Kina. Statsbaner

Dette indlæg kan naturligvis ikke leve op til sin overskrift, men jeg kan vise dig nogle fotos af kinesiske lokomotiver – dog ikke damplokomotiver. Jeg har set damplokomotiver i Kina, men jeg har ingen fotos, jeg selv har taget og derfor umiddelbart kan bruge. Jeg har besøgt Kina tre gange fra midt i 1900’erne til midt i 2000’erne. Hver gang i par uger. Når jeg kunne komme af sted med det, har jeg rejst i tog, og de fleste fotos er taget på banegårde i forbindelse med rejser. Du får ikke adgang til en kinesisk perron uden billet eller uden at være blevet gennemlyst, så helt ligetil var det ikke. Jo mindre station, jo mere bureaukrati!

Først et par ord om de kinesiske lokomotivtyper og deres litrering, der er typisk for et topstyret land.

Typebetegnelser
Kinesiske lastbiler kan være malet i samme lyseblå farve og være af samme model. Ikke sjældet stod der med latinske bogstaver Dong Feng på dem. Jeg undrede mig allerede under det første besøg, at fabrikken Dong Feng virkelig var stor. Jeg antog som de fleste andre vesterlændinge, at Dong Feng var fabrikatet.

Jeg kom på andre tanker, da jeg opdagede en lokomotivtype, der også hed Dong Feng, hvilket stod på kinesisk eller til nøds som bogstaverne DF. Så blev det klart, at Dong Feng ikke var fabrikkens navn, men navnet på lokomotivtypen.

Både Det tredje Riges Rigsbaner og De kongelige preussiske Statsbaner og andre topstyrede stater har benyttet dette system, og det har DSB såmænd også i salig Busses dage. DSBs maskintjeneste konstruerede lokomotivtyper, som de så fik bygget på flere forskellige fabrikker i flere forskellige lande.

Den anden lokomotivtype, jeg så i Kina, var DFH. Sidstnævnte DFH står for Dong Fang Hong, og det betyder Østen er rød! Det er et dieselhydraulisk lokomotiv. Dong Feng eller DF betyder Østenvind. Det er en dieselelektrisk maskine. Der er godt nok flere forskellige undertyper alt efter hastighed, installationer til togvarme osv. Dette markeres med et efterhængt tal, DF4B, DF8 for at tage et par, jeg har set.

Et lokomotiv af typen Dong Feng af typen DF 6 på Beijing Sydvestbanegård 1999. Fabrikspladen var udelukkende på kinesisk.

Et lokomotiv af typen Dong Feng af typen DF 6 på Beijing Sydvestbanegård 1999. Fabrikspladen var udelukkende på kinesisk.

 

Lokomotiv af typen DFH 5 på Beijings sydvestbanegård i 1999. Bemærk at selv DFH står på kinesisk.

Lokomotiv af typen DFH 5 på Beijings sydvestbanegård i 1999. Bemærk at selv DFH står på kinesisk.

 

DF med ukendt underlitra 7283 foran et godstog med 50 fireakslede vogne, hvoraf flere maskinkølevogne med indkoblede mandskabsvogne. Vi er i Taklamakanørkenen og ser Tienshan, Himlens Bjerge i baggrunden. Året er 1995.

DF med ukendt underlitra 7283 foran et godstog med 50 fireakslede vogne, hvoraf flere maskinkølevogne med indkoblede mandskabsvogne. Vi er i Taklamakanørkenen og ser Tienshan, Himlens Bjerge i baggrunden. Året er 1995.

 

Fra venstre ses DF 2475, BJ 1660 og DF 2529. Vi er på Beijings gamle hovedbanegård i 1995.

Fra venstre ses DF 2475, BJ 1660 og DF 2529. Vi er på Beijings gamle hovedbanegård i 1995.

 

BJ 3291 i beijingblå på den gamle hovedbanegård 1995. Fabrikken hed Beijing, og på fronten ses en plade der viser Den himmelske freds Port. Der fandtes typer på 2000 og 3000 hk, men de kørte hovedsageligt omkring Beijing.

BJ 3291 i beijingblå på den gamle hovedbanegård 1995. Fabrikken hed Beijing, og på fronten ses en plade der viser Den himmelske freds Port. Der fandtes typer på 2000 og 3000 hk, men de kørte hovedsageligt omkring Beijing.

 

DF 4 2361 i på Beijings gamle hovedbanegård 1995. Dette lokomotiv var i følge sin plade bygget i Daton 1992. Bemærk postsækkene.

DF 4 2361 i på Beijings gamle hovedbanegård 1995. Dette lokomotiv var i følge sin plade bygget i Daton 1992. Bemærk postsækkene.

 

Vi er stadig i Beijing 1995. Til venstre afgår BJ 1660 og 1680 med 15 vogne. Til højre ankommer DF 2477 ligeledes med 15 vogne. Klar til afgang holder DF 4 2332.

