her var højere. Det var ikke “vores” musik, så vi brugte stort set ikke den fri bar.

Dønningerne i nærbillede. Vinden blæste den modsatte vej og blæste toppen af dønningen. Alle foto fra 2016.

Dønningerne i nærbillede. Vinden blæste den modsatte vej og blæste toppen af dønningen. Alle foto fra 2016.

Så bryder dønningen. Højden lå vel på et sted mellem en og to meter?

Så bryder dønningen. Højden lå vel på et sted mellem en og to meter?

Rullestene på stranden kastedes rundt. De ses som de sorte prikker i skummet. De kastedes helt op på stien langs kysten.

Rullestene på stranden kastedes rundt. De ses som de sorte prikker i skummet. De kastedes helt op på stien langs kysten.

Sprøjtet nåede helt op til det højtliggende hotels mur. På det stadie var stien dog lukket, så vi må nøjes med lidt mindre sprøjt, men trods alt imponerende.

Sprøjtet nåede helt op til det højtliggende hotels mur. På det stadie var stien dog lukket, så vi må nøjes med lidt mindre sprøjt, men trods alt imponerende.

Hotellet havde en ø med liggestole og rockpools til badning, men i dag fik de frisk vand i poolsene. Alt blev alt overskyllet.

Hotellet havde en ø med liggestole og rockpools til badning, men i dag fik de frisk vand i poolsene og liggestolene vasket. Alt blev overskyllet.

Stien med opskyllede fliser og masser af rullesten. Foto fra Edits mobil. Kraftigt fotobehandlet.

Stien med opskyllede fliser og masser af rullesten. Foto fra Edits mobiltelefon. Kraftigt fotobehandlet.

5128 Funchal Silkehejre

Bølgerne skyllede langt op i byen ad de små bække, der kom ned fra højderne. Silkehejren kunne jage i skvulpet ret højt oppe i byen. Kablerne er til Bougainvillea, der her skal sno sig og dække lejet.

Madeira er stadig en hyggelig og smuk  ø. De besøgendes gennemsnitsalder er stadig højere end på de nærliggende kanariske øer. Økologi så vi ikke overhovedet hverken på restauranter eller i butikker, og forureningen fra den tætte trafik i den indre by var enorm. Også de mange busser til turisttransporter på Havnefronten kunne give hovedpine på grund af en uhæmmet udledning af skadestoffer.

Vor tur var efter moderne rejsebureau-principer – en all-inklusive-tur, her blev udbudt en heldagstur samt nogle småture, hvor vi til dels skulle gå selv. Men jeg kreerede også mine egne ture, hvor vi måtte lade frokosten hjemme stå, og selv købe frokost ude. Den ene tur var til Montehaven, idet både Edit og jeg er glad for haver og parker med blomster og træer, springvand og kunst. En del af haven var udlagt i japansk stil. Samtidig fik vi så prøvet den nye svævebane, der var taget i brug 60 år efter jernbanen til Montes lukning. Bybussen havde nok været billigere, men svævebanen var uden tvivl en større oplevelse og hurtigere.

Montehaven i Monte oven over hovedbyen Fucchal på madeira havde blandt andet en kinesisk-japansk have. Nogle af træerne er dog forhistoriske bregnetræer, der er uddøde mange andre steder, men stadig vokser her

Montehaven i Monte oven over hovedbyen Funcchal på Madeira havde blandt andet en kinesisk-japansk have. Nogle af træerne er dog forhistoriske bregnetræer, der er uddøde mange andre steder, men stadig vokser her.

Centralt i haven lå et lille "slot" omgivet af damme, springvand og kunstige vandfald.

Centralt i haven lå et lille “slot” omgivet af damme, springvand og kunstige vandfald.