Vi er stadig i Beijing 1995. Til venstre afgår BJ 1660 og 1680 med 15 vogne. Til højre ankommer DF 2477 ligeledes med 15 vogne. Klar til afgang holder DF 4 2332.

Den gamle hovedbanegård havde erstattet to banegårde helt inde i centrum bygget på grunden fra den gamle, nedrevne bymur og beliggende ved de gamle, endnu bevarede dobbelte byporte. Formentlig eksisterer banegården endnu. Også den nye hovedbanegård har jeg besøgt, men en aften, hvor det var for mørkt til fotografering, og der i øvrigt også var bedre styr på løsgående jernbanefotografer.

Mit besøg på den gamle hovedbanegård sluttede, da jeg uheldigvis befandt mig på en perron, hvor to femtenvognstog ankom samtidig og beregnet godt 3200 kinesere strømmede ud samtidig. Selv om jeg prøvede at hage mig fast i en lysmast, blev jeg revet med af strømmen og kom først fri ude på forpladsen foran banegården. Vagtmandskabet var godt klar over, at jeg var på gale veje, men heller ikke de kunne arbejde sig mod strømmen. Jeg viste dem på afstand et tilfældigt boardingpass til et fly, jeg havde i lommen, og det var de åbenbart tilfredse med. Kinesere er glade for officielt udseende papirer, og jo flere stempler, der er på, jo bedre.

På Sydvestbanegården nær fugle- og cikademarkedet (kampfårekyllinger!) fandt jeg en låge i hegnet, men uden trådvæv. Her gik alle de tungtlæssede fuglehandlere igennem, og det var netop dem, jeg havde sat min lid til. Med held. For sent opdagede jeg vagtmanden, der sad i et skur med åbningen væk fra indgangen. Han forlod sin post og fulgte efter mig i omkring ti minutter, men så opgav han. Lokomotivpersonalet var temmelig flinke, og jeg blev uopfordret inviteret op i et af lokomotiverne.

I Xian fandt jeg for sent hullet i hegnet, hvor kineserne gik igennem, men jeg havde også allerede fået en hel del fotos fra bymuren. Adgangen hertil kostede en femøre!

Kun én gang er jeg blevet smidt ud fra en banegård til trods for, at jeg netop den dag havde billet til et tog. Det var i Lianyuan helt ude i den østligste del af Taklamakanørkenen, eller den vestligste del af Gobiørkenen, om du vil. Gobiørkenen = Stenørkenen. Taklamakanørkenen = Ørkenen, hvorfra ingen vender tilbage. Det gjorde jeg trods alt, og så vidt vides gjorde vor kronprins det også sammen med nogle medlemmer af Haslund-Christensen-familien (opdagelsesrejsende.) Også Svend Hedin, den svenske opdagelsesrejsende vendte hver gang tilbage efter en ekspedition, men han satte godt nok hele sit hold af indfødte bærere, guider og kameler  over styr i ørkenen, så navnet passede i hvert fald for 100 år siden godt. I dag bruges ørkenen til atombombesprængninger, så farligheden er næppe mindre nu.

Fra den gamle bymurs port i Xian så jeg dette diesellokomotiv i 1999, men jeg fik af gode grunde ingen data på det.

Fra den gamle bymurs port i Xian så jeg dette diesellokomotiv i 1999, men jeg fik af gode grunde ingen data på det.

25 kV elektrisk lokomotiv af typen SS9 i Xian 1999. Selv om jeg ikke her stod på bymuren, kunne jeg ikke læse den kinesiske byggeplade.

25 kV elektrisk lokomotiv af typen SS9 i Xian 1999. Selv om jeg ikke her stod på bymuren, kunne jeg ikke læse den kinesiske byggeplade.

På denne SS1 kunne jeg hverken læse plade eller se nummeret. Xian 1999.

På denne SS1 kunne jeg hverken læse plade eller se nummeret. Xian 1999.

.

Dette disellokomotiv, der er anderledes en dieselen i Xian, stak af, inden jeg kom tæt nok på til tage data. Lianyuan er station for ørkenbyen Dunhuang med de gamle buddhistiske huletempler, omend der er et halvt hundrede kilometer mellem by og station.

Dette disellokomotiv, der er anderledes en dieselen i Xian, stak af, inden jeg kom tæt nok på til tage data. Lianyuan er station for ørkenbyen Dunhuang med de gamle buddhistiske huletempler, omend der er et halvt hundrede kilometer mellem by og station.

 

Den nordøstlige del af den under opførelse værende nye station i Kashgar i den vestligste Taklamakanørken 1999.

Den nordøstlige del af den under opførelse værende nye station i Kashgar i den vestligste Taklamakanørken 1999.

 

Den nordøstlige del af stationsområdet i Kashgar under anlæg.

Den nordøstlige del af stationsområdet i Kashgar under anlæg.

De to billeder er taget i Kashgar den 27. september 1999. Stationen skulle åbnes sammen med Folkerepublikkens 50 års-dag 1. oktober 1999 altså fire dage senere!

Jeg havde forventet spændende bygge- og anlægslokomotiver på området, men der henstod kun en snes godsvogne.Vi ser i retning af Beijing.

Allerede kort efter etableringen af Den kinesiske Folkerepublik fremkom planer om baner mod Kasakhstan, Tibet og gennem Taklamakanørkenen til Kashgar. Få år efter 1949 var der allerede bygget station i Kashgar, men banen lod vente på sig. Jeg spurgte min guide Anwar i 1995 om stationen, men han var ikke gammel nok til at kunne huske planerne. Han viste mig på en cykeltur et hus inde i byen, hvor De kinesiske Jernbaners karakteristiske symbol godt nok stod over døren, og man kunne købe billetter til Beijing her. Turen tog fire dage med bus og så to dage med tog! Jeg kunne dog hverken købe en køreplan eller et jernbanekort.

I 1999 må Anwar have kunnet huske mit spørgsmål, så straks jeg sad i lufthavnsbussen, fortalte han, at nu åbnede banen, og et par dage senere gav han mig bussen til et besøg derude, da han sikkert med rette påstod, at jeg ikke kunne få en taxa til at vente derude, mens jeg fotograferede. Telefonboksen var også endnu på tegnebrættet, så at ringe efter en taxa var heller ikke muligt, og der var for langt at gå. På hele pladsen lå i øvrigt også 15 centimeter ørkenstøv.

Kineserne havde åbenbart store vanskeligheder med geologien i Taklamakanørkenen og med permafrosten i Tibet. Nu er begge baner dog bygget. Længst tid, flere årtier tog det med Kashgarbanen. Også banen til Kasakhstan lod vente på sig, men her var det politiske kontroverser, der var skyld i forsinkelsen, men også denne bane kører nu.

Jeg spurgte ikke Anwar, men en anden indfødt ughur, som de oprindelige beboere af tyrkisk oprindelse kaldes, og han svarede på mit spørgsmål om den nye bane: “Tja, vi kan lettere og billigere få varer herfra og hertil, men hankineserne kan også lettere komme hertil!” Jeg vidste godt, hvad han mente. Jeg havde set projekt Nye naboer, men de fleste huse til hankineserne stod endnu tomme. Hvem vil også flytte fra fed jord i Shanghai til en ørken i fire kilometers højde i Pamirbjergene, hvor de indfødte om vinteren formelig gik i hi eller rejste væk, hvis de kunne.

Dobbeltlokomtiv i Beijing nær den gamle hovedbanegård i 2007.

Dobbeltlokomtiv i Beijing nær den gamle hovedbanegård i 2007.

 

SS7E i Xian 2007.

SS7E i Xian 2007.

 

DF4D eksisterede stadig men nu forvist til yderområder som her i Xining nær det tibetanske plateau. Foruden 3205 var der endnu et lokomotiv for toget, men der var også en stærk stigning op mod Golmud på det tibetanske plateau, hvorfra Tibetbanen udgår.

DF4D eksisterede stadig men nu forvist til yderområder som her i Xining nær det tibetanske plateau. Foruden 3205 var der endnu et lokomotiv for toget, men der var også en stærk stigning op mod Golmud på det tibetanske plateau, hvorfra Tibetbanen udgår.

 

På en mellemstation på den tibetanske højslette skulle vi krydse. Jeg ville se de dengang nye specialbyggede lokomotiver, af hvilke var havde tre forspændt, men jeg kom ikke tættere på, da en mandhaftig hunkineser med en fløjte stod i vejen og ikke ville flytte sig.

På en mellemstation på den tibetanske højslette skulle vi krydse. Jeg ville se de dengang nye specialbyggede lokomotiver, af hvilke var havde tre forspændt, men jeg kom ikke tættere på, da en mandhaftig hunkineser med en fløjte stod i vejen og ikke ville flytte sig.

 

I stedet måtte vi sidde inde og påse krydsningen - en tom maskine af typen DF8B med nummeret 9007.

I stedet måtte vi sidde inde og påse krydsningen – en tom maskine af typen DF8B med nummeret 9007.

Et fyrværkerrishow fik kineserne til blot at stille deres dytter i alle sporene på motorvejen, som vi nær ikke havde nået flyet i lufthavnen. Da vi passerede en station på banen her, skiftede vi omgående. Det var aften, og da kørte vi ikke fulde 431 km/t, men vi nåede det, og bussen med bagagen også.

Magnetsvævebanen mellem Shanghai og lufthavnen 2007.

Magnetsvævebanen mellem Shanghai og lufthavnen 2007.

Se eventuelt mere en tysk hjemmeside om lokomotivtyperne: de.wikipedia.org/wiki/Liste_chinesischer_Triebfahrzeuge

Bent Hansen  10. juni 2013.
Ny opdateret version.

Dette indlæg blev udgivet i Jernbaner og tagget . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Kina. Statsbaner

  1. Pingback: Sejlet agterud i Beijing | Bents bane

Der er lukket for kommentarer.