Vor anden udflugt var en levadavandring. Bureauet udbød også en sådan, men den havde den ulempe, at når vi først var steget ud ad bussen, kørte denne, og så skulle turens gennemføres for at komme retur igen. Desuden tog bureauet sig godt betalt for turen. Jeg valgte derfor at arrangere min egen tur, hvor vi når som helst kunne vende om, når vi ikke orkede mere. Jeg gik på Turistbureauet og hentede brochurer. Også lokalbusstoppestedet havde jeg lokaliseret i forvejen. Kun køreplanen kendte vi ikke på forhånd, men tavlen ved stoppestedet lovede bus hver time, sådan da. Men vi stod og studerede planen kom nogle indfødte og stillede sig op bag os. Godt vi blev stående, for bussen blev mere end fuld. De sidste måtte stå op. Jeg havde valgt de forreste pladser med havudsigt, men det fortrød jeg. Jeg havde ikke nerver til i hårnålesvingene at svæve ud over klippekanten i fri luft højt over dalens bund. Jeg forlangte to billetter til Hipismo, og det fik jeg. De fleste medrejsende var indfødte, der havde været på markedet og nu skulle hjem med dages indkøb. Desuden var der en lille gruppe briter. Billetprisen var 1 % af bureauet levadatur! Jeg så godt, at vi forlod hovedvejen og drejede ind på en mindre vej og passerede levadaen, så nu skulle vi nok til at stå af. Kort efter stoppede bussen, og chaufføren rejste sig og gik ned til os og erklærede stolt Hipismo, mens døren gik op. Vi takkede og konstaterede, at han havde ret. Hipismo betyder på portugisisk Hestestalden, og der var både folde, springbaner og hestetrailere, hvor vi stod. Jeg havde valgt netop denne del af en af de mange levadaer, fordi her var en lille restauration. Da det var middag, gik vi straks ind og bestilte frokost. Efter en udmærket frokost med udsigt over Funchal, hovedbyen på Madeira, gik vi videre og vendte om, da vi ikke orkede mere, eller måske fordi levadaen begyndte at blive ensformig. På vejen tilbage tog vi kaffe på den lille café, hvor vi havde fået frokost, og samtidig fik vi bustider og stoppested for hjemturen. Caféen havde nemlig flere stoppesteder, som ikke alle betjentes af alle busser.

En levada er en kunstig vantilførsel fra Madeiras regnfulde nordlige tværs over øen til den mere regnfatte sydkyst, hvorfra det fordeltes til markerne her, hvor de fleste indbyggere bor.

En levada er en kunstig vantilførsel fra Madeiras regnfulde nordlige tværs over øen til den mere regnfattige sydkyst, hvorfra vandet fordeltes til markerne her, hvor de fleste indbyggere bor. Her er Edit på vej.

Denne levada var meget afvekslende og samtidig en af de mindst farlige at gå på. Stien langs vandrenden var bred, og skråningen mod havet var hverken høje eller stejl. Afsnittet her går genne bymæssig bebyggelse.

Denne levada var meget afvekslende og samtidig en af de mindst farlige at gå på. Stien langs vandrenden var bred, og skråningen mod havet var hverken høj eller stejl. Afsnittet her går gennem bymæssig bebyggelse.

Her ligger der skov forude og marker nedenfor. de kan overrisles fra små vandudtag.

Her ligger der skov forude og marker nedenfor. De kan overrisles fra små vandudtag.

Inde i skoven var der ikke så meget at se, så hver vendte vi.

Inde i skoven var der ikke så meget at se, så her vendte vi. Skråningen her er lidt højere og stejlere, men ikke farlig. Nogle af farligste levadaer var siden vores første besøg blevet lukket for besøgende.

Billedet er nok lidt synsbedrag. Trådte man ved siden af, faldt man ikke i havet. Under horisonten ligger i øvrigt Funchal. Området her hedder i øvrigt Sao Joao Latrao.

Billedet er nok lidt synsbedrag. Trådte man ved siden af, faldt man ikke i havet. Under horisonten ligger i øvrigt Funchal. Området her hedder i øvrigt Sao Joao Latrao.

I byen lykkedes det os at finde seværdigheder, som ingen af os havde set ved vore tidligere besøg. En hel del tid tilbragte vi i byens parker med at se på træer og blomster. Vi besøgte nogle af kirkerne, hvor vi var heldige at komme uden for messetid. Dele af en messe overværede vi dog også, men vi orkede ikke at stå op mere end en halv time. Fra byen til hotelbussens stoppested var der nemlig to gange en halv times gåtur!

Når vi var ”hjemme” om eftermiddagen, tog vi os god tid til frokosten. Efter en siesta tog vi kaffe på terrassen med havudsigt, og så tog vi 200 meter i pølen samt to ture i boblebadet. Efter endnu et bad var det såmænd tid til middag. Vi kunne lige nå et glas inden middagen. Badet havde vi for os selv. Der kom nogen og spurgte, om det ikke var koldt, og det benægtede vi, men de var kun i få minutter. For dem var det åbenbart koldt.

 

Dette indlæg blev udgivet i Rejser. Bogmærk permalinket